Jeg håber på en gnidningsfri dag i dag! Følgende er måske ikke så trådrelevant, men jeg har bare lige et behov for at lukke lidt luft ud...
Mandag stoppede ikke efter den lange liste, jeg remsede op. Jeg fik jo smidt det der tøj i tumbleren og gik i seng. Ti minutter senere gik en sikring. Jeg magtede simpelthen ikke stå op, og jeg kunne høre manden gå og pruste frustreret ude ved relæet. Men han fik det da i gang igen og alt var godt.
Så kom tirsdag. Jeg kom op til tiden, stress-fri morgen. Dejligt. Altså, indtil en sikring sprang igen - og vi satte den sidste nye i.
I første pause i projektfremlæggelserne fik jeg så besked fra pedellerne, at jeg nok lige skulle tjekke min bil - jeg var muligvis punkteret. Fedt. Jeg kan IKKE skifte hjul, og jeg skulle skynde mig hjem kl. 17, når jeg fik fri, da manden skulle til møde. Den var dog ikke helt flad, trængte bare til luft - men det kan jeg heller ikke finde ud af; jeg får lukket mere luft ud end ind, når jeg forsøger
Nå, jeg sendte et billede til manden og priste mig lykkelig for, han lige præcis i denne uge er på kursus på skolen over for min. Vi aftalte så, vi kunne bytte biler mellem mine to møder.
Så langt nåede vi dog ikke, for pludselig kom vores kontordame springende, at jeg skulle skynde mig at ringe til min mand; vores søn var faldet i skolen og havde slået hul i baghovedet. Idet min mand panikker i sådanne situationer, måtte jeg lige trække vejret dybt, forlade fremlæggelserne og gå ud og bytte bil med manden.
Knægten lignede en mumie, da jeg hentede ham. De havde ikke vasket såret og hans hår var kaget til i blod. Da det var en hovedskade, kunne vores egen skadestue ikke tage os, så vi måtte til næste by. Vi fik en tid, tonsede derop (hurra for den "nye" motorvej!!) - så var der kommet akutte patienter, og vi kunne regne med en ventetid på to timer!
Da vi endelig kom til, blev det hele fikset og knægten kunne nøjes med en klat lim. Han var frisk nok, så der er ingen mistanke om hjernerystelse.
Vi kørte forbi McD og fik et Happy Meal med på vejen (chili cheese tops til moren
)
Så hjem og finde ud af, manden ikke havde købt sikringer. Brugsens var de forkerte. Det var med hjertet i halsen, jeg lagde knægtens blodplettede jakke og sweater i vaskemaskinen. Resten af aftenen forløb heldigvis uden gnidninger, og manden havde fået sikringer i Bilka.
I dag var det noget tungt at komme op, men det lykkedes. Knægten er efter eget valg sendt af sted, og klasselæreren har fået besked om at ringe, hvis der er noget. Det var kun manden, der kom skidt fra start, så jeg måtte aflevere begge børn til morgen. Og hurra - det gik faktisk stort set uden stress og sure miner!
Jeg glæder mig bare til at komme hjem. Jeg er godt nok træt. Og jeg gider ikke tomatsuppe i aften.