Min vægttabstråd!

Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1671
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 364
Likede indlæg: 3358

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 6. jul 2017, 17:55

I dag cyklede jeg 11 km på arbejde og efter arbejde 6 km til cykelhandleren og så 13 km hjem. Tog lige en pause i centrum, hvor jeg købte en ny taske. Jeg er ikke god til at købe nye ting til mig selv, men min taske er efterhånden snart 8 år gammel og jeg har brug for en ny, så det var ved at være tid.

Min fod gør ret ondt lige nu, næsten så jeg halter. Om det er cyklingen eller at jeg gik lidt inde i byen, ved jeg ikke. Jeg synes ikke, at cyklingen belaster foden, men der er nogle store bakker og så skal jeg jo op og stå og så bliver den nok belastet. I morgen skal min søn opereres, så der kan jeg ikke komme til lægen, så det bliver nok først i næste uge. Men nu har jeg vist også set tiden an nok med den fod.
4
Brugeravatar
musel
Indlæg: 176
Tilmeldt: 10. jan 2016, 19:43
Kort karma: 37
Likede indlæg: 350

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf musel » 6. jul 2017, 18:20

Det er altså lidt af en tur du har taget på cyklen, specielt når du ikke er vant til det - skide godt gået!

Og ja, mener bestemt også, at du skal gå til lægen. Jeg havde engang problemer med mit ene knæ, og udskød læge i en uendelighed, indtil jeg stort set ikke kunne gå. Det viste sig, at jeg bare skulle have et indlæg i skoen og lave nogle øvelser, og på få uger gik det bedre og har ikke haft problemer siden. Nogle gange behøver tingene heldigvis ikke at være så alvorlige :)
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1671
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 364
Likede indlæg: 3358

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 9. jul 2017, 12:47

Min smerte i min fod har ændret lidt karakter, så tror ikke, at det er noget alvorligt, når det sådan ændrer sig. Men måske det er noget indlæg, der kan hjælpe. Tror stadig bare det er noget overbelastning af en slags, men her i denne weekend har det faktisk gjort noget ondt. Så ringer til lægen i morgen.

Det var dejligt at cykle. Jeg kunne mærke det lidt i benene dagen efter, men det var ikke meget. Mest var jeg bare øm i måsen efter at sidde på sadlen og det vænner man sig jo til. Så egentligt er det bare med at komme ud at cykle, men det duer ikke med foden, da den bliver belastet, når jeg cykler op af bakkerne. Så selvom jeg skal møde kl. 8 alle dage i næste uge og jeg ikke har min søn, så kommer jeg ikke til at cykle på mit arbejde pga. min fod. Jeg skal i hvert fald til lægen først og have bekræftet, at det ikke er noget alvorligt før jeg begynder på længere cykelture. Der er ellers noget Zumba på lørdag, som jeg gerne vil, men det må jeg nok hellere også droppe. Det er rigtigt træls.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1671
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 364
Likede indlæg: 3358

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 12. jul 2017, 20:23

Jeg kom til lægen og det er nok noget med en sene, som sidder fast på en knogle. Jeg er henvist til røntgen og så ortopædkirurg. Det kunne godt skyldes overbelastning, men han spurgte om jeg havde vredet om, for det er åbenbart lige der man kan have problemer, hvis man vrider om på ankelen. Det er bare et par år siden jeg sidst har gjort det, så jeg var mærket af det. Jeg gør det nogen gange i Zumba, men da jeg bruger sko med split sål, så er skoen ret fleksibel og det gør ikke specielt ondt. Jeg mindes heller ikke at have gjort det her i foråret. Nu har jeg fortalt min ene fitness boss at jeg skal til ortopædkirurg og at jeg ikke ved hvornår jeg bliver klar. Det andet sted jeg underviser er der sommerferie. Jeg skal vist bare indse at det bliver ikke foreløbigt at jeg kommer i gang med Zumba igen :(
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1671
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 364
Likede indlæg: 3358

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 21. jul 2017, 15:00

Jeg har fået svar på mit røntgen og der er ikke noget at se på billederne, så det er jo godt. Det er jo nok bare overbelastning. Det var bare sekretæren jeg snakkede med hos min egen læge, men i næste uge ringer jeg til ortopædkirurgen for at høre om de stadig vil se mig. Jeg oplever bedring, hvis jeg virkelig ikke laver noget, men ligeså snart jeg går bare lidt, så gør det ondt igen. Jeg har stadig en uges ferie tilbage og derefter 2 uger og 2 dage på arbejde. Det er svært for mig med arbejdet, så leger med tanken om at sygemelde mig, så min fod kan få den ro, som den tydeligt har behov for. Imellem min første uges ferie, hvor jeg også oplevede lidt bedring og denne ferie, var jeg på arbejde i 2 uger og det satte mig tydeligt tilbage i min bedring.
0
Brugeravatar
musel
Indlæg: 176
Tilmeldt: 10. jan 2016, 19:43
Kort karma: 37
Likede indlæg: 350

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf musel » 30. jul 2017, 12:23

Nu siger jeg noget, som du virkelig ikke må misforstå. Men kan belastningen af din fod ikke også skyldes, at bærer rundt på nogle ekstra kilo? Jeg tænker, at netop vægttab måske kan give bedring for foden. Ekstra vægt er jo utrolig hårdt for ledende osv., for kroppen er jo ikke skabt til overvægt :)

Hvordan går det egentlig med vægttabet?
2
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1671
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 364
Likede indlæg: 3358

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 1. aug 2017, 23:29

musel skrev:Nu siger jeg noget, som du virkelig ikke må misforstå. Men kan belastningen af din fod ikke også skyldes, at bærer rundt på nogle ekstra kilo? Jeg tænker, at netop vægttab måske kan give bedring for foden. Ekstra vægt er jo utrolig hårdt for ledende osv., for kroppen er jo ikke skabt til overvægt :)

Hvordan går det egentlig med vægttabet?


Jeg er ikke i tvivl om at overvægt spiller en rolle mht min fod, så det er en dum cirkel, at jeg så ikke kan dyrke motion med den. Men jeg oplever lidt bedring nu. Jeg kan godt få noget ondt i den, hvis jeg går for meget på den, men det er som om at tiden bagefter hvor det før gjorde ondt i lang tid, er noget kortere. Så det går mest kun ondt i øjeblikket, når jeg bruger den.

Så havde faktisk tænkt, at det var ved at være tid til at hoppe ud i Zumba igen, men desværre er det for sent. Mit søndagshold er nedlagt og omdannet til et Les Mills dansehold. You snooze, you lose. Hende jeg deler holdet med er også sygemeldt, så siden slut juni har lederen haft svært ved at finde en afløser og det var åbenbart blevet for besværligt. Jeg er dog ked af at hun ikke har spurgt ind til hvordan det gik inden hun nedlagde holdet, for så kunne jeg jo fortælle, at det gik bedre. Jeg har dog tre hold i august, som ser ud til ikke at være ændret, så dem tager jeg og så ser jeg hvad min fod siger til det. Så ved jeg også bedre om jeg kan opstarte i mit lokale center til september eller om jeg stadig skal vente.

Jeg var ellers glad for at komme det andet sted hen, for der var lidt flere mennesker end i mit lokale center. Jeg vil jo gerne arrangere Zumba events og har brug for at nogle folk fra mine hold kommer, så det er svært, når jeg kun har 6-7 stykker på mit hold. Men her til aften fik jeg en idé. Hvad jeg mangler er en sal med musik anlæg og folk der vil danse med mig og mon ikke at begge dele findes på seminariet. Måske jeg kan låne gymnastiksalen og lave noget gratis Zumba for studerende :)
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1671
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 364
Likede indlæg: 3358

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 1. aug 2017, 23:40

Hov, glemte at svare. Jeg har ikke tabt mig og vejer omkring de 110 kg. Jeg har det virkelig dårligt psykisk for tiden. I går aftes kulminerede alle mine tanker og jeg fik ligefrem selvmordstanker, dog vil jeg aldrig gøre det. Men jeg føler en virkelig stor tomhed og ligegyldighed, som er blevet værre de sidste par uger. Jeg føler ikke speciel glæde ved at jeg snart skal starte på seminariet og min sorg over at være alene og ikke have fået flere børn skygger over det hele. Så jeg har været ved lægen og er nu begyndt i antidepressiv behandling og det håber jeg hjælper. Det burde godt kunne nå at have en mindre effekt inden jeg starter d. 16.

Så lige nu overlever jeg bare og vægttab prioriteres ikke. Jeg er fint tilfreds med ikke at have taget på. Men jeg bør prioritere sund kost, da det vil hjælpe mig med at få det bedre, men det er lettere sagt end gjort i min situation.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1671
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 364
Likede indlæg: 3358

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 12. aug 2017, 11:04

Jeg er nede på omkring 108 kg igen, så er ved at være tilbage på sporet. Mentalt er jeg stadig ikke specielt frisk, men jeg håber, at det kommer nu, hvor jeg starter på ny uddannelse og skal i gang med noget, som giver mening for mig, i stedet for at tage på arbejde og nærmest ikke have noget at lave. Jeg har to arbejdsdage tilbage nu. Min fod har det bedre og jeg havde hold i Zumba i søndags, det gik fint og skal have igen i morgen. Jeg tror godt, at jeg kan dyrke Zumba en gang om ugen med den og så går det forhåbentligt væk på et tidspunkt, når jeg taber mig.
8
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 2415
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 231
Likede indlæg: 2710

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf girl_beat » 12. aug 2017, 12:49

Marioneta skrev:Jeg er nede på omkring 108 kg igen, så er ved at være tilbage på sporet. Mentalt er jeg stadig ikke specielt frisk, men jeg håber, at det kommer nu, hvor jeg starter på ny uddannelse og skal i gang med noget, som giver mening for mig, i stedet for at tage på arbejde og nærmest ikke have noget at lave. Jeg har to arbejdsdage tilbage nu. Min fod har det bedre og jeg havde hold i Zumba i søndags, det gik fint og skal have igen i morgen. Jeg tror godt, at jeg kan dyrke Zumba en gang om ugen med den og så går det forhåbentligt væk på et tidspunkt, når jeg taber mig.

Dejligt at høre du holder dig på sporet og har nogle positive ting at se frem til :)

Det lød mega sejt med din lange cykeltur - bliver der også mulighed for at cykle til og fra studiet? Bare et lille pip om at motion jo er ekstra godt, når du føler dig mentalt nede, og det kan booste dit vægttab uden at du tænker på det som tidskrævende træning :gogo:
2
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D

Tilbage til "Sund og/eller slank"