Min vægttabstråd!

Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5495
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8948

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf ManicNinja » 11. jun 2017, 12:32

Marioneta skrev:
ManicNinja skrev:Undskyld. Det her er virkelig, virkelig ikke for at jokke på dig på nogen måde. Men for mig lyder dét at du bliver "ligeglad", som du kalder det, bare som et carte blanche, du giver dig selv til at trøstespise: "Nu er jeg ligeglad, så nu æder jeg bare slik". Det er vel stadig trøstespisning?

Jeg kender absolut til at spise på følelserne - førhen spiste jeg både på glæde og på ængstelse eller ensomhed fx.Men jeg forstår nok ikke helt, hvordan dét at have hovedpine bliver til "jeg må godt få slik". Altså - hjælper det? Dulmer det eller?

Og ja, jeg ved udmærket, at den slags bestemt ikke altid giver mening rationelt set. :)


At være ligeglad er jo også en følelse, så man kan jo sagtens sige, at jeg spiser med følelserne. Det spænder over meget, når man betegner trøstespisning som at spise med følelserne. Så er det jo netop fordi man spiser pga. forskellige følelser. Men når man betegner det trøstespisning, så synes jeg ikke, at det er det, som jeg gør. Men det er fordi jeg definerer trøstespisning som at man spiser, når man er ked af det. Det synes jeg faktisk ikke at jeg gør. Jeg er ofte ked af det, men jeg synes ikke, at jeg griber til køleskabet, hvis jeg er. Faktisk oplever jeg i mine børnefri-weekender, hvor jeg ofte er virkelig ked af det, at jeg ikke får spist nok. Jeg ligger i min seng til frokost, selvom jeg er møgsulten, glemmer frokosten, hvis jeg er kommet op og spist morgenmad. Får kun en fryseret til aften. Når jeg vejer mig mandag morgen efter en børnefri weekend, har jeg som regel tabt mig, men det hævner sig et par dage efter, for det er misvisende, fordi jeg ikke har spist nok i løbet af weekenden. Så jeg opfører mig nok ikke helt traditionelt mht at være ked af det og derfor vil jeg ikke sige, at jeg trøstespiser som sådan.

Intet hjælper på min hovedpine, så det gør ikke nogen forskel for mig at spise slik på sådan en dag. Jeg er bare ligeglad, fordi jeg har ondt og derfor ikke ser det store billede i forbindelse med hvorfor jeg gerne vil tabe mig (nævnt i tidligere indlæg). Giver det mening?


Jeg forstår, hvad du mener, ja.

Well. For mig er det nok lidt "en strid om ord", om du trøstespiser eller ej, fordi resultatet er det samme. Ud fra hvad du skriver, spiser du i hvert fald ikke, fordi du er sulten. Du spiser fx, fordi du har ondt - for mig er dette trøstespisning. Du trøster dig selv pga smerterne.

Hvad angår, at du spiser mindre i din børnefri weekend, synes jeg egentlig, at det passer meget godt ind i mønstret: Fordi det igen er at spise på følelserne - resultatet bliver i dette tilfælde ganske vist, at du spiser mindre. Men det er stadig følelserne, der dikterer det. Og det kender jeg i øvrigt godt: Hvis jeg er blevet sådan rigtigt bundulykkelig, så svigter appetitten mig gerne totalt.
Senest rettet af ManicNinja 11. jun 2017, 12:36, rettet i alt 1 gang.
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1673
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 366
Likede indlæg: 3387

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 11. jun 2017, 12:33

ManicNinja skrev:Ved godt, at nogle gange spiser man - desværre - "bare fordi".


Nu ser jeg, at du har redigeret dette ind i dit indlæg. Jeg vil sige, at 9 ud af 10 dage, så spiser jeg netop "bare fordi". Fordi det er en vane og ofte er den faktisk ikke længere.
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5495
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8948

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf ManicNinja » 11. jun 2017, 12:40

Marioneta skrev:
ManicNinja skrev:Ved godt, at nogle gange spiser man - desværre - "bare fordi".


Nu ser jeg, at du har redigeret dette ind i dit indlæg. Jeg vil sige, at 9 ud af 10 dage, så spiser jeg netop "bare fordi". Fordi det er en vane og ofte er den faktisk ikke længere.


Det er så dér, jeg mener, at man har et valg og et ansvar - at sørge for at blive bevidst om det. Og så lade være. Og netop ikke tillade, at man bliver ligeglad.

Jeg har taget tilløb nogle måneder, inden jeg nu gik i gang. Jeg har aldrig bare småspist alt muligt her og dér, som nogle gør. Og slik kan jeg fx nærmest ikke lide. Mit problem har i mange år været, at jeg havde for vane "lige" at kværne tre portioner aftensmad. Sådan er folk forskellige. Uanset så er det springende punkt, tror jeg, grundlæggende at beslutte sig for IKKE at være ligeglad og ikke lytte til den indre stemme, der holder én fast i at tro på, at man er det, og at det kan være lige meget. For det er man jo ikke. Det er dét jo ikke.

Jeg siger bestemt ikke, det er en beslutning, man bare tager. Ellers havde jeg nok selv gjort det noget før ... ;) Jeg siger, at det er det dér, man skal ned at have fat i: Hvad er det for noget med at være ligeglad med sig selv og sit velbefindende?
Senest rettet af ManicNinja 11. jun 2017, 12:42, rettet i alt 1 gang.
0
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1673
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 366
Likede indlæg: 3387

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 11. jun 2017, 12:41

ManicNinja skrev:
Marioneta skrev:
ManicNinja skrev:Undskyld. Det her er virkelig, virkelig ikke for at jokke på dig på nogen måde. Men for mig lyder dét at du bliver "ligeglad", som du kalder det, bare som et carte blanche, du giver dig selv til at trøstespise: "Nu er jeg ligeglad, så nu æder jeg bare slik". Det er vel stadig trøstespisning?

Jeg kender absolut til at spise på følelserne - førhen spiste jeg både på glæde og på ængstelse eller ensomhed fx.Men jeg forstår nok ikke helt, hvordan dét at have hovedpine bliver til "jeg må godt få slik". Altså - hjælper det? Dulmer det eller?

Og ja, jeg ved udmærket, at den slags bestemt ikke altid giver mening rationelt set. :)


At være ligeglad er jo også en følelse, så man kan jo sagtens sige, at jeg spiser med følelserne. Det spænder over meget, når man betegner trøstespisning som at spise med følelserne. Så er det jo netop fordi man spiser pga. forskellige følelser. Men når man betegner det trøstespisning, så synes jeg ikke, at det er det, som jeg gør. Men det er fordi jeg definerer trøstespisning som at man spiser, når man er ked af det. Det synes jeg faktisk ikke at jeg gør. Jeg er ofte ked af det, men jeg synes ikke, at jeg griber til køleskabet, hvis jeg er. Faktisk oplever jeg i mine børnefri-weekender, hvor jeg ofte er virkelig ked af det, at jeg ikke får spist nok. Jeg ligger i min seng til frokost, selvom jeg er møgsulten, glemmer frokosten, hvis jeg er kommet op og spist morgenmad. Får kun en fryseret til aften. Når jeg vejer mig mandag morgen efter en børnefri weekend, har jeg som regel tabt mig, men det hævner sig et par dage efter, for det er misvisende, fordi jeg ikke har spist nok i løbet af weekenden. Så jeg opfører mig nok ikke helt traditionelt mht at være ked af det og derfor vil jeg ikke sige, at jeg trøstespiser som sådan.

Intet hjælper på min hovedpine, så det gør ikke nogen forskel for mig at spise slik på sådan en dag. Jeg er bare ligeglad, fordi jeg har ondt og derfor ikke ser det store billede i forbindelse med hvorfor jeg gerne vil tabe mig (nævnt i tidligere indlæg). Giver det mening?


Jeg forstår, hvad du mener, ja.

Well. For mig er det nok lidt "en strid om ord", om du trøstespiser eller ej, fordi resultatet er det samme. Ud fra hvad du skriver, spiser du i hvert fald ikke, fordi du er sulten. Du spiser fx, fordi du har ondt - for mig er dette trøstespisning. Du trøster dig selv pga smerterne.

Hvad angår, at du spiser mindre i din børnefri weekend, synes jeg egentlig, at det passer meget godt ind i mønstret: Fordi det igen er at spise på følelserne - resultatet bliver i dette tilfælde ganske vist, at du spiser mindre. Men det er stadig følelserne, der dikterer det. Og det kender jeg i øvrigt godt: Hvis jeg er blevet sådan rigtigt bundulykkelig, så svigter appetitten mig gerne totalt.


Jeg går ikke fri for trøstespisning, men det er ikke hvad jeg gør hver dag. Det synes jeg ikke. Der synes jeg at det er en dårlig vane. Måske den kommer fra trøstespisning fra mine teenageår, måske det bare er fordi jeg er oplært med at man spiser slik hver dag uden at tage stilling til om man har lyst til det eller ej. Men ofte spiser jeg bare, fordi jeg er vant til at spise og det er ikke fordi jeg føler noget bestemt. Så er manglen af følelsen, måske netop også at føle noget bestemt, men det er ikke fordi jeg går rundt i føtex og er ked af det og synes at jeg fortjener en pose chips, fordi jeg ikke kan få børn, fordi jeg ingen mand har.

Resultatet er dog det samme, jeg spiser for meget slik og jeg skal lade være.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1673
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 366
Likede indlæg: 3387

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 11. jun 2017, 12:47

ManicNinja skrev:
Marioneta skrev:
ManicNinja skrev:Ved godt, at nogle gange spiser man - desværre - "bare fordi".


Nu ser jeg, at du har redigeret dette ind i dit indlæg. Jeg vil sige, at 9 ud af 10 dage, så spiser jeg netop "bare fordi". Fordi det er en vane og ofte er den faktisk ikke længere.


Det er så dér, jeg mener, at man har et valg og et ansvar - at sørge for at blive bevidst om det. Og så lade være. Og netop ikke tillade, at man bliver ligeglad.

Jeg har taget tilløb nogle måneder, inden jeg nu gik i gang. Jeg har aldrig bare småspist alt muligt her og dér, som nogle gør. Og slik kan jeg fx nærmest ikke lide. Mit problem har i mange år været, at jeg havde for vane "lige" at kværne tre portioner aftensmad. Sådan er folk forskellige. Uanset så er det springende punkt, tror jeg, grundlæggende at beslutte sig for IKKE at være ligeglad og ikke lytte til den indre stemme, der holder én fast i at tro på, at man er det, og at det kan være lige meget. For det er man jo ikke. Det er dét jo ikke.

Jeg siger bestemt ikke, det er en beslutning, man bare tager. Ellers havde jeg nok selv gjort det noget før ... ;) Jeg siger, at det er det dér, man skal ned at have fat i: Hvad er det for noget med at være ligeglad med sig selv og sit velbefindende?


Jo, det er jo fordi at jeg er ligeglad, som er problemet. Det er et andet problem end hvis jeg trøstespiste i traditionel forstand. Måske er det her endda værre. En ting er at være ked af det, men at være ligeglad og opgivende, nærmest apatisk, det er jo helt galt. Jeg gider ikke gå til frisøren, for det er lige meget at få en pæn frisure, når jeg alligevel ser ud som jeg gør. Hvorfor gøre noget godt for mig selv, jeg er jo ikke noget værd alligevel? Jeg er bevidst om at jeg er ret langt ude på det punkt.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1673
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 366
Likede indlæg: 3387

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 11. jun 2017, 12:51

Jeg er så langt ude mht at være ligeglad, at jeg tror, at hvis jeg ikke havde min søn, at så ville jeg til tider være selvmordstruet.
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5495
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8948

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf ManicNinja » 11. jun 2017, 12:53

Jeg tror faktisk ikke helt, jeg ved, hvad jeg skal sige her. Ud over at det gør mig enormt ondt for dig, at du ikke kan finde den dér vigtige selvopholdelsesdrift.
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1673
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 366
Likede indlæg: 3387

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 11. jun 2017, 13:06

ManicNinja skrev:Jeg tror faktisk ikke helt, jeg ved, hvad jeg skal sige her. Ud over at det gør mig enormt ondt for dig, at du ikke kan finde den dér vigtige selvopholdelsesdrift.


Jeg mangler noget mening med livet. Jeg har min søn, men har de sidste mange år kun levet for ham. Så har jeg mit Zumba, men min overvægt begrænser mig, så jeg må tabe mig. Men det er svært at tabe sig, når man er psykisk belastet, som jeg er, så det er en ond cirkel. Nu bliver min søn ældre og har mindre brug for mig, så det kan jeg også mærke. Jeg har så prøvet at få et barn mere, men det er jo ikke lykkedes og det er nok egentligt også godt nok, når jeg har det, som jeg har det. Det vil selvfølgelig give noget lykke i første omgang, men også gøre mig mere ensom at være enlig mor til et donorbarn og det barn vokser også op og så står jeg alene igen. Ønsket om barn er helt reelt, men min desperation over at det ikke er lykkedes skyldes mine psykiske problemer og min mangel på mening i livet.

Jeg håber et karriereskifte kan give mig noget mening i livet. At jeg kan få et arbejde, hvor jeg skal være noget for nogen. Hvor jeg gør en forskel. Jeg håber, at det hjælper på mit selvværd og hvordan jeg grundlæggende har det. Men det er selvfølgelig ikke den nemme løsning. Jeg skal også arbejde med mig selv, men jeg tror virkelig at det faktum, at jeg ikke brænder for mit arbejde og ikke gør en forskel på nogen måde, er med til at gøre mig ligeglad.
0
avdotja
Indlæg: 1667
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 216
Likede indlæg: 4002

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf avdotja » 11. jun 2017, 14:13

Jeg kender i hvert fald godt til det der med at have hovedpine/være træt/have haft en dum dag på jobbet og så være fuldstændig ligeglad med gode intentioner (hvad enten det så er usund mad eller andet). Min (ganske hjemmestrikkede) teori er at det kræver energi at tage et aktivt valg der adskiller sig fra det man nu har vænnet sig til, og den ekstra energi er der bare ikke når hverdagen ramler :)

Af samme grund ville jeg lægge størst vægt på at få indført sunde hverdagsvaner. Feks cyklen (når du får den): det skal aldrig blive til et valg (der kan diskuteres) at tage cyklen, det skal være standard og det du automatisk gør 9 ud af 10 gange. Det er bilturen der skal være det usædvanlige, som kræver et aktivt valg (en hjælp kunne være at fjerne bilnøglen fra nøglebundtet og placere den i et skuffe et sted. Så skal du beslutte dig for at tage bilen og dermed finde nøglen frem før du går ud).

Held og lykke med det!

EDIT: Hov, havde slet ikke set at diskussionen havde udviklet sig over side 2. Nå, mit held og lykke står i hvert fald stadigvæk :)
1
avdotja
Indlæg: 1667
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 216
Likede indlæg: 4002

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf avdotja » 11. jun 2017, 14:30

Jeg kender i øvrigt godt til det der med ikke at have nogen mening i livet, det er let at blive ligeglad med det hele. Når man ikke har nogen mål, er det svært at se fordelen ved at tabe sig 5 kg, give arbejdet en ekstra skalle, træde ud af sin komfortzone og skifte sofaen ud med en salsaaften en torsdag aften, for hvorfor?

Har prøvet at opfinde noget, men det er ikke rigtig lykkes. Nu har jeg i stedet besluttet at meningen med mit liv er at være glad og have det bedst muligt, både i dag og om 10 år. Så det bliver eventuelle valg evalueret op imod. Vil det gøre mig gladere lige nu ikke at kværne 200g chokolade? Nej, men på længere sigt vil fordelen ved ikke at skulle ærge sig over maven være størst. Vil det gøre mig gladere at blive 2 timer ekstra på arbejde og gå glip af ynglingsserien? Ja faktisk, ellers vil jeg have dårlig samvittighed lige indtil næste morgen :lol: Vil jeg nyde at danse salsa med en masse nye mennesker? Nej, absolut ikke! Men om en måneds tid vil jeg så til gengæld formentlig have et nyt bekendtskab eller to, være blevet inviteret med til en sjov fest, en interessant udstilling eller lignende - og det betaler jeg gerne en (ellers dejlig) sofaaften for :)
6
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1673
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 366
Likede indlæg: 3387

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 11. jun 2017, 15:06

avdotja skrev:Jeg kender i hvert fald godt til det der med at have hovedpine/være træt/have haft en dum dag på jobbet og så være fuldstændig ligeglad med gode intentioner (hvad enten det så er usund mad eller andet). Min (ganske hjemmestrikkede) teori er at det kræver energi at tage et aktivt valg der adskiller sig fra det man nu har vænnet sig til, og den ekstra energi er der bare ikke når hverdagen ramler :)

Af samme grund ville jeg lægge størst vægt på at få indført sunde hverdagsvaner. Feks cyklen (når du får den): det skal aldrig blive til et valg (der kan diskuteres) at tage cyklen, det skal være standard og det du automatisk gør 9 ud af 10 gange. Det er bilturen der skal være det usædvanlige, som kræver et aktivt valg (en hjælp kunne være at fjerne bilnøglen fra nøglebundtet og placere den i et skuffe et sted. Så skal du beslutte dig for at tage bilen og dermed finde nøglen frem før du går ud).

Held og lykke med det!

EDIT: Hov, havde slet ikke set at diskussionen havde udviklet sig over side 2. Nå, mit held og lykke står i hvert fald stadigvæk :)


Til det markerede: Netop. Det er ikke fordi jeg ikke vil slippe min slik-vane, men det er bare blevet så meget en vane og tryghed, at jeg bare ikke får gjort det på mange dage. Netop en dag, hvor jeg har ondt i hovedet og ikke kan se det større billede, fordi jeg er træt af det hele. Så er det nemmere at gøre det, som jeg altid gør.

Min plan er at cykle hver dag til seminariet. Der er omkring 7 km, så det burde tage en halv times tid, når jeg er vænnet til turen. Der er en god stigning på vej derover og hjem går det så lidt nemmere. Jeg har købt en rigtig god cykel med udvendige gear og hydrauliske bremser, så den skulle også gerne være god at cykle på.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1673
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 366
Likede indlæg: 3387

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 11. jun 2017, 15:08

avdotja skrev:Jeg kender i øvrigt godt til det der med ikke at have nogen mening i livet, det er let at blive ligeglad med det hele. Når man ikke har nogen mål, er det svært at se fordelen ved at tabe sig 5 kg, give arbejdet en ekstra skalle, træde ud af sin komfortzone og skifte sofaen ud med en salsaaften en torsdag aften, for hvorfor?

Har prøvet at opfinde noget, men det er ikke rigtig lykkes. Nu har jeg i stedet besluttet at meningen med mit liv er at være glad og have det bedst muligt, både i dag og om 10 år. Så det bliver eventuelle valg evalueret op imod. Vil det gøre mig gladere lige nu ikke at kværne 200g chokolade? Nej, men på længere sigt vil fordelen ved ikke at skulle ærge sig over maven være størst. Vil det gøre mig gladere at blive 2 timer ekstra på arbejde og gå glip af ynglingsserien? Ja faktisk, ellers vil jeg have dårlig samvittighed lige indtil næste morgen :lol: Vil jeg nyde at danse salsa med en masse nye mennesker? Nej, absolut ikke! Men om en måneds tid vil jeg så til gengæld formentlig have et nyt bekendtskab eller to, være blevet inviteret med til en sjov fest, en interessant udstilling eller lignende - og det betaler jeg gerne en (ellers dejlig) sofaaften for :)


Jeg prøver også at tænke lidt frem på hvor glad jeg vil være, når jeg kommer under 100 kg. Og så skal jeg jo netop ikke spise det slik der igen i dag. Og den dag jeg kan gå i jeans igen eller kan købe tøj i almindelige butikker. Jeg synes også, at det går frem af. Jeg er ved at have det bedre end jeg længe har haft det, så forhåbentligt skulle det jo gerne snart begynde at hjælpe.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1673
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 366
Likede indlæg: 3387

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Marioneta » 11. jun 2017, 15:15

I dag står jeg udenfor på vejen, mens min søn øver sig lidt på at cykle. Han skal cykle 2 x 4-5 km i morgen med skolen og han er ikke vant til at cykle. Jeg har ikke en cykel og han har ikke brugt sin cykel, da hans venner bor nærmest lige ved siden af. Så han er noget usikker og min mor, som står ved siden af, nævner det selvfølgelig. Så siger hun belærende, som mødre jo kan, at han skal til at cykle noget mere, hvor jeg siger, jeg har jo ikke haft en cykel, men det får jeg jo nu og så kan vi cykle sammen. Hun klapper mig så på skulderen og siger lidt opgivende "ja, vi får at se". Jo, jeg ved godt hvor langt tilbage mit dårlige selvværd går.
0
Akehurst2
Indlæg: 5503
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 568
Likede indlæg: 11920

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf Akehurst2 » 11. jun 2017, 15:46

Det lyder som om, du har ekstremt meget at slås med, så jeg ville fokusere på at gøre noget ved de allerværste vaner, og når det så var på plads, tage fat i nogle af de mindre lavthængende frugter.

Ud fra dine indlæg (ikke bare i denne tråd) ville jeg sætte ind over for slikket, frysepizzaerne og McDonalds-maden. Det er mad fyldt med overflødige kalorier, fuldstændigt blottet for fornuftigt indhold af næring og det er dyrt. At holde sig fra de ting ville i sig selv gøre meget for humøret, velværet og pengepungen.
2
Brugeravatar
musel
Indlæg: 176
Tilmeldt: 10. jan 2016, 19:43
Kort karma: 37
Likede indlæg: 350

Re: Min vægttabstråd!

Indlægaf musel » 12. jun 2017, 06:14

TS, det var godt nok en nederen og spydig kommentar din mor kom med :boo:

Håber ikke, at den påvirker dig for meget!
0

Tilbage til "Sund og/eller slank"