En havregrynskur, en personlig træner og et alt for lille jakkesæt

[Akehurst2]

Nå, men det går jo stille og roligt derudaf.

Jeg prøver at komme ind i noget træningsrytme. Har heldigvis den meget disciplinerende personlige træner til at holde mig fast, og ellers er det så vidt jeg kan se, noget med at mit liv så småt må få tilpasset sig. Det er gået op for mig, at jeg laver ret mange ting med frivilligt arbejde, kulturelt og socialt liv, som må skubbes noget rundt for nu også at have plads til at træne 2, helst 3 gange om ugen. Men, der er jo også en lang proces foran mig, så det skal nok komme. Men det er lidt skræmmende - min vægt er altid gået op og ned og mit aktivitetsniveau har altid været svingende, men det er aldrig sket, at vægten er gået op SÅ længe, samtidig med, at jeg ikke har fået lavet det store i SÅ lang tid (men det hænger til gengæld nok sammen).

Har ikke fået mine mål fra træneren, men kan da få skrevet min startvægt. 78,9 kg. sagde vægten. Det var faktisk "kun" BMI svært overvægtig og ikke decideret fed, men jo alt for mange kilo til kun 167 cm. Og ikke pænt fordelt. Mere sådan noget med nogle vinger af fedt, der hænger fra ryggen, en mavedelle, der folder ned over skridtet og nogle slaskede store mormorarme.

Jeg tror, det går den rigtige vej. Jeg er i hvert fald ikke blevet tykkere (og det er et stort fremskridt), men prøver at finde ud af, hvor ofte, jeg mon bør veje mig. På den ene side er der jo skoler, der siger at man slet ikke bør veje sig, men måle sig og mærke det på tøjet og sådan, på den anden side tror jeg faktisk, det ikke var gået så galt, hvis jeg havde vejet mig jævnligt og nået at få stoppet op noget før. Det må jeg lige tygge på.

Lige som jeg tygger på havregrynene. Jeg elsker de havregryn! Nu spiser jeg jo en strålende frokost på arbejdet og går en del ud, så det er ikke helt det havregrynsorgie, jeg havde tænkt (og som det måske kan blive, når jeg får indarbejdet det lidt mere - læs: Holder op med at lave så mange arrangementer, der kredser om eller som det mindste involverer spisning). Men ellers, så spiser jeg havregryn til frokost eller aften (afhængigt af, om det er weekend eller hverdag) og det er så nemt. Jeg skal slet ikke tænke, bare hælde op, hælde mælk og et drys nødder på, og så spise. Det kræver ingen tankefokus, ingen tilberedning, det er billigt og det rummer ingen farer (som det for mig ellers gør at være sulten tirsdag aften kl. 20, hvor pizza bliver alt for fristende) For nu har jeg forlængst spist mine havregryn og er glad og tilfreds

Jeg har også holdt mig fra kage på kontoret og slik herhjemme. Og så har jeg besluttet mig for at prøve at stoppe med at bælle cola light. Det er selvfølgelig uden kalorier, men det er ikke sundt og det er en dårlig vane, at alt skal være sødt. Flere små skridt. Måske bliver det nødvendigt at gribe det mere struktureret an med konkret kalorietælling eller diætist, men indtil videre plukker jeg de lavthængende frugter.

[Aima]

Jeg synes det lyder for fedt, men jeg elsker også sådan noget med at eksperimentere lidt og udfordre sine vaner. Jeg tror, jeg har prøvet alt hvad der findes af sundheds- eller vægttabsmuligheder, 5:2, æggefaste, et par uger på palæo, en enkelt uge på Nupo mm. og næste projekt er en juicekur. Jeg gør det ikke med vægttab som gulerod, men fordi jeg er nysgerrig efter, hvordan de forskellige principper påvirker mit generelle energiniveau. Når jeg har fastet et døgn er jeg eksempelvis et sprudlende orgie af ren energi og overskud, så for mig fungerer den slags bare virkelig godt som overgabgsfase til at få genindført de gode vaner, hvis jeg har haft en periode med manglende overskud pga. travlhed/for meget sukker/dovenskab eller hvad nu.

Jeg synes det er så sejt, at du bare går all in og køber personlig træner for en formue Du lyder lidt som enten/eller-typen, hvilket jeg ret godt kan relatere til, og apropos det, så valgte jeg, under mit vægttabsforløb, at smide min badevægt ud. Det gjorde jeg, fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det simpelthen ville være for demotiverende for mig, hvis vægten ikke altid var enig med mig i, hvad jeg burde veje og hvor hurtigt jeg burde veje mindre, end hvad jeg gjorde. Jeg tror, det kommer ret meget an på, hvordan man er og hvordan man tackler det, hvis det ikke lige går, som man synes det skal. Jeg er f.eks. en trøstespisende, selvynkende pylrerrøv uden særligt meget rygrad, i virkeligheden, og jeg vidste bare, at fordelen og motivationen i at opnå et tilfredsstillende resultat på vægten, ikke ville kompensere for den skuffelse og det nederlag, jeg på samme tid risikerede at måtte cope med, hvis jeg brugte vægten som værktøj. For skuffelse, nederlag og den slags håndterer jeg i bund og grund bare allerbedst med chokoladekage, og dét bliver man jo i hvert fald ikke slank af.

Men folk er jo forskellige, og hvis du kan børste et dårligt resultat af dig, bedre end jeg kan, og klø på med samme engagement som ellers, er vejningerne nok ret fede at have som personlig statistik og motivation.

Nå, men jeg hepper i hvert fald rigtigt meget!

[Akehurst2]

Jeg synes det lyder for fedt, men jeg elsker også sådan noget med at eksperimentere lidt og udfordre sine vaner. Jeg tror, jeg har prøvet alt hvad der findes af sundheds- eller vægttabsmuligheder, 5:2, æggefaste, et par uger på palæo, en enkelt uge på Nupo mm. og næste projekt er en juicekur. Jeg gør det ikke med vægttab som gulerod, men fordi jeg er nysgerrig efter, hvordan de forskellige principper påvirker mit generelle energiniveau. Når jeg har fastet et døgn er jeg eksempelvis et sprudlende orgie af ren energi og overskud, så for mig fungerer den slags bare virkelig godt som overgabgsfase til at få genindført de gode vaner, hvis jeg har haft en periode med manglende overskud pga. travlhed/for meget sukker/dovenskab eller hvad nu.

Det er faktisk overraskende interessant at prøve at udfordre sig selv lidt. Og også meget sundt. Jeg har virkelig vænnet mig til at spise rigtig meget, store portioner og mange måltider, så det med at skære alle mulige mellemmåltider og småsnacking fra, kun at spise et stort måltid om dagen og så se, hvad der egentlig skal til for at føle sig mæt har været noget af en øjenåbner for mig.

Og så er jeg blevet så opmærksom på, hvor meget mad og især hvor meget usund mad, der hele tidener omkring mig. Der er så meget kage og slik på mit kontor, man kan jo ikke købe en kop kaffe i byen uden at få småkager og chokolade til, fredagsøl og chips er jo nærmest hver uge på kontoret, middage med venner, alle sociale funktioner er jo fokuseret på mad. Så der er der også noget alt eller intet i det - for det med bare at smage/spise lidt/ikke afvise hver gang er jo uholdbart, når der er SÅ mange fristelser.

De meget strikse "kure" som fx æggefaste bliver aldrig rigtig mig. Jeg ville egentlig gerne, men det passer bare rigtig dårligt med de mange måltider, jeg ikke spiser hjemme. Og så kunne jeg selvfølgelig prøve at ændre det og planlægge mig ud af det, men det virker bare unødigt besværligt.

Jeg synes det er så sejt, at du bare går all in og køber personlig træner for en formue Du lyder lidt som enten/eller-typen, hvilket jeg ret godt kan relatere til, og apropos det, så valgte jeg, under mit vægttabsforløb, at smide min badevægt ud. Det gjorde jeg, fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det simpelthen ville være for demotiverende for mig, hvis vægten ikke altid var enig med mig i, hvad jeg burde veje og hvor hurtigt jeg burde veje mindre, end hvad jeg gjorde. Jeg tror, det kommer ret meget an på, hvordan man er og hvordan man tackler det, hvis det ikke lige går, som man synes det skal. Jeg er f.eks. en trøstespisende, selvynkende pylrerrøv uden særligt meget rygrad, i virkeligheden, og jeg vidste bare, at fordelen og motivationen i at opnå et tilfredsstillende resultat på vægten, ikke ville kompensere for den skuffelse og det nederlag, jeg på samme tid risikerede at måtte cope med, hvis jeg brugte vægten som værktøj. For skuffelse, nederlag og den slags håndterer jeg i bund og grund bare allerbedst med chokoladekage, og dét bliver man jo i hvert fald ikke slank af.

Men folk er jo forskellige, og hvis du kan børste et dårligt resultat af dig, bedre end jeg kan, og klø på med samme engagement som ellers, er vejningerne nok ret fede at have som personlig statistik og motivation.

Jeg er nemlig også rigtig god til at tænke, at "så kan det også bare være lige meget" (Læs: Mumle "så kan det også bare være lige meget" med munden fyldt med Toms Skildpadder og peperonipizza), hvis tallet er dumt. På den anden side, så tror jeg faktisk, jeg var stoppet op noget før, hvis jeg havde set konstant stigende tal på vægten. Det er ikke fordi, jeg ikke godt kan se det i spejlet også men det er på en måde lidt mere diffust og ikke helt så uafviseligt konkret.

Nå, men lige nu har jeg menstruation og er sådan lidt hormonelt puffy, så det bliver i hvert fald ikke lige de første par dage, jeg skal vejes alligevel. Ingen grund til at gøre det værre end nødvendigt, jo.

(Og hvor er det i øvrigt en vidunderlig beskrivelse: Trøstespisende, selvynkende pylrerrøv uden særligt meget rygrad Det er jo mig )

Nå, men jeg hepper i hvert fald rigtigt meget!

Tusind tak

[Aima]

Åh ja, det med det sociale har virkeligt være noget, jeg har brugt tid og tanker på at finde en balance i. Nu er jeg gudskelov ikke på en arbejdsplads, hvor der diskes op med kage og den slags, og det har i høj grad været mit held, for jeg har for længst erkendt, at jeg bare ikke er typen, der kan have et naturligt fornuftigt forhold til den slags. Jeg evner ganske enkelt ikke mådehold når det kommer til mad og kage, ikke hvis det er frit tilgængeligt og udelukkende et spørgsmål om, at jeg skal sige nej tak. For hands down, det kan jeg ikke.
Min løsning har faktisk været at blive sådan en, som folk der ikke kender mig, nok kan opfatte som lidt fanatisk. Jeg har fx. ikke hvidt brød, slik og kage liggende i mit hjem, jeg køber det kun, hvis jeg har besluttet mig for at det er okay at spise det, og når jeg så har spist det, jeg havde lyst til, har jeg smidt resten ud, og jeg har virkelig smidt meget af den slags i skralderen de seneste tre år. Jeg ville ønske, jeg kunne emballere og gemme det til næste gang, jeg så beslutter aktivt at det er slik/kage-dag, men det holder bare ikke. Til påske købte jeg, som påskeæg, to af de der kæmpestore Anton Berg-chokoladeæsker, en til min veninde og en til min bogholder. De nåede ikke at befinde sig i mit hjem i et døgn, før jeg selv havde ædt begge to. Jeg er SÅ svag, altså

Min eneste løsning har været at skide på, om folk tænker forstyrret fanatiker og melde ærligt ud, både for mig selv og mine nærmeste, at det bare er sådan her det er, og jeg oplever, modsat før i tiden, nærmest aldrig at spontane aftaler pludselig ender med, at jeg ups-lige kom til at æde for 1500 kalorier chokolade, for enten spørger folk på forhånd om der er plads til kagedag, eller også sørger jeg selv for at melde ud umiddelbart inden: "Gider du lige sørge for, jeg ikke bliver fristet"-agtigt. Det fungerer.

Her er faktisk et meget sigende eksempel fra i dag, da min veninde foreslog aftenkaffe:

image.jpg

Så det er sådan, jeg kommer udenom det med det sociale. I denne uge har jeg været til fødselsdag både mandag og torsdag og jeg har ÆDT. Pizza og softice og hjemmelavet bearnaise og chokoladekage og flødeboller, og jeg har spist præcist den mængde, jeg kunne, det var dejligt! De andre dage er det så bare nul sukker, det har jeg besluttet, og så handler det om at navigere udenom fælderne.

Jeg ved slet ikke, om du kan bruge det jeg skriver, men jeg er helt bevidst sådan meget åben om, præcist hvor svært det der med mådehold er for mig, og hvor sort/hvid jeg er i min måde at håndtere det på, for jeg synes at have oplevet sådan lidt et tabu, altså, folk er gode nok til at erkende at de også har sugartroubles, men jeg har altså også mødt en del løftede øjenbryn, når jeg fx. har beskrevet hvordan jeg smed en halv pakke cookies i skraldespanden eller sagde nej tak til spontane hyggeinvitationer hvis nogen havde bagt kage. "Du kan jo bare nøjes med et lille stykke til kaffen, altså..." Og nej, det kan jeg jo lige nøjagtigt ikke.

I øvrigt var mine vægtdata ret tæt på dine, da jeg gik igang med at blive en sundere type, jeg vejede lidt mere dog. Det er tre år siden til januar og jeg er stadig den sunde, slanke (og glade) type, så det kan altså lykkedes, også selvom man i virkeligheden er sådan en der bruger virkelig meget tid på at tænke på mad.

[Pityt]

Jeg læste artiklen og er også i gang med havregrynene
Mit problem er lidt det modsatte: Jeg tænker IKKE på mad og synes, at det er langt mere interessant at spise mig mæt i slik og kage, så det der med at få regelmæssige måltider er lidt en by i Rusland for mig
Sådan har det været altid for mig...og selvom jeg ikke har de store vægtproblemer (altså bortset fra de evindelige 5 kg ) er min levevis begyndt at have andre konsekvenser for mit helbred.
Jeg hepper på dig og håber ikke, at du kører sur i havregrynene

[Akehurst2]

Nå, nu var der en artikel i Berlingeren i weekenden, der fortalte om et studie, hvor en gruppe mænd havde skulle tabe sig og notere deres vægt dagligt i en længere periode - hvilket viste sig at medvirke til, at de holdt den bedre end kontrolgruppen, der ikke vejede sig og noterede ned.

http://e-avis.b.dk/bma/20150829?query=n ... o=20150901 Jeg ved ikke, om den kan læses uden abonnement, men her et uddrag:

”Forskere fra Cornell University fulgte i en periode på to år 162 personer, der blev delt op i en slankegruppe og en kontrolgruppe. Slankegruppen fik besked på at tabe en pro-cent af deres kropsvægt, og når de havde holdt det vægttab i ti dage, skulle de øge med yderligere en procent og så videre. Målet var, at de skulle tabe ti procent af deres kropsvægt, men i gennemsnit lykkedes det kun deltagerne at tabe omkring 2,5 procent af deres oprindelige vægt.

Forskerne gik ikke op i, hvilken form for slankekur, forsøgspersonerne fulgte, men mere, om det ville lykkes for dem at holde vægttabet. Derfor skulle de hver dag veje sig og notere deres vægt i et skema.

Undersøgelsen, der for nyligt blev offentliggjort i Journal of Obesity, viste, at de, der noterede deres vægttab ned dagligt og fortsatte med at notere vægten i et år efter slankekuren, formåede at holde deres vægt.”

Det bliver så forklaret med at mænd er glade for noget gadgetagtigt og noget med apps og programmer, og at det hjælper at blive overvåget:

”Jeg tror, at det har en virkning, når man dagligt konfronteres med sin vægt og derfor hurtigere kan skride ind, hvis den stiger. Men jeg tror også, at det har en betydning, at forsøgspersonerne i året efter deres vægttab stadig var en del af forskningsprojektet. De bevarer deres motivation på en helt anden måde, når de er med i et forsøg. Der er en enorm motivation i, at man bliver fulgt af nogle andre, for man kan hurtigt blive forført af sine egne undskyldninger,« siger Marie Steenberger, der også selv følger sine klienter i kortere eller længere perioder efter deres vægttab. »Det giver en utrolig motivation, at man skal stå til regnskab for en anden end sig selv.«

Det samme forbehold tager undersøgelsens ophavsmænd i Journal of Obesity, hvor de forklarer, at de forsøgte at holde så lav profil som muligt i forhold til deltagerne.

»Men for mange af deltagerne kan det have haft en betydning på deres engagement og derfor deres vægttab, at de vidste, at nogle overvågede dem,« skriver de.”)

Selvom det ikke kan overføres til mig, der jo ikke er en del af et forskningsprojekt, så tror jeg, at det med at holde mere øje før det løber løbsk kunne have hjulpet mig – og at det er godt at se, hvis vægten går nedad, også i perioden før man kan se det i spejlet. Hver dag lyder dog voldsomt, men jeg tror jeg vil veje mig undervejs.

Og gik så på vægten i morges – bævende efter en torsdag-søndag med gastronomisk byvandring inklusive middag, kagebagningskursus og flere middage ude (og ja, jeg skal til at finde mig nogle andre interesser end byvandringer og kurser, der handler om mad!):

77,2 kg. sagde den. Stadig jo et højt tal, men det er faktisk 1,5 kg. mindre end da jeg startede, så det går den rigtige vej! Og det må gerne gå langsomt – så tror jeg på, det går nedad i et tempo, hvor jeg kan holde det, frem for det med 5 kg. på 5 dage, som jo ikke holder i længden. Desværre

Og selvom jeg ikke er en mand, så kan gadgets vel også hjælpe mig, så jeg har købt en skridttæller for at se, hvor meget jeg egentlig får ført mig til daglig. Formentlig ikke ret meget, for jeg sidder på kontor og bor tæt på mit arbejde, så det kan måske også motivere lidt at jeg kan se sådan sort på hvidt (eller sort på lille skærm, rettere sagt) at jeg bør gå en aftentur. Træneren mente også det var en god ide, så han vil hjælpe med at holde regnskab – til at starte med skal jeg bare agere som jeg plejer, så vi kan se, hvor galt det står til. Jeg må derfor ikke gå ekstra for at få skidt ind på tælleren – meget hårdt, når den kun viser omkring 3000 skridt om aftenen (var lige ved at tage den med på løbebåndet, da jeg trænede )

De næste par uger er der færre spisearrangementer, så jeg satser på stille og rolig fortsat fremgang.

[Akehurst2]

(snippet en masse klogt)

Jeg ved slet ikke, om du kan bruge det jeg skriver, men jeg er helt bevidst sådan meget åben om, præ-cist hvor svært det der med mådehold er for mig, og hvor sort/hvid jeg er i min måde at håndtere det på, for jeg synes at have oplevet sådan lidt et tabu, altså, folk er gode nok til at erkende at de også har sugartroubles, men jeg har altså også mødt en del løftede øjenbryn, når jeg fx. har beskrevet hvordan jeg smed en halv pakke cookies i skraldespanden eller sagde nej tak til spontane hyggeinvitationer hvis nogen havde bagt kage. "Du kan jo bare nøjes med et lille stykke til kaffen, altså..." Og nej, det kan jeg jo lige nøjagtigt ikke.

I øvrigt var mine vægtdata ret tæt på dine, da jeg gik igang med at blive en sundere type, jeg vejede lidt mere dog. Det er tre år siden til januar og jeg er stadig den sunde, slanke (og glade) type, så det kan altså lykkedes, også selvom man i virkeligheden er sådan en der bruger virkelig meget tid på at tænke på mad.

Hvor bliver jeg glad for at læse dine indlæg - du lyder nemlig simpelthen så meget som mig, så det giver virkelig tror på, at der er håb forude. Og du kan tro, jeg kan bruge det!

Jeg føler mig ikke rigtig klar til at udbasunere for alverden, at jeg gerne vil tabe mig, eller at jeg er gået i gang med at træne og sådan. Det er jo så ulig mig, der nægter at deltage i DHL og pr. definition jo ikke løber og jeg vil helst bare gå lidt stille med dørene.

Jeg har dog forsøgsvist italesat, at jeg ikke spiser kage på kontoret nu. Sådan halvt i skæg, halvt i alvor, lidt i sammenhæng med en generel samtale om at der jo er alt for meget kage på kontoret. Håber det så ikke er for påfaldende, hvis jeg holder mig fra kagen og jeg ikke skal undskylde for meget.

[Aima]

Jeg er vild med din teoretiske tilgang Jeg brugte selv et par måneder på at læse diverse videnskabelige undersøgelser, før jeg gik igang, men dengang vidste jeg faktisk knapt, hvad en kalorie var, så det var også lidt nødvendigt for mig, at tilegne mig en vis mængde viden.

Kontrolbehovet havde jeg i øvrigt, og det der med at holde regnskab brugte jeg også. Jeg lavede en totalt old school kryds-liste på rigtigt papir. 30 datoer og fem punkter der mødtes i et krydsfelt, og så skulle jeg jo helst have fem krydser om dagen. Jeg mener, mine punkter var mad, motion, kosttilskud, hud og øjne, og så var det jo noget med, at jeg skulle huske at dryppe de øjne otte gange om dagen, rense min hud morgen og aften og tage de skide vitaminpiller som jeg ellers altid glemte. Mad og motion fik jeg kryds for, hvis jeg, fra egen vurdering, havde fortjent det. Jeg er et simpelt menneske, så det virkede perfekt og følelsen af tilfredshed steg jo proportionelt med mængden af krydser på det der stykke papir.
Jeg fortalte i øvrigt heller ikke rigtigt om mit projekt til nogen i den første tid, men det var heller ikke rigtigt nødvendigt, for jeg havde lige være gennem et langt sygdomsforløb der gjorde, at jeg generelt ikke var særlig social i den periode, og jeg har aldrig brugt det der med at tracke gå-ture og vise madbilleder på Facebook, så det var aldrig særligt oplagt at informere. Det var egentlig først da jeg havde tabt det jeg skulle, at det blev nødvendigt at forklare, hvorfor jeg ikke kunne dele rum med en kage og den slags

Hvordan med havregrynene, i øvrigt? Går det fint nok de dage, hvor de gør sig gældende? Kan du mærke forskel på energiniveau? Og yay med vægttabet!

[Akehurst2]

Hvordan med havregrynene, i øvrigt? Går det fint nok de dage, hvor de gør sig gældende? Kan du mærke forskel på energiniveau? Og yay med vægttabet!

Det er den største åbenbaring for mig i hele projektet, faktisk: Jeg behøver ikke spise så meget om aftenen, at min mave er helt udspilet og jeg ligger brak på sofaen, til jeg skal i seng.

Det burde nok ikke være rocket science, men det er alligevel spændende nyt for mig, hvor lidt man egentlig behøver at spise for at være mæt, og at man ikke behøver at være overmæt. Jeg spiser min portion og så er der bare ikke mere. Og når jeg så giver min krop tid til at føle mætheden (før der er kylet yderligere 200 gram overflødig pasta med fløde-ostesovs ned) og mærke efter, så er det jo nok.

Og det kunne sandsynligvis være opnået med at spise et andet lille, let måltid end havregryn, men de har virkelig den fordel, at de ikke kræver tankevirksomhed og tilberedning, så de indbyder ikke til, at der er større portioner end jeg har brug for, så jeg kommer ikke til at overspise eller falder i et hul, hvor køleskabet er tomt og det letteste er at hente pizza. Intet er så let og hurtigt som at hælde havregryn op i en skål.

I forhold til energiniveauet, så er det markant forbedret om aftenen - simpelthen fordi jeg ikke er så forædt

Og tak Både for indlæg og for yay

[TurtleSpeed]

af ren nysgerrighed. Hvad haelder du over dine havregryn? Maelk eller vand? og laver du en slags havregroed eller bare kolde?

[Akehurst2]

af ren nysgerrighed. Hvad haelder du over dine havregryn? Maelk eller vand? og laver du en slags havregroed eller bare kolde?

Om morgenen spiser jeg rå havregryn med en banan i skiver og letmælk. 30 eller 40 gram afhængigt af, hvor sulten, jeg føler mig.

Om aftenen er det rå havregryn med nødder (pecan, valnødder, mandler - evt-. lidt af hvert). Igen 30 eller 40 gram afhængigt af, hvor sulten, jeg føler mig, og 10-15 gram nødder. Hvis jeg ikke synes, jeg har fået helt nok grøntsager til frokost spiser jeg 100-200 gram grøntsager til aften også - rå blomkål, gulerødder eller peberfrugt, typisk.

[Akehurst2]

Når jeg bare er mig, og helt selv styrer hvad jeg spiser, så går det så fint. Er mæt og tilfreds og ryger ikke i pizzafælder og føler mig ikke snydt.

Og gør jeg så som voksen, myndig person ikke altid det? Næ - der er tre situationer, jeg må erkende er rigtig svære at styre for mig.

Når jeg 1. bliver for sulten, når der 2. er hældt for meget op og når jeg 3. føler socialt pres.

Ad 1.
Hvis jeg sørger for at spise med fornuftige mellemrum, så bliver jeg ikke så hungrende sulten, at min hjerne sætter ud og jeg bare kaster mig over alt, hvad jeg kan. Men det er jo ikke altid, jeg kan være helt sikker på at spise lige præcis, når det passer mig. Fx spiser vi morgenmad på arbejde en gang om ugen, og det betyder, at jeg spiser en lille time senere end jeg ellers spiser morgenmad - og der kan jeg faktisk nå at blive så sulten, at jeg i stedet for et enkelt stykke brød med ost, som jeg jo godt kan tillade mig den ene gang om ugen, næsten uvægerligt falder i og spiser to stykker, herunder et med syltetøj. Et ekstra stykke brød vælter ikke læsset, men det irriterer mig grænseløst, at jeg ikke bare kan lade være og nøjes med et stykke, når det nu er nok, hvis bare jeg giver mig selv tid til at blive mæt. Og det gælder jo helt generelt - jeg skal simpelthen lære ikke at kaste for meget mad i mig for hurtigt, fordi jeg har nået at blive for sulten.

Ad 2.
Jeg er rigtig slem til at spise op. Så når der er portionsanrettet eller når jeg bare selv har fået øst for meget op, så spiser jeg det hele. Og jeg ved egentlig ikke rigtig, hvad jeg gør ved det, for det er altså noget, der ligger dybt i mig, at man spiser op - også sådan høflighedsmæssigt. Men jeg må jo kunne lære mig selv, at det ikke er påfaldende uhøfligt at efterlade en mundfuld eller to, bare til at starte med, og så måske lidt mere. Lære mig at lægge skeen undervejs og lade den ligge længe nok til at jeg begynder at føle mæthed. Må sgu sætte mig på hænderne (og så lade være med at lægge ansigtet ned i tallerkenen, hvad jeg formentlig vil få lyst til, hvis det er noget dejlig dessert, der står foran mig ).

Ad 3.
Det hænger lidt sammen med nr. 2. Man spiser jo det, der bliver serveret. Og når folk har gjort sig den ulejlighed at sørge for kage, eller de vil fejre noget og de har brugt penge og sådan - så kan jeg ikke lade være med at spise. Jeg er blevet rigtig god til at ignorere kage på kontoret, der er der "bare fordi" (tit noget, der er tilovers fra møder, som der jo ikke er nogen, der har medbragt specielt), men det med at vi sidder til fødselsdagskage for en kollega med hjemmebag, der er der som om, jeg føler at alle vil kigge på mig og tænke grimme tanker, hvis jeg ikke i det mindste spiser lidt - og mere smager jo af mere, så det er åbenbart nærmest umuligt for mig at tage ét stykke og så kun spise det stykke (eller endda kun noget af det).

Så der er virkelig noget mindset og noget selvkontrol, jeg skal være opmærksom på - så det vil jeg forsøge at fokusere på det næste stykke tid

På plussiden stødte jeg lige på en kollega, der er kommet tilbage fra en længere ferie, som med det samme spurgte mig, om jeg ikke havde tabt mig. Hurra - det kan ses! Og det kan faktisk også mærkes - bukserne er løsnet lidt.

Så jeg fortsætter bare i højt humør. Jakkesæt, here I come

[mrtrm]

Faldt over dit debatindlæg da jeg googlede rundt for at finde info om havregrynskur.

Jeg bliver vildt inspireret af din situation og din indsats. Vil rigtig gerne tabe en smule overflødige kilo, men gerne stille og roligt. Jeg er (i modsætning til rigtig mange mennesker) helt vild med at spise havregryn. Har spist havregryn til morgenmad stort set hver eneste dag i mit 28 år lange liv, og også nogle gange til aftensmad, så jeg tror sagtens jeg vil kunne gøre det mere fast i perioder. Derudover er jeg så heldig at jeg har en 10 km cykeltur til og fra arbejde hver dag, så jeg får også daglig (gratis) motion.

Netop det med at få fokus væk fra "åh hvad skal jeg nu lave til aftensmad som både er sundt, lækkert og nemt?!" er også en motivationsfaktor for mig.

Nu har jeg skimmet hele debatten her, og kunne ikke finde så meget om, hvordan det har fungeret rent vægtmæssigt for dig (som sagt skimmede jeg kun). Vil du give en update på evt. bare hvor mange kilo der er røget på hvor lang tid?

[Akehurst2]

Faldt over dit debatindlæg da jeg googlede rundt for at finde info om havregrynskur.

Jeg bliver vildt inspireret af din situation og din indsats. Vil rigtig gerne tabe en smule overflødige kilo, men gerne stille og roligt. Jeg er (i modsætning til rigtig mange mennesker) helt vild med at spise havregryn. Har spist havregryn til morgenmad stort set hver eneste dag i mit 28 år lange liv, og også nogle gange til aftensmad, så jeg tror sagtens jeg vil kunne gøre det mere fast i perioder. Derudover er jeg så heldig at jeg har en 10 km cykeltur til og fra arbejde hver dag, så jeg får også daglig (gratis) motion.

Netop det med at få fokus væk fra "åh hvad skal jeg nu lave til aftensmad som både er sundt, lækkert og nemt?!" er også en motivationsfaktor for mig.

Nu har jeg skimmet hele debatten her, og kunne ikke finde så meget om, hvordan det har fungeret rent vægtmæssigt for dig (som sagt skimmede jeg kun). Vil du give en update på evt. bare hvor mange kilo der er røget på hvor lang tid?

Jeg skal nok opdatere i tråden, efterhånden som jeg vejer mig og bliver målt igen

Jeg har jo ikke været i gang så længe, så der er ikke så meget at berette endnu, men efterhånden vil der vel vise sig et mønster Generelt har jeg det sådan, at det gerne må gå meget langsomt, fordi jeg så tror på, det kan holdes. Jeg har tidligere prøvet sådan noget som De Danske Vægtkonsulenter, som er meget effektivt og sundt og det hele, men er så begrænsende, at det netop bliver en slankekur og ikke en varig ændring eller noget, man gider i længere tid. Jeg gør i hvert fald ikke, og det passer i øvrigt vildt dårligt med et liv, hvor man spiser ude ofte.

Hvis du godt kan lide havregryn tror jeg, det vil passe glimrende til dig. Det duer jo ikke med en kost, der føles som en straf, men jeg har det også sådan, at havregryn smager aldeles fint og jeg spiser dem med stor fornøjelse. Ikke med lige så stor fornøjelse som pommes frites med bearnaise, men det er også svært at konkurrere med Og den fornøjelse, der følger med ikke at overveje, hvad man skal spise, planlægge og ikke mindst argumentere med den lille djævel på skulderen, der skriger på pizza er det hele værd.

[Akehurst2]

Nå, men nu følte jeg mig lidt for nysgerrig i forhold til vægten - også på grund af alt for meget gufferi i weekenden.

75,9, sagde den i morges. Jeg er godt tilfreds

Prøver at holde ved nogle uger endnu før jeg stiger på vægten igen. Det går langsomt, så jeg bliver vist for demotiveret ved at veje mig for ofte, men så længe jeg kan se lidt fremgang så er jeg glad - så skal jeg bare sørge for at der går lang tid nok til at der rent faktisk er fremgang at se.