Hmm...det går sgu ikke for godt. Træningen kører, men jeg er ved at erkende, at det måske aldrig kommer til at ske, at jeg får tabt de centimeter omkring hofterne. Jeg har simpelthen ikke disciplin til at gøre det, som det kræver kostmæssigt, for hvis jeg ikke er stringent med kosten, så har træningen bare nærmest ingen effekt. Ikke fordi kosten er helt off, men det er åbenbart ikke helt nok. Er tilbage på 97 cm, og der sker bare ikke rigtigt noget.
Så nu dimler jeg imellem, om jeg skal erkende, at det bare ikke kan lade sig gøre med den indsats, jeg lægger i det, eller om jeg skal give det et aller-aller sidste skud. På den ene side så virker det meningsløst, når jeg ikke rigtigt kan få styr på kosten (særligt fordi, jeg at sikkert kommer til at tage alle centimeterne på igen efter brylluppet, når jeg slækker på kosten igen), på den anden side, så kunne det stadig være fedt at give det et sidste forsøg.
Den mest langsigtede løsning ville nok være at prøve at slutte fred med dem og leve med dem uden at være irriteret over dem dagligt, som jeg er i øjeblikket. Og det er nok noget af det, der undrer mig mest. Når jeg nu virkelig ikke kan lide dem, hvorfor gør jeg så ikke bare noget ved det.
Hold kæft, det var en lang smøre uden rigtigt at komme frem til nogen konklusion...