Side 4 af 4

Re: November 2017 - Fællestråd

: 21. nov 2017, 18:04
af Ally
Godt nok har jeg mens-smerter from Hell, men eftermiddagens træning med PT'eren gik SÅ godt! :banan:

I dag var der fokus på benene og det blev bl.a. til squats med 15 kg. stang OG 5 ekstra kilo (jeg er så freakin' stolt!) - samt hip thrusters med vægt, walking lunges og en masse gentagelser i abductor'en. PT'eren sagde, at hvis jeg havde ondt i røven i morgen, vidste jeg hvorfor :lol:

Re: November 2017 - Fællestråd

: 23. nov 2017, 17:31
af Ally
Endnu en fed træning med PT'eren i eftermiddag :rock: Det var primært overkropstræning, men vi startede lige med en masse dødløft. Indtil videre har dødløft været med kettlebells, hvilket det også var i dag, men jeg dødløftede også med en vægtstang på 20 kg. - og løbende blev der sat mere og mere vægt på. Jeg endte på 50 kg. inkl. vægtstangen!

:banan: :banan: :banan:

Re: November 2017 - Fællestråd

: 24. nov 2017, 06:59
af godtnavn
Jeg har tabt 2,5 kg den sidste uge! Men jeg har været syg onsdag og torsdag så vægten er nok (desværre) ikke helt retvisende. Tror målet for den næste uge bliver et optimistisk "hold vægten"-mål :lol:

Re: November 2017 - Fællestråd

: 24. nov 2017, 18:34
af Ally
PT'eren nævnte i går, at han gerne ville have mig til at logge min mad i MyFitnessPal, så jeg downloaded straks app'en. Dog var det vigtigt, at jeg vejede min mad i begyndelsen, men han mente ikke, at jeg skulle fokusere på at ramme et bestemt antal kalorier. Som en start, sagde han, skulle jeg have et indblik i, hvad og hvor meget jeg spiser i løbet af dagen - og han ville naturligvis gerne se mine "maddage", så han derudfra kunne vejlede mig bedre.

Han filmede mit dødløft-sæt med 50 kg. i går og efter jeg havde uploaded videoen til FB, kommenterede han straks på det - og skrev bl.a., at jeg var "skide god" og "havde god grund til at være stolt" :love: Han er uden tvivl pengene værd.

Re: November 2017 - Fællestråd

: 26. nov 2017, 16:46
af Ally
OK tilfreds med den forgangne uge. Det blev til 2 x træning med PT'eren og jeg er netop kommet hjem fra en gåtur. Pigerne skulle afleveres hos deres far; vi gik hjem til ham og jeg skulle naturligvis gå hjem igen. Samlet set 9 km.

Den kommende uge byder på undervisning, træning, kursus, mere træning, juleklip i pigernes klasser, mere træning, julemarked og afslapning med pigerne. Jeg glæder mig til det hele :-D

Næste uge
- Drikke vand
- Neglepleje
- Mindst 2 x træning i FW - evt. svømning og gåture
- Huske fiskeolie, multivitamin og kreatin
- NYDE mad på kursus og til julefrokost

Re: November 2017 - Fællestråd

: 27. nov 2017, 13:41
af ManicNinja
Godt to kg ekstra på vægten efter den sidste uge. Ikke uventet. Jeg har været ked af det og lidt rådvild og tumler både lidt med en følelse af ikke at passe ind i mit team (og måske af ikke helt at kunne honorere den forventning, jeg føler, der er til, at man skal være venner med sine kolleger - så meget har jeg nok ikke til fælles med dem).

Jeg savner derudover min far helt afsindigt. Som han var. Før demensen. Det er sgu så brandsørgeligt at savne nogen, selv om de stadig er der ... Der sker også gode ting. Men det her fylder bare enormt meget. Lige pludselig. En slags forsinket reaktion, tror jeg. Måske fordi der nu er plads til den. Måske fordi det snart er jul. Min far kom på plejehjem i foråret. Jeg har lige kigget i gamle fotos. Og tårerne siler bare ned ad kinderne.

Så ærligt: Jeg har skidt min kost en lang march, og jeg har ikke trænet det mindste.

Nu er jeg lige hoppet i træningstøjet og vil udnytte tiden inden nattevagt.

Re: November 2017 - Fællestråd

: 30. nov 2017, 20:58
af Zonta
Hvornår kommer decembertråden? :D

Re: November 2017 - Fællestråd

: 1. dec 2017, 19:14
af godtnavn
Det der med at holde vægten gik ikke helt denne uge, der røg 400 g på, men det var jo også forventlig da der var røget 2½ kg ugen før og jeg havde været syg så vægttabet var jo snyd (væske balance) så er egentlig fint tilfreds med at der er røget over 2 kg på 2 uger, skal bare se sådan på det :)