Faderskabstest

[MellowGorilla]

Hvorfor ikke være ærlig?
Hun ved godt at han lyver, hvilket kan gøre (hvis hun i forvejen er lidt usikker) at hun ikke er sikker på hvad hun så ellers kan stole på han siger.
Nu mente jeg dog primært ifht skænderiet. Hvis den ene part tænker i et skænderi, at det her gider jeg ikke, hvis det fortsætter vil jeg skilles. Det kan godt være det bare er et sekunds tanke, men ved ikke at sige det, fratager man partneren og forholdet den chance der er for at ændre på det. Så fortsætter det samme mønster, så tanken slår ned igen og igen og igen, indtil man bliver skilt. I stedet for at sige det højt og gøre noget ved det.

Det må man også gerne gøre. Min pointe var bare at det ikke er moralsk forkert at holde den slags for sig selv hvis man ikke mener det har nogen væsentlighed for parforholdet.

Og min pointe er at det har en væsentlig påvirkning på forholdet.

At manden får en faderskabstest? Nej, det har ingen påvirkning overhovedet, det ændrer intet på hvordan manden føler eller agerer i parforholdet, og derfor påvirker det ikke kvinden.

At man skjuler en faderskabstest, skjuler tanker om skilsmisse, lyver for sin partner om ubetydelige ting, udfører og skjuler utroskab er altsammen noget der vil påvirke tilliden og trygheden i et parforhold.

[Vlad Kalashnikov]

Begyndt at få Facebookreklamer for faderskabs- og DNAtests efter denne tråd. Det har jeg vist ikke fået tidligere.

[Vlad Kalashnikov]

Faldt over denne post på Twitter:




Mand opdager at hans kone har en "go-bag". En taske med nogle få nødvendigheder og lidt penge, som kan bruges i tilfælde af han bliver voldelig. Han tager det som en mangel på tillid og beskyldning om at være voldelig. Så han blive super muggen og nu skal de skilles.

Det lyder som mig som en kvindelig ditto til en faderskabstest. Og syntes også han overreagerer. Der kan være 1000 grunde til hun har sådan en taske, der ikke har noget med ham at gøre. Det skader i bund og grund ikke ham. Det er urealistisk at kræve 100% tillid. Han burde trække på skuldrene og sige whatever.

Som forventet, syntes Reddit han er et røvhul.

[Moe]

Faldt over denne post på Twitter:




Mand opdager at hans kone har en "go-bag". En taske med nogle få nødvendigheder og lidt penge, som kan bruges i tilfælde af han bliver voldelig. Han tager det som en mangel på tillid og beskyldning om at være voldelig. Så han blive super muggen og nu skal de skilles.

Det lyder som mig som en kvindelig ditto til en faderskabstest. Og syntes også han overreagerer. Der kan være 1000 grunde til hun har sådan en taske, der ikke har noget med ham at gøre. Det skader i bund og grund ikke ham. Det er urealistisk at kræve 100% tillid. Han burde trække på skuldrene og sige whatever.

Som forventet, syntes Reddit han er et røvhul.

Reddit er endnu værre end debatten, og Facebook er endnu værre end Reddit, så man skal altid tage hvordan der reageres med et gran salt - eks. er der 5 gange så mange kvinder som mænd på debatten, dvs. at debatten pr. definition er stærkt drejet i en retning, når det gælder mænd vs kvinder - og i sagens natur også, som følge heraf, langt mere rød end gennemsnittet.

I øvrigt er jeg helt enig i, at det er at overreagere i begge tilfælde. Jeg mener også det viser, at de nok i forvejen enten manglede den kærlighed og tiltrækning, som skulle til, eller brugte situationen som en undskyldning for at bryde forholdet.

[Kisser]

Uden at have læst andet end første side: context is king! Kvinden skriver, at hun har haft svangerskabsforgiftning (som i sig selv er alvorligt og potentielt dødeligt). Derudover har hun OGSÅ været ved at forbløde.

Ift. Eksemplet med at forlange en test for kønssygdomme efter udstationering i Bangkok, så svarer det til, at ens mand kommer hjem og straks bliver indlagt efter et trafikuheld og iøvrigt har denguefeber oveni og er tæt på at stille træskoene. Og når han så vågner, så er man glad for det, men man beder ham også lige om at blive tjekket for kønssygdomme. Det ER bare et lidt mærkværdigt fokus, hvis din partner har været lige ved at dø.

[Kisser]

Man anklages jo ikke kun for utroskab. Man anklages også for med vilje at snørre en mand til at være far til et barn som ikke er hans, samtidig med at man afholder barnets rigtige far for at se sit barn, og slutteligt også afholder et barn fra at kende sit rigtige ophav.

Altså nogle ret voldsomme, livsødelæggende hemmeligheder, for rigtig mange mennesker.

Hvis min mand reelt mente, at der var risiko for at jeg kunne finde på at gøre det, og at han havde brug for et bevis på at jeg ikke gjorde det... altså... jeg ville virkelig have svært ved at forlige mig med, hvor dårligt han i så fald kendte mig. Hvor dybt mistilliden til vores relation i så fald var.

Jeg forstår godt, at man føler sig forrådt. Jeg er heller ikke sikker på, at vores forhold ville overleve sådan en forespørgsel.

Hvad med dette tankeeksperiment: Du bliver tilbudt 1 million kroner hvis du vil risikere dit liv på at din mand aldrig har været utro. Dvs. hvis du siger ja tak, og manden aldrig har været utro, får du 1 million kroner. Hvis du siger ja tak, og det viser sig at din mand har været utro, mister du dit liv. Ville du tage det væddemål? Din mand ved selvfølgelig ikke noget om væddemålet, så han kan ikke stoppe dig.

Hvor mange stoler så meget på deres partner at de ville risikere deres liv på at vedkommende aldrig havde været utro? Jeg ville ikke. Og hvis man ikke vil det, eller man synes det er okay at være skeptisk over for det beskrevne væddemål, synes jeg ikke rigtigt man kan bebrejde mænd der er 99,9% sikre, men som bare gerne lige vil have den sidste 0,1% igennem en faderskabstest.

Jeg ville sagtens turde at tage imod den 1 million som vores forhold er nu, og har været. Eller. Ville nok lige have en meget klar definition på "utroskab", for lige at være sikker.

Men min pointe er ikke, at jeg ville blive vred hvis han ikke troede, at jeg havde været ham tro. Jeg tror personligt det er naturligt at tanken strejfer en i ny og næ, gennem et langt forhold.

Jeg ville have et problem med at han ville tro om mig, at jeg ville bedrage 3 mennesker (bio-far, mand og barn), og potentielt ødelægge liv, og at jeg overhovedet skulle være i stand til at leve med så vild en hemmelighed.

Det er totalt uden for min evne, at leve med sådan en løgn.

At han ville tro, at det var en reel risiko at jeg kunne finde på det - så forstår jeg slet ikke at han ville være sammen med mig.

Det kunne være uafhængigt af dig, så det var noget han ønskede sig uanset hvem han var sammen med.

Der er også nogle der insisterer på ægtepagt selv om partneren lover at han/hun aldrig kunne finde på at bryde ægteskabsløftet. Det er et princip der er uafhængigt af partnervalget.

For mit vedkommende ville jeg være ret ligeglad med en ægtepagt, for det er jo bare penge. Men jeg ville ikke modsætte mig en.

Jeg er også helt ok med ægtepagt - min mand har en. Og jeg ville også være ok med en faderskabstest (på den store er det så IKKE nødvendigt, for hun er vitterligt snydt ud af næsen på sin far). Men ligesom jeg ikke ville blive særligt glad for at blive præsenteret for en ægtepagt, imens jeg var ved at tage den store hvide kjole på, så skal man også tale om faderskabstest inden graviditeten eller tidligt i graviditeten.

[abcd]

Uden at have læst andet end første side: context is king! Kvinden skriver, at hun har haft svangerskabsforgiftning (som i sig selv er alvorligt og potentielt dødeligt). Derudover har hun OGSÅ været ved at forbløde.

Ift. Eksemplet med at forlange en test for kønssygdomme efter udstationering i Bangkok, så svarer det til, at ens mand kommer hjem og straks bliver indlagt efter et trafikuheld og iøvrigt har denguefeber oveni og er tæt på at stille træskoene. Og når han så vågner, så er man glad for det, men man beder ham også lige om at blive tjekket for kønssygdomme. Det ER bare et lidt mærkværdigt fokus, hvis din partner har været lige ved at dø.

En test for kønssygdomme er en test af partneren. En test for faderskab er en test af barnet. Det har ingenting med kvinden at gøre, hun behøver ikke at vide det foregår. Det er omvendt svært at blive testet for kønssygdomme uden at vide det foregår.

[abcd]

Jeg er også helt ok med ægtepagt - min mand har en. Og jeg ville også være ok med en faderskabstest (på den store er det så IKKE nødvendigt, for hun er vitterligt snydt ud af næsen på sin far). Men ligesom jeg ikke ville blive særligt glad for at blive præsenteret for en ægtepagt, imens jeg var ved at tage den store hvide kjole på, så skal man også tale om faderskabstest inden graviditeten eller tidligt i graviditeten.

Næh, man kan bare få den foretaget og undlade at fortælle kvinden om det. Det skylder man hende ikke at vide.

[AFK]

Faldt over denne post på Twitter:




Mand opdager at hans kone har en "go-bag". En taske med nogle få nødvendigheder og lidt penge, som kan bruges i tilfælde af han bliver voldelig. Han tager det som en mangel på tillid og beskyldning om at være voldelig. Så han blive super muggen og nu skal de skilles.

Det lyder som mig som en kvindelig ditto til en faderskabstest. Og syntes også han overreagerer. Der kan være 1000 grunde til hun har sådan en taske, der ikke har noget med ham at gøre. Det skader i bund og grund ikke ham. Det er urealistisk at kræve 100% tillid. Han burde trække på skuldrene og sige whatever.

Som forventet, syntes Reddit han er et røvhul.

BS. Der er èn og kun én grund til at hun har sådan en taske stående standby. Det er ikke engang tæt på at være en kvindelig pendant til en faderskabstest. De to situationer har jo intet med hinanden at gøre.

Det er 100 % hende, der er røvhullet.

[Fru Himmelblå]

Jeg er også helt ok med ægtepagt - min mand har en. Og jeg ville også være ok med en faderskabstest (på den store er det så IKKE nødvendigt, for hun er vitterligt snydt ud af næsen på sin far). Men ligesom jeg ikke ville blive særligt glad for at blive præsenteret for en ægtepagt, imens jeg var ved at tage den store hvide kjole på, så skal man også tale om faderskabstest inden graviditeten eller tidligt i graviditeten.

Næh, man kan bare få den foretaget og undlade at fortælle kvinden om det. Det skylder man hende ikke at vide.

Hvor går grænsen for, hvad man ikke behøver fortælle sin partner? For jeg synes det der lyder som et lorteforhold. Jeg gider ikke en partner som går bag ryggen på mig. Men tråden har faktisk rykket mig. Jeg har sagt til min mand, at hvis han vil have foretaget en test, finder vi ud af det. Det gider han dog ikke. Oh well...

[Fru Himmelblå]

Faldt over denne post på Twitter:




Mand opdager at hans kone har en "go-bag". En taske med nogle få nødvendigheder og lidt penge, som kan bruges i tilfælde af han bliver voldelig. Han tager det som en mangel på tillid og beskyldning om at være voldelig. Så han blive super muggen og nu skal de skilles.

Det lyder som mig som en kvindelig ditto til en faderskabstest. Og syntes også han overreagerer. Der kan være 1000 grunde til hun har sådan en taske, der ikke har noget med ham at gøre. Det skader i bund og grund ikke ham. Det er urealistisk at kræve 100% tillid. Han burde trække på skuldrene og sige whatever.

Som forventet, syntes Reddit han er et røvhul.

BS. Der er èn og kun én grund til at hun har sådan en taske stående standby. Det er ikke engang tæt på at være en kvindelig pendant til en faderskabstest. De to situationer har jo intet med hinanden at gøre.

Det er 100 % hende, der er røvhullet.

Hvad er den ene grund?

Jeg synes ikke situationerne er en-til-en men jeg kan godt se sammenligningen. Begge dele er en unødvendig mistænkeliggørelse af partneren. Det ser jeg som et svigt. Hvis der aldrig har været grund til at mistænke utroskab eller vold, hvorfor så lave den implicitte anklage i form af en faderskabstest eller en nødtaske?

[abcd]

Jeg er også helt ok med ægtepagt - min mand har en. Og jeg ville også være ok med en faderskabstest (på den store er det så IKKE nødvendigt, for hun er vitterligt snydt ud af næsen på sin far). Men ligesom jeg ikke ville blive særligt glad for at blive præsenteret for en ægtepagt, imens jeg var ved at tage den store hvide kjole på, så skal man også tale om faderskabstest inden graviditeten eller tidligt i graviditeten.

Næh, man kan bare få den foretaget og undlade at fortælle kvinden om det. Det skylder man hende ikke at vide.

Hvor går grænsen for, hvad man ikke behøver fortælle sin partner? For jeg synes det der lyder som et lorteforhold. Jeg gider ikke en partner som går bag ryggen på mig. Men tråden har faktisk rykket mig. Jeg har sagt til min mand, at hvis han vil have foretaget en test, finder vi ud af det. Det gider han dog ikke. Oh well...

Den går ved ting som ikke har nogen betydning for partneren.

Jeg synes egentlig også man skal være åben om sit liv i udgangspunktet, men med det niveau af galimatias der bliver lagt for dagen i denne tråd, vil min opfordring til mænd der gerne vil have en test, være at få den foretaget uden at nævne det for konen. Jeg kan ikke se det bør give anledning til samvittighedskvaler af nogen art.

[Fru Himmelblå]

Jeg er også helt ok med ægtepagt - min mand har en. Og jeg ville også være ok med en faderskabstest (på den store er det så IKKE nødvendigt, for hun er vitterligt snydt ud af næsen på sin far). Men ligesom jeg ikke ville blive særligt glad for at blive præsenteret for en ægtepagt, imens jeg var ved at tage den store hvide kjole på, så skal man også tale om faderskabstest inden graviditeten eller tidligt i graviditeten.

Næh, man kan bare få den foretaget og undlade at fortælle kvinden om det. Det skylder man hende ikke at vide.

Hvor går grænsen for, hvad man ikke behøver fortælle sin partner? For jeg synes det der lyder som et lorteforhold. Jeg gider ikke en partner som går bag ryggen på mig. Men tråden har faktisk rykket mig. Jeg har sagt til min mand, at hvis han vil have foretaget en test, finder vi ud af det. Det gider han dog ikke. Oh well...

Den går ved ting som ikke har nogen betydning for partneren.

Jeg synes egentlig også man skal være åben om sit liv i udgangspunktet, men med det niveau af galimatias der bliver lagt for dagen i denne tråd, vil min opfordring til mænd der gerne vil have en test, være at få den foretaget uden at nævne det for konen. Jeg kan ikke se det bør give anledning til samvittighedskvaler af nogen art.

Kan du forstå, hvorfor kvinder søger skilsmisse, hvis de finder ud af det?

Jeg synes i høj grad det har betydning for partneren. Specielt hvis der benyttes en privat virksomhed. Det har betydning for partneren, at man åbenlyst ikke er i et forhold med tillid. Og det har betydning for partneren, at både hendes og barnets dna havner kun guderne ved hvor.

[abcd]

Kan du forstå, hvorfor kvinder søger skilsmisse, hvis de finder ud af det?

Nej, det kan jeg ikke forstå, jeg synes det er en bizar mangel på empati for mænds situation.
Men sådan er det 21. feministiske århundrede jo, og der må man som mand bare navigere i det på bedst mulig vis. F.eks. ved at få foretaget den test og holde kæft om det. Det rager simpelthen ikke kvinden at den er foretaget, så man har ingen moralsk pligt til at fortælle om det.

[Fru Himmelblå]

Kan du forstå, hvorfor kvinder søger skilsmisse, hvis de finder ud af det?

Nej, det kan jeg ikke forstå, jeg synes det er en bizar mangel på empati for mænds situation.
Men sådan er det 21. feministiske århundrede jo, og der må man som mand bare navigere i det på bedst mulig vis. F.eks. ved at få foretaget den test og holde kæft om det. Det rager simpelthen ikke kvinden at den er foretaget, så man har ingen moralsk pligt til at fortælle om det.

Men hvorfor ikke tale om det inden graviditet? Hvorfor gå bagom ryggen på hende? Jeg synes det er en bizar gamble med tilliden i parforholdet.
Jeg har masser af empati for mænds situation. Jeg har nul empati for at gå bagom ryggen på sin partner i stedet for at tale sammen. Jeg har nul empati for at beskylde sin partner for utroskab, hvis der aldrig har været grund til at mistænke det tidligere.

Jeg fatter ikke en skid af, at mænd ikke taler om sådan noget inden de fucking får et barn. Hvis det er noget man ønsker, må man sgu da nævne det for sin partner, så hun kan involvere sig i beslutningen.

Og nu har jeg som sagt, tilbudt det til min mand. Gjorde han det bagom ryggen på mig, var jeg den der var skredet. Og jeg har altså ikke en nødtaske. For jeg stoler på min mand. Jeg stoler på, at han aldrig bliver voldelig og jeg stoler på, at han ikke går bagom ryggen på mig. Heldigvis viser han også tillid den anden vej.