Tråden til fordomme om kvinder og mænd

[abcd]

Og jeg fandt, at jeg fik flere komplimenter, de gange hvor jeg bare fokuserede på mig selv og hvad jeg havde lyst til. Tog hvad jeg ville have og gav udtryk for, at det var vildt lækkert. Det at jeg bare hyggede mig og tog hvad jeg ville have blev oplevet som positivt.

Det er vel også det primære udbytte af sex - at man føler sig begæret. Hvis man er meget optaget af teknik, er det rationelle vel at gå til en prostitueret der har top-styr på teknikken.

[Galoldriel]

Flere mænd overvurderer (betragteligt!) deres intelligens, end ditto kvinder.

[A 7]

Kvinder er meget sjældent sjove.

Der går sjældent mere end to minutter før en kvindelig stand-up komiker begynder at tale om sin vagina. Gerne om hvordan den er behåret / lugter som en våd vaskebjørn.

Eller overvægt

[abcd]

Engang imellem når jeg har lyst til at dagdrømme om at være så badass som man kan være, finder jeg optagelser fra Isle of Man TT-motorløbet. Det er et motorcykelløb der afholdes årligt hvor kørerne kører en lang rute på almindelige veje på Isle of Man. Der er ca. 100 deltagere, og hvert år dør nogle stykker - i 2023 døde 3, i 2022 døde 6, (2021 og 2020 Corona-pause), i 2019 døde 2, i 2018 døde 3, osv. Så risikoen for at dø er overordentligt reel. Jeg synes det er vanvittigt fedt. Jeg tror 99,9% af kvinder synes det er komplet idiotisk. Hvilket selvfølgelig kan være svært at argumentere rationelt imod. Men jeg tror nu alligevel ikke at kørerne har svært ved at finde kvinder...

Her er en onboard-optagelse af banerekorden fra sidste år. En deltager har udtalt om køreoplevelsen: There's a grey blur and a green blur. I just try to stay on the grey blur.

https://www.youtube.com/watch?v=31RZ5wU-Fg0&t=738s

[TinaW]

Jeg synes i hvert fald enhver sportsgren, hvor der er potentielt større risiko for at dø, mens man udfører den, er idiotisk
Jeg synes også at bjergbestigning er dumt.
Formel 1 er blevet så meget sikre de seneste år, så det er ikke helt så idiotisk mere.

[paint]

Så er jeg nok enig med de formodede 99%. Én ting er, at man deltager i f.eks. et cykelløb, hvor man kan være uheldig at vælte lige ned i en stor sten, eller køre ud over en bjergskråning, og miste livet. Det er sort uheld. Men ligefrem sætte livet på spil i et motorcykelløb, hvor dødsfald mere er reglen end undtagelsen, virker lidt uigennemtænkt, De evt. dødelige konsekvenser, matcher ikke rigtig betydningen af et motorløb.
Jeg hørte forleden at de første astronauter, der landede på månen, fik at vide at der var 50% risiko for, at de ikke kom tilbage igen. Men at lande på månen, som de første, er en lidt anden skala end at køre på motorcykel. Livet er mere værd end det.

[abcd]

Så er jeg nok enig med de formodede 99%. Én ting er, at man deltager i f.eks. et cykelløb, hvor man kan være uheldig at vælte lige ned i en stor sten, eller køre ud over en bjergskråning, og miste livet. Det er sort uheld. Men ligefrem sætte livet på spil i et motorcykelløb, hvor dødsfald mere er reglen end undtagelsen, virker lidt uigennemtænkt, De evt. dødelige konsekvenser, matcher ikke rigtig betydningen af et motorløb.
Jeg hørte forleden at de første astronauter, der landede på månen, fik at vide at der var 50% risiko for, at de ikke kom tilbage igen. Men at lande på månen, som de første, er en lidt anden skala end at køre på motorcykel. Livet er mere værd end det.

Jeg er med på at der ikke findes noget rationelt argument for at udsætte sig for en 2-3% dødsrisiko for at deltage i et motorcykelløb.

Men det taler til urmanden i mig. Jeg føler mig draget af fantasien om selv at gøre det. Og jeg er klart ikke den eneste, det er et populært løb. Men fantasien om selv at være der tror jeg er en mandenting. Selv om der selvfølgelig har været enkelte kvindelige deltagere - der er jo aldrig noget der er 100%.

[paint]

Så er jeg nok enig med de formodede 99%. Én ting er, at man deltager i f.eks. et cykelløb, hvor man kan være uheldig at vælte lige ned i en stor sten, eller køre ud over en bjergskråning, og miste livet. Det er sort uheld. Men ligefrem sætte livet på spil i et motorcykelløb, hvor dødsfald mere er reglen end undtagelsen, virker lidt uigennemtænkt, De evt. dødelige konsekvenser, matcher ikke rigtig betydningen af et motorløb.
Jeg hørte forleden at de første astronauter, der landede på månen, fik at vide at der var 50% risiko for, at de ikke kom tilbage igen. Men at lande på månen, som de første, er en lidt anden skala end at køre på motorcykel. Livet er mere værd end det.

Jeg er med på at der ikke findes noget rationelt argument for at udsætte sig for en 2-3% dødsrisiko for at deltage i et motorcykelløb.

Men det taler til urmanden i mig. Jeg føler mig draget af fantasien om selv at gøre det. Og jeg er klart ikke den eneste, det er et populært løb. Men fantasien om selv at være der tror jeg er en mandenting. Selv om der selvfølgelig har været enkelte kvindelige deltagere - der er jo aldrig noget der er 100%.

Jeg er en mand, og kan godt lige 'mandeting'. Men helst noget, hvor jeg overlever.

[abcd]

Nogle kvinder kan godt lide at bruge begrebet "rigtig mand" som et angreb. Man kan være sikker på at når disse tager begrebet "rigtig mand" i deres mund, er det noget med at mændene skal underkaste sig - f.eks. ved at passe de børn kvinden har fået med en anden mand.

Mænd taler aldrig om "rigtige kvinder". En rigtig kvinde vejer højst 70 kilo og laver aftensmad hver dag... Det gjorde de måske for 100 år siden, men på den måde er mænd gennemgået en udviklingsproces som kvinder måske er bagud med fordi de har været de undertrykkede og derfor ikke har haft brug for at gå igennem den. Mænd taler i 2024 generelt langt pænere om kvinder, end kvinder taler om mænd.

[fisken80]

Så er jeg nok enig med de formodede 99%. Én ting er, at man deltager i f.eks. et cykelløb, hvor man kan være uheldig at vælte lige ned i en stor sten, eller køre ud over en bjergskråning, og miste livet. Det er sort uheld. Men ligefrem sætte livet på spil i et motorcykelløb, hvor dødsfald mere er reglen end undtagelsen, virker lidt uigennemtænkt, De evt. dødelige konsekvenser, matcher ikke rigtig betydningen af et motorløb.
Jeg hørte forleden at de første astronauter, der landede på månen, fik at vide at der var 50% risiko for, at de ikke kom tilbage igen. Men at lande på månen, som de første, er en lidt anden skala end at køre på motorcykel. Livet er mere værd end det.

Jeg er med på at der ikke findes noget rationelt argument for at udsætte sig for en 2-3% dødsrisiko for at deltage i et motorcykelløb.

Men det taler til urmanden i mig. Jeg føler mig draget af fantasien om selv at gøre det. Og jeg er klart ikke den eneste, det er et populært løb. Men fantasien om selv at være der tror jeg er en mandenting. Selv om der selvfølgelig har været enkelte kvindelige deltagere - der er jo aldrig noget der er 100%.

Det såmænd en så almindelig følelse, at der findes et begreb for det. Thomas Ziehe taler om potensering som en af de måder mennesket reagerer på det senmoderne samfund.

[Purple Haze]

Der er masser af usikre, umodne og incel-agtige mande typer der taler om hvordan kvinder bør være og opføre sig.

Og sjovt nok er det ofte en ulogisk blanding af at kvinder er forfærdelige fordi de kun er ude på at udnytte mænd, og at rigtige kvinder bør underkaste sig mænd. Altså to ting der er direkte modsætninger.

Tænker at den slags mænd dybest set ikke er særlig kvikke, og desværre/heldigvis ikke er kvikke nok til selv at se det. Desværre, fordi så ville de måske kunne gøre noget ved det. Heldigvis for dem selv, det må ikke være rart st være bevidst om at man ikke er så kvik.

[dgd2007]

Ah, ikke for at genere mytologiseringen, men jeg tror nu at meget af det der med mandlig dødsforagt snarere bunder i at man ikke helt har fattet alvoren ...

Derfor ser man jo også at den aftager, efterhånden som man bliver mere realistisk.

[abcd]

Ah, ikke for at genere mytologiseringen, men jeg tror nu at meget af det der med mandlig dødsforagt snarere bunder i at man ikke helt har fattet alvoren ...

Derfor ser man jo også at den aftager, efterhånden som man bliver mere realistisk.

Den aftager med faldet i testosteronniveau som kommer med alderen. Det er en overvurdering af mænd at tro at de rationaliserer sig væk fra den.

Man har jo også fundet ud af at mange af de sure, gamle mænd bare mangler testosteron. Når man så giver dem lidt af det, får de pludselig deres maskuline drive, optimisme og positivitet tilbage. Det er ikke fordi de har rationaliseret sig frem til Carpe Diem, det er ren kemi.

[Aragorn]

Ah, ikke for at genere mytologiseringen, men jeg tror nu at meget af det der med mandlig dødsforagt snarere bunder i at man ikke helt har fattet alvoren ...

Derfor ser man jo også at den aftager, efterhånden som man bliver mere realistisk.

Jeg var så dum og ligeglad da jeg var ung.

[fisken80]

Ah, ikke for at genere mytologiseringen, men jeg tror nu at meget af det der med mandlig dødsforagt snarere bunder i at man ikke helt har fattet alvoren ...

Derfor ser man jo også at den aftager, efterhånden som man bliver mere realistisk.

Jeg har nu set mænd i midtvejskrise, der udviser en del mere dødsforagt end de fleste unge mænd.