Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Partråden

Indlægaf Zombie » 15. aug 2018, 15:18

Guilded_Lily skrev:Min mand er ufattelig dårlig til at huske for tiden. Han skal have alt ind med skeer tre gange i timen - mindst. Jeg har fået nogle kognitive problemer efter mit første stresskollaps for ni år siden, som har sat sig både på hukommelse og humør, men jeg kan dog huske ting, vi skal hovedparten af tiden. Det presser mig lidt, for jeg har selv en tætpakket kalender og jeg har også to børn at huske på. De er begge startet i skole, og det vælter ind med arrangementer og krav allerede.


Jeg synes, det er noget I bør snakke om. Det kaldes for "the mental load" og er en skjult arbejdsopgave, mange kvinder sidder på i familien. Og nej, det er en sexistisk fordom, at kvinder skulle have et iboende behov for det eller lyst til det. De har bare ikke nogen at lade opgaven falde tilbage på, og dropper de bolden, er det tit børnene som taber på det, hvilket er helt urimeligt (og ikke noget, et forælderhjerte burde bære).

Jeg synes, du skal sætte dig ned med din mand på et tidspunkt, hvor det her ikke er direkte i spil og hvor I ikke er oppe at skændes. Fortæl ham, at du oplever at du sidder med en stor del af the mental load og at det dræner dig fuldstændig for energi. Skal du have den tjans, så skal det indregnes i de fælles pligter - så kan det godt være, at din mand må stå med meget af det praktiske huslige selv, hvis du skal lege manager for familien.
Hvis han ikke ved, hvad du mener, så har jeg et link nederst som forklarer det super godt.

Men en del af det kan ordnes med nogle gode systemer. Fx en fælles online kalender eller en kalender-app, I begge har adgang til og kan tilføje ting i. Deri kan alt skrives ned, fx også små ting som "sørge for kage til forældremødet" og I kan angive, hvis opgave det er, via farvekoder.

Hvad der virker for hvem er forskelligt, men det kan fungere godt at tænke lidt ud af boksen, når I begge er lidt ramt på hukommelsen. Din mand må blive bedre til at skrive ting ned, fx i sin telefon (det findes der også apps til) og så han kan få en notifikation om de ting, han skal huske, når han skal huske dem.
Hvis han var alene, ville han jo være nødt til at bruge et lignende system alligevel. Ellers kunne han kun dårligt fungere i verden, og i særdeleshed som enlig far.


Her er linket, jeg lovede: https://www.theguardian.com/world/2017/ ... ores-comic
10
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8895
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Partråden

Indlægaf Madam Pomfrey » 15. aug 2018, 15:47

Guilded_Lily skrev:Min mand er ufattelig dårlig til at huske for tiden. Han skal have alt ind med skeer tre gange i timen - mindst. Jeg har fået nogle kognitive problemer efter mit første stresskollaps for ni år siden, som har sat sig både på hukommelse og humør, men jeg kan dog huske ting, vi skal hovedparten af tiden. Det presser mig lidt, for jeg har selv en tætpakket kalender og jeg har også to børn at huske på. De er begge startet i skole, og det vælter ind med arrangementer og krav allerede.



Vi havde sat kalender på mobilen, hvor begge kunne tilgå hinandens aftaler, og selv de mindste ting blev skrevet ind.
Og de vigtige med notifikation, altså bimle bamle på mobil, i et passende tidsrum inden. Det gav et godt overblik i en presset hverdag.

Trods skilsmisse har vi stadig delt/fælles kalender, og vi taster hver især ind for børnene, når der er noget de skal, hvornår de er ved far.
Hvornår og i hvilket tidsrum de går til sport, at de skal huske gym-tøj, legetøjsdag, osv. i skolen.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 4428
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 664
Likede indlæg: 7305

Re: Partråden

Indlægaf Neenah » 15. aug 2018, 15:50

Min mand er seriøst den bedste i verden :lun: jeg er højgravid og i et træls humør og sind for tiden fordi jeg ikke rigtig kan overskue noget, og han er bare tålmodigheden selv. Han ændrer madplan, når jeg ikke har lyst til det, der er på menuen, og han kommer hele tiden med vand, så jeg holder mig hydreret.

I nat sov jeg elendigt, så jeg har sovet lur her til eftermiddag, og da han kom hjem fra arbejdede lagde han sig bare op og nussede mig og aede mig i håret. Jeg havet ikke lyst til maden på planen, så nu er han kørt i Brugsen efter ingredienser til pastasalat og frugtsalat, fordi det eneste jeg gider spise er mad uden ret meget smag, eller bare frugt.

Jeg har giftet mig godt :love:
18
Brugeravatar
Santa
Indlæg: 9512
Tilmeldt: 13. aug 2015, 05:56
Kort karma: 994
Likede indlæg: 26587

Re: Partråden

Indlægaf Santa » 15. aug 2018, 16:30

Jeg har haft rigtig travlt i dag - så travlt at jeg ikke nåede at få frokost eller pause. Havde fået lov til (af chefen) at køre nogen timer midt på dagen, fordi jeg skulle overtage mit sommerhus (nøgler m.m.), så jeg har osse været meget på farten.
Hjemme halv seks, straks ud med hunden, og vi gik en små 45 min.
Ikke nogen lang tur, og det er klart under hendes behov.
Men jeg er træt, sulten og har ondt i min fod, som er hævet og vædsker fra et sår.
10 min efter at jeg har sat mig ned med et glas koldt vand og en ispakke på foden, kommer kæresten hjem.

Og, nu til sagen: han fiser rundt og rydder op, leger højlydt med hunden og er tydeligvis ikke tilfreds med min korte tur med hunden.
"Så må jeg gå i parken med hende!" sagde han, selvom han helt klart har ondt i sit skadede ben.
Åh, jeg bliver så irriteret!
Sæt dig dog ned og så slap af! Hunden falder ikke død om af understimulering på en dag!
Den får rigeligt træning og motion resten af ugen!







Jeg er ikke særlig rimelig, nej.
0
Lad være med at læse mellem linjerne, der står stadig ikke noget. ;)
Brugeravatar
Purple
Indlæg: 698
Tilmeldt: 19. jan 2016, 21:44
Kort karma: 128
Likede indlæg: 1657

Re: Partråden

Indlægaf Purple » 15. aug 2018, 17:24

Santa skrev:Jeg har haft rigtig travlt i dag - så travlt at jeg ikke nåede at få frokost eller pause. Havde fået lov til (af chefen) at køre nogen timer midt på dagen, fordi jeg skulle overtage mit sommerhus (nøgler m.m.), så jeg har osse været meget på farten.
Hjemme halv seks, straks ud med hunden, og vi gik en små 45 min.
Ikke nogen lang tur, og det er klart under hendes behov.
Men jeg er træt, sulten og har ondt i min fod, som er hævet og vædsker fra et sår.
10 min efter at jeg har sat mig ned med et glas koldt vand og en ispakke på foden, kommer kæresten hjem.

Og, nu til sagen: han fiser rundt og rydder op, leger højlydt med hunden og er tydeligvis ikke tilfreds med min korte tur med hunden.
"Så må jeg gå i parken med hende!" sagde han, selvom han helt klart har ondt i sit skadede ben.
Åh, jeg bliver så irriteret!
Sæt dig dog ned og så slap af! Hunden falder ikke død om af understimulering på en dag!
Den får rigeligt træning og motion resten af ugen!







Jeg er ikke særlig rimelig, nej.


Jeg syntes faktisk du er ganske rimelig! :kram:
4
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Partråden

Indlægaf Zombie » 15. aug 2018, 17:36

Jeg kommer til at "vaguebooke" og det beklager jeg, at jeg er vag i det, men sådan har jeg det bedst.

Jeg elsker min kæreste højt og vi glæder os til at overtage lejlighed snart.
Jeg bliver bare frustreret over små ting, hvor vi går fejl af hinanden og hvor det kræver nogle ressourcer af mig, at give ham benefit of the doubt på grund af nogle ting i fortiden, som ikke er såååå lang tid tilbage. På den ene side føler jeg ikke, at han gør sig umage og på den anden side føler jeg, at jeg bare må give slip og komme videre.

Jeg ville bare ønske, at han havde været mere klar i spyttet omkring nogle ting, så vi ikke havde gået fejl af hinanden og så jeg ikke sad nu, og følte at jeg skulle "give slip", og være irriteret over den snak jeg ved kommer, hvor han sikkert vil sige, at han ikke kunne have gjort det bedre. For det synes jeg, han kunne, men det kræver at han anerkender, det ikke bare er mig som skal slå en streg over hændte ting, men også er ham, der skal tænke sig bedre om.

Jeg ved, jeg også er påvirket af en hård nat og dag, hvor jeg har været småsyg og hunden har været ude meget tit pga dårlig mave. Så jeg er træt og lidt æv.
0
aka Forbies

:gammel:
Lykke
Indlæg: 6931
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 230
Likede indlæg: 6455

Re: Partråden

Indlægaf Lykke » 15. aug 2018, 18:06

Zombie skrev:Jeg kommer til at "vaguebooke" og det beklager jeg, at jeg er vag i det, men sådan har jeg det bedst.

Jeg elsker min kæreste højt og vi glæder os til at overtage lejlighed snart.
Jeg bliver bare frustreret over små ting, hvor vi går fejl af hinanden og hvor det kræver nogle ressourcer af mig, at give ham benefit of the doubt på grund af nogle ting i fortiden, som ikke er såååå lang tid tilbage. På den ene side føler jeg ikke, at han gør sig umage og på den anden side føler jeg, at jeg bare må give slip og komme videre.

Jeg ville bare ønske, at han havde været mere klar i spyttet omkring nogle ting, så vi ikke havde gået fejl af hinanden og så jeg ikke sad nu, og følte at jeg skulle "give slip", og være irriteret over den snak jeg ved kommer, hvor han sikkert vil sige, at han ikke kunne have gjort det bedre. For det synes jeg, han kunne, men det kræver at han anerkender, det ikke bare er mig som skal slå en streg over hændte ting, men også er ham, der skal tænke sig bedre om.

Jeg ved, jeg også er påvirket af en hård nat og dag, hvor jeg har været småsyg og hunden har været ude meget tit pga dårlig mave. Så jeg er træt og lidt æv.


Hvor lang tid har I været sammen nu?
Jeg synes da det lyder som en hård omgang - hvornår skal I flytte?
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Partråden

Indlægaf Zombie » 15. aug 2018, 18:24

Lykke skrev:
Zombie skrev:Jeg kommer til at "vaguebooke" og det beklager jeg, at jeg er vag i det, men sådan har jeg det bedst.

Jeg elsker min kæreste højt og vi glæder os til at overtage lejlighed snart.
Jeg bliver bare frustreret over små ting, hvor vi går fejl af hinanden og hvor det kræver nogle ressourcer af mig, at give ham benefit of the doubt på grund af nogle ting i fortiden, som ikke er såååå lang tid tilbage. På den ene side føler jeg ikke, at han gør sig umage og på den anden side føler jeg, at jeg bare må give slip og komme videre.

Jeg ville bare ønske, at han havde været mere klar i spyttet omkring nogle ting, så vi ikke havde gået fejl af hinanden og så jeg ikke sad nu, og følte at jeg skulle "give slip", og være irriteret over den snak jeg ved kommer, hvor han sikkert vil sige, at han ikke kunne have gjort det bedre. For det synes jeg, han kunne, men det kræver at han anerkender, det ikke bare er mig som skal slå en streg over hændte ting, men også er ham, der skal tænke sig bedre om.

Jeg ved, jeg også er påvirket af en hård nat og dag, hvor jeg har været småsyg og hunden har været ude meget tit pga dårlig mave. Så jeg er træt og lidt æv.


Hvor lang tid har I været sammen nu?
Jeg synes da det lyder som en hård omgang - hvornår skal I flytte?


Vi får nøglerne den 27. Indtil da bor vi sammen i min kærestes mindre lejlighed.

Vi nærmer os de to år.

Min kæreste er på alle måder en fantastisk fyr og virkelig god ved mig og for mig. Jeg har ikke passet bedre sammen med nogen.

Men han har nogle ting med sig fra sit sidste forhold, der påvirker vores forhold negativt. Og hvis jeg bare kunne trække på skuldrene og slå det hen, så tror jeg faktisk det var gået i sig selv for lang tid siden. Fordi han havde oplevet, at jeg var mere chill og han havde slappet mere af, når det kom til de ting, vi render hinanden i panden på.

Men jeg har også skeletter i mit skab fra tidligere forhold og de bliver vildt triggered af hans opførsel.
Modsat ham har jeg dog erkendt, hvor nederen det er og fået/får psykologhjælp.

Jeg er træt af at være den, som skal holde hovedet koldt og trække vejret ned i maven og tælle til 10. Jeg er træt af, det er mit ansvar om en potentiel konflikt ender godt eller skidt, fordi jeg har været til psykolog og kan trække på mine værktøjer derfra, og derfor nemmere kan rumme min kæreste.
Jeg har før sagt ligeud, om ikke han også skulle se en psykolog. Det var han ikke interesseret i.

Det værste er, at det i det store billede er småting. Det er åndssvagt. Men det ender i noget større, som dræner mig for energi, fordi jeg skal være den "store". Jeg føler nok, min kæreste tager for lidt ansvar og kører på frihjul ift at få skabt nogle gode rammer, så de her misforståelser ikke opstår.

Jeg er btw slet ikke ude i at gå fra ham eller noget; det her er debatten, så den disclaimer må lige tilføjes.
Men jeg er lige nu der, hvor jeg godt kunne bruge en lille pause indtil vi kan flytte i noget større, hvor mine ting ikke er stuck i en lille kælder og hvor der ikke opstår så meget rod hele tiden, fordi tingene ikke har en fast plads.
Jeg skal besøge min søster lige inden vi får nøglerne til lejligheden, men hun har det også hårdt, så det bliver ikke det pusterum, jeg trænger til - og jeg har både hund og job også.
Jeg er fristet til at droppe en fest i svigerfamilien i weekenden og besøge en veninde på Lolland, men vi har været inviteret super længe og de ved, vi kommer osv. Så det kan man bare ikke, og på vejen hjem skal jeg forbi omtalte søster også.

... Hvornår løfter nogen mig? :genert:
0
aka Forbies

:gammel:
Lykke
Indlæg: 6931
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 230
Likede indlæg: 6455

Re: Partråden

Indlægaf Lykke » 15. aug 2018, 18:29

Zombie skrev:
Lykke skrev:
Zombie skrev:Jeg kommer til at "vaguebooke" og det beklager jeg, at jeg er vag i det, men sådan har jeg det bedst.

Jeg elsker min kæreste højt og vi glæder os til at overtage lejlighed snart.
Jeg bliver bare frustreret over små ting, hvor vi går fejl af hinanden og hvor det kræver nogle ressourcer af mig, at give ham benefit of the doubt på grund af nogle ting i fortiden, som ikke er såååå lang tid tilbage. På den ene side føler jeg ikke, at han gør sig umage og på den anden side føler jeg, at jeg bare må give slip og komme videre.

Jeg ville bare ønske, at han havde været mere klar i spyttet omkring nogle ting, så vi ikke havde gået fejl af hinanden og så jeg ikke sad nu, og følte at jeg skulle "give slip", og være irriteret over den snak jeg ved kommer, hvor han sikkert vil sige, at han ikke kunne have gjort det bedre. For det synes jeg, han kunne, men det kræver at han anerkender, det ikke bare er mig som skal slå en streg over hændte ting, men også er ham, der skal tænke sig bedre om.

Jeg ved, jeg også er påvirket af en hård nat og dag, hvor jeg har været småsyg og hunden har været ude meget tit pga dårlig mave. Så jeg er træt og lidt æv.


Hvor lang tid har I været sammen nu?
Jeg synes da det lyder som en hård omgang - hvornår skal I flytte?


Vi får nøglerne den 27. Indtil da bor vi sammen i min kærestes mindre lejlighed.

Vi nærmer os de to år.

Min kæreste er på alle måder en fantastisk fyr og virkelig god ved mig og for mig. Jeg har ikke passet bedre sammen med nogen.

Men han har nogle ting med sig fra sit sidste forhold, der påvirker vores forhold negativt. Og hvis jeg bare kunne trække på skuldrene og slå det hen, så tror jeg faktisk det var gået i sig selv for lang tid siden. Fordi han havde oplevet, at jeg var mere chill og han havde slappet mere af, når det kom til de ting, vi render hinanden i panden på.

Men jeg har også skeletter i mit skab fra tidligere forhold og de bliver vildt triggered af hans opførsel.
Modsat ham har jeg dog erkendt, hvor nederen det er og fået/får psykologhjælp.

Jeg er træt af at være den, som skal holde hovedet koldt og trække vejret ned i maven og tælle til 10. Jeg er træt af, det er mit ansvar om en potentiel konflikt ender godt eller skidt, fordi jeg har været til psykolog og kan trække på mine værktøjer derfra, og derfor nemmere kan rumme min kæreste.
Jeg har før sagt ligeud, om ikke han også skulle se en psykolog. Det var han ikke interesseret i.

Det værste er, at det i det store billede er småting. Det er åndssvagt. Men det ender i noget større, som dræner mig for energi, fordi jeg skal være den "store". Jeg føler nok, min kæreste tager for lidt ansvar og kører på frihjul ift at få skabt nogle gode rammer, så de her misforståelser ikke opstår.

Jeg er btw slet ikke ude i at gå fra ham eller noget; det her er debatten, så den disclaimer må lige tilføjes.
Men jeg er lige nu der, hvor jeg godt kunne bruge en lille pause indtil vi kan flytte i noget større, hvor mine ting ikke er stuck i en lille kælder og hvor der ikke opstår så meget rod hele tiden, fordi tingene ikke har en fast plads.
Jeg skal besøge min søster lige inden vi får nøglerne til lejligheden, men hun har det også hårdt, så det bliver ikke det pusterum, jeg trænger til - og jeg har både hund og job også.
Jeg er fristet til at droppe en fest i svigerfamilien i weekenden og besøge en veninde på Lolland, men vi har været inviteret super længe og de ved, vi kommer osv. Så det kan man bare ikke, og på vejen hjem skal jeg forbi omtalte søster også.

... Hvornår løfter nogen mig? :genert:


Kunne parterapi være en mulighed? Tror du tingene ændrer sig når I flytter, og det ‘bare’ er det som skal til?

Og jeg ville klart droppe festen! Der kommer altid en anden anledning til at ses.
3
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Partråden

Indlægaf Zombie » 15. aug 2018, 18:34

Lykke skrev:
Zombie skrev:
Lykke skrev:
Zombie skrev:Jeg kommer til at "vaguebooke" og det beklager jeg, at jeg er vag i det, men sådan har jeg det bedst.

Jeg elsker min kæreste højt og vi glæder os til at overtage lejlighed snart.
Jeg bliver bare frustreret over små ting, hvor vi går fejl af hinanden og hvor det kræver nogle ressourcer af mig, at give ham benefit of the doubt på grund af nogle ting i fortiden, som ikke er såååå lang tid tilbage. På den ene side føler jeg ikke, at han gør sig umage og på den anden side føler jeg, at jeg bare må give slip og komme videre.

Jeg ville bare ønske, at han havde været mere klar i spyttet omkring nogle ting, så vi ikke havde gået fejl af hinanden og så jeg ikke sad nu, og følte at jeg skulle "give slip", og være irriteret over den snak jeg ved kommer, hvor han sikkert vil sige, at han ikke kunne have gjort det bedre. For det synes jeg, han kunne, men det kræver at han anerkender, det ikke bare er mig som skal slå en streg over hændte ting, men også er ham, der skal tænke sig bedre om.

Jeg ved, jeg også er påvirket af en hård nat og dag, hvor jeg har været småsyg og hunden har været ude meget tit pga dårlig mave. Så jeg er træt og lidt æv.


Hvor lang tid har I været sammen nu?
Jeg synes da det lyder som en hård omgang - hvornår skal I flytte?


Vi får nøglerne den 27. Indtil da bor vi sammen i min kærestes mindre lejlighed.

Vi nærmer os de to år.

Min kæreste er på alle måder en fantastisk fyr og virkelig god ved mig og for mig. Jeg har ikke passet bedre sammen med nogen.

Men han har nogle ting med sig fra sit sidste forhold, der påvirker vores forhold negativt. Og hvis jeg bare kunne trække på skuldrene og slå det hen, så tror jeg faktisk det var gået i sig selv for lang tid siden. Fordi han havde oplevet, at jeg var mere chill og han havde slappet mere af, når det kom til de ting, vi render hinanden i panden på.

Men jeg har også skeletter i mit skab fra tidligere forhold og de bliver vildt triggered af hans opførsel.
Modsat ham har jeg dog erkendt, hvor nederen det er og fået/får psykologhjælp.

Jeg er træt af at være den, som skal holde hovedet koldt og trække vejret ned i maven og tælle til 10. Jeg er træt af, det er mit ansvar om en potentiel konflikt ender godt eller skidt, fordi jeg har været til psykolog og kan trække på mine værktøjer derfra, og derfor nemmere kan rumme min kæreste.
Jeg har før sagt ligeud, om ikke han også skulle se en psykolog. Det var han ikke interesseret i.

Det værste er, at det i det store billede er småting. Det er åndssvagt. Men det ender i noget større, som dræner mig for energi, fordi jeg skal være den "store". Jeg føler nok, min kæreste tager for lidt ansvar og kører på frihjul ift at få skabt nogle gode rammer, så de her misforståelser ikke opstår.

Jeg er btw slet ikke ude i at gå fra ham eller noget; det her er debatten, så den disclaimer må lige tilføjes.
Men jeg er lige nu der, hvor jeg godt kunne bruge en lille pause indtil vi kan flytte i noget større, hvor mine ting ikke er stuck i en lille kælder og hvor der ikke opstår så meget rod hele tiden, fordi tingene ikke har en fast plads.
Jeg skal besøge min søster lige inden vi får nøglerne til lejligheden, men hun har det også hårdt, så det bliver ikke det pusterum, jeg trænger til - og jeg har både hund og job også.
Jeg er fristet til at droppe en fest i svigerfamilien i weekenden og besøge en veninde på Lolland, men vi har været inviteret super længe og de ved, vi kommer osv. Så det kan man bare ikke, og på vejen hjem skal jeg forbi omtalte søster også.

... Hvornår løfter nogen mig? :genert:


Kunne parterapi være en mulighed? Tror du tingene ændrer sig når I flytter, og det ‘bare’ er det som skal til?

Og jeg ville klart droppe festen! Der kommer altid en anden anledning til at ses.


Nej, jeg tror flytning giver MIG mere energi og gør, at jeg føler mig mere tilpas end nu. Men det ændrer ikke ved det grundlæggende problem.

Jeg ved ikke, om min kæreste ville gå med til parterapi. Idéen er god, men jeg frygter at han ville se det som en falliterklæring. Jeg vil tænke over det og præsentere ham for idéen, tror jeg.

Jeg er lidt for pligtopfyldende tror jeg. Og det er sjovt når man er der; jeg kan smadder godt lide hans familie. Men synes som nævnt også, jeg trænger til at komme lidt væk selv.
0
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8895
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Partråden

Indlægaf Madam Pomfrey » 15. aug 2018, 18:39

Zombie skrev:
Jeg ved ikke, om min kæreste ville gå med til parterapi. Idéen er god, men jeg frygter at han ville se det som en falliterklæring. Jeg vil tænke over det og præsentere ham for idéen, tror jeg.


Kald det par coaching, supervision, eller andet mere positivt ladet end terapi...
Et møde med en professionel, der kan lære jeg at snakke og samarbejde bedre på de punkter i hverisær tænker og oplever det kan halte lidt.
0
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Partråden

Indlægaf Zombie » 15. aug 2018, 18:58

Madam Pomfrey skrev:
Zombie skrev:
Jeg ved ikke, om min kæreste ville gå med til parterapi. Idéen er god, men jeg frygter at han ville se det som en falliterklæring. Jeg vil tænke over det og præsentere ham for idéen, tror jeg.


Kald det par coaching, supervision, eller andet mere positivt ladet end terapi...
Et møde med en professionel, der kan lære jeg at snakke og samarbejde bedre på de punkter i hverisær tænker og oplever det kan halte lidt.


Jeg varmer mere op over for idéen. For jeg kan mærke, jeg er træt af det her. Og jeg er også nervøs for at falde i et gammelt mønster, hvor jeg havde forståelses-syge og endte med at blive indebrændt, fordi jeg hele tiden skulle forstå og rumme det ene og det andet.

Det ønsker jeg ikke i det her forhold, men samtidig virker det ikke, at jeg rykker mig og bliver bedre, når jeg også oplever at min kæreste ikke gør. Det giver mig en oplevelse af, at han ikke gør sig umage og er ubetænksom, og det duer jo ikke.

Jeg var overbevist om, at han ignorerede mig, men efter to timers radiotavshed (han er ude), fik jeg en almindelig besked. Det gør mig vanvittig at jeg ikke kan finde rundt i det her og at jeg oplever det som min kæreste, der gør mig forvirret og frustreret. Men det er positivt, at han ikke ignorerede mig...
2
aka Forbies

:gammel:
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Partråden

Indlægaf Slettet bruger » 15. aug 2018, 19:10

Zombie skrev:Jeg synes, det er noget I bør snakke om. Det kaldes for "the mental load" og er en skjult arbejdsopgave, mange kvinder sidder på i familien. Og nej, det er en sexistisk fordom, at kvinder skulle have et iboende behov for det eller lyst til det. De har bare ikke nogen at lade opgaven falde tilbage på, og dropper de bolden, er det tit børnene som taber på det, hvilket er helt urimeligt (og ikke noget, et forælderhjerte burde bære).

Jeg synes, du skal sætte dig ned med din mand på et tidspunkt, hvor det her ikke er direkte i spil og hvor I ikke er oppe at skændes. Fortæl ham, at du oplever at du sidder med en stor del af the mental load og at det dræner dig fuldstændig for energi. Skal du have den tjans, så skal det indregnes i de fælles pligter - så kan det godt være, at din mand må stå med meget af det praktiske huslige selv, hvis du skal lege manager for familien.
Hvis han ikke ved, hvad du mener, så har jeg et link nederst som forklarer det super godt.

Men en del af det kan ordnes med nogle gode systemer. Fx en fælles online kalender eller en kalender-app, I begge har adgang til og kan tilføje ting i. Deri kan alt skrives ned, fx også små ting som "sørge for kage til forældremødet" og I kan angive, hvis opgave det er, via farvekoder.


Det kan være han har læst om det norske studie som finder at par hvor kvinden står for hjemmet, har færre skilsmisser: https://www.telegraph.co.uk/news/worldn ... finds.html

"In what appears to be a slap in the face for gender equality, the report found the divorce rate among couples who shared housework equally was around 50 per cent higher than among those where the woman did most of the work."

"The figures clearly show that “the more a man does in the home, the higher the divorce rate,” he went on."

"The more you organise your relationship, the more you work out diaries and schedules, the more it becomes a business relationship than an intimate, loving spontaneous one."

"In a good relationship people simply don’t know who does what and don’t particularly care"

"The study emphasised women who did most of the chores did so of their own volition and were found to be as “happy” those in “modern” couples"
0
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16082
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1399
Likede indlæg: 29903

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 15. aug 2018, 19:24

I går aftes, efter hundene var luftet af og vi egentligt havde sat os til rette og skulle se lidt serier, blev jeg ringet op af min lillebror, at min mor ikke havde langt igen.
Min hjerne frøs fuldstændig og jeg kunne slet ikke tage mig sammen til noget, men i løbet af en halv time havde min mand pakket hunde, barn og bil, booket færge og så måtte vi ellers tage den tunge vej til Sjælland.
Vi nåede ikke frem, før det var ovre og pt er jeg i en eller anden form for vacuum, hvor det vist ikke helt er gået op for mig, at min mor er død.
Fik set hende og sagt farvel, men den tomme skal var jo ikke min mor. Dagen i dag er gået med praktiske ting og i morgen er der et møde med bedemanden og så tager vi hjem, indtil bisættelsen.
Min mor og jeg var ikke så tætte de senere år, dels pga den geografiske afstand og dels pga hendes KOL, som gjorde at hun ofte ikke orkede tale i telefon.
Familiebesøg har været max to gange årligt og kun når vi er taget herover.
0
JoyNips
Indlæg: 12053
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Partråden

Indlægaf JoyNips » 15. aug 2018, 20:06

abcd skrev:
Zombie skrev:Jeg synes, det er noget I bør snakke om. Det kaldes for "the mental load" og er en skjult arbejdsopgave, mange kvinder sidder på i familien. Og nej, det er en sexistisk fordom, at kvinder skulle have et iboende behov for det eller lyst til det. De har bare ikke nogen at lade opgaven falde tilbage på, og dropper de bolden, er det tit børnene som taber på det, hvilket er helt urimeligt (og ikke noget, et forælderhjerte burde bære).

Jeg synes, du skal sætte dig ned med din mand på et tidspunkt, hvor det her ikke er direkte i spil og hvor I ikke er oppe at skændes. Fortæl ham, at du oplever at du sidder med en stor del af the mental load og at det dræner dig fuldstændig for energi. Skal du have den tjans, så skal det indregnes i de fælles pligter - så kan det godt være, at din mand må stå med meget af det praktiske huslige selv, hvis du skal lege manager for familien.
Hvis han ikke ved, hvad du mener, så har jeg et link nederst som forklarer det super godt.

Men en del af det kan ordnes med nogle gode systemer. Fx en fælles online kalender eller en kalender-app, I begge har adgang til og kan tilføje ting i. Deri kan alt skrives ned, fx også små ting som "sørge for kage til forældremødet" og I kan angive, hvis opgave det er, via farvekoder.


Det kan være han har læst om det norske studie som finder at par hvor kvinden står for hjemmet, har færre skilsmisser: https://www.telegraph.co.uk/news/worldn ... finds.html

"In what appears to be a slap in the face for gender equality, the report found the divorce rate among couples who shared housework equally was around 50 per cent higher than among those where the woman did most of the work."

"The figures clearly show that “the more a man does in the home, the higher the divorce rate,” he went on."

"The more you organise your relationship, the more you work out diaries and schedules, the more it becomes a business relationship than an intimate, loving spontaneous one."

"In a good relationship people simply don’t know who does what and don’t particularly care"

"The study emphasised women who did most of the chores did so of their own volition and were found to be as “happy” those in “modern” couples"



Men tydeligvis ikke det, som finder at mænd der løfter en større del af det huslige arbejde er lykkeligere...

“The survey appeared to contradict another recent one across seven countries including Britain that found that men who shouldered a bigger share of domestic responsibilities had a better sense of wellbeing and enjoyed a better work-life balance.
The researchers expected to find that where men shouldered more of the burden, women’s happiness levels were higher. In fact they found that it was the men who were happier while their wives and girlfriends appeared to be largely unmoved.”
3
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje

Tilbage til "Forhold og sex"