Precaseptica skrev:Zombie skrev:Hvalpertineren skrev:@ Madame Pomfrey
Jeg synes, at du har et KÆMPE ansvar for tingenes tilstand. Du er udmærket klar over, at din ekskæreste stadig er forelsket i dig og håber på at komme tilbage i varmen (Come on - det VED du) og alligevel lader du ham svæve i et ondt ingenmandsland, fordi DU synes, at I skal være venner og fordi det er meget hyggeligt med hans (desperate) omsorg.
Nu hanker du kraftedeme op i egne bukser og holder op med at være en semi-narrefisse, fordi du "stadig gerne vil have ham i dit liv". Gu' vil du da ej, du luner dig bare ved, at han er der hele tiden og er en sær form for back up for dig. Og som menneske der kan se tingene klart, har man altså også et ansvar for at passe på andre menneskers følelser - og ikke bare lade dem være og nedbrænde på egen hånd.
Jeg bebrejder ikke eks-kæresten en skid. Men jeg bebrejder DIG - kan du SÅ komme igang med at tone rent flag overfor den stakkels mand, i stedet for at holde ham hen og flyde hyggeligt hen på mænds bekræftigelse. Du er et voksent menneske - bevis det! Lad ham gå og stop dit eget egotrip.
Jeg kan godt se, at de gange hun på en pæn måde har sagt, det ikke kommer til at ske, er at holde ham hen. At det, at han spiller hendes ven, når han ikke er det for en skid, og forstiller sig for at være tættere på hende, er hendes ansvar. Hans bedrag, for så vidt, når han igen og igen påstår, at han respekterer hendes udmelding men stadig forsøger at smiske sig ind på hende.
Det er sgu da ham, der er en slimet lusker, der udnytter deres venskab.
Men hvor er det bare fucking typisk 2018 at give kvinden skylden for, hvad en mand foretager sig, for at komme i bukserne på hende.
Ærligt talt så har det da intet med kønsspørgsmålet at gøre. Der er tale om to voksne mennesker, og hvis man ved, at den anden crusher lidt på én, så har man da selv langt bedre vilkår for at træffe en fællesbeslutning. Uagtet om man er mand eller kvinde.
Det ER da egoistisk at forsøge at holde liv i et venskab, hvor man udmærket godt ved, at det er mere for den anden part.
Hey, læs mit indlæg igen. Jeg hiver kun deres køn frem i forbindelse med, at Hvalpertineren var enormt bebrejdende på Madam Pomfrey over, hvordan denne her eks-ven opfører sig. Og dét ER typisk. "Friendzoning" er et begreb opfundet af mænd til at beskrive ufrivillige venskaber med kvinder, de gerne ville mere med, ikke?
At lingoen senere har foldet sig ud og engang imellem bruges til/om kvinder også, er en senere udvikling.
Selvfølgelig har man et ansvar over for hinanden. Men som jeg forstår situationen, så er det for relativt nyligt, at Madam Pomfrey har indset, at denne her eks-ven er en slimet lusker, der gerne vil mere. Hun HAR jo så forsøgt at tage hånd om situationen, ved gentagende gange at sige "Hey makker, det kommer ikke til at ske", hvor han så svarer, at ja og jo, det ved han godt og "sådan var det heller ikke ment".
Nu ved jeg ikke med dig, men jeg behandler ikke almindeligvis mine venner som retards. Så der ville også gå noget tid for mig, før jeg indså min spildte indsats, og før den andens signaler blev SÅ kraftige, at jeg decideret måtte træffe en beslutning om venskabets beståen.
Det er jo ikke normalt, at den ene part sender en blinke-smiley og den anden så siger: "SÅ! NU kan vi ikke være venner mere, farveller!".
Det er gerne på baggrund af et mønster, at man vælger at trække en streg i sandet, men før der er et mønster, skal der være en gentaget handling. Det er der så nu og Madam Pomfrey selv skriver, at hun er kommet henad samme tanker som os... nemlig at det ikke er holdbart.
Jeg mener, der er to mennesker i det her, som må tage ansvar for hver deres. Og jeg mener, det er helt ude i hampen at skose den ene part, når vedkommende faktisk har gjort det RET klart og tydeligt, hvad rammerne for relationen indebærer. Det er den anden part, der ikke respekterer det/hende - og efterlader hende med opgaven og byrden at deale med HANS shit. For det er HANS shit, HANS manglende evne til at deale med realiteterne, som der skal gøres noget ved her.
Her kunne jeg starte en rant om kvinder, der skal rydde op i mænds følelsesliv, men jeg vil nok bare afslutte ved at sige: Jeg synes ikke, man er træls, fordi man giver sin ven en chance. Når vennen så ikke formår at respektere én, så synes jeg ikke, det er ens skyld.
