Singletråden

[Madam Pomfrey]

er da glad for at "far til 4" ikke lod sig skræmme af en ret hurtig forspørgelse om at mødes
Jeg spurgte første aften, om han evt havde lyst til at ses en dag, - og jeg fik straks et ja. Det var en søndag aften, og vi sås om fredagen

jeg blev helt klart bedre til det mere spontane, og det har været ganske ufarligt. Men jeg har brug for lidt skriveri også til at basere mavefornemmelsen på. Hvis jeg synes en mand har været for hurtig på aftrækkeren, så har jeg meldt det ud.
Jeg tænker egentligt man har en stor udfordring hvis ikke man er åben overfor at der er store forskelle i tilgangen til dating, og håndterer det med en afvisning, fremfor bare at melde ud "du er lige hurtig nok på aftrækkeren for mig, jeg har brug for lige at skrive lidt mere inden jeg tager stilling til om jeg vil på date med dig" - det er jo ganske ufarligt at melde sådan ud.


Men nu satser jeg på at være ude over alt det der tinderpjat

[Lalana]

Dertil kommer, at dating-arenaen ganske enkelt bare er kvindens marked, især hvis hun ikke er helt grim. Det kan virke uretfærdigt, men hvis jeg for eksempel skulle have sagt ja til alle mænd, der gerne ville mødes med mig efter en halv times skriveri frem og tilbage, de gange jeg har været på Tinder, så kunne jeg ganske enkelt ikke have lavet andet end at rende på kaffedates hele tiden. Der er simpelthen alt for mange mænd og for lidt tid. I stedet prøvede jeg at sortere i dem, som virkede som om, de måske kunne have potentiale ved at skrive med dem et par dage for at få en fornemmelse af, hvem de var og for at give dem chancen for at fucke op (f.eks. ved at dreje samtalen over på sex eller ved at vise en nederen side af deres personlighed, som jeg ikke ville kunne forlige mig med). Hvis kemien stadig var god efter et par dage, så var jeg klar på at mødes for at se, om der rent faktisk var potentiale til mere.

Ovenstående oplevelse har jeg også, ja - det er nok kvinders marked. Af samme årsag, så kan man simpelthen ikke vurdere eller sige ja til alle mænd, der spørger om man skal mødes efter et par sætninger frem og tilbage. Jeg siger at jeg får en milliard matches når jeg er på tinder, men jeg bor i KBH og prøver at være forholdsvis åben overfor hvem jeg matcher med, fordi en profil ofte siger så lidt om hvem personen egentlig er. Derfor får jeg også mange invitationer til dates, og har brug for lidt frem og tilbage for at vurdere hvem af disse jeg egentlig har lyst til at ses med. Det er ikke for at være uhøflig eller fordi jeg gerne vil skrive sammen i ugevis. Men fordi jeg prøver at prioritere lidt ...
Dog synes jeg blandt mine veninder jeg kan fornemme en tendens til at de ret ofte har mødtes med mænd som giver udtryk for gerne at ville have en kæreste, men i sidste ende helst bare vil knalde.... så der er nok udfordringer hele vejen rundt, og det er ikke 100% simpelt at tinder date, for nogen af os. Desværre

[Krølle]

Shit jeg er øm i kroppen idag og jeg mangler stadig rør og karme *suk* Min krop er bare ikke til fysisk arbejde selv om jeg elsker det af hele mit hjerte og nøj hvor det pyntede

Det med Tinder. Nogle rykker hurtigt, ikke fordi man er den næste i rækken men for at se om der overhovedet er kemi og grundlag for lange samtaler på messenger ol. Tit opstår der falske forventninger på skrift som så bliver til skuffelse når man mødes. Det har jeg ihf personligt prøvet ad flere omgange og har haft god erfaring med at mødes relativt hurtigt. Tilgengæld kan jeg ikke med at man planlægger at flytte sammen over skrift inden man overhovedet har mødt hinanden for man aner jo i virkeligheden ikke om man har kemi.

Der er intet galt med at rykke hverken hurtigt eller langsomt eller midt imellem. Det kan bare være svært, hvis man har det meget forskelligt med det

På Tinder får jeg akut røde knopper af mænd, der vil mødes efter et par beskeder. Det betyder ikke, at jeg ikke kan være til at mødes hurtigt, men det kræver, at samtalen forinden har vist reelt potentiale. Jeg er ikke fan af dating som koncept og ville føle mig helt malplaceret i at møde en mand, jeg intet ved om, til en kop kaffe og en trasketur

Er der omvendt kemi og fireworks, ligger jeg ikke ligefrem på den lade side. Har lige sendt date ud af døren og kan konstatere, at vi har set hinanden fire gange med overnatning siden forrige lørdag, selvom jeg har været væk denne weekend. Der er kemi, han er skidesød, og det føles nemt. I sådan et setup er jeg ikke den, der insisterer på utallige kaffedates og datingregler; vi mødtes tilfældigt, snakkede halvdelen af natten og tog hjem sammen. Der var sådan set ikke brug for en egentlig snak om, hvorvidt vi skulle ses igen (og igen og igen); det var temmelig åbenlyst. Easy peasy selvom vi ikke har taaalt om det og opstarten i øvrigt ikke lever op til datingverdenes udgave af Emma Gad

[Ghattner]

Jeg er mand og har flere oplevet kvinder spørge i første besked på Tinder spørger om vi skal mødes. Selvom jeg har liket både billeder og tekst, så har jeg også stadig behov for at skrive lidt frem og tilbage for at føle en kemi og om vi har ting at snakke om. Jeg prøver at forklare det, uden det betyder at jeg er en ikke-spontan nej-hat, men det virker så til at det er dødsdømt, for de er sjældent "penneven"-typerne og skriverierne dør ud. Men min erfaring viser mig også, at jeg har de bedste dates og endda forhold med dem jeg har investeret tid i at skrive med inden. Hvor vi har nået at bygge noget op på skrift, der optimalt set bliver en naturlig forlængelse på daten. Selvfølgelig kan man risikere at bygge nogle forventninger op der falder til jorden når man mødes og kemien så måske er en anden. Men jeg prøver altid at møde pigerne med et åbent sind og have tålmodighed.

Min erfaring med dem der har ville mødtes hurtigt, og hvor jeg har indvilget har også været meget med den der følelse af "easy come, easy goes", fordi de virkede til allerede at være videre til næste date, når vi så endelig mødtes.

[Thestral]

Shit jeg er øm i kroppen idag og jeg mangler stadig rør og karme *suk* Min krop er bare ikke til fysisk arbejde selv om jeg elsker det af hele mit hjerte og nøj hvor det pyntede

Det med Tinder. Nogle rykker hurtigt, ikke fordi man er den næste i rækken men for at se om der overhovedet er kemi og grundlag for lange samtaler på messenger ol. Tit opstår der falske forventninger på skrift som så bliver til skuffelse når man mødes. Det har jeg ihf personligt prøvet ad flere omgange og har haft god erfaring med at mødes relativt hurtigt. Tilgengæld kan jeg ikke med at man planlægger at flytte sammen over skrift inden man overhovedet har mødt hinanden for man aner jo i virkeligheden ikke om man har kemi.

Der er intet galt med at rykke hverken hurtigt eller langsomt eller midt imellem. Det kan bare være svært, hvis man har det meget forskelligt med det

På Tinder får jeg akut røde knopper af mænd, der vil mødes efter et par beskeder.Det betyder ikke, at jeg ikke kan være til at mødes hurtigt, men det kræver, at samtalen forinden har vist reelt potentiale. Jeg er ikke fan af dating som koncept og ville føle mig helt malplaceret i at møde en mand, jeg intet ved om, til en kop kaffe og en trasketur

Er der omvendt kemi og fireworks, ligger jeg ikke ligefrem på den lade side. Har lige sendt date ud af døren og kan konstatere, at vi har set hinanden fire gange med overnatning siden forrige lørdag, selvom jeg har været væk denne weekend. Der er kemi, han er skidesød, og det føles nemt. I sådan et setup er jeg ikke den, der insisterer på utallige kaffedates og datingregler; vi mødtes tilfældigt, snakkede halvdelen af natten og tog hjem sammen. Der var sådan set ikke brug for en egentlig snak om, hvorvidt vi skulle ses igen (og igen og igen); det var temmelig åbenlyst. Easy peasy selvom vi ikke har taaalt om det og opstarten i øvrigt ikke lever op til datingverdenes udgave af Emma Gad

Det fremhævede synes jeg jo er ret underforstået og det uanset om det er et hurtigt eller langsomt møde.

[Thestral]

Ovenstående oplevelse har jeg også, ja - det er nok kvinders marked.

Er det det? Fuck jeg må være kikset, både at se på og på skrift

[Thestral]

Jeg er mand og har flere oplevet kvinder spørge i første besked på Tinder spørger om vi skal mødes. Selvom jeg har liket både billeder og tekst, så har jeg også stadig behov for at skrive lidt frem og tilbage for at føle en kemi og om vi har ting at snakke om. Jeg prøver at forklare det, uden det betyder at jeg er en ikke-spontan nej-hat, men det virker så til at det er dødsdømt, for de er sjældent "penneven"-typerne og skriverierne dør ud. Men min erfaring viser mig også, at jeg har de bedste dates og endda forhold med dem jeg har investeret tid i at skrive med inden. Hvor vi har nået at bygge noget op på skrift, der optimalt set bliver en naturlig forlængelse på daten. Selvfølgelig kan man risikere at bygge nogle forventninger op der falder til jorden når man mødes og kemien så måske er en anden. Men jeg prøver altid at møde pigerne med et åbent sind og have tålmodighed.

Min erfaring med dem der har ville mødtes hurtigt, og hvor jeg har indvilget har også været meget med den der følelse af "easy come, easy goes", fordi de virkede til allerede at være videre til næste date, når vi så endelig mødtes.

I første besked er nok lige overkill nok men jeg synes jo stadig ikke at der skal gå flere uger med skriverier før man mødes.

Får i (ja det bliver lige et I) ikke dannet et lidt for utroværdigt billede af den i skriver med? Jeg tænker bare at jeg selv godt kan lægge noget i det der bliver skrevet som måske ikke er der og "fantasere" mit til et kropssprog som jeg ikke aner eksisterer, netop fordi jeg ikke har haft personen foran mig. (og nej jeg fantaserer ikke på bil, børn og vovse-niveau, det er jeg for gammel til) Jeg har sådan lidt behov for at mærke personens nærvær-ish. Giver det mening?

[Lalana]

Ovenstående oplevelse har jeg også, ja - det er nok kvinders marked.

Er det det? Fuck jeg må være kikset, både at se på og på skrift

Haha nej det er jeg sikker på du ikke her! Altså jeg ved det heller ikke, men synes da man bliver tilbudt ret mange dates?? Men måske er jeg også bare meget lidt kritisk, det ved jeg ikke? Synes jeg hørte nogen sige de kun sviper ja til 1 for hver 100, det niveau er jeg sket ikke på ...

[Viskelæder]

Det er interessant at se hvor mange der nu ikke vil være en af mange, når en mand vil på date. Og hvor mange, der var efter mig, da jeg skrev, jeg ikke ville date en, der så mig som en af mange

I er altså lidt dobbeltmoralske, de damer.

Hvad mener du, og hvem snakker du om her?

[Viskelæder]

Men nu satser jeg på at være ude over alt det der tinderpjat

Er jeg faret helt vildt her, eller taler du om ham, du har kendt i 2 uger? Eller er det en anden?

[Viskelæder]

Jeg er mand og har flere oplevet kvinder spørge i første besked på Tinder spørger om vi skal mødes. Selvom jeg har liket både billeder og tekst, så har jeg også stadig behov for at skrive lidt frem og tilbage for at føle en kemi og om vi har ting at snakke om. Jeg prøver at forklare det, uden det betyder at jeg er en ikke-spontan nej-hat, men det virker så til at det er dødsdømt, for de er sjældent "penneven"-typerne og skriverierne dør ud. Men min erfaring viser mig også, at jeg har de bedste dates og endda forhold med dem jeg har investeret tid i at skrive med inden. Hvor vi har nået at bygge noget op på skrift, der optimalt set bliver en naturlig forlængelse på daten. Selvfølgelig kan man risikere at bygge nogle forventninger op der falder til jorden når man mødes og kemien så måske er en anden. Men jeg prøver altid at møde pigerne med et åbent sind og have tålmodighed.

Min erfaring med dem der har ville mødtes hurtigt, og hvor jeg har indvilget har også været meget med den der følelse af "easy come, easy goes", fordi de virkede til allerede at være videre til næste date, når vi så endelig mødtes.

I første besked er nok lige overkill nok men jeg synes jo stadig ikke at der skal gå flere uger med skriverier før man mødes.

Får i (ja det bliver lige et I) ikke dannet et lidt for utroværdigt billede af den i skriver med? Jeg tænker bare at jeg selv godt kan lægge noget i det der bliver skrevet som måske ikke er der og "fantasere" mit til et kropssprog som jeg ikke aner eksisterer, netop fordi jeg ikke har haft personen foran mig. (og nej jeg fantaserer ikke på bil, børn og vovse-niveau, det er jeg for gammel til) Jeg har sådan lidt behov for at mærke personens nærvær-ish. Giver det mening?

Det giver god mening, og hvis man har det sådan, så giver det nok også god mening at møde hinanden hurtigt Jeg har det ikke selv sådan. Uanset hvor meget vi skriver inden, så er min "realitetssans" meget intakt, så jeg husker jo, at jeg ikke kender personen i virkeligheden, eller helt kan vide, hvordan han er. Skriveriet giver blot en god idé om det, og det har jeg brug for.

[Lys]

Jeg er mand og har flere oplevet kvinder spørge i første besked på Tinder spørger om vi skal mødes. Selvom jeg har liket både billeder og tekst, så har jeg også stadig behov for at skrive lidt frem og tilbage for at føle en kemi og om vi har ting at snakke om. Jeg prøver at forklare det, uden det betyder at jeg er en ikke-spontan nej-hat, men det virker så til at det er dødsdømt, for de er sjældent "penneven"-typerne og skriverierne dør ud. Men min erfaring viser mig også, at jeg har de bedste dates og endda forhold med dem jeg har investeret tid i at skrive med inden. Hvor vi har nået at bygge noget op på skrift, der optimalt set bliver en naturlig forlængelse på daten. Selvfølgelig kan man risikere at bygge nogle forventninger op der falder til jorden når man mødes og kemien så måske er en anden. Men jeg prøver altid at møde pigerne med et åbent sind og have tålmodighed.

Min erfaring med dem der har ville mødtes hurtigt, og hvor jeg har indvilget har også været meget med den der følelse af "easy come, easy goes", fordi de virkede til allerede at være videre til næste date, når vi så endelig mødtes.

I første besked er nok lige overkill nok men jeg synes jo stadig ikke at der skal gå flere uger med skriverier før man mødes.

Får i (ja det bliver lige et I) ikke dannet et lidt for utroværdigt billede af den i skriver med? Jeg tænker bare at jeg selv godt kan lægge noget i det der bliver skrevet som måske ikke er der og "fantasere" mit til et kropssprog som jeg ikke aner eksisterer, netop fordi jeg ikke har haft personen foran mig. (og nej jeg fantaserer ikke på bil, børn og vovse-niveau, det er jeg for gammel til) Jeg har sådan lidt behov for at mærke personens nærvær-ish. Giver det mening?

Men der er da også et niveau mellem invitation i 1. besked (eller efter en halv times beskeder) og så flere ugers skriveri. Jeg foretrækker da selv noget indimellem.

[Madam Pomfrey]

Men nu satser jeg på at være ude over alt det der tinderpjat

Er jeg faret helt vildt her, eller taler du om ham, du har kendt i 2 uger? Eller er det en anden?

Ja ham
Altså det er jo absolut på begynderstadiet, der er ingen etiketter og rammer, men det føles både godt, rigtigt og trygt, og ikke mindst meget ligeværdigt, både ifht interessen i den anden, forventninger osv.
Så lige nu både håber og tror jeg at det er noget der kommer til at udvikle sig

[Thestral]

Ovenstående oplevelse har jeg også, ja - det er nok kvinders marked.

Er det det? Fuck jeg må være kikset, både at se på og på skrift

Haha nej det er jeg sikker på du ikke her! Altså jeg ved det heller ikke, men synes da man bliver tilbudt ret mange dates?? Men måske er jeg også bare meget lidt kritisk, det ved jeg ikke? Synes jeg hørte nogen sige de kun sviper ja til 1 for hver 100, det niveau er jeg sket ikke på ...

Jeg har ikke været på en date siden februar og er ikke blevet tilbudt nogen heller. Jeg har haft 5 matches siden starten af november ingen har skrevet først og dem jeg skriver til afmatcher igen

[Annione]

Hvis nogen jeg skrev med, sådan i en halv times tid - hvad skal vi sige man kan nå, mens man gør sig klar?! Max 10 beskeder...? Og så foreslog kaffe, lige inden jeg skulle suse ud af døren og have røv-travlt hele dagen, for derefter at få en "Nå, du gider nok ikke ses"-besked nogle timer senere, så ville jeg fammer blive træt.

Jeg skriver med en ganske interessant fyr pt. - vi har allerede aftalt at ses lige efter jul. I går skrev vi i flere timer - i dag skrev jeg kl. 07, han svarede kl. 10 og jeg havde ikke tid til at svare igen før kl. 16. Og her taler vi super god skrive-kemi. Så flere timer mellem svar... det betyder ganske muligt ikke en skid, andet end at den anden har travlt.

Jeg GIDER ikke at mødes asap - jeg har behov for noget tryghed inden. Og det får jeg ikke efter 1-2 dages skrivning frem og tilbage.