MrMister skrev:Jedi skrev:MrMister skrev:Jedi skrev:SAGA skrev:Stitch skrev:MrMister skrev:Så mit råd er: Lav en decideret arbejdsbeskrivelse. Nøjagtigt som på arbejde, hvor detaljeringsgraden tilpasses performance. Vil du have ham mere huslig, så forklar det i punktform, eks som nedenfor.
- Fyld og start opvaskemaskinen inden du går.
- Tøm og fyld opvaskemaskinen som det første, når du kommer hjem.
- Går badeværelset grundigt rent senest hver tirsdag. Gerne før men aldrig senere.
- Støvsug huset hver anden dag.
Bare mine 0.02$
Men man er jo ikke mandens chef eller sekretær - han må og skal kunne tænke selv.
Det tænker jeg også. Altså hvorfor skal nogle mænd have den slags lister før de gør de ting?
Der er også det ærgerlige i det, at hvis man bliver nødt til at lave en handlingsplan omkring helt basale ting for et voksent menneske, som betragtes som ens ligeværdige partner, så kan kan relationen nemt blive uligeværdig. For begge parter. Den ene kan føle sig kritiseret og hunset med-, den anden kan føle sig som forælder/myndighedsperson for en voksenbaby.
Jeg anser det ikke som uligevægt. Jeg anser det for konkretisering af et udefinerbart koncept. Det er imo ikke anderledes end madlavning, omend åbenlyst oftere mere følsomt.
Men hvis vi herhjemme bliver enige om at lave aftensmad (koncept), er vi nødt til at konkretisere koncepter til applikerbare handlinger, hvis ikke det skal ende rugbrødsaften hver gang eller gensidig skuffelse. Det indbefatter enkelte gange (tilpassede) indkøbsliste og udførlige instrukser (opskrift). Men det ser jeg virkelig ikke som formynderisk.
På samme måde ville jeg tidligere have elsket en to do liste for konceptet “gaver”. Min kone mener, at gaveønsker bør jeg vide, fordi jeg kender hende bedst af alle. Jeg har derimod altid efterspurgt en liste, fordi jeg vitterligt ikke ved, hvad hun mangler (og efterhånden har udtømt mulighederne inden for lingeri, parfume, makeup, etc - og hun ikke vil have IT).
Praktisk? Ja. Sexet? Måske ikke. Men hellere usexet praktisk, end sidde alene tilbage i huset fordi partneren ikke ville forklare, hvad der menes med koncept X
Jeg er i et spritnyt forhold, ca 2 måneder ish og vi bor ikke sammen. Han er helt klart mere ordensmenneske end jeg. Jeg ved da allerede nu, at for ham er det vigtigt, der er ordentligt. Så når vi er sammen, specielt hos ham, så sørger jeg for også at holde orden. Fordi hvis det er vigtigt for ham, så er det også vigtigt for mig.
Jeg finder det helt vildt, hvis han skulle lave en liste til mig om, at brugt service skal vaskes af med det samme, skoene stå i entreen, brugt tøj smides ikke på nærmeste møbel gennem lejligheden etc.
fordi det har jeg allerede fattet et vigtigt for ham.
Hvis man har været sammen længere end det, bor sammen, evt. har børn, så finder jeg det helt vildt, hvis man ikke er klar over ens partners ønsker og behov på det område. Hvordan kan det lade sig gøre? Det er da at udvise ligegyldighed, hvis man så langt inde i et forhold ikke har fattet, at inden der kommer dustbunnies på gulvet, så skal der støvsuges.
Hvis kommunikationen flere år inde i et forhold ikke er på et niveau, hvor selvfølgelighederne er etableret, kan en (mundtlig/skriftlig) liste/gennemgang være fin for at etablere basen hvorudfra der opereres. Har man glimrende kommunikation, er det unødvendigt.
Topmålet af ligegyldighed er imo at dødsdømme et forhold, hvis man i det mindste ikke kan konkretisere, at der skal støvsuges hver anden dag, så der ikke kommer ørkenstemning. Hvad enten dette sker på alle mulige tænkelige måder. En liste som koncept er enklest at forstå. Det kunne også være en ugeplan, et rengøringsskema eller hvad ved jeg. Bare det er konkret, hvis forventningsafstemningen er fejlet. Hvis ikke den er det, er det jo naturligvis unødvendigt.
For hvad nu hvis partneren finder fnuller hyggeligt? Modsat lavede jeg klare lister under vores ombygning. Mest så min kone vidste, hvordan projektplanen var og rækkefølgen på det. Det vil eksempelvis være pænt dumt at male vægge før loft, spartle før el var trukket, sætte mureren i gang med fliserne, før afløbet var placeret osv. Hvorfor? Fordi hendes kompetenceniveau der var for lavt til, at hun selv vidste det - og opgaven for kompleks til at kunne rumme det hele. Og selv der var der udefinerede koncepter (klargør kontakt indeholder jo en del flere opgaver, hvis man ikke ved, hvordan man gør det). Det kan være på samme måde med eks tøjvask (vaskeanvisninger og lign. Hun har eks forbud mod at stryge mine skjorter, fordi jeg insisterer på at de er spotless (apparently that’s my kink...).
Det tænker jeg er at hjælpe hinanden og kan sagtens tales igennem og nedfældes uden ydmygelse, umyndiggørelse olign
Min tanke går mere på, at man sporer sig ind på hinanden i starten dvs. udviser interesse for den andens behov og forsøger at gøre sig umage, hvis man er interesseret. Jeg har lidt svært ved at se, hvordan man kan springe det led over, fordi hvorfor skulle man? Det er jo på den måde, man lærer den anden at kende på og finder ud af, om man kan sammen dvs. gå på kompromis/indordne sig/trumfe noget igennem uden at træde på den anden /etc.
Lidt ligesom med personlig hygiejne (et bad om dagen ish, men man kan da godt springe en enkelt dag over eller whatever), så har man jo også nogle ting på regøringsfronten, som man tager for givet. Uagtet at nogle af os er større svin en Jer andre, så
ved vi alle jo godt, hvornår der er rent og hvornår der er beskidt. Hvis man er i tvivl, så undersøger man det vel selv? Fremfor at afvente instrukser, især efter længere tids samvær - man har da kun brug for at få det at vide en gang? Eller læner man sig tilbage og venter på den anden bliver frustreret nok til at løse opgaven, således at man selv er fri for at lette røven? Det vil ihvertfald være usolidarisk så det batter.