Har jeg lige mødt THE ONE?

[VanillaQueen]

Tanten: Fordi den måde han var mig utro og behandlet mig på fik mig til at føle som et krøllet papir han bare valgte at smide på gaden. Der er mange ting der skete mellem ham og jeg.. og så har han i 3 år kunne sætte et "tryk" på mig, som jeg stadig prøver at få fjernet det er svært at forklare (at være i et forhold med en narcissist kan virkelig ødelægge en ud og ind til det punkt man ikke kender sig selv længere)

Juki: Ja det har du ret i, jeg kan ikke blive ved med at være så bange og må altså snart tage mig sammen og åbne op i stedet for at lukke helt af når jeg møder en fyr, der er præcis gået 1 år nu siden mit sidste forhold og jeg aner ikke hvorfor jeg er så bange. Han har virkelig ødelagt mit syn på mænd og i det hele taget mit syn på et forhold.

Hvor derimod ham jeg har mødt nu er ved at give mig håb og vækker virkelig nogle følelser jeg aldrig har følt før. Men jeg er så bange på samme tid at det går for hurtigt. Han er typen der er ærlig og kan mærke han er meget loyal, bare det at han skriver han glæder sig til at se mig snart og at han ikke kan vente er rigtig modigt og gentleman agtigt.. Noget som jeg ikk har oplevet med de andre fyre jeg har datet før. Ham her er speciel..

[HappyPaww]

Han nuværende noget ældre end dig den nye, hvis han for 3 år siden afsluttede et 13 år langt forhold?

Anyway, jeg tror ikke det er en god strategi at sætte en fast “tidsramme” på, hvornår du vil have sex, men selvfølgelig skal du mærke efter hvornår du er klar til det. Dog er der jo ingen garantier for at et forhold holder - ikke efter to uger, et halvt år eller 3 år...

[VanillaQueen]

Jeg forstår ikke dit spg i starten kan du uddybe det?

og det ved jeg godt men det også derfor jeg vil gå langsomt og sikkert ind i det her.. jeg skynder mig absolut ikke og vil lære ham virkelig godt at kende før jeg tager en beslutning.

[Kaffe]

Spørgsmålet er måske, hvorfor du efter 6 måneder ikke havde lyst til at have sex med din ekskæreste.

Sex og værdi har intet med hinanden at gøre. At have sex med en kæreste betyder ikke, at man ikke har værdi.

Jeg tror, at du allerførst skal se på din egen indstilling til sex.

[Kaffe]

Jeg tror at HappyPaw spørger, om din fyr er noget ældre end dig, siden han for 3 år siden gik ud af et forhold, der varede 13 år.

[vibbsen]

Jeg er all-in for at man skal gøre tingene præcis i det tempo man føler er det rigtige. Man har altid lov til at sige nej-tak til alt lige fra ture i zoologisk have til weekender i paris hvis man føler at det kan "udløse" nogen forventninger som man ikke har lyst til at indfri på nuværende tidspunkt.

Men når det er sagt, så tror jeg at man skal passe VIRKELIG meget på med at lade forliste forhold sætte dagsordenen. Det er en virkelig tung skygge at lægge over et nyt forhold. Måske det ville være en god ide at få bearbejdet dine følelser for det tidligere forhold før du kaster dig ud i et nyt.

Forventningsafstemning er helt fint. Men man skal nok liiiige tænke sig lidt om..For jeg tror at selv den mest forelskede, tålmodige og reelle fyr ville få en enkelt nervøs trækning eller 2 ved udsigten til at skulle måles op mod en eller anden douchebag fra fortiden. At der skal stilles spørgsmålstegn ved hans hensigter på den måde. Fordi pigen har haft en uheldig oplevelse tidligere. Det vil jeg ihvertfald håbe at min (teoretiske) søn gjorde. Og jeg ville aldrig selv have fundet mig i at en fyr hele tiden målte mig og mine hensigter op mod en eller anden møgkrampe i hans fortid som havde knust hans hjerte.

Der er intet vejen med at vente 6 måneder med at have sex. Men det er ikke nødvendigvis en garanti for noget som helst. Det er altså set at en af parterne bliver både useriøse og utro EFTER der er gået 6 måneder....

Mit råd er på ingen måde at kaste dig ud i vild og hed sex med ham efter date 4 bare fordi det er det "man" gør. Men egentlig bare at du lader være med sætte en tidsfrist og istedet mærker efter hvornår det føles rigtigt.....Og så at du måske tager skuldrene en lille smule ned og holder op med at analyserer alting. Hvis han siger "Jeg synes du er sød. Og jeg vil gerne se dig igen. Og hvis det går godt så inviterer dig på middag her" så tag det for præcis det. At han synes a du er sød. At han gerne vil se dig igen. Og sig nej til middag hos ham hvis du ikke føler dig konfortabel ved den del af det....Som sagt så har du ret til at sige nej til ting som du føler måske kan lede til uindfriede forventninger,

[LadyFox]

okay jeg fortalte ikke hele historien - men jeg gøre det lige.. Vi har kendt hinanden via fb (fra fælles venner) siden august 2017, vi har aldrig mødtes osv. Men han tilføjet mig som ven og jeg tilføjet ham så tilbage.. vi begyndte så at like hinandens billeder osv og kommentere en gang imellem indtil sidste uge vi faldt i snak og chattet en del over facebook, hvor han så inviteret mig ud til en kop kaffe.

Hele formålet med at ses var venskabeligt og havde aldrig tænkt på at det kunne udvikle sig indtil vi sås og det lige pludselig blev en date. Jeg tror lidt vi begge var chokeret over hvor godt vi havde det sammen, alt gik smooth.. og så var han så charmerende og sød. Han fortalte mig at han har dog været i et forhold hvor han kom ud af den for ca 3 år siden - det var hårdt og han PT er glad for at bo alene og har ikke lyst til det dér med at bo sammen ikke (foreløbigt) men jeg fornemmer han er en man godt kan have en seriøs forhold med pga han sidste forhold varet i omkring 13 år.

Jeg fortalte ham så jeg også har været i et forhold i 3 år, og jeg havde det præcis på samme måde efter vi gik fra hinanden at jeg måtte kæmpe mig igennem en jungle nærmest for at finde mig selv igen

okay så, det der giver mig kolde fødder er at jeg faktisk mistet min mødom til min ex. Det der skræmmer mig allermest er at jeg var så ung og dum og ikke kendte min værdi. Efter 6 måneder i forholdet sagde han at han vil gerne have vi skal være intime ellers ville han slå op, han brugte det som undskyldning og så dum og ung jeg var, selvom jeg ikke var klar valgte jeg alligevel at gøre det for jeg ville jo ikke miste ham. Har virkelig gået igennem ild og vand for den mand jeg var sammen med men for hvad??

efter 2 år i forholdet, finder jeg så ud af han var mig utro
ikke nok med det måtte jeg igennem et par voldelige skænderier med ham


så i det hele taget bunder min frygt i jeg ikke gider at blive smidt ud igen som et stykke krøllet papir på gaden.

Alle mænd er ikke ligesom min ex, det ved jeg godt men jeg går hele tiden og tænker på hvilken måder fx ham jeg lige har mødt kan skade mig.

jeg er så glad for ham den nye men også bange for hvilken måder han kan såre mig på
og jeg vil gerne undgå at gå igennem det jeg gik igennem med min ex.

jeg håber lidt i nu forstår mig bedre og ved hvordan jeg tænker over det med ham den nye.

I dag skrev han og spurgte hvordan min dag var, og så nævnte han at han ikk kan vente til den næste date..
han formoder virkelig at vække min indre prinsesse..

Jeg synes din historie er et klart bevis på at uanset hvor længe man venter med sex, så kan man stadig risikere at rende ind i totalt idiot-spasser-agtig opførsel. Hvis man vil lukke nogen ind i sit liv, så er risikoen for at blive skuffet og såret en del af gamet man ikke kan komme uden om.
Jeg tror de fleste af os har prøvet at stole på mennesker, der senere viser sig at vi ikke burde stole på - og det er virkelig ikke en fed følelse, men det er bare svært at undgå.
Selv folk der har været gift i maaange år, opdager pludselig at deres partner lige pludselig vælger at rørende dem totalt. I parforhold er der altid en risiko, det er en chance man tager med hjertet som indsats.

Jeg siger ikke at du skal have sex med ham der dør du har lyst, og har tillid til ham, slet ikke. Man det virker bare som om du har opbygget det her skjold af falsk tryghed. Som jeg egentlig ikke tror er særlig sundt for hverken dig, eller dem du dater, fordi du fokusere så meget på at undgå dårlige ting, at det måske ender med at spænde ben for gode ting. Selvfølgelig skal man være kritisk, men man kan også blive for kritisk.

Det virker på mig som om du har et ret usundt forhold til mænd og kærlighed, frygten for at det går galt er alt for dominerende, og i virkeligheden tror jeg slet ikke du er klar til at lukke en mand ind i dit liv på den måde, for det er ikke særlig sympatisk automatisk at tvivle så meget på om manden nu også har gode intentioner, eller om han bare er ude på at røvrende dig, du har en masse mistillid manden ikke har gjort sig fortjent til. Og det virker som om din afholdenhed mest af alt er en test på hans loyalitet, fremfor noget andet. Og det synes jeg ikke er helt fair, heller ikke din historie taget i betragtning.

Jeg tænker du burde begynde at bearbejde dine oplevelser med din eks, gerne med professionel hjælp. For det er jo ikke rart at være i, at skulle have paraderne så langt oppe. At være så bange for at få knust dit hjerte. Og jeg kunne forestille mig at din angst for at blive såret meget nemt kan ende med at blive en selvopfyldende profeti.

[Contrast]

Udover de meget fornuftige indlæg der er blevet skrevet, så bemærkede jeg at det er som om, du er blevet flasket op med en meget eventyrsagtig måde at se kærlighed på. Jeg bed bare mærke i det dér med "har jeg lige mødt THE ONE?", og at daten "lige gik som jeg havde drømt om i mit hoved", og at det bare var helt perfekt osv. Det er helt fjong at blive forelsket, men hvis man har for mange forventninger til, hvordan det skal føles og være, så kan det godt være endnu en trigger til angsten. Også hvis man vitterligt tror på "the one", altså at det er den eneste rigtige - det kan jo være temmelig angstprovokerende. Jeg har læst om mange, som er i tvivl om deres forhold, alene fordi de er blevet flasket op med at det skal være sådan og sådan, at man skal føle det på en bestemt måde, ellers er det ikke rigtigt. Bare pas på med, at du ikke har for mange idéer til, hvordan en date skal være, for så bliver man temmelig tunnelsynet og snyder sig selv for at finde ud af, at det faktisk også kan være på en anden måde, uden at det behøver at være dårligt

[Tanten]

Udover de meget fornuftige indlæg der er blevet skrevet, så bemærkede jeg at det er som om, du er blevet flasket op med en meget eventyrsagtig måde at se kærlighed på. Jeg bed bare mærke i det dér med "har jeg lige mødt THE ONE?", og at daten "lige gik som jeg havde drømt om i mit hoved", og at det bare var helt perfekt osv. Det er helt fjong at blive forelsket, men hvis man har for mange forventninger til, hvordan det skal føles og være, så kan det godt være endnu en trigger til angsten. Også hvis man vitterligt tror på "the one", altså at det er den eneste rigtige - det kan jo være temmelig angstprovokerende. Jeg har læst om mange, som er i tvivl om deres forhold, alene fordi de er blevet flasket op med at det skal være sådan og sådan, at man skal føle det på en bestemt måde, ellers er det ikke rigtigt. Bare pas på med, at du ikke har for mange idéer til, hvordan en date skal være, for så bliver man temmelig tunnelsynet og snyder sig selv for at finde ud af, at det faktisk også kan være på en anden måde, uden at det behøver at være dårligt

Ja, og hvis man har sådan en fantasiagtig og urealistisk forventning til, hvad sex, kærlighed og parforhold er, så kan man nærmest kun blive skuffet og føle sig brugt, når partneren ikke lever op til det fata morgana, man har bygget op i hovedet (frataget den første kæreste, der var en røv med ører).

[HappyPaww]

Jeg tror at HappyPaw spørger, om din fyr er noget ældre end dig, siden han for 3 år siden gik ud af et forhold, der varede 13 år.

Jep - der gik vist noget galt der giv skylden på manglende søvn pga en baby der vågner hver anden time...

[VanillaQueen]

Tusind tak alle sammen for jeres ærlige svar
jeg ved godt jeg lyder måske lidt som en der er oppe og flyve når jeg spørg om jeg har mødt the one og jeg forstår godt hvorfor (nogle af jer) spørg ind til det og siger at det for tidligt og jeg kun har mødt ham én gang.. men jeg ved ikke om i har prøvet det med jeres nuværende kærester/ægtemand / ægtekvinde - lige pludselig når man møder et andet menneske siger det bare klik. OG det er ikke en "det er bare endnu en kæreste / fase" men en "THE ONE" følelse.

Ikke nok med der kun var kemi og vi havde det så hyggeligt sammen så arbejder vi i samme felt og indenfor samme ting (vi forstår hinanden) fysisk og psykisk. Han er 33 år og vi har samme jobs, og vi har samme fritids hobby (begge træner) i fritiden, og lever nærmest samme livsstil HAN rammer præcis alle de ting jeg søger hos en mand.

Mht Intimitet osv.. Jeg tror jeg ser lidt anderledes på det nu hvor jeg har læst jeres svar. Mit syn på fx sex og en mand har ændret sig ved at læse de ting i skriver (ændret sig på en god måde) jeg tror aldrig jeg har sådan vidst at der ikke er garanti på at man kan blive såret, og jeg har aldrig rigtig tænkt over at det rent faktisk i bund og grund er LIGEGYLDIGT hvor længe jeg venter, ender det i fiasko jamen så ender det i fiasko .. ender det med succes jamen så er det et succes. Og jeg er faktisk ret lettet over at høre jeres mening omkring det for det hjælper at have andres syn på min situation end at gå rundt og bære på det selv.

Jeg er også enig i at jeg har nogle ting jeg skal arbejde med omkring mine følelser og de ting jeg har oplevet med min ex - for det spænder nærmest ben med ham den nye jeg lige har mødt og det vil jeg helst ikke have at det gør! Det må det bare ikke. Jeg kan virkelig mærke det er ham og jeg kan ikke forklare det men jeg har aldrig mødt en person der er så perfekt at han allerede ved 1 date sætter det manglende brik i mit puslespil.

Nu hvor det er sagt så er han heller ikke en der spiller spil.. Og jeg mener han fx ikke venter med at svare på en sms og han leger ikke kostbar han er som nogle af jer også siger (ærlig) og han er oprigtigt. Han skrev fx i dag at selvom det er koldt (minus grader) så ønsker han mig en rigtig god dag

Jeg har faktisk lige et spg til jer;

han har skrevet til mig siden vi var på 1 date indtil nu (der er gået 3 dage) dvs han har hele tiden taget intiativ til at skrive i 3 dage

jeg føler lidt en press på at jeg skal nu skrive til ham i morgen.. jeg ved godt jeg ikke behøver (og jeg har helst ik lyst til at det udvikler sig til vi skriver til hinanden hver dag) pga jeg vil gerne tage det langsomt og lære ham at kende stille og roligt, men synes i jeg kan tillade mig ikke at skrive og hvad nu hvis det er ham der hver dag tager intiativ til at skrive (er det ikke lidt syndt) at han skal skrive for at tage kontakt til mig.. ?

Når vi skriver så det altså bare i 4 timer men gennem 5-6 smse'r hvor vi opdatere hinanden hva vi laver og så ønsker han mig til sidst en god dag (men der går altså 20 min før vi begge svarer) så det ik fordi vi bruger dagen på det men det er rart vi har hinandens kontakt

men endnu igen; Er jeg ond / kold / underlig hvis jeg ikke tager intiativ til at skrive i morgen?

[Viskelæder]

Jeg synes, du lyder følelsesmæssigt alt for umoden til at date lige nu. Jeg tror, at sådan som du er lige nu, så vil du med garanti ende med at få dit hjerte knust igen snart. Jeg er ked af, at jeg skal lyde så hård, men det tror jeg. Du lyder simpelthen alt, alt for usikker på, hvem du selv er, hvor dine grænser går, hvad kærlighed er, hvad et forhold er, at sex er noget, man deler sammen, når man har lyst til det, ikke en eller anden bytte-bytte-vare for at holde en mands interesse.

Det er jo ganske forståeligt med den historik, du har haft, som jeg i øvrigt er rigtig ked af at læse.

Det er ikke et helt... sundt? tegn at føle, at en mand er THE ONE på den måde, som du gør, efter én enkelt date. Ja, man kan have den her unikke, fantastiske kemi med en efter blot ét møde. Det har jeg selv prøvet med en mand. Men - og det men er vigtigt - jeg vidste jo godt, at jeg ikke anede en skid om ham, at han kunne være en mega skid, at det blot var kemi. Det er fantastisk at opleve det, og jeg er glad for, du deler det med os. Men den slags kemi skal ikke få en til at tænke i alt muligt virkelig alvorligt, og kan jeg regne med ham, skal vi have sex, vil han vente på mig, er han en god fyr, tolke tolke tolke osv.. Det, at kemi udløser den slags tanker hos dig, fortæller mig, at du er meget langt fra at have styr på dig selv og i stor risiko for at komme til at overskride dine egne grænser.

Jeg siger ikke, du skal droppe ham. Selvfølgelig kan jeg godt forstå, du vil gå efter det, når du har så god kemi med ham Men pas på dig selv, seriøst. Og tag måske lige 50% af den energi, du lægger over i en mand, du har mødt én gang og ret den mod dig selv og din egen proces i stedet.

[VanillaQueen]

For din kommentar om at jeg er for umoden - måske har du helt ret! Men tillad mig at uddybe:

Jeg har været i et forhold med en mand der har ødelagt mine grænser, og jeg mistet mig selv og hvem jeg *er* i 3 år. Så ja det er ikke en overraskelse at jeg så ender med at være så forvirret og så "bange" når jeg så møder en jeg næsten er 100% sikker på. Jeg siger heller ikke at sex er en bytte-bytte-vare for at holde ham interesseret men når man har før været sammen med en voldelig og narcissistisk mand lyder sex ikke det samme som det måske gør i dine øre. Og tak fordi du skriver du forstår min historik, det er rart..

jeg har ikke bare rigtig god kemi med ham der er alt andet der matcher ved ham som der ikke har matchet med alle andre mænd, jeg føler virkelig det vi har imellem os kan gå hen og udvikle sig til et godt forhold. Jeg tror lidt du har misforstået hvorfor jeg skriver herinde, jeg skriver ikke fordi jeg har kemi med en ny mand, jeg skriver fordi jeg har gået igennem ild og vand med en ex for nærmest ingenting,

det er det jeg er slf konstant bange for at selv ham jeg føler er så godt og så perfekt ender med ingenting. Det er en frygt jeg tror jeg altid vil have om jeg møder en ven, en mand eller en bekendt (you name it) - jeg tænker ikke kun sådan om mænd men også om veninder eller bekendte osv..

Tak fordi du siger jeg ikke skal droppe ham, men det såret mig lidt at du skrev jeg ikke er klar til at date. Det er ikke at du påpeger det der sårer mig, det er noget jeg har vidst og kan mærke fra starten af (selv efter jeg slog op med min ex) .. og jeg har ærlig talt gået rundt og overvejet muligheden om at være single måske hele mit liv for jeg har ikke mødt en eneste mand der har vækket en ild indeni mig som ham her gør. Hvis du forstår..

[Tanten]

For din kommentar om at jeg er for umoden - måske har du helt ret! Men tillad mig at uddybe:

Jeg har været i et forhold med en mand der har ødelagt mine grænser, og jeg mistet mig selv og hvem jeg *er* i 3 år. Så ja det er ikke en overraskelse at jeg så ender med at være så forvirret og så "bange" når jeg så møder en jeg næsten er 100% sikker på. Jeg siger heller ikke at sex er en bytte-bytte-vare for at holde ham interesseret men når man har før været sammen med en voldelig og narcissistisk mand lyder sex ikke det samme som det måske gør i dine øre. Og tak fordi du skriver du forstår min historik, det er rart..

jeg har ikke bare rigtig god kemi med ham der er alt andet der matcher ved ham som der ikke har matchet med alle andre mænd, jeg føler virkelig det vi har imellem os kan gå hen og udvikle sig til et godt forhold. Jeg tror lidt du har misforstået hvorfor jeg skriver herinde, jeg skriver ikke fordi jeg har kemi med en ny mand, jeg skriver fordi jeg har gået igennem ild og vand med en ex for nærmest ingenting,

det er det jeg er slf konstant bange for at selv ham jeg føler er så godt og så perfekt ender med ingenting. Det er en frygt jeg tror jeg altid vil have om jeg møder en ven, en mand eller en bekendt (you name it) - jeg tænker ikke kun sådan om mænd men også om veninder eller bekendte osv..

Tak fordi du siger jeg ikke skal droppe ham, men det såret mig lidt at du skrev jeg ikke er klar til at date. Det er ikke at du påpeger det der sårer mig, det er noget jeg har vidst og kan mærke fra starten af (selv efter jeg slog op med min ex) .. og jeg har ærlig talt gået rundt og overvejet muligheden om at være single måske hele mit liv for jeg har ikke mødt en eneste mand der har vækket en ild indeni mig som ham her gør. Hvis du forstår..

Det er desværre relativt "normalt" at man i voksenlivet oplever at blive bedraget, eller at langvarige forhold går i stykker af andre årsager, selvom vi har investeret alt, hvad vi havde i os. Det gør virkelig ondt, og det tager tid at hele efter et smertefuldt brud. Men når der så er gået noget tid, så er man videre - og frem for alt klar til at gå ind i et nyt forhold uden at tage en forforventning om bedrag med over i den nye relation.

At lade din ene oplevelse med svigt definere dit syn på dating, sex og kærlighed på den måde, du tillader det, er "arrested development". Du hænger fast i nogle ubehagelige oplevelser, som du lader styre dit fremtidige kærlighedsliv på en måde, så du effektivt beskytter dig selv for større tab ved at sørge for, at forhold går i stykker tidligt i forløbet, fordi du opstiller besynderlige regler for frekvensen af kontakt, hvornår det er ok at have sex osv. Du valgte ikke, at din kæreste var utro - men du vælger, om det skal fucke dit kærlighedsliv op for tid og evighed, at du rendte ind i en nar af en eks.

Du sidder simpelthen fast i en krise, der burde være overstået for længst. Når man sidder fast på den måde, så det forpurrer ens kærlighedsliv, så er det tid til at få et kærligt spark i rumpetten, måske af en professionel, så svigtet fra dit første forhold kan få den plads, det fortjener - og ikke mere end dét.

[Tanten]

Tanten: Fordi den måde han var mig utro og behandlet mig på fik mig til at føle som et krøllet papir han bare valgte at smide på gaden. Der er mange ting der skete mellem ham og jeg.. og så har han i 3 år kunne sætte et "tryk" på mig, som jeg stadig prøver at få fjernet det er svært at forklare (at være i et forhold med en narcissist kan virkelig ødelægge en ud og ind til det punkt man ikke kender sig selv længere)

Juki: Ja det har du ret i, jeg kan ikke blive ved med at være så bange og må altså snart tage mig sammen og åbne op i stedet for at lukke helt af når jeg møder en fyr, der er præcis gået 1 år nu siden mit sidste forhold og jeg aner ikke hvorfor jeg er så bange. Han har virkelig ødelagt mit syn på mænd og i det hele taget mit syn på et forhold.

Hvor derimod ham jeg har mødt nu er ved at give mig håb og vækker virkelig nogle følelser jeg aldrig har følt før. Men jeg er så bange på samme tid at det går for hurtigt. Han er typen der er ærlig og kan mærke han er meget loyal, bare det at han skriver han glæder sig til at se mig snart og at han ikke kan vente er rigtig modigt og gentleman agtigt.. Noget som jeg ikk har oplevet med de andre fyre jeg har datet før. Ham her er speciel..

Til det fremhævede - det er altså fuldkommen normalt, at en interesseret bejler skriver sådan; ellers har han/hun jo ikke interesseret?