De spirrende forhold - snik snak

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1550
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 349
Likede indlæg: 3234

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Marioneta » 18. mar 2018, 18:20

...
Senest rettet af Marioneta 31. mar 2018, 14:57, rettet i alt 1 gang.
1
Brugeravatar
MilleMercy
Indlæg: 164
Tilmeldt: 12. aug 2015, 21:17
Kort karma: 17
Likede indlæg: 209

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf MilleMercy » 18. mar 2018, 18:58

Marioneta, såvidt jeg husker er din søn på alder med min yngste, nemlig 8-9 år!?
Jeg tror godt du kan regne med, han har luret, at din kæreste ikke blot er en ven, så du gør ham bare en tjeneste ved snart at bekræfte, at I er kærester.
Og så kan du jo passende knytte lidt ord til, hvad det egentlig betyder for ham og jeres dagligdag, hvis du tænker det vil være godt for din dreng at vide, at I f.eks. ikke har planer om at ændre noget lige med det samme :)
Hvis barnet allerede har oplevet den anden forælder få ny partner, så er det som regel det eksempel, der er deres reference i sådan en situation og så er det nærliggende for ham at tro, at jeres proces vil være den samme.

Håber det giver mening!? :-D
4
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1550
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 349
Likede indlæg: 3234

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Marioneta » 18. mar 2018, 20:22

...
Senest rettet af Marioneta 31. mar 2018, 14:57, rettet i alt 1 gang.
1
Brugeravatar
MilleMercy
Indlæg: 164
Tilmeldt: 12. aug 2015, 21:17
Kort karma: 17
Likede indlæg: 209

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf MilleMercy » 18. mar 2018, 21:57

Dikus skrev:
Marioneta skrev:
MilleMercy skrev:Marioneta, såvidt jeg husker er din søn på alder med min yngste, nemlig 8-9 år!?
Jeg tror godt du kan regne med, han har luret, at din kæreste ikke blot er en ven, så du gør ham bare en tjeneste ved snart at bekræfte, at I er kærester.
Og så kan du jo passende knytte lidt ord til, hvad det egentlig betyder for ham og jeres dagligdag, hvis du tænker det vil være godt for din dreng at vide, at I f.eks. ikke har planer om at ændre noget lige med det samme :)
Hvis barnet allerede har oplevet den anden forælder få ny partner, så er det som regel det eksempel, der er deres reference i sådan en situation og så er det nærliggende for ham at tro, at jeres proces vil være den samme.

Håber det giver mening!? :-D


Ja, han bliver 9 til maj og jeg havde allerede ham mistænkt for at have gennemskuet det, og det her i dag synes jeg bekræfter det. De har dog kun mødt hinanden i alt fem gange på fire måneder, hvor den første gang bare var samlet med halvdelen af min klasse. Men de andre gange er det jo tydeligt, at der nok er et eller andet med den gut her. Min søn har dog ikke spurgt direkte ind til det, for så ville jeg svare ærligt. Men han spørger heller ikke ind til hvorfor der ligger en ekstra dyne i min seng. Han ruller bare lidt rundt i den i stedet for, når han lige er inde og sige godmorgen. I dag var første gang, hvor jeg følte at han nok søgte efter noget bekræftelse og derfor vil jeg også snakke med min kæreste om det indenfor de næste par dage, så han ved at der nok ikke kommer til at gå længe, før det bliver officielt. Jeg vil nemlig svare ham ærligt, hvis han spørger mere direkte og ellers så synes jeg også, at det er ved at være tid at fortælle ham det, men det skal jeg lige snakke med min kæreste om inden at jeg gør.

Men godt at du lige nævner det med referencen, for det ville jeg nok ikke have tænkt på. Hans far fandt hurtigt en ny kæreste og de flyttede sammen et halvt års tid efter min søn mødte hende og det er slet ikke planen med os. Vi tager det jo mere stille og roligt af forskellige grunde.


Børn er lidt sjove. Min kærestes datter bemærkede, hans seng duftede dejligt - men tænkte ikke mere over det :lol:

Min datter på 15 har vidst det siden 1. date. Det er altså lettere med store børn!

De har været en del sammen, da han har boet hos os i tre uger. Til hendes fødselsdag var han med og hjalp til med alt det praktiske og mødte jo så min familie.

Hun synes, han er god underholdning og er godt tilfreds med ham. Det er meget rart


Min kærestes ældste var lige knap teen, da jeg mødte ham og hun havde luret efter knap en måned, at hendes far havde mødt én :-D
Hans andet barn og mine unger, der alle er yngre, fangede det slet ikke så hurtigt, og ingen mødte hinanden dengang, så ja det er nemmere med de store børn. Og måske er piger i den alder ekstra kvikke til at lure det ;)

Men i Marionetas tilfælde har søn og kæreste jo været sammen flere gange, så der er jeg ikke i tvivl om drengen har en tydelig fornemmelse af, at kæresten er mere end bare en ven.
1
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1550
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 349
Likede indlæg: 3234

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Marioneta » 18. mar 2018, 22:11

MilleMercy skrev:
Men i Marionetas tilfælde har søn og kæreste jo været sammen flere gange, så der er jeg ikke i tvivl om drengen har en tydelig fornemmelse af, at kæresten er mere end bare en ven.


Første gang i starten af december var han med ude at spise med klassen og der snakkede de bare lidt tilfældigt sammen. Min kæreste viste ham lidt mere opmærksomhed end de andre, men det bemærkede min søn ikke. Anden gang var vi inviteret til nytårsaften hjemme hos min kæreste og der skulle egentligt have været flere, men vi endte med bare at være os tre og en af min kærestes roomies. Så har min kæreste også været på besøg en enkelt aften hjemme hos os i januar, hvor han spiste og vi spillede et spil bagefter og så har han også passet min søn i et par timer i ugen efter. De har så ikke ses siden og det var i slutningen af januar, hvilket min søn også nævnte i dag; "det er lang tid siden, at jeg har set ham".

Han har også bemærket at jeg skriver tit med ham på facebook og efter han var på besøg hjemme hos os, sagde han, da han så, at jeg skrev med ham, at det jo var meget smart med facebook, for så kunne man arrangere dates :)

Så jo jo, han ved det da godt. Det er bare mig, som synes det er lidt svært at sige til ham. I det hele taget synes jeg faktisk, at det er svært at forene de to dele af mit liv og selvom jeg synes, at det er dejligt at være sammen med dem begge to og opleve min kæreste med min søn, så er det også bare lidt underligt på en eller anden måde.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1550
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 349
Likede indlæg: 3234

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Marioneta » 18. mar 2018, 22:24

Dikus skrev:Hun synes, han er god underholdning og er godt tilfreds med ham. Det er meget rart


Min søn er også ret glad for min kæreste, hvilket er en af grundene til, at de ikke har været sammen siden januar, fordi han blev ret hurtigt meget glad for ham og det syntes jeg var lige tidligt nok. Så har der jo også været vores problemer i februar, som har været en grund til det.

Jeg synes at det var dejligt at han var frisk på at være sammen med både min søn og jeg i nogle timer i dag. Han har også oppet sig ret meget mht at svare mine beskeder, så lige nu er der ikke nogle egentlige problemer som tidligere. Det er stadigvæk ikke "så meget", men det er dejligt, det som det er :)
1
Grissebassen
Indlæg: 1124
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1326

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Grissebassen » 20. mar 2018, 12:29

Uhhh... Jeg vil være med her!
Min eks og jeg fandt jo sammen igen her for en måneds tid siden. Det går fantastisk og vi har det virkelig godt sammen. Jeg har haft behov for at tage tingene stille og roligt her i starten, dvs at begrænse samvær med fællesvenner og ikke se hinandens familie.
Vi har talt om det der med at være kærester, og er enige om, at det er det vi kalder os ud ad til (mest fordi det er nemmest), og at vi er sammen med henblik på at det skal holde ved livet ud. Men jeg gerne vil have, at vi finder helt ind til hinanden, før vi involverer os i hinandens venner og familie igen. Jeg synes vi er ved at være dér, hvor vi føler os som et etableret par. Men der er et eller andet der gør, at jeg ikke er helt parat til at tage det sidste skridt og åbent være kærester med alt hvad det indebærer.
Jeg er usikker på, hvad det er, der holder mig tilbage. Måske er det fordi, det en gang er gået i stykker og jeg er bange for at blive såret igen? På den anden side føler jeg mig bare ret sikker den her gang på, at vi er den rigtige for hinanden. Måske er det bare for tidligt? Eller måske er jeg bange for at tabe ansigt overfor venner og familie, som jo ellers godt ved at vi er sammen igen, ved at være hende dér, der gik tilbage til en fuser? Måske er jeg bange for, at vi ikke vil være gode sammen og kan finde ud af det, når forholdet med tiden udvikler sig til, at der skal tages stilling til ting som at flytte sammen, få børn osv?
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2440
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 618
Likede indlæg: 7896

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Zombie » 20. mar 2018, 14:08

Grissebassen skrev:Uhhh... Jeg vil være med her!
Min eks og jeg fandt jo sammen igen her for en måneds tid siden. Det går fantastisk og vi har det virkelig godt sammen. Jeg har haft behov for at tage tingene stille og roligt her i starten, dvs at begrænse samvær med fællesvenner og ikke se hinandens familie.
Vi har talt om det der med at være kærester, og er enige om, at det er det vi kalder os ud ad til (mest fordi det er nemmest), og at vi er sammen med henblik på at det skal holde ved livet ud. Men jeg gerne vil have, at vi finder helt ind til hinanden, før vi involverer os i hinandens venner og familie igen. Jeg synes vi er ved at være dér, hvor vi føler os som et etableret par. Men der er et eller andet der gør, at jeg ikke er helt parat til at tage det sidste skridt og åbent være kærester med alt hvad det indebærer.
Jeg er usikker på, hvad det er, der holder mig tilbage. Måske er det fordi, det en gang er gået i stykker og jeg er bange for at blive såret igen? På den anden side føler jeg mig bare ret sikker den her gang på, at vi er den rigtige for hinanden. Måske er det bare for tidligt? Eller måske er jeg bange for at tabe ansigt overfor venner og familie, som jo ellers godt ved at vi er sammen igen, ved at være hende dér, der gik tilbage til en fuser? Måske er jeg bange for, at vi ikke vil være gode sammen og kan finde ud af det, når forholdet med tiden udvikler sig til, at der skal tages stilling til ting som at flytte sammen, få børn osv?


Jeg tænker, at det måske handler om tillid - du var jo udsat for, om ikke andet, så i hvert fald et kæmpe tillidsbrud. Og den slags tager bare tid, selv når de rationelle og "overfladiske" ting er i orden. Med det mener jeg ikke, at jeres samhørighed m.m. ikke er dyb og reel, men der ER bare et eller andet underbevidst, der lige skal lappe sig selv sammen, inden man måske kan tage de sidste skridt.

Giv dig selv lidt tid og se, om der ikke evt. kommer et arrangement, som er low key og mere er "hænge ud på en pub" agtigt end "middag med hele familien og taler" agtigt. Små skridt.

Giv dig selv tiden og lad evt. være med at overfortolke det for meget? At du har det som du har det, betyder jo ikke nødvendigvis, at I ikke skal være sammen eller at det ikke er rigtigt. Jeg ved godt, det er svært, men min erfaring er, med den slags mini-tvivl, at det bedste er at give sig selv tid og så opbygge de gode ting. Så kommer resten af sig selv. :kys:
3
Grissebassen
Indlæg: 1124
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1326

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Grissebassen » 20. mar 2018, 14:31

Zombie skrev:
Grissebassen skrev:Uhhh... Jeg vil være med her!
Min eks og jeg fandt jo sammen igen her for en måneds tid siden. Det går fantastisk og vi har det virkelig godt sammen. Jeg har haft behov for at tage tingene stille og roligt her i starten, dvs at begrænse samvær med fællesvenner og ikke se hinandens familie.
Vi har talt om det der med at være kærester, og er enige om, at det er det vi kalder os ud ad til (mest fordi det er nemmest), og at vi er sammen med henblik på at det skal holde ved livet ud. Men jeg gerne vil have, at vi finder helt ind til hinanden, før vi involverer os i hinandens venner og familie igen. Jeg synes vi er ved at være dér, hvor vi føler os som et etableret par. Men der er et eller andet der gør, at jeg ikke er helt parat til at tage det sidste skridt og åbent være kærester med alt hvad det indebærer.
Jeg er usikker på, hvad det er, der holder mig tilbage. Måske er det fordi, det en gang er gået i stykker og jeg er bange for at blive såret igen? På den anden side føler jeg mig bare ret sikker den her gang på, at vi er den rigtige for hinanden. Måske er det bare for tidligt? Eller måske er jeg bange for at tabe ansigt overfor venner og familie, som jo ellers godt ved at vi er sammen igen, ved at være hende dér, der gik tilbage til en fuser? Måske er jeg bange for, at vi ikke vil være gode sammen og kan finde ud af det, når forholdet med tiden udvikler sig til, at der skal tages stilling til ting som at flytte sammen, få børn osv?


Jeg tænker, at det måske handler om tillid - du var jo udsat for, om ikke andet, så i hvert fald et kæmpe tillidsbrud. Og den slags tager bare tid, selv når de rationelle og "overfladiske" ting er i orden. Med det mener jeg ikke, at jeres samhørighed m.m. ikke er dyb og reel, men der ER bare et eller andet underbevidst, der lige skal lappe sig selv sammen, inden man måske kan tage de sidste skridt.

Giv dig selv lidt tid og se, om der ikke evt. kommer et arrangement, som er low key og mere er "hænge ud på en pub" agtigt end "middag med hele familien og taler" agtigt. Små skridt.

Giv dig selv tiden og lad evt. være med at overfortolke det for meget? At du har det som du har det, betyder jo ikke nødvendigvis, at I ikke skal være sammen eller at det ikke er rigtigt. Jeg ved godt, det er svært, men min erfaring er, med den slags mini-tvivl, at det bedste er at give sig selv tid og så opbygge de gode ting. Så kommer resten af sig selv. :kys:

Tak :)
Jeg er egentlig overrasket over, hvordan tilliden føles helt på plads allerede. Men derfor kan der selvfølgelig godt, som du siger, ligge noget underbevidst og lure. Vi har talt de ting igennem, som skal tales igennem, og jeg har tillid til, at han vil mig, og kan tydeligt se, hvordan vi begge har ændret os på punkter, der bidrager til et langt mere konstruktivt forhold imellem os (ikke at det var destruktivt før). Jeg føler også, jeg har nemmere ved at være mig selv på både godt og ondt, end jeg havde før, fordi han er gået tilbage til mig velvidende at jeg er i en periode lige nu, hvor der er nogle ting i mit liv som ikke er nemt, og med en grundig overvejelse omkring, at det vil være et dårligt tidspunkt at såre mig igen på eller ikke kunne rumme de svære sider af mit liv. Og det går bare så fint med det, hvor vi holder en fin balance mellem at han støtter og lytter, og jeg involverer ham i, hvad der sker, men jeg klarer tingene selv og ikke bruger ham til at læsse af på, og hvor vi begge fylder lige meget i forholdet. Jeg tror måske bare, jeg har brug for, at nå fra stadiet "vi er lige fundet sammen igen og prøver, og det går rigtig godt" til stadiet "se, verden, det her er min kæreste, vi er et par og vi vil hinanden igennem tykt og tyndt", før jeg er klar til at give helt slip. Så tid er nok det bedste.
0
Grissebassen
Indlæg: 1124
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1326

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Grissebassen » 20. mar 2018, 19:35

Dikus skrev:For mig handler den der "ikke klar" i høj grad om at miste ansigt, ikke have lært af sine fejl, kaste sig ud i noget, som er åbenlyst dum for alle andre...

Helt ærligt tænker jeg de samme ting gør sig gældende for dig?

Men vi kaster os jo ud i det, fordi vi tror på det ;)

Enig :) Man risikerer jo at blive såret, når man kaster sig ud i noget. Og det er alt andet lige sværere at være i frit fald, hvis man ikke føler sig sikker på, at ens venner og famile har ens ryg, hvis man slår sig i faldet.
0
Hewlett
Indlæg: 586
Tilmeldt: 30. apr 2016, 19:33
Kort karma: 28
Likede indlæg: 1219

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Hewlett » 21. mar 2018, 10:42

Tak for denne tråd :)

Jeg har nu to gange oplevet at folk har spurgt hvorfor jeg ikke er rykket fra singletråden over i partråden og hver gang har det, til trods for at folk sikkert har ment det godt, irriteret mig.

Jeg er ikke single men jeg er heller ikke i et fast forhold. Vi er stadig i gang med at lære hinanden at kende og den proces tager altså bare dét længere tid, fordi vi ses forholdsvist sjældent.

Så ja. Betragt mig nu som rykket over i denne tråd :)
2
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1550
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 349
Likede indlæg: 3234

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Marioneta » 21. mar 2018, 12:22

...
Senest rettet af Marioneta 31. mar 2018, 14:56, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1550
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 349
Likede indlæg: 3234

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Marioneta » 21. mar 2018, 12:33

...
Senest rettet af Marioneta 31. mar 2018, 14:56, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1550
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 349
Likede indlæg: 3234

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Marioneta » 24. mar 2018, 12:34

...
Senest rettet af Marioneta 31. mar 2018, 14:56, rettet i alt 1 gang.
0
Grissebassen
Indlæg: 1124
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1326

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Grissebassen » 26. mar 2018, 18:53

Sådan lidt en generel observation/tanke omkring dating og forhold:

Er der virkelig så stor forskel på at man HÅBER han/hun er den rigtige og man VED han/hun er den rigtige? Eller handler det bare om mentalitet eller det sted, man er i sit liv, når man fortæller en fortælling om sin partner?

Min kæreste og jeg er stadig ved at finde hinanden, men jeg kan mærke, at jeg er påvirket af, at han ikke VED om jeg er kvinden i hans liv, men at han satser på det og HÅBER. Omvendt kan jeg heller ikke give ham mere, end at jeg TROR og HÅBER han er den rigtige. Der findes jo dem, der tror på ægte kærlighed osv. Og så findes der os, der er mere rationelle og tager alverdens forbehold, fordi man jo aldrig kan vide og tilfældigheder spiller en kæmpe rolle.

Hvordan har I det? Skal I og jeres partner VIDE at I er den rigtige for hinanden? Eller er det nok at tro, håbe og tage en beslutning om, at det er det, man satser på?
0

Tilbage til "Forhold og sex"