De spirrende forhold - snik snak

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
IrmaPigen
Indlæg: 3479
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 352
Likede indlæg: 4216

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf IrmaPigen » 19. maj 2018, 05:38

Madam P., uanset hvor tung, du har været at danse med, så er der intet der undskylder den rådne opførsel han udviste i går.

Det ville uden tvivl være afslutningsgrund hos mig.
7
Brugeravatar
Vinaia
Indlæg: 253
Tilmeldt: 30. apr 2016, 08:19
Kort karma: 30
Likede indlæg: 748

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Vinaia » 19. maj 2018, 06:29

I mandags havde vi en... episode. Min kæreste er hjemme ved min datter og jeg hver mandag, vi havde hygget og jeg havde lavet pandekager med is som vi var ved at spise.

Min datter (hun er knap 7) tog for sjov direkte fra isbøtten, der stod på bordet, med sin ske. Min kæreste og jeg smågrinede lidt og fortalte hende at det skal man da ikke - sådan med let stemning og i sjov. Hun gjorde det selvfølgelig igen, sådan drilagtigt.

Lige pludselig - som i ud af det blå - råbte min kæreste “SID SÅ ORDENTLIGT!”, tog hendes ske og kastede den gennem rummet.

Hun blev forskrækket og ked af det og gik udenfor, hvor jeg selvfølgelig gik med hende. Hun insisterede på ikke at ville komme ind i huset igen før han var kørt.

Jeg gik ind og konfronterede ham - jeg er utroligt dårlig til den slags, men her var jeg så nødt til det. Spurgte om det virkelig var nødvendigt, fortalte at hvis han ikke kunne styre sit temperament omkring min datter, så ville det altså ikke gå.

Nå, men han vidste godt at det var forkert at hidse sig op, han ved godt han har et problem med sit temperament (derhjemme har han jævnligt kastet med ting eller ødelagt en væg ved at slå ind i den), og jeg ved det - men han har aldrig vist den side af sig selv sammen med hverken mig eller min datter.

Min datter blev næsten god igen - hun er stadig lidt sur på ham, og det synes jeg egentlig er fair nok.

Men... jeg ved ikke... jeg vil gerne høre jeres tanker om det hele. Jeg kan også godt selv blive hidsig (sjældent), og jeg forstår godt hans relation, som bunder både i hans barndom og i hans diagnose (skizotypi). Jeg synes det har lagt lidt en dæmper på mine følelser - jeg har Aspergers syndrom og er generelt mest styret af logik, så denne situation påvirker mig. Jeg følte mig næsten “skyldig” i går da jeg sad i sofaen sammen med min kæreste (han var på besøg om aftenen), som om jeg forrådte min datter... selvom hun fjollede med ham som sædvanligt.

Sikken masse jeg fik skrevet. Feedback vil blive påskønnet. :blomst:

PS: Han er ikke i behandling af nogen art og er desuden førtidspensionist. Han vil gerne arbejde på problemet men jeg tror ikke han rigtig ved hvordan han skal få begyndt.
0
So, tell me, where should I go?
To the left, where nothing is right
... or to the right, where nothing is left?
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 3559
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 706
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 8552

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Madam Pomfrey » 19. maj 2018, 06:49

oOxXxOo skrev:
Madam Pomfrey skrev:Jeg var blevet eddikesur!! Og for mig havde det været grund nok til at afslutte, selvom det ville være hårdt.
Er der børn involveret så er min grænse lig 0, at nedprioritere ens kæreste og hendes børn på den måde, vidner kun om at det kommer til at ske igen og om en mand der ikke er i stand til at se ud over egen næsetip
Kan dig og ungerne ikke selv tage afsted? :)


jeg er allermest ked og skuffet, for jeg troede virkeligt ikke at han havde dét i sig. Men mine følelser omkring det, handler helt sikkert også om de sidste år med min eks, hvor jeg og ungerne hele tiden levede i kølvandet af ham og hans egoistiske prioriteringer. Og S ved at det har været sådan.
Og jo, jeg er vred på børnenes vegne, vi skulle have de 3 af dem med, og de glædede sig alle 3 til at prøve det.

Vi tager ikke afsted, dels har vi ikke udstyret til det, og jeg aner intet om at fiske, eller at håndtere fisk hvis man er så heldig at fange en.
Men vi finder nemt på noget andet hyggeligt at tage os til, skal alligevel forbi mit arbejde med nogle ting, så kan vi hygge lidt med dyrene vi har derude.

Han har skrevet en besked her til morgen
Det må du sgu undskylde der gik ged i den igår fik lidt øl hos XXXX og så blev jeg fuld
0
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
IrmaPigen
Indlæg: 3479
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 352
Likede indlæg: 4216

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf IrmaPigen » 19. maj 2018, 06:56

Madam Pomfrey skrev:
oOxXxOo skrev:
Madam Pomfrey skrev:Jeg var blevet eddikesur!! Og for mig havde det været grund nok til at afslutte, selvom det ville være hårdt.
Er der børn involveret så er min grænse lig 0, at nedprioritere ens kæreste og hendes børn på den måde, vidner kun om at det kommer til at ske igen og om en mand der ikke er i stand til at se ud over egen næsetip
Kan dig og ungerne ikke selv tage afsted? :)


jeg er allermest ked og skuffet, for jeg troede virkeligt ikke at han havde dét i sig. Men mine følelser omkring det, handler helt sikkert også om de sidste år med min eks, hvor jeg og ungerne hele tiden levede i kølvandet af ham og hans egoistiske prioriteringer. Og S ved at det har været sådan.
Og jo, jeg er vred på børnenes vegne, vi skulle have de 3 af dem med, og de glædede sig alle 3 til at prøve det.

Vi tager ikke afsted, dels har vi ikke udstyret til det, og jeg aner intet om at fiske, eller at håndtere fisk hvis man er så heldig at fange en.
Men vi finder nemt på noget andet hyggeligt at tage os til, skal alligevel forbi mit arbejde med nogle ting, så kan vi hygge lidt med dyrene vi har derude.

Han har skrevet en besked her til morgen
Det må du sgu undskylde der gik ged i den igår fik lidt øl
hos XXXX og så blev jeg fuld


:rulle: :rulle: :rulle:
7
IrmaPigen
Indlæg: 3479
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 352
Likede indlæg: 4216

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf IrmaPigen » 19. maj 2018, 06:59

Håber ikke du æder den undskyldning.

Det går jo galt allerede da han skal hen til vennen, med den begrundelse at denne er syg, for pga jeres aftale må det jo betyde der er et akut behov og det ikke bare er en forkølelse. Det er jo en løgn han stikker dig der. For vennen er jo tydeligvis rask nok til at gå på druk.

Nui, jeg var blevet vred. Men jeg har det også ret stramt med folk der ikke overholder aftaler.
6
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 3559
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 706
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 8552

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Madam Pomfrey » 19. maj 2018, 07:07

Vinaia skrev:
Men... jeg ved ikke... jeg vil gerne høre jeres tanker om det hele. Jeg kan også godt selv blive hidsig (sjældent), og jeg forstår godt hans relation, som bunder både i hans barndom og i hans diagnose (skizotypi). Jeg synes det har lagt lidt en dæmper på mine følelser - jeg har Aspergers syndrom og er generelt mest styret af logik, så denne situation påvirker mig. Jeg følte mig næsten “skyldig” i går da jeg sad i sofaen sammen med min kæreste (han var på besøg om aftenen), som om jeg forrådte min datter... selvom hun fjollede med ham som sædvanligt.


Min eksmand har asperger, og han har et stort temperament, er mærket af en hård barndom med massere af mobning, skoleskift osv.
Han har kunne reagere tilsvarende på børns "uartigheder" og andre ting der gik ham imod, med stor vrede, aggressive handlinger.
Jeg har i årevis kæmpet for at han fik skruet ned for det, meldt ud, sagt fra, sat fingeren på problemerne, men der blev sjældent rettet op på det i mere end et par måneder, så var han tilbage - og det overskud han brugte på at håndtere situationerne, det forsvandt så på andre parametre.
Det værste er egentligt at småting, uskyldige ting, kan være udslagsgivende - og at handling vs. reaktion derfor overhoved ikke stemmer overens.

Mine børn er i den grad mærket af livet med en far der har været sådan, så meget at de 2 ældste ( 12 og 14 ) faktisk slet ikke vil se ham, den ældste får det decideret fysisk dårlig når far er for tæt på, hvis han ikke har fået besked om at far kommer forbi for at hente/aflevere småbrødrene.
Begge de store drenge kæmper med et meget lavt selvværd, som bl.a handler om al den negative feedback de har fået fra deres far, alle hans voldsomme reaktioner på små ting de gjorde forkert.

Jeg har taget den et par gange med ham jeg har været kærester med det sidste halve års tid, jeg er nødt til at fortælle ham når han overskrider mine, og særdeles drengenes grænser. Jeg kender godt følelsen af at det er svært, at jeg skal tage mig sammen til det, men jeg har gjort det hver eneste gang, og det har været ganske udramatisk også.

Men jeg ved ihvertfald at jeg aldrig nogensinde kommer til at byde mine børn, at deres grænser overskrides, at de svigtes, at de skal opleve usikkerhed og utryghed.

Jeg tænker at det er din kæreste der skal erkende og forstå at hans temperament ikke kan kombineres med det at skulle være i rollen som mors kæreste og på sigt papfar - og han skal have viljen til selv at gøre noget ved det, opsøge hjælp, få nogle redskaber, og vælge at bruge det.
7
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 3559
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 706
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 8552

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Madam Pomfrey » 19. maj 2018, 07:13

IrmaPigen skrev:Håber ikke du æder den undskyldning.

Det går jo galt allerede da han skal hen til vennen, med den begrundelse at denne er syg, for pga jeres aftale må det jo betyde der er et akut behov og det ikke bare er en forkølelse. Det er jo en løgn han stikker dig der. For vennen er jo tydeligvis rask nok til at gå på druk.

Nui, jeg var blevet vred. Men jeg har det også ret stramt med folk der ikke overholder aftaler.


Jeg har mødt kammeraten, de går 30+ år tilbage, og er et par gutter der altid har passet på hinanden og har hjulpet hinanden, og det er skide fedt.
Kammeraten er sådan en der hænger lidt med røven i vandskorpen, er på kontanthjælp, skranter fysisk og psykisk. Så grundlæggende synes jeg det er super fint at han tjekker ind hos ham, lige møder op, når kammeraten giver udtryk for at han har det skidt - det kan jeg kun bakke op om. Og jeg havde heller ikke lavet hønserøvsmunden over at de havde taget en øl eller 2.

Det er bare alt det andet.... svigtet, fuck uppet, ligegyldigheden, det gør nas, rigtig nas :trist: :trist: :trist:
Senest rettet af Madam Pomfrey 19. maj 2018, 07:14, rettet i alt 1 gang.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2586
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 637
Likede indlæg: 8339

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Zombie » 19. maj 2018, 07:44

Madam Pomfrey skrev:
IrmaPigen skrev:Håber ikke du æder den undskyldning.

Det går jo galt allerede da han skal hen til vennen, med den begrundelse at denne er syg, for pga jeres aftale må det jo betyde der er et akut behov og det ikke bare er en forkølelse. Det er jo en løgn han stikker dig der. For vennen er jo tydeligvis rask nok til at gå på druk.

Nui, jeg var blevet vred. Men jeg har det også ret stramt med folk der ikke overholder aftaler.


Jeg har mødt kammeraten, de går 30+ år tilbage, og er et par gutter der altid har passet på hinanden og har hjulpet hinanden, og det er skide fedt.
Kammeraten er sådan en der hænger lidt med røven i vandskorpen, er på kontanthjælp, skranter fysisk og psykisk. Så grundlæggende synes jeg det er super fint at han tjekker ind hos ham, lige møder op, når kammeraten giver udtryk for at han har det skidt - det kan jeg kun bakke op om. Og jeg havde heller ikke lavet hønserøvsmunden over at de havde taget en øl eller 2.

Det er bare alt det andet.... svigtet, fuck uppet, ligegyldigheden, det gør nas, rigtig nas :trist: :trist: :trist:


Jeg er mere vred på dine børns vegne. Den fisketur har været aftalt længe og dine drenge har set frem til det. Jeg havde aldrig accepteret, at første gang, FØRSTE!!! gang, en ny fyr inviteres ind i familien på den måde og lover børnene det ene og andet, så fucker han op.

Det er simpelthen for umodent. Han burde være all-over den chance her. Dine knægte har altså fortjent meget, meget, MEGET mere. Ikke en Far 2.0
18
JoyNips
Indlæg: 4227
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 579
Likede indlæg: 8987

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf JoyNips » 19. maj 2018, 08:07

Vinaia skrev:I mandags havde vi en... episode. Min kæreste er hjemme ved min datter og jeg hver mandag, vi havde hygget og jeg havde lavet pandekager med is som vi var ved at spise.

Min datter (hun er knap 7) tog for sjov direkte fra isbøtten, der stod på bordet, med sin ske. Min kæreste og jeg smågrinede lidt og fortalte hende at det skal man da ikke - sådan med let stemning og i sjov. Hun gjorde det selvfølgelig igen, sådan drilagtigt.

Lige pludselig - som i ud af det blå - råbte min kæreste “SID SÅ ORDENTLIGT!”, tog hendes ske og kastede den gennem rummet.

Hun blev forskrækket og ked af det og gik udenfor, hvor jeg selvfølgelig gik med hende. Hun insisterede på ikke at ville komme ind i huset igen før han var kørt.

Jeg gik ind og konfronterede ham - jeg er utroligt dårlig til den slags, men her var jeg så nødt til det. Spurgte om det virkelig var nødvendigt, fortalte at hvis han ikke kunne styre sit temperament omkring min datter, så ville det altså ikke gå.

Nå, men han vidste godt at det var forkert at hidse sig op, han ved godt han har et problem med sit temperament (derhjemme har han jævnligt kastet med ting eller ødelagt en væg ved at slå ind i den), og jeg ved det - men han har aldrig vist den side af sig selv sammen med hverken mig eller min datter.

Min datter blev næsten god igen - hun er stadig lidt sur på ham, og det synes jeg egentlig er fair nok.

Men... jeg ved ikke... jeg vil gerne høre jeres tanker om det hele. Jeg kan også godt selv blive hidsig (sjældent), og jeg forstår godt hans relation, som bunder både i hans barndom og i hans diagnose (skizotypi). Jeg synes det har lagt lidt en dæmper på mine følelser - jeg har Aspergers syndrom og er generelt mest styret af logik, så denne situation påvirker mig. Jeg følte mig næsten “skyldig” i går da jeg sad i sofaen sammen med min kæreste (han var på besøg om aftenen), som om jeg forrådte min datter... selvom hun fjollede med ham som sædvanligt.

Sikken masse jeg fik skrevet. Feedback vil blive påskønnet. :blomst:

PS: Han er ikke i behandling af nogen art og er desuden førtidspensionist. Han vil gerne arbejde på problemet men jeg tror ikke han rigtig ved hvordan han skal få begyndt.


Jeg kan SLET ikke med aggressivitet. Overhovedet. Det der ville være så meget over min grænse og jeg ville gå på stedet. Voksne mennesker råber og skriger ikke og kaster med ting. Jeg vil skide på diagnoser, det er bare uacceptabelt.
25
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 3559
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 706
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 8552

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Madam Pomfrey » 19. maj 2018, 08:28

Zombie skrev:
Madam Pomfrey skrev:
IrmaPigen skrev:Håber ikke du æder den undskyldning.

Det går jo galt allerede da han skal hen til vennen, med den begrundelse at denne er syg, for pga jeres aftale må det jo betyde der er et akut behov og det ikke bare er en forkølelse. Det er jo en løgn han stikker dig der. For vennen er jo tydeligvis rask nok til at gå på druk.

Nui, jeg var blevet vred. Men jeg har det også ret stramt med folk der ikke overholder aftaler.


Jeg har mødt kammeraten, de går 30+ år tilbage, og er et par gutter der altid har passet på hinanden og har hjulpet hinanden, og det er skide fedt.
Kammeraten er sådan en der hænger lidt med røven i vandskorpen, er på kontanthjælp, skranter fysisk og psykisk. Så grundlæggende synes jeg det er super fint at han tjekker ind hos ham, lige møder op, når kammeraten giver udtryk for at han har det skidt - det kan jeg kun bakke op om. Og jeg havde heller ikke lavet hønserøvsmunden over at de havde taget en øl eller 2.

Det er bare alt det andet.... svigtet, fuck uppet, ligegyldigheden, det gør nas, rigtig nas :trist: :trist: :trist:


Jeg er mere vred på dine børns vegne. Den fisketur har været aftalt længe og dine drenge har set frem til det. Jeg havde aldrig accepteret, at første gang, FØRSTE!!! gang, en ny fyr inviteres ind i familien på den måde og lover børnene det ene og andet, så fucker han op.

Det er simpelthen for umodent. Han burde være all-over den chance her. Dine knægte har altså fortjent meget, meget, MEGET mere. Ikke en Far 2.0


Jeg troede virkelig ikke at han havde det i sig.
Han ved godt han har pisse godt og grundigt i nælderne, vi har lige snakket sammen, og jeg har meldt klar tog tydeligt ud, følelsen af svigt, at være ligegyldig.
At han godt vidste hvor svært og stort det her for mig at tage det her skridt, ifht de små, og at det også var dem han pissede på, at de havde glædet sig rigtig meget

De har heldigvis kun vidst det er par dage, den konkrete aftale, og vi har ikke "dyrket" det (da nr. 3 ikke kan håndtere hvis glæde og forventning fylder for meget)


Men der var ingen tvivl om at han godt vidste at det her absolut ikke var godt, han undskyldte igen og igen, men det lød nu ikke specielt angrende. Han forslog at komme forbi så vi kan tale ordentligt om det, her i weekenden, men det hverken kan eller vil jeg. Det kan jeg ikke rumme når alle ungerne er her.

Jeg tog en ordentligt tudetur efter vi snakkede, kæft det gør ondt lige nu. For jeg kan pisse godt li ham, og han har været en kæmpe støtte de sidste mange måneder. Jeg har haft en kæmpe tillid til ham, og åbner mere op overfor han end nogen andre. Fortalt ham hvad der var svært, hvad der fylder, tager imod hans feedback og tanker, trådt ud der hvor jeg følte jeg ikke kunne bunde, fordi han stod lige bag mig og jeg havde tillid til at han greb og løftede.

Jeg var faktisk begyndt at tænke fremtid, fordi han har fyldt på med de tanker. Jeg var der hvor jeg nu forventede at han holdt en uges ferie eller 2 med os, og vi enten tog et sted hen, eller bare lavede en masse fede ting, han havde selv budt ind med gode ideer, fordi han har udtryk i så høj grad at han ikke bare vil mig, og vil mig rigtig gerne, men at han virkelig også vil børnene...
Jeg havde overvejet muligheden for, på sigt, at flytte sammen. Glædet mig til at de små nu var indviet i at vi var sammen, og at vi derfor havde en anden frihed til at planlægge at kunne være sammen, langt mindre afhængige af dage og tidsrum.


Men nej, aldrig en far 2.0 aldrig aldrig aldrig!
3
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Ego81
Indlæg: 49
Tilmeldt: 4. nov 2015, 14:35
Kort karma: 6
Likede indlæg: 116

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Ego81 » 19. maj 2018, 08:44

JoyNips skrev:
Vinaia skrev:I mandags havde vi en... episode. Min kæreste er hjemme ved min datter og jeg hver mandag, vi havde hygget og jeg havde lavet pandekager med is som vi var ved at spise.

Min datter (hun er knap 7) tog for sjov direkte fra isbøtten, der stod på bordet, med sin ske. Min kæreste og jeg smågrinede lidt og fortalte hende at det skal man da ikke - sådan med let stemning og i sjov. Hun gjorde det selvfølgelig igen, sådan drilagtigt.

Lige pludselig - som i ud af det blå - råbte min kæreste “SID SÅ ORDENTLIGT!”, tog hendes ske og kastede den gennem rummet.

Hun blev forskrækket og ked af det og gik udenfor, hvor jeg selvfølgelig gik med hende. Hun insisterede på ikke at ville komme ind i huset igen før han var kørt.

Jeg gik ind og konfronterede ham - jeg er utroligt dårlig til den slags, men her var jeg så nødt til det. Spurgte om det virkelig var nødvendigt, fortalte at hvis han ikke kunne styre sit temperament omkring min datter, så ville det altså ikke gå.

Nå, men han vidste godt at det var forkert at hidse sig op, han ved godt han har et problem med sit temperament (derhjemme har han jævnligt kastet med ting eller ødelagt en væg ved at slå ind i den), og jeg ved det - men han har aldrig vist den side af sig selv sammen med hverken mig eller min datter.

Min datter blev næsten god igen - hun er stadig lidt sur på ham, og det synes jeg egentlig er fair nok.

Men... jeg ved ikke... jeg vil gerne høre jeres tanker om det hele. Jeg kan også godt selv blive hidsig (sjældent), og jeg forstår godt hans relation, som bunder både i hans barndom og i hans diagnose (skizotypi). Jeg synes det har lagt lidt en dæmper på mine følelser - jeg har Aspergers syndrom og er generelt mest styret af logik, så denne situation påvirker mig. Jeg følte mig næsten “skyldig” i går da jeg sad i sofaen sammen med min kæreste (han var på besøg om aftenen), som om jeg forrådte min datter... selvom hun fjollede med ham som sædvanligt.

Sikken masse jeg fik skrevet. Feedback vil blive påskønnet. :blomst:

PS: Han er ikke i behandling af nogen art og er desuden førtidspensionist. Han vil gerne arbejde på problemet men jeg tror ikke han rigtig ved hvordan han skal få begyndt.


Jeg kan SLET ikke med aggressivitet. Overhovedet. Det der ville være så meget over min grænse og jeg ville gå på stedet. Voksne mennesker råber og skriger ikke og kaster med ting. Jeg vil skide på diagnoser, det er bare uacceptabelt.


Enig. Jeg ville frygte, at næste skridt var, at han ville slå mig eller barnet. Og netop det med, at det kommer helt ud af det blå...det er så mega utrygt at være i.
3
Brugeravatar
Rikke
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 10. sep 2015, 11:55
Kort karma: 882
Geografisk sted: Amager
Likede indlæg: 9114

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Rikke » 19. maj 2018, 08:51

Vinaia skrev:I mandags havde vi en... episode. Min kæreste er hjemme ved min datter og jeg hver mandag, vi havde hygget og jeg havde lavet pandekager med is som vi var ved at spise.

Min datter (hun er knap 7) tog for sjov direkte fra isbøtten, der stod på bordet, med sin ske. Min kæreste og jeg smågrinede lidt og fortalte hende at det skal man da ikke - sådan med let stemning og i sjov. Hun gjorde det selvfølgelig igen, sådan drilagtigt.

Lige pludselig - som i ud af det blå - råbte min kæreste “SID SÅ ORDENTLIGT!”, tog hendes ske og kastede den gennem rummet.

Hun blev forskrækket og ked af det og gik udenfor, hvor jeg selvfølgelig gik med hende. Hun insisterede på ikke at ville komme ind i huset igen før han var kørt.

Jeg gik ind og konfronterede ham - jeg er utroligt dårlig til den slags, men her var jeg så nødt til det. Spurgte om det virkelig var nødvendigt, fortalte at hvis han ikke kunne styre sit temperament omkring min datter, så ville det altså ikke gå.

Nå, men han vidste godt at det var forkert at hidse sig op, han ved godt han har et problem med sit temperament (derhjemme har han jævnligt kastet med ting eller ødelagt en væg ved at slå ind i den), og jeg ved det - men han har aldrig vist den side af sig selv sammen med hverken mig eller min datter.

Min datter blev næsten god igen - hun er stadig lidt sur på ham, og det synes jeg egentlig er fair nok.

Men... jeg ved ikke... jeg vil gerne høre jeres tanker om det hele. Jeg kan også godt selv blive hidsig (sjældent), og jeg forstår godt hans relation, som bunder både i hans barndom og i hans diagnose (skizotypi). Jeg synes det har lagt lidt en dæmper på mine følelser - jeg har Aspergers syndrom og er generelt mest styret af logik, så denne situation påvirker mig. Jeg følte mig næsten “skyldig” i går da jeg sad i sofaen sammen med min kæreste (han var på besøg om aftenen), som om jeg forrådte min datter... selvom hun fjollede med ham som sædvanligt.

Sikken masse jeg fik skrevet. Feedback vil blive påskønnet. :blomst:

PS: Han er ikke i behandling af nogen art og er desuden førtidspensionist. Han vil gerne arbejde på problemet men jeg tror ikke han rigtig ved hvordan han skal få begyndt.

Mit barn skulle på ingen måde være en del af hans liv, imens han “begyndte at arbejde på problemet”.
Mine følelser ville slukkes på et splitsekund, hvis jeg oplevede det, som du beskriver her. Én ting er, hvis han havde kylet noget efter mig, mens vi var alene, men ikke på vilkår om den slags opførsel er acceptabel overfor eller i nærheden af mit barn!
10
:whip:
Brugeravatar
Vinaia
Indlæg: 253
Tilmeldt: 30. apr 2016, 08:19
Kort karma: 30
Likede indlæg: 748

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Vinaia » 19. maj 2018, 09:48

Jeg sætter pris på jeres tanker omkring sagen. Jeg kunne ikke helt finde ud af om jeg overreagerede eller ej - jeg er ret beskyttende om min datter selvfølgelig, så måske jeg ikke så helt klart omkring situationen.

Hvis han nogensinde lægger en finger på mig eller min datter så kan han få en knytnæve tilbage i fjæset og et spark ud af døren. Men det er ikke noget jeg er bekymret for. Han er en god fyr der har nogle issues, men hvis han ikke opsøger hjælp til at håndtere dem går det jo ikke. Han sagde selv at han skal have gjort noget ved det så jeg satser på at han kommer med et udspil til en strategi. Og så må vi jo nøjes med at ses uden min datter er til stede. Jeg ved sgu ikke. Det er noget svært noget synes jeg.
0
So, tell me, where should I go?
To the left, where nothing is right
... or to the right, where nothing is left?
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1722
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 369
Likede indlæg: 3506

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Marioneta » 19. maj 2018, 13:19

Vinaia skrev:Jeg sætter pris på jeres tanker omkring sagen. Jeg kunne ikke helt finde ud af om jeg overreagerede eller ej - jeg er ret beskyttende om min datter selvfølgelig, så måske jeg ikke så helt klart omkring situationen.

Hvis han nogensinde lægger en finger på mig eller min datter så kan han få en knytnæve tilbage i fjæset og et spark ud af døren. Men det er ikke noget jeg er bekymret for. Han er en god fyr der har nogle issues, men hvis han ikke opsøger hjælp til at håndtere dem går det jo ikke. Han sagde selv at han skal have gjort noget ved det så jeg satser på at han kommer med et udspil til en strategi. Og så må vi jo nøjes med at ses uden min datter er til stede. Jeg ved sgu ikke. Det er noget svært noget synes jeg.


Men skaden sker allerede inden en person slår. Det hedder psykisk vold og er også skadeligt. Jeg ville være meget varsom med at lade mit barn være omkring en mand, som kan finde på at opføre sig sådan. Du ved allerede, at han slår på vægge og kaster med ting derhjemme, når han bliver sur. Det er åbenbart et mønster og med mindre han virkelig arbejder med sig selv, så kommer det jo sikkert til at ske igen. Ønsket om at ændre sig skal jo komme fra ham og hvis ikke han ønsker at ændre sig, så sker der næppe det vilde på den konto.

Jeg var i et forhold med en mand, som hverken slog eller råbte, men han kunne blive sur meget pludselig og over ting, som jeg slet ikke kunne forudse. Fx hvis vi misforstod hinanden, så kunne han blive ret sur pludseligt, eller hvis jeg kom til at snakke til ham med hovedet væk, det kunne han blive sur over. En gang blev han endda sur over at jeg ville vaske en agurk. Selvom han ikke råbte eller slog, så endte jeg med at gå og være nervøs for hvornår han nu blev sur igen, for jeg kunne ikke rigtigt forudse det og hver gang blev jeg ked af det. Nu er jeg så også en person, som nemt bliver ked af det og jeg tror, at hvis min eks havde været sammen med en, som blev mindre ked af det, så havde det heller ikke været så galt. Men det der element af at noget sker meget pludseligt, som det også gjorde med din kæreste, det gør altså rigtigt meget.

Du må endelig ikke undervurdere hvordan psykisk vold og episoder, der grænser op til, kan påvirke.
4
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1722
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 369
Likede indlæg: 3506

Re: De spirrende forhold - snik snak

Indlægaf Marioneta » 19. maj 2018, 13:34

Madam Pomfrey skrev:Nå men.... jeg tror sgu bare jeg melder mig ind i single klubben igen.
Jeg er mega ked og skuffet lige nu. Han har simpelthen valgt at brænde mig/os af idag, for at gå på druk med hans gode kammerat


Puha, jeg kan godt forstå, at du er skuffet og sur. Når han selv har været med til at lave aftalen, så skal han da ikke droppe den og han kunne i det mindste have spurgt, da noget andet kom op og så kunne han jo have fået svaret, at der er børn, som venter på ham. For ja, det gør nemlig den store forskel, at der er børn, som er blandet ind i det og jeg kan godt forstå, at du har svært ved at have tillid til ham igen. Hvordan skal du vide, om han kan finde på det igen?

Samtidig skal der også være plads til fejl, for dem laver vi jo engang imellem, men for mig ville det komme an på, hvordan han undskylder og om han mener det. Om han virkelig kan forstå, at det faktisk er en dealbreaker, når han opfører sig sådan, eller om han bare tænker, at det går nok og evt. kan finde på at gøre det igen.
0

Tilbage til "Forhold og sex"