Petrix skrev:Tanten skrev:Personligt ønsker jeg ikke at vide, hvorfor en date ikke synes, vi skal på date nr. 2 - "jeg synes ikke, kemien er der" eller "jeg kan rigtig godt lide dig, men der er ikke den der gnist" er fint for mig - jeg behøver ikke vide, HVORFOR gnisten ikke er der.
Det, han ikke synes om ved mig, kunne jo være det, den næste finder helt fantastisk - og den går begge veje. Hvorfor skal jeg justere mig, så jeg passer til et bestemt segment? Og omvendt?
Jeg ser ikke noget behov for at evaluere eller blive evalueret på den måde.
Jeg ville nu gerne vide hvorfor gnisten ikke er der.
Efter jeg blev skilt, var jeg vel nok på date med 25-30 kvinder inden for en 2-årig periode. Generelt for alle dates var at de ikke havde lyst til at se mig igen.
På det tidspunkt undrede det mig, og min selvtillid blev selvfølgelig påvirket.
Jeg ville da utrolig gerne vide, om der var noget specielt ved mig, som jeg muligvis kunne ændre.
De fleste gange jeg synes jeg ikke har så god kemi med folk så ved jeg egentlig ikke hvorfor - altså, selvfølgelig er der helt grelle situationer hvor det handler om at personen måske (i følge mig) har usympatiske holdninger, er ekstremt uhøflig, ekstremt kedelig, ubehageligt pågående eller andet der gør at jeg ikke lige synes vi svinger godt sammen. Men langt de fleste jeg møder er søde og almindelige mennesker hvor det ikke er lige så tydeligt hvad der gør jeg ikke tiltrækkes af dem, eller får lyst til at lære dem bedre at kende. Jeg ville få svært ved at skulle forklare hvorfor jeg ikke føler der er den rigtige kemi - fordi kemi for mig ikke er så håndgribeligt igen, og meget flyvsk.
Lidt som at vil have svært ved at forklare hvorfor jeg bedre kan lide blå end gul bedre end "fordi jeg synes blå er flottere" som jo forklare ca. Ingenting nogen kan bruge til noget.