Mit hjerte gør så ondt

[H.E.R]

.

[Corvida]

Jeg håber ikke, at det jeg skriver her vil gøre mere ondt på dig - det er bestemt ikke meningen. Men jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor I ikke kan være sammen af de grunde, som du beskriver. Han skal vel ikke have så travlt resten af livet, at han aldrig mere kan have et forhold? Hvis det drejer sig om en periode - også måske en længere periode - kan I så slet ikke overveje at sætte forholdet på stand-by i stedet for at opgive hinanden helt?

Jeg har lyst til at tage det første fly over til ham og ruske ham!! Og fortælle ham hvor latterlig og dum og meningsløs hans beslutning er! Men jeg ved godt, at jeg ikke kan gøre noget. Vi nåede at være sammen i et år, hvor 10 af månederne var langdistance.

Måske du faktisk skulle gøre det? Hvis jeg havde været i dit sted, så tror jeg ikke, at jeg kunne komme videre før jeg havde set ham i øjnene og prøvet at drøfte andre muligheder end et brud, eller i det mindste hørt helt utvetydigt fra ham, at han ikke ville mig mere. Jeg tror simpelthen, at jeg ville gå rundt med den største følelse af uvirkelighed og meningsløshed indtil da. Og hans beslutning er jo dum og meningsløs, særligt når det lyder som om, at det såkaldte drømmejob ikke gør ham en skid lykkelig, men faktisk gør ham syg. Min mand er udlænding og vores omstændigheder så fuldstændigt håbløse ud, da vi mødtes (pga. anonymitet vil jeg helst ikke gå i detaljer). For at vi kunne være sammen krævede det, at vi begge ofrede alt, der hed uddannelse og karriere i en lang periode. Det har da været hårdt og stressende til tider, men jeg fortryder intet. Jeg skriver kun dette for at sige, at jeg ikke bare sidder og lukker varm luft ud, men at jeg virkelig mener, at det er værd at kæmpe for en svær kærlighed, hvis den er så stor, som jeres lyder til at have været.

Jeg håber inderligt det bedste for dig

[D.itsen]

Kærestesorg er en bitch. Men det bliver bedre

Nu skriver du at det er omstændighederne og timingen der gør det. Jeg synes nu det lyder som hans prioritering der gør det. Det kan godt være det er nødvendigt at han sætter alt andet på standby for at forfølge sin karrieredrøm, men det er stadig hans valg. Han har valgt at sætte karrieren over dig.
Så hvis du spørger, om jeg har mødt mænd, der har sat karrieren så højt, at jeg ikke kunne se hvordan der skulle være plads til det forhold jeg ønskede, så ja. Blandt andet fordi de fik stress eller var tæt på. Jeg opdagede det dog ret tidligt i relationen og det blev aldrig til mere end sjov og ballade, og jeg fik ikke en masse følelser i klemme. Men det har så også gjort at det blev vigtigt for mig at finde en mand, som prioriterer nogenlunde som mig i forhold til hvor meget jobbet (eller hobbyen for den sags skyld) skal fylde og hvor meget forholdet skal prioriteres.
Jeg forstår godt din lyst til at tage over og ruske ham, men tror du reelt du kan leve med det han kan tilbyde dig? Det lyder mere som år, hvor han vælger at leve sådan her, end det lyder som nogle måneder. Er det nok for dig, selv hvis ham var villig til det?

[Honningprut]

Min første tanke var også at han har valgt sit job over dig. Det er barskt, og jeg forstår at det gør dig ondt. I mit liv har jeg prøvet at blive fravalgt for mange andre ting fx min gudjammerlige fortid og faktisk også min søn. Det handler om hvilke prioteringer man har i livet, og hvad man gerne vil med livet. Jeg datede på et tidspunkt en mand der var vildt forelsket i mig, men han havde ikke lyst til børn, og selvom det gjorde ham ondt, så gik han. I det lange løb er jeg glad for at han gik, for min søn forsvinder jo ikke som dug fra solen bare fordi man er forelsket.

Måske skulle du også kigge ind ad? Har du stillet urimelige krav, til hvad han skal kunne give dig af tid og overskud med det han har gang i pt?

Hvis jeg var dig havde jeg ikke aflyst praktikken, jeg havde taget det som en oplevelse - og netop en oplevelse for at komme videre.

Jeg sender dig tanker og et kram.

[LaMariposa]

Din stakkel Kærestesorger er forfærdeligt, og under de omstændigheder, du oplever, det gør ondt helt ind i hjertet.

Kan ikke råde dig til så meget andet end at give det tid. Masser af tid. Og gør det, du har brug for, for at få det bedre. Whatever it takes...

Jeg har prøvet næsten præcis det samme, og det gjorde nas i månedsvis. Før ham havde jeg ikke oplevet forelskelse på den måde, jeg elskede ham inderligt, og det ramte mig ekstremt hårdt, da han gik fra mig. Jeg troede seriøst, at det ville tage livet af mig. Samtidig var jeg på enormt uforløst, fordi jeg følte, at han havde stoppet det, uden at vi fik mulighed for at prøve at have et liv sammen.

For mig hjalp det efter noget tid at tænke det, som D.itsen også siger. Han har valgt dig fra. Og selvom det gør ondt at tænke sådan, så kan det måske hjælpe dig på sigt.

Og husk så, at du kommer over det, selvom det er ren røvtur lige nu

[Buffy]

At slå igennem i Hollywood som forfatter er et hårdt arbejde og selvfølgelig har han ikke det samme overskud, når han arbejder 18 timer om dagen. Men det er altså prisen for at kunne arbejde inden for det fag han har valgt (dermed ikke sagt, jeg syntes det er rimeligt), der udover har USA ikke det samme velfærdsystem, som vi har. Så vil du være sammen med en fra USA, der er ved at prøve at slå igennem i en hård branche, så må du lev med at han ikke har så meget overskud, ihvertfald ikke i starten. Derudover er det ikke altid vel set at holde ferie i USA.

[Evapeva]

At slå igennem i Hollywood som forfatter er et hårdt arbejde og selvfølgelig har han ikke det samme overskud, når han arbejder 18 timer om dagen. Men det er altså prisen for at kunne arbejde inden for det fag han har valgt (dermed ikke sagt, jeg syntes det er rimeligt), der udover har USA ikke det samme velfærdsystem, som vi har. Så vil du være sammen med en fra USA, der er ved at prøve at slå igennem i en hård branche, så må du lev med at han ikke har så meget overskud, ihvertfald ikke i starten. Derudover er det ikke altid vel set at holde ferie i USA.

Så hvis hun er sammen med en fra USA, så trumfer hans livsvilkår bare *puf!* hendes? Aha.

Og hvad skal hun i øvrigt så nu, synes du? For det lyder, som om du her mere siger "du skulle have tænkt på, at...".

[Buffy]

At slå igennem i Hollywood som forfatter er et hårdt arbejde og selvfølgelig har han ikke det samme overskud, når han arbejder 18 timer om dagen. Men det er altså prisen for at kunne arbejde inden for det fag han har valgt (dermed ikke sagt, jeg syntes det er rimeligt), der udover har USA ikke det samme velfærdsystem, som vi har. Så vil du være sammen med en fra USA, der er ved at prøve at slå igennem i en hård branche, så må du lev med at han ikke har så meget overskud, ihvertfald ikke i starten. Derudover er det ikke altid vel set at holde ferie i USA.

Så hvis hun er sammen med en fra USA, så trumfer hans livsvilkår bare *puf!* hendes? Aha.

Og hvad skal hun i øvrigt så nu, synes du? For det lyder, som om du her mere siger "du skulle have tænkt på, at...".

Nej selvfølgelig trumfter hans vilkår ikke hendes, men hendes trumfer da heller ikke hans. Det er helt andre vilkår end i DK, sådan er det bare. Og jeg siger heller ikke, hun skulle have tænkt på det noget før, men jeg forstå faktisk ikke, hun er overrasket. Det er ikke unormalt at arbejde mellem 50 og 80 timer om ugen i usa, især i et nyt job.

Inden man bliver kæreste med en der lever i et andet land, bør man sætte sig ind i, hvordan det land fungere og ikke bare tror man kan forvente det samme, som her i DK. Og ja han burde have været bedre til at forklare hans vilkår.

Edit: Trumfer?! det er da ikke et spil, den indstilling forstår jeg simpelthen ikke.

[DetSorteCirkus]

Nej selvfølgelig trumfter hans vilkår ikke hendes, men hendes trumfer da heller ikke hans. Det er helt andre vilkår end i DK, sådan er det bare. Og jeg siger heller ikke, hun skulle have tænkt på det noget før, men jeg forstå faktisk ikke, hun er overrasket. Det er ikke unormalt at arbejde mellem 50 og 80 timer om ugen i usa, især i et nyt job.

Inden man bliver kæreste med en der lever i et andet land, bør man sætte sig ind i, hvordan det land fungere og ikke bare tror man kan forvente det samme, som her i DK. Og ja han burde have været bedre til at forklare hans vilkår.

Edit: Trumfer?! det er da ikke et spil, den indstilling forstår jeg simpelthen ikke.

Jeg tænker egentlig, at han heller ikke selv helt har været klar over, hvordan hans liv ville forme sig.

Det lader til, at han arbejdede mindre til at starte med og havde mere overskud, og at der herskede en fælles forståelse af, hvad der skulle til for at pleje et langdistanceforhold.
Samtidig kunne jeg forestille mig, at det, i hvert fald ubevidst, har været ganske attraktivt for ham at have netop sådan et forhold. Så længe selve langdistancen fungerer, bliver man ikke så nemt trætte af og irriterede på hinanden, typen af samvær kræver mindre energi, og det er i det hele taget lettere at opretholde kærligheden for kærlighedens egen skyld. Jobskiftet har selvfølgelig gjort en negativ forskel, men jeg formoder også, at det hele ramlede for en måned side, fordi det var der, hvor det egentlige samliv for alvor begyndte at nærme sig. Jeg tror ikke, at eksen har kunne se sig ud af de seks fælles måneder, som sandsynligvis ville være blevet en skuffelse og frustration for begge parter.

Jeg kan godt følge dig i, at TS i kraft af mandens ændrede arbejdstider og mentale tilstand har haft et grundlag for selv at trække i bremsen eller melde ud, at hun var indstillet på at tage til USA uden nogen forventninger til, hvordan deres forhold skulle være, men det er forfærdelig svært på den måde at lukke noget ned, som man er lykkelig for og selv har plads til i sit liv.

[H.E.R]

.

[LaMariposa]

Og så er fem uger altså ikke særlig lang tid, når man tænker på, at du troede, at du skulle være sammen med ham resten af livet, og når man tænker på alle de overvejelser, I har gjort jer omkring forholdet. Det tager tid, og det er helt okay

[LaScrooge]

Jeg forstår din smerte. Du kan gøre 2 ting: acceptere hans beslutning og slide dig igennem sorgen. Det kommer til at tage tid og intet vil hjælpe ud over tiden. Sådan er det med kærlighedstab, det gør ondt, ondt, ondt og en dag vågner man op og har det bedre.
Du kan også tage over til ham, som en anden foreslår. Se ham i øjnene og tale med ham om beslutningen, se om der er alternativer. Fremlægge alle dine argumenter. Få endelig afklaring i visheden om, at du har gjort, hvad du kunne og ikke kan gøre mere. Det kan give fred og afklaring, selvom du, hvis han stadig siger nej, stadig skal igennem hjertesorgen.

Jeg føler med dig. Det er en helt særlig og meget hjemløs smerte, som ingen kan tage fra en. Man skal bare igennem det. Og det har jeg selv lige været.

[sansera]

Giv tid.