Ja eller Nej, gør I det her ?

[Grissebassen]

Ja nogle gange. Hvis jeg skal sige noget vigtigt, kan jeg godt lide at jeg lige har etableret en kontakt med personen først, så jeg ved, at jeg har hans/hendes opmærksomhed, inden jeg fortæller hvad jeg har på hjertet.

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Ja

[Petrix]

Det gør vi sikkert, og jeg er glad for at der skal mere til, for at jeg synes ét eller andet er irriterende.

[FindNemon]

Ja, det gør jeg! Tror, at jeg har vænnet mig til at gøre det, da min kæreste hører meget dårligt på det ene øre. Jeg skal derfor lige være sikker på, at han har hørt mig, før jeg fyrer en hel sætning eller mere af

Til gengæld er min stemme bedre kendt som “Skærebrænderen”, så den plejer at gå igennem

[Primerose]

Generelt synes jeg det er fint at indlede et spørgsmål eller en henvendelse fx “Ulla, vil du ikke være sød at række mig saltet?” hvis man nu sidder flere om et bord, og man skal være sikker på at Ulla lige hører det. Eller i kontormiljøer hvor det ikke giver mening bare at tale ud i rummet og vente på at den rette responderer.
Men nu ligger den her tråd jo under Forholdsemnet, så jeg vil også lige berøre hvordan jeg har det med brug af navn i en romantisk relation.
Jeg har faktisk altid haft det en lille smule svært ved at mine kærester (der har altså kun været en ad gangen) og jeg har kaldt hinanden ved navn. Det har på en eller anden måde virket unødigt hårdt og formelt, så jeg har altid været på “skat”-holdet.
Sjovt nok, så er jeg vild med at sige navnet på ham jeg dater nu. Dvs at det er faktisk mere et kælenavn, da det kommer af hans eget navn. Men jeg har pga en intern joke fra starten meddelt at dét kommer jeg til at kalde ham.
Og jeg er faktisk også ret ør med når han siger mit navn. Det føles intimt og ... trygt måske? det er virkelig skørt, for jeg har aldrig haft det sådan før!

[cola]

Jeg bruger aldrig navnet på personen jeg forsøger at få kontakt med, om vi er alene eller sammen med 200 andre. Jeg bruger en persons navn når jeg snakker med andre om denne person, og selv her er det kun hvis den anden ikke lige selv ved hvem vi snakker om :-)

Måske fordi det som oftest er når folk er sure over noget, at de bruger navne. "Heidi hvorfor har du nu...." osv.

[Freya]

Næ - men min datter gør det. Konstant. Foran hvert spørgsmål hun stiller eller ting hun skal sige til mig. Og det tror jeg vist er meget normalt - at børn gør det ;-) Voksne skal bare lade være, men mindre der er fordi jeg er i min egen lille verden og de lige skal have min opmærksomhed.