Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 3900
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1153
Likede indlæg: 8926

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 29. nov 2016, 23:06

canoodle skrev:Eij, han har for første gang slet ikke svaret. Ej heller læst beskeden. Lårt!


I hvor lang tid?
0
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 3034
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 805
Likede indlæg: 4762

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 30. nov 2016, 00:44

Kender I den der følelse af at have for meget kærlighed at give af og ingen at give den til? Jeg tænker nogle gange (som fx lige nu), at jeg finder aldrig en. Men alligevel er der en lille lem på klem i mit hjerte. Bah hvor det stinker at være single. Og det hjælper ikke at høre, hvor træls det kan være, at være i parforhold :lol:
0
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1070
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 303
Likede indlæg: 2376

Re: Singletråden

Indlægaf Vixen » 30. nov 2016, 01:01

canoodle skrev:
Lys skrev:
canoodle skrev:Hmmm. Tætte veninde og min søster og min far (sgu) har kommenteret på hele situationen og synes jeg har kvajet mig. De synes at jeg forventer alt for meget for hurtigt, og at jeg er et fjols, når jeg ikke lytter til min mavefornemmelse, som sagde, at jeg kunne mærke at han åbnede sig. De synes jeg skal give manden en chance for at følge med. At jeg har sat min grænse, ved at kommunikere, hvad jeg forventer. Men at jeg ikke kan forvente at han ved noget endnu, når han nærmest ikke har haft følelsen af at være single. Hmm. Jeg ved sgu ikke. En del af mig synes de har ret. De kender mig ret godt, jo. Min søster har sågar mødt manden, og fik en fornemmelse af at han nok var forvirret, mere end at han var et røvhul. Han har på intet tidspunkt i vores relation løjet for mig eller ikke levet op til de ting han sagde. Så jeg tænker det kan gå begge veje.

Måske skal jeg bare have ham til at skære ud i pap, at han ikke vil mig? :D


Det kan da heller ikke udelukkes, at han ville ændre mening - spørgsmålet er jo bare, hvad du risikerer undervejs i den proces?

Hvis du bare var helt fjong med at se hvad der sker, så ville jeg da også foreslå dig at se det an lidt længere, men når du begynder at få spirende følelser, så leger man altså med ilden, hvis man ikke tager en klar udmelding alvorligt. Hvis han skifter mening, kan han jo bare sige det :)


Jeg tror faktisk det handler om at jeg får sagt tingene på en ordentlig måde. At jeg ved med 110%'s sikkerhed, at jeg har defineret at det ikke handler om at jeg vil have afklaring på parforholdsstatus lige nu, men om han allerede nu har det sådan at det aldrig bliver til noget. Han snakkede igen og igen om at han ville være fri af forhold vinteren over, mens han får styr på sine ting. Det betyder vel ikke aldrig, så? Og jeg tror at jeg fik smækket lidt hurtigt med døren, fordi jeg så spøgelser og gik i selvsving over det der med "koen og mælken" og det der.

Jeg risikerer jo ikke andet end at han synes jeg er en sindssygt påtrængende dame, der ikke så nemt giver op :D Det må han godt synes. Det er ikke langt fra sandheden :lol:


Beskedent pip fra en lurer:
Jeg må melde mig enig med din veninde, søster og far. Jeg synes også, du var liiige hurtig nok til at smide ham på porten, omend jeg godt forstår dine bevæggrunde. Men nogle gange har man et standpunkt til man tager et nyt, ikke? Min kærestes gode ven kom ud af et besværligt forhold og bedyrede, at nu skulle han have en pause fra parforhold i i hvert fald 5 år. Og han er sådan en handlekraftig type, som står ved sine ord. Men så mødte han sgu én, hvor det slog gnister, og så røg løftet ud til højre. De var sammen i en 4-5 år.

Da jeg mødte min kæreste for maaaange år siden, sagde han også ret hurtigt, at vi ikke kunne blive kærester, for han havde ikke været single ret længe, og det ville han gerne nyde lidt mere. Meget fair. Og jeg blev selvfølgelig lidt skuffet og forberedte et mentalt skjold, forsøgte at forberede mig selv på at brænde nallerne gevaldigt - men jeg satsede sgu, fordi det var for vildt at give slip på. Og jeg havde simpelthen en mavefornemmelse, der sagde, at det var gengældt. Efter 3-4 måneder blev han imidlertid overbevist om, at det VAR for godt til at slippe, og så blev vi kærester.

Jeg ved ikke. Jeg forstår godt, at du stoppede det, som sagt, for mand, hvor er det usselt at brænde sig (igen), og datingverdenen lyder ubarmhjertig. Det lød bare som om, du og ham måske havde noget, der kunne gå hen og blive specielt. Det var jo ikke meget tid, han fik til at mærke efter...
5
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
IrmaPigen
Indlæg: 3662
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 376
Likede indlæg: 4581

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 30. nov 2016, 06:34

KinderBueno skrev:
Beskedent pip fra en lurer:
Jeg må melde mig enig med din veninde, søster og far. Jeg synes også, du var liiige hurtig nok til at smide ham på porten, omend jeg godt forstår dine bevæggrunde. Men nogle gange har man et standpunkt til man tager et nyt, ikke? Min kærestes gode ven kom ud af et besværligt forhold og bedyrede, at nu skulle han have en pause fra parforhold i i hvert fald 5 år. Og han er sådan en handlekraftig type, som står ved sine ord. Men så mødte han sgu én, hvor det slog gnister, og så røg løftet ud til højre. De var sammen i en 4-5 år.

Da jeg mødte min kæreste for maaaange år siden, sagde han også ret hurtigt, at vi ikke kunne blive kærester, for han havde ikke været single ret længe, og det ville han gerne nyde lidt mere. Meget fair. Og jeg blev selvfølgelig lidt skuffet og forberedte et mentalt skjold, forsøgte at forberede mig selv på at brænde nallerne gevaldigt - men jeg satsede sgu, fordi det var for vildt at give slip på. Og jeg havde simpelthen en mavefornemmelse, der sagde, at det var gengældt. Efter 3-4 måneder blev han imidlertid overbevist om, at det VAR for godt til at slippe, og så blev vi kærester.

Jeg ved ikke. Jeg forstår godt, at du stoppede det, som sagt, for mand, hvor er det usselt at brænde sig (igen), og datingverdenen lyder ubarmhjertig. Det lød bare som om, du og ham måske havde noget, der kunne gå hen og blive specielt. Det var jo ikke meget tid, han fik til at mærke efter...


Elsker den slags beretninger. Godt nok har jeg desværre kun selv oplevet den modsatte stå-med-håret-i-postkassen-version. Men dejligt at læse at risikovillighed har været en succes for nogle.
2
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2713
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 653
Likede indlæg: 8725

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 30. nov 2016, 07:26

Dikus skrev:
canoodle skrev:
Lys skrev:
canoodle skrev:Hmmm. Tætte veninde og min søster og min far (sgu) har kommenteret på hele situationen og synes jeg har kvajet mig. De synes at jeg forventer alt for meget for hurtigt, og at jeg er et fjols, når jeg ikke lytter til min mavefornemmelse, som sagde, at jeg kunne mærke at han åbnede sig. De synes jeg skal give manden en chance for at følge med. At jeg har sat min grænse, ved at kommunikere, hvad jeg forventer. Men at jeg ikke kan forvente at han ved noget endnu, når han nærmest ikke har haft følelsen af at være single. Hmm. Jeg ved sgu ikke. En del af mig synes de har ret. De kender mig ret godt, jo. Min søster har sågar mødt manden, og fik en fornemmelse af at han nok var forvirret, mere end at han var et røvhul. Han har på intet tidspunkt i vores relation løjet for mig eller ikke levet op til de ting han sagde. Så jeg tænker det kan gå begge veje.

Måske skal jeg bare have ham til at skære ud i pap, at han ikke vil mig? :D


Det kan da heller ikke udelukkes, at han ville ændre mening - spørgsmålet er jo bare, hvad du risikerer undervejs i den proces?

Hvis du bare var helt fjong med at se hvad der sker, så ville jeg da også foreslå dig at se det an lidt længere, men når du begynder at få spirende følelser, så leger man altså med ilden, hvis man ikke tager en klar udmelding alvorligt. Hvis han skifter mening, kan han jo bare sige det :)


Jeg tror faktisk det handler om at jeg får sagt tingene på en ordentlig måde. At jeg ved med 110%'s sikkerhed, at jeg har defineret at det ikke handler om at jeg vil have afklaring på parforholdsstatus lige nu, men om han allerede nu har det sådan at det aldrig bliver til noget. Han snakkede igen og igen om at han ville være fri af forhold vinteren over, mens han får styr på sine ting. Det betyder vel ikke aldrig, så? Og jeg tror at jeg fik smækket lidt hurtigt med døren, fordi jeg så spøgelser og gik i selvsving over det der med "koen og mælken" og det der.

Jeg risikerer jo ikke andet end at han synes jeg er en sindssygt påtrængende dame, der ikke så nemt giver op :D Det må han godt synes. Det er ikke langt fra sandheden :lol:


Mit besyv:

Ham jeg så sidst, ville heller ikke være kærester - vi tog det som det kom i respekt for det. Hver effing gang, jeg ville sætte en grænse, så var han også der... ind til det krævede handlinger. Han ville gerne lege kærester og gøre meget for at beholde det.

Ham, jeg ser nu, ville heller ikke være kærester. Og så lod han være med at knalde mig, til han var klar til det.

I dag kan jeg godt mærke, at det sgi giver god mening. At hvis den ene vil et forhold og den anden ikke vil, så ser man tiden an som venner og ser, om begge kommer på forholdssiden.

Den der med, at det er den, der gerne vil være kærester, der skal gå på kompromis, den kommer der noget skidt ud af.

Er han interesseret i at være i dit liv uden at I har sex? Det siger måske en del om relationen. Egentlig.

Selvom jeg ikke selv ville lytte :rulle:


Jeg er enig med det her.

"Giv mig et halvt år" sagde han, og det gjorde jeg. Da det halve år var gået, var han stadig i krise - endnu mere nu, fordi han stod med en fantastisk pige og et fantastisk semi-forhold og bare ikke følte "det" eller følte sig klar.

Jeg fortryder meget, at vi ikke bare tog den som venner, når jeg nu vidste, hvad han bøvlede med. Jeg har brændt mig mere, end jeg nogensinde har gjort før og pt. snakker vi ikke sammen, fordi vi begge forsøger at kæmpe os hen til et sted, hvor vi kan være venner eller i det mindste bare være lidt i kontakt, og høre hvordan det går med hinanden osv.

I teorien kunne vi godt date casual og ikke-eksklusivt, da det nok er, hvad vi begge med tiden kaster os ud i igen - omend ikke for andet, så for at distrahere os selv.
Men vi er begge enige om, at det er enten/eller.

Og ærlig talt kan jeg ikke klare tanken om, at han er sammen med andre, så jeg er nødt til bare at lukke helt ned. Heldigvis er han på samme side som mig her.


Folk kan have brug for tid, og det er okay, men man serverer ikke spaghetti for folk, der ikke ønsker spaghetti. Så må de få en kødbolle og være glade for dét og acceptere, at de så heller ikke får spaghettisovs, da det jo hører til spaghettien. (har lige læst Garfield, beklager analogien)
2
Brugeravatar
Santopia
Indlæg: 905
Tilmeldt: 3. jan 2016, 19:32
Kort karma: 97
Geografisk sted: Nørrebro
Likede indlæg: 863

Re: Singletråden

Indlægaf Santopia » 30. nov 2016, 08:58

Mht. fyre der måske/måske ikke/højst sandsynligt ikke er klar til et forhold, har jeg også keglet rundt i det, de sidste par år faktisk med tre forskellige fyre. Jeg har dog ikke fået "jeg er ikke klar til et forhold-meldingen", men de har været meget hot/cold og kommet med "Jeg ved ikke, hvad jeg føler-meldingen" og det er omtrent det samme. De har så ikke lige haft samme indsigt som Canoodles fyr til at vide, at de ikke var klar til noget, før de havde bearbejdet deres forliste forhold.

Den første fyr var det ikke så seriøst med. Han var kommet ud af et forhold en 4-6 måneder forinden, og jeg vidste godt (før vi begyndte at date) at han havde det svært. Vi datede nogle få måneder henover en sommer og det var retstormfuldt. Først var han ellevild og synes jeg var det mest fantastiske, der nogensinde var sket. Så strudsede han mig mere og mere, og jeg blev vildt usikker, så vi havde en del "snakke", og til sidst dumpede han mig så. Trods vi kun havde datet et par måneder, så gjorde det vildt ondt. Jeg tror det var det her stormfulde, der gjorde at man ligesom blev suget ind i det.

Den anden datede jeg i 5-6 måneder, men havde været sammen med et par gange før i byen. Han havde vist været ude af et mangeårigt forhold lidt over et år, da vi begyndte at ses. Han var super dejlig når vi sås, og der virkede han forelsket, men når vi så ikke sås, så forsvandt han ligesom en del. Skrev ikke så meget, aftalte ikke hvornår vi skulle ses igen osv. Jeg følte mig nedprioriteret, for øhh.. det var jeg ligesom også. Ej, det fyldte simpelthen så meget i min verden, at jeg havde svært ved at koncentrere mig om andet. Stakkels zombie fik også nogle frustrede mails fra min side af (Tak Zombie! Du er altså en trooper :kys: ) Det endte med at jeg ville have svar, og han slog op, og jeg var dybt ulykkelig. Det her var tilbage i februar. Jeg bad om afstand, når nu han var så dødsikker på sin sag. Han gav mig den ikke. Snappede mig osv. Til sidst tog jeg bladet for munden og spurgte, hvad han ville have ud af det? Han havde stadig nogle følelser i klemme. Vi endte med at mødes i i starten af juni til en snak. Han blev overbevist om, at han havde taget den forkerte beslutning dengang, og pludselig var han på med 1000 km i timen. Jeg var ikke så overbevist. Jeg havde arbejdet hårdt på at komme over ham, og han havde såret mig så meget, at mine følelser bare ikke var de samme. Eller, de var i hvert fald ikke tilgængelige (.. og uden at vide det, var jeg nok også begyndt at være lidt lun på min kammerat, som så er den tredje fyr, jeg har begået den her fejl med). Lige pludseligt blev han faktisk sådan helt for meget. Rollerne blev byttet om, og pludselig var det ham der var usikker og hele tiden ville ses. Men ikke på en fed måde, for han formåede slet ikke at respektere mine grænser i det. Det blev for meget for mig, og jeg sagde til ham, lige inden Roskilde som vi begge skulle på, at det altså ikke blev til noget mellem os. Han var knust. Bad mig om at tænke over det. Flere gange under festivallen mødtes jeg med ham fordi han havde brug for at snakke. Han er heldigvis kommet over det nu, og jeg tror faktisk han er i den fase, hvor han nok snart opdaterer sin facebook status til "i et forhold". Æhhh.. og jeg er faktisk blevet ret usikker på, om jeg traf den rigtige beslutning dengang. Men, jeg har valgt (og virkelig valgt her) ikke at handle efter de følelser, og lade ham leve sit liv uden at rode op i nogle ting. For hans og mins skyld.

Nå, den tredje fyr har været en af mine bedste venner i 10 år. Han kom for et års tid siden ud af et forhold på 8 år, som knuste ham fuldstændig. Henover foråret og sommeren fik han det dog godt igen. Og det var så i sensommeren, at vi kom til at kysse på hinanden, og fandt ud af, at det var vi ret vilde med. Men han gik også fra, at alt kunne lade sig gøre, til at intet skete, til at han vist ikke helt var klar alligevel. Sådan, efter han ligesom havde såret mig fuldstændig grotesk i forløbet (den historie holder jeg lige for mig selv indtil videre i hvert fald. Jeg er så noia med internettet). Vi holdt dog fast i vores venskab, selvom jeg stadig savnede ham, og også var åben omkring det. Men han var der overhovedet ikke. Nu er jeg ved at have det godt igen, og flirter med 1-2 søde fyre, som rent faktisk virker interesserede uden alt det bagage, og nu begynder jeg at mistænke, at han laver samme stunt som fyr nr. 2 og pludselig kommer tilbage til mig.

Så altså mine erfaringer er (og jeg aner ikke, hvordan jeg har kunnet begå samme fejl 3 gange), at det er en fucking altædende storm man begiver sig ud i, når man er sammen med en fyr, som ikke er klar til det. De kegler fandme rundt, og man bliver så hjernedødt forvirret og deperat af deres så-er-de-på-så-er-de-væk-halløj, at ens selvtillid og selvværd bliver ramt.

Så Noodlepigen, når han siger, at han ikke vil et forhold nu, så ville jeg virkelig lytte til det, som det brændte barn, jeg er blevet. Det betyder ikke, at han ikke også vil dig. For det er der helt sikkert en del af ham der virkelig vil. I har jo haft en connection og han synes helt sikkert du er skøn. Det er også derfor, han er forvirret nu. Men altså, hvis han er forvirret nu, så er han det nok også, hvis han beslutter sig for, at I skal give det et skud, og så bliver det en hård omgang. Det betyder ikke, at det ikke lykkedes. Men det betyder, at det måske ikke er det værd.
8
Brugeravatar
canoodle
Indlæg: 580
Tilmeldt: 11. aug 2015, 09:50
Kort karma: 354
Likede indlæg: 2069

Re: Singletråden

Indlægaf canoodle » 30. nov 2016, 09:39

Tak for alle jeres fine indspark. I er skæppeskønne, er i :love: Det betyder meget for mig, at i deler jeres erfaringer, og giver mig en mulighed for at reflektere over de forskellige scenarier.

Som jeg skrev i går, har jeg skrevet til ham, og forklaret hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde, og lagde op til at han kunne lade døren stå på klem, hvis han følte en forbindelse.

Har først fået svar i dag (Og jeg var ved at blive sinddsyg af at vente!) Og hans svar er lidt kringlet. Men humlen er, at han virkelig ikke kan rumme et andet menneskes behov lige p.t. At han vil søge hjælp til der hvor han er, og han gerne vil forblive i kontakt via FB. At han håber vores veje krydses, når vi begge er bedre sted, og at han er ked af have gjort mig ked af det. Såee, det er ikke pap, men det er pap nok til at jeg kan lægge den.

Jeg er ret glad for at jeg fik sagt tingene, så jeg fik redegjort for min forestilling af situationen. Og så vil jeg bruge lidt tid på at slikke mine sår.
14
All Adventurous women do
Brugeravatar
canoodle
Indlæg: 580
Tilmeldt: 11. aug 2015, 09:50
Kort karma: 354
Likede indlæg: 2069

Re: Singletråden

Indlægaf canoodle » 30. nov 2016, 15:26

Årh, jeg er bare så træt af at han skrev: "(...Jeg skal være single lige nu...)" i stedet for noget med "Jeg skal kun fokusere på mig selv". Jeg HAR jo forklaret at jeg ikke var ude at stoppe et forhold ned i halsen på ham. Men han forstår bare ikke, at man kan tænke sådan. Så nu ser han mig som den der needy type der vil hele pakken og ligusterhækken, selvom jeg bare ville se ham an. Jeg kunne jo godt rumme at have følelser og ikke være ekslusive, fodvortenussende typer lige nu. Jeg skriver det ikke til ham, men FUCK hvor det irriterer mig.
1
All Adventurous women do
Lys
Indlæg: 1995
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 268
Likede indlæg: 3605

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 30. nov 2016, 15:35

:dance:
canoodle skrev:Årh, jeg er bare så træt af at han skrev: "(...Jeg skal være single lige nu...)" i stedet for noget med "Jeg skal kun fokusere på mig selv". Jeg HAR jo forklaret at jeg ikke var ude at stoppe et forhold ned i halsen på ham. Men han forstår bare ikke, at man kan tænke sådan. Så nu ser han mig som den der needy type der vil hele pakken og ligusterhækken, selvom jeg bare ville se ham an. Jeg kunne jo godt rumme at have følelser og ikke være ekslusive, fodvortenussende typer lige nu. Jeg skriver det ikke til ham, men FUCK hvor det irriterer mig.


Måske er det fordi han reelt ikke selv ville kunne være i det på den måde?
3
Wunder8
Indlæg: 417
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 95
Likede indlæg: 1079

Re: Singletråden

Indlægaf Wunder8 » 30. nov 2016, 16:29

Pyh, jeg sidder også selv og er lidt i dating-limbo p.t. Jeg har set en fyr de sidste 2 1/2 måned, og egentlig er alt godt - vi ses meget i både hverdage og weekender, vi har det ( i al beskedenhed) fantastisk sammen, og der er fin kontakt indimellem vi ses. Jeg er egentlig ret overbevist om, at han er vild med mig og har følelser for mig, og vi har snakket om, at vi ikke ser andre.

Nå, men i weekenden havde vi så vores første alvorlige snak, fordi jeg var irriteret på ham. Kort fortalt følte jeg, at han i en situation havde taget mig for givet og det havde jeg behov for at fortælle ham. Det udviklede sig så til en ret tung snak, hvilket egentlig ikke var min intention, og slet ikke hans. Men vi kom ind på kæresteemnet, og jeg spurgte, om at han kunne forestille sig, at vi blev kærester, og det kunne han godt. Men at næste naturlige skridt ville være at lave nogle lidt mere kærestede ting sammen, hvilket vi ikke har gjort det supermeget i endnu (fx sådan noget med at møde hinandens venner, gå ud og lave ting sammen etc.). Han sagde også, at der jo stadig var mange ting, vi ikke vidste om hinanden, og dén del endte så med, at han åbnede op om nogle meget personlige ting om sig selv. Igen: Det blev ret så seriøst, men det føltes også meget rart. Han endte med gerne at ville blive og aflyste en aftale med sin ven, for at vi kunne være sammen - og så var han ellers enormt sød resten af tiden.

Men. Jeg har det sgu sådan lidt la-la med hans udmelding. På den ene side er jeg sikker på, den er oprigtig. På den anden side tror jeg også bare, han er en mand, der ikke er i skidegod kontakt med sine egne følelser, og brugte det lidt som forklaring for at stalle processen, fordi han ikke rigtigt ved, om han gider noget seriøst. Og jeg sidder stadig lidt med følelsen af, at han tager mig for givet og ikke rigtigt fatter, at jeg ikke står skrevet i sten. Så nu har jeg besluttet at lade ham tage kontakten og så forholde mig passiv. Det er virkeligt ikke nemt, men jeg er bare nødt til at se, hvor meget han kommer på banen, hvis jeg gør det lidt mere udfordrende for ham. Det er fandme ikke edt at tænke på, at det muligvis fører til, at vi glider ud i sandet, men omvendt er det bedre for mig at finde ud af det nu end senere :mellow:
1
Lys
Indlæg: 1995
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 268
Likede indlæg: 3605

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 30. nov 2016, 18:40

Culpøs skrev:Jeg er forvirret!

Jeg har været forelsket i én af mine bedste veninder i to-tre år. Jeg har drømt om hende, tænkt på hende utallige gange, forestillet og håbet mig og hende sammen. Men i går forsvandt "alle" mine følelser bare for hende. Det er vildt mærkeligt, især fordi indtil lige præcis i går var hun bare "the one and only". Hun har aldrig gjort mig noget og er det flinkeste menneske på jorden. Jeg har altidførhen kunne snakke om hende i flere timer og rose hende til skyerne.

Jeg siger til mig selv, at hun stadig er den fantastiske person. Men forskellen er bare, at euforien er helt væk. Det er bare som om, hun er en fremmed person, som man giver et kompliment af høflighed.

Havde bare lige brug for at lufte med nogle tanker (frustrationer)...


Hvad skete der i går? Og hvorfor er det frustrerende? Umiddelbart tænker jeg, at det må være rart at slippe af med flere års uforløst forelskelse (jeg forstår dig sådan at dine følelser ikke var gengældt).
2
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2713
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 653
Likede indlæg: 8725

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 30. nov 2016, 19:31

Jeg skal høre jer om noget.

Min ven og jeg har aftalt ikke at snakke sammen min. 14 dage, for vi har brug for space og at mærke os selv. Hvordan det er ikke at have kontakt versus at have.

Jeg kan simpelthen bare ikke lade være med at tjekke PÅ Facebook/messenger, hvornår han sidst var online. Og fordi han har et ret fast skema ved jeg, at han ikke skal noget onsdage - men han har ikke været online siden han fik fri.
Måske er han bare sammen med sin søster eller en ven, men min mavefornemmelse siger mig, at han er sammen med en pige. Jeg kender ham for godt. :(

Jeg tror, jeg vil blokere ham indtil de 14 dage er gået, for jeg torturerer mig selv ved hele tiden at tjekke. Skulle jeg først fjerne en blokering, ville jeg huske på at lade være.

Hvis han nu finder på at skrive inden og opdager min blokering, tænker jeg han ikke vil tro noget ilde om det. Eller hvis jeg glemmer at fjerne den. For han ved jo, vi har en aftale og han har mit tlf nummer.

Skal nok bare have lidt opbakning her, at det er det rigtige at gøre...
1
Brugeravatar
canoodle
Indlæg: 580
Tilmeldt: 11. aug 2015, 09:50
Kort karma: 354
Likede indlæg: 2069

Re: Singletråden

Indlægaf canoodle » 30. nov 2016, 20:02

Zombie skrev:Jeg skal høre jer om noget.

Min ven og jeg har aftalt ikke at snakke sammen min. 14 dage, for vi har brug for space og at mærke os selv. Hvordan det er ikke at have kontakt versus at have.

Jeg kan simpelthen bare ikke lade være med at tjekke PÅ Facebook/messenger, hvornår han sidst var online. Og fordi han har et ret fast skema ved jeg, at han ikke skal noget onsdage - men han har ikke været online siden han fik fri.
Måske er han bare sammen med sin søster eller en ven, men min mavefornemmelse siger mig, at han er sammen med en pige. Jeg kender ham for godt. :(

Jeg tror, jeg vil blokere ham indtil de 14 dage er gået, for jeg torturerer mig selv ved hele tiden at tjekke. Skulle jeg først fjerne en blokering, ville jeg huske på at lade være.

Hvis han nu finder på at skrive inden og opdager min blokering, tænker jeg han ikke vil tro noget ilde om det. Eller hvis jeg glemmer at fjerne den. For han ved jo, vi har en aftale og han har mit tlf nummer.

Skal nok bare have lidt opbakning her, at det er det rigtige at gøre...



Jeg ville blokere ham. Du skal sætte dine behov øverst :kys:
2
All Adventurous women do
Brugeravatar
canoodle
Indlæg: 580
Tilmeldt: 11. aug 2015, 09:50
Kort karma: 354
Likede indlæg: 2069

Re: Singletråden

Indlægaf canoodle » 30. nov 2016, 20:32

Nå, og jeg ville selvfølgelig ikke fiinde mig i at blive gjort mere needy og træls end jeg er, så det redegjorde jeg lige for og ønskede ham held og lykke med det hele og sagde tak for denne gang. Jeg er ski en stædig, påtrængede type nogle gange :D
8
All Adventurous women do
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 3900
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1153
Likede indlæg: 8926

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 30. nov 2016, 20:33

Culpøs skrev:
Der skete ingenting i går. Jeg finder det frustrerende fordi, jeg ingen forklaring har, hvorfor følelserne er forsvundet.

Jeg har ingen anelse om det er gengældt, jeg har aldrig udtrykket det, flirtet eller noget tredje. Jeg er god til at skjule mine følelser - så hun aner det ikke.


Hvordan ved du, de er forsvundet, når det kun er én dag siden? Nogle gange ændrer følelser sig jo også bare eller kan føles borte i en periode. Det virker meget definitivt?
0

Tilbage til "Forhold og sex"