Singletråden

[Buller]

Jeg ser det ikke som at viske tænker i den retning. Hvis jeg var hende, ville jeg føle, det var underligt, at han sprang til hver gang hun var ked af det, syg eller lignende. Det mener jeg også, viske har skrevet?

Altså, er jeg syg (hvilket jeg virkelig sjældent er), så kontakter jeg ikke en eks. Men jeg har selvfølgelig heller ikke børn med nogen. Bah... ved det ikke

Det kan da også sige en masse godt om ham at han ikke bare skærer folk ud at sit liv fordi han ikke får fisse der længere.

Desuden, så har de børn sammen, ikke barn. Dvs de har flere års historie, det smider han åbenbart ikke bare ud, og det er da dejligt at høre at nogen ikke kun dyrker omgang med folk de knalder. Han kan godt finde ud af at hjælpe sine børns mor, selv om de ikke er sammen længere. Det er da dejligt for børnene og dermed et fint tegn om hans personlighed.

Viske derimod har hvad, et par ugers historie med ham. Så jeg tror ikke hun skal forvente at have det store at skulle have sagt mht. at dømme ham forkert og forvente at han ændrer sit liv for så kort en relation.

Men måske skulle man prøve at se på hvorfor viske mener at han er forkert på den og hun har ret. Og hvad hun gerne vil opnå ved at have ret....

[Lys]

Måske er det bare mig, der er lidt sart her fra morgenstunden, men synes godt nok tonen bliver lidt skarp/hånlig her i de sidste par indlæg. Det er der vel ingen grund til for at få et budskab frem?

[Planten]

Måske er det bare mig, der er lidt sart her fra morgenstunden, men synes godt nok tonen bliver lidt skarp/hånlig her i de sidste par indlæg. Det er der vel ingen grund til for at få et budskab frem?

I så fald er jeg også sart. Jeg troede denne tråd var til for at vi singler havde et frirum, når nu der er ca. 17 parforholdstråde. Det er så fint at folk i forhold også kommer med deres mening og syn på ting, men at "vores" følelser skal nedvurderes, synes jeg er irriterende. I hvert fald holder jeg mig selv tilbage for at skrive noget herinde af den grund.

[Planten]

Jeg ser det ikke som at viske tænker i den retning. Hvis jeg var hende, ville jeg føle, det var underligt, at han sprang til hver gang hun var ked af det, syg eller lignende. Det mener jeg også, viske har skrevet?

Altså, er jeg syg (hvilket jeg virkelig sjældent er), så kontakter jeg ikke en eks. Men jeg har selvfølgelig heller ikke børn med nogen. Bah... ved det ikke

Det kan da også sige en masse godt om ham at han ikke bare skærer folk ud at sit liv fordi han ikke får fisse der længere.

Desuden, så har de børn sammen, ikke barn. Dvs de har flere års historie, det smider han åbenbart ikke bare ud, og det er da dejligt at høre at nogen ikke kun dyrker omgang med folk de knalder. Han kan godt finde ud af at hjælpe sine børns mor, selv om de ikke er sammen længere. Det er da dejligt for børnene og dermed et fint tegn om hans personlighed.

Viske derimod har hvad, et par ugers historie med ham. Så jeg tror ikke hun skal forvente at have det store at skulle have sagt mht. at dømme ham forkert og forvente at han ændrer sit liv for så kort en relation.

Men måske skulle man prøve at se på hvorfor viske mener at han er forkert på den og hun har ret. Og hvad hun gerne vil opnå ved at have ret....

Jeg synes ikke det virker som om, det er et spørgsmål ret eller forkert. Det handler om følelser, og så er der intet rigtigt eller forkert.

[Freya]

Jeg ville ikke kunne opstarte et forhold med en mand, der sprang til hver gang eks'en havde en lille problematik. Og halsbetændelse er en lille problematik og kræver i min optik ikke pasning og overnatning. Havde han købt lidt ind til hende og ellers taget børnene hjem til sig selv, så ville jeg ikke stille spørgsmålstegn, men det andet ville være for meget for mig og får det virke til, at de ikke er langt nok i deres skilsmisseproces til at starte noget nyt op.
Er jeg så dårlig, at jeg ikke kan være noget for min datter, så bliver hun enten passet hos min mor, eller hendes far må have hende en ekstra dag. Hun ville ikke få noget ud af at se mig ligge ikke og kunne noget - tværtimod ville det gøre hende ked af det og unødigt bekymret.

[Freya]

Arrgghhhh... I har edderdylme haft travlt med at pointere at han SKAL ændre sig og forstå, han er skilt. Og da jeg bød ind med, det sådan set ikke behøver ar være sådan, blev jeg bedt om at holde mig væk og lade være at trække mine særheder ned over hovedet på andre.

I synes, han handler forkert og skal ændre sig.

For min skyld behøver han ikke ændre sig - ingen mand behøver at ændre sig for min skyld. Jeg gad bare ikke date lige den her mand pga. det arrangement han har med eks'en

[No1]

Jeg har selv datet en mand med to børn og en kompliceret eks. Det var ikke altid nemt, og der er bare nogle piller, man må sluge i den forbindelse. Man må nogle gange strække sig og bide i sig, at det er guld værd med et godt samarbejde om børnene. At de kan være venskabelige og med overskud overfor hinanden. Eksen og ham. Prøv at huske på, at det nok mere handler om omsorg overfor børnenes mor og ikke hans tidligere kone. Jeg ville heller ikke synes at en overnatning ville være rar. Jeg ved ikke, hvordan man skal være rummelig der. Viske har jo ret til at føle som hun gør. Jeg tror bare, at man må acceptere, at når der er tale om tidligere forhold, hvor der er børn, så er der andre spilleregler. Jeg tvivler på, at han ville have gjort de samme ting, hvis de ikke havde haft børn. Så havde de nok ikke haft kontakt. Man skal bestemt ikke finde sig i alt, fordi de er ekser ig her børn, men jeg tror, viske, at du skal forberede dig på, at der nok er en lang række ting, hvor børnenes behov for samarbejdende forældre kommer først.

[Freya]

Arrgghhhh... I har edderdylme haft travlt med at pointere at han SKAL ændre sig og forstå, han er skilt. Og da jeg bød ind med, det sådan set ikke behøver ar være sådan, blev jeg bedt om at holde mig væk og lade være at trække mine særheder ned over hovedet på andre.

I synes, han handler forkert og skal ændre sig.

For min skyld behøver han ikke ændre sig - ingen mand behøver at ændre sig for min skyld. Jeg gad bare ikke date lige den her mand pga. det arrangement han har med eks'en

Hvilket jo er helt fair. Der er i tidens løb masser af kvinder, der har bedt mænd om at fjerne sig fra første hold børn

Det hverken kan eller skal man blande sig i. Er selv gået fra en kæreste, fordi han bl.a. ikke ville have eks'en og jeg deltog i børnehavens arrangementer sammen.

[Planten]

Jeg ser det ikke som at viske tænker i den retning. Hvis jeg var hende, ville jeg føle, det var underligt, at han sprang til hver gang hun var ked af det, syg eller lignende. Det mener jeg også, viske har skrevet?

Altså, er jeg syg (hvilket jeg virkelig sjældent er), så kontakter jeg ikke en eks. Men jeg har selvfølgelig heller ikke børn med nogen. Bah... ved det ikke

Det kan da også sige en masse godt om ham at han ikke bare skærer folk ud at sit liv fordi han ikke får fisse der længere.

Desuden, så har de børn sammen, ikke barn. Dvs de har flere års historie, det smider han åbenbart ikke bare ud, og det er da dejligt at høre at nogen ikke kun dyrker omgang med folk de knalder. Han kan godt finde ud af at hjælpe sine børns mor, selv om de ikke er sammen længere. Det er da dejligt for børnene og dermed et fint tegn om hans personlighed.

Viske derimod har hvad, et par ugers historie med ham. Så jeg tror ikke hun skal forvente at have det store at skulle have sagt mht. at dømme ham forkert og forvente at han ændrer sit liv for så kort en relation.

Men måske skulle man prøve at se på hvorfor viske mener at han er forkert på den og hun har ret. Og hvad hun gerne vil opnå ved at have ret....

Jeg synes ikke det virker som om, det er et spørgsmål ret eller forkert. Det handler om følelser, og så er der intet rigtigt eller forkert.

Arrgghhhh... I har edderdylme haft travlt med at pointere at han SKAL ændre sig og forstå, han er skilt. Og da jeg bød ind med, det sådan set ikke behøver ar være sådan, blev jeg bedt om at holde mig væk og lade være at trække mine særheder ned over hovedet på andre.

I synes, han handler forkert og skal ændre sig.

Det har lige præcis JEG aldrig skrevet noget om. Jeg nægter altså at tage ansvar for andres meninger og handlinger.

[Lys]

Hvem hulen er “I” i denne sammenhæng?

Hvis den ene part i en relation ikke kan leve med den anden parts handlemåde, så er der vel flere muligheder for at nå til enighed, herunder at den “handlende” part ændrer sig/handlemåde i en grad, så den anden kan leve med det. Alternativt må man finde en måde at leve med det på eller gå sin vej. Objektivt set er det ene vel ikke bedre eller dårligere end det andet, hvis parterne er enige?

[Viskelæder]

Vil gerne lige høre jeres tanker igen om ekskone-situationen.

I dag skriver han, at han er hjemme ved hende for at hjælpe med børnene, fordi hun er syg, og han skal køre dem i skole i morgen (det er hendes uge). Jeg går ud fra, det er hans åndssvage måde at skrive, at han sover hos hende, på? Jeg spørger så om det, og så skriver han: "ja, hun er syg, så jeg er nødt til at sove her."

Det er han da ikke? de er skilt?
Er det bare mig?
ARGHHHH

Nu tager jeg lige emnet op igen Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvori præcis dit problem med deres arrangement ligger. Er du jaloux? Gør det dig bekymret over, om de kunne finde på at finde sammen igen? Eller er det en normativ afvisning af selve situationen, a la Det Gør Man Da Ikke? For hvis så, tænker jeg, at dine tanker om hvad man gør og ikke gør, altså en normativ tankekonstruktion om hvordan to mennesker, der ikke længere er gift, forholder sig til hinanden, skaber problemerne for dig. Forhindrer dig i at forholde dig til en virkelighed, som måske ligger meget langt fra dine egne normer, uden at denne virkelighed rummer nogle af de ting, du knytter til det. Fx "Der må ligge noget i det", eller "Hun Er En Svag Person, Som Ikke Anerkender, At De Ikke Er Sammen Mere" (<- den tankerække støder mig på hendes vegne; jeg synes den er nedladende, streng og tarvelig)

Hvis dommen "Det gør man da ikke" dukker op, blokerer den måske for, at du mere smidigt kan forholde dig til, at det faktisk er noget de gør, men uden at det rummer noget som helst, der er en direkte trussel mod dit forhold til ham. Eller hvor man kan sige, at truslen opstår, fordi du får de tanker og de gør deres virkelighed uforenelig med din.

Prøv måske at spørge dig selv, hvordan du ville have det, hvis du gav slip på de tanker. Hvis du i stedet tænkte, "Nåja, det kan man da måske godt, uden at det betyder, at der er noget eller mere i det?"

Jeg har læst alt hvad du har skrevet om emnet, men det strækker sig jo over en del indlæg og jeg har læst maaaange ind imellem, så jeg husker nok ikke alt helt præcist. Men det første jeg tænkte, da jeg læste dit indlæg, var: Der findes ikke en regelbog hvori der står Skilte Folk Overnatter Ikke Hos Hinanden. Reglerne er ikke hugget i sten. Jeg kan sagtens forholde mig til, at det ville være meget nemmere for dig, hvis der ikke var en ekskone i horisonten, men det at der er det, behøver ikke være et problem overhovedet. For mig ville de afgørende faktorer centrere sig om følgende:
Har han tid til mig? (eller aflyser han aftaler pga noget, knyttet til hende; eller skal han alt muligt med hende, som tager tid fra at vi kan mødes, også uden for hans uger med børnene - i dén dur)
Er han nærværende, når vi er sammen? (eller sniger hun sig ind og kræver hans opmærksomhed OG giver han hende den?)
Er han nærværende og opsøgende når vi ikke er sammen?
Hvis jeg lod som om hun ikke var der, ville den adfærd, han viste overfor mig, så være uadskillelig fra den han viser mig nu [med hende i billedet]?" bemærk: overfor dig. Det han siger og gør i forhold til dig, ikke hvad han gør derudover.

Er det dine tanker om det, der skaber problemerne, eller er det fordi han ikke virker interesseret nok i dig?

Tak for et godt svar, der får mig til at tænke. Jeg tror, det er "det gør man da ikke", hvis jeg skal være ærlig. Ikke sådan, at "det gør ingen skilte folk da", men at "hvorfor gør han det?", fordi det ikke hænger sammen med, hvad han ellers siger og gør overfor mig. Du har ret i, at så lægger jeg et eller andet normativt værdisæt ned over ham og hende, som jeg ikke kan tillade mig - men det "værdisæt" har jeg lige i denne situation pga. de ting, som ham og jeg har talt om.
Som grundlæggende er, at han skal 100% være der i fht. børnene, og han skal 100% samarbejde og have en god relation til sine børns mor og samarbejde med hende i fht. hendes rolle som børnenes mor. Men at der ikke er noget mellem dem længere i fht. dem som kærester. Og det er det sidste punkt, som skurer i mine ører, for nu er det sådan 4. gang, at han kommer rendende hjem til hende, fordi hun er ked af det eller syg. Hvis hun er ked af det over noget med deres samarbejde i fht. børnene, der ikke fungerer - fint. Hvis hun er syg og har brug for hjælp til børnene - fint. Så kan han putte dem, lave mad til dem, hente og bringe dem osv.. Han kan tage dem med hjem til sig selv. Der er intet, der gør, at "han er nødt til at sove der", som han skrev.
Derfor signalerer det overfor mig, at der er noget "vi er hinandens personer"-element over det. Hun ringer til ham, når hun er ked af det, syg, ensom, og så kommer han springende og svarer så ikke mig i flere timer.
Det er sådan et mønster med, at vi hyggeskriver, og han er derhjemme, og så pludselig svarer han ikke i flere timer, og så er det, fordi hun har kontaktet ham, og han er hjemme hos hende.

Han er utrolig dejlig og fantastisk og viser, han vil mig. Han virker ikke interesseret i hende på den måde, men som at han holder utrolig meget af hende (som kun er positivt), og at der er noget guilt trip i fht. børnene, som gør, at han gør ALT for hende. Det er jo i og for sig nogle fine kvaliteter, men jeg vil have en mand, som sætter lidt grænser i fht. andre kvinder. Jeg vil ikke have en, som allerede har en kvinde, der opfylder "kæreste-rollen".

Der er ikke noget galt eller forkert i hans handlinger. De passer bare ikke på det, jeg gerne vil have lige nu

[Viskelæder]

Jeg ser det ikke som at viske tænker i den retning. Hvis jeg var hende, ville jeg føle, det var underligt, at han sprang til hver gang hun var ked af det, syg eller lignende. Det mener jeg også, viske har skrevet?

Altså, er jeg syg (hvilket jeg virkelig sjældent er), så kontakter jeg ikke en eks. Men jeg har selvfølgelig heller ikke børn med nogen. Bah... ved det ikke

Det kan da også sige en masse godt om ham at han ikke bare skærer folk ud at sit liv fordi han ikke får fisse der længere.

Desuden, så har de børn sammen, ikke barn. Dvs de har flere års historie, det smider han åbenbart ikke bare ud, og det er da dejligt at høre at nogen ikke kun dyrker omgang med folk de knalder. Han kan godt finde ud af at hjælpe sine børns mor, selv om de ikke er sammen længere. Det er da dejligt for børnene og dermed et fint tegn om hans personlighed.

Viske derimod har hvad, et par ugers historie med ham. Så jeg tror ikke hun skal forvente at have det store at skulle have sagt mht. at dømme ham forkert og forvente at han ændrer sit liv for så kort en relation.

Men måske skulle man prøve at se på hvorfor viske mener at han er forkert på den og hun har ret. Og hvad hun gerne vil opnå ved at have ret....

Jeg synes, det er et nedladende indlæg, du kommer med. Jeg ved ikke, om du føler dig ramt på et eller andet i eget forhold, siden du reagerer sådan?

Det handler ikke om at have ret eller ikke ret, og jeg stiller mig ikke op på en piedestal og forventer, han gør noget for mig. Vi har kendt hinanden i 2 måneder, og vi er ved at bygge noget op. Jeg er fuldt ud klar over, at jeg ikke er hans kæreste endnu, men vi er meget tætte og taler om alt og intet og de her ting hele tiden. Lad være med at prøve at få mig til at fremstå som en eller anden diva, der vil meget mere end ham. Det er mig, der er den af os to, der holder tilbage, og ham, der ville være klar til at kalde os kærester lige nu. Men hvor jeg synes, der er lang vej, fordi alle de her ting skal afklares lidt mere.

Ret og uret er noget mærkeligt noget at bringe ind i det. I opstartsfasen af et forhold lærer man hinanden at kende og mærker efter, hvad man kan leve med, indgå kompromis med og ikke leve med, og det er det, jeg drøfter med folk herinde og gerne vil have input på.

[Viskelæder]

Arrgghhhh... I har edderdylme haft travlt med at pointere at han SKAL ændre sig og forstå, han er skilt. Og da jeg bød ind med, det sådan set ikke behøver ar være sådan, blev jeg bedt om at holde mig væk og lade være at trække mine særheder ned over hovedet på andre.

I synes, han handler forkert og skal ændre sig.

For min skyld behøver han ikke ændre sig - ingen mand behøver at ændre sig for min skyld. Jeg gad bare ikke date lige den her mand pga. det arrangement han har med eks'en

Hvilket jo er helt fair. Der er i tidens løb masser af kvinder, der har bedt mænd om at fjerne sig fra første hold børn

Antyder du, at jeg falder indenfor den kategori?

[LadyFox]

Jeg ser det ikke som at viske tænker i den retning. Hvis jeg var hende, ville jeg føle, det var underligt, at han sprang til hver gang hun var ked af det, syg eller lignende. Det mener jeg også, viske har skrevet?

Altså, er jeg syg (hvilket jeg virkelig sjældent er), så kontakter jeg ikke en eks. Men jeg har selvfølgelig heller ikke børn med nogen. Bah... ved det ikke

Det kan da også sige en masse godt om ham at han ikke bare skærer folk ud at sit liv fordi han ikke får fisse der længere.

Desuden, så har de børn sammen, ikke barn. Dvs de har flere års historie, det smider han åbenbart ikke bare ud, og det er da dejligt at høre at nogen ikke kun dyrker omgang med folk de knalder. Han kan godt finde ud af at hjælpe sine børns mor, selv om de ikke er sammen længere. Det er da dejligt for børnene og dermed et fint tegn om hans personlighed.

Viske derimod har hvad, et par ugers historie med ham. Så jeg tror ikke hun skal forvente at have det store at skulle have sagt mht. at dømme ham forkert og forvente at han ændrer sit liv for så kort en relation.

Men måske skulle man prøve at se på hvorfor viske mener at han er forkert på den og hun har ret. Og hvad hun gerne vil opnå ved at have ret....

Jeg synes ikke det virker som om, det er et spørgsmål ret eller forkert. Det handler om følelser, og så er der intet rigtigt eller forkert.

Arrgghhhh... I har edderdylme haft travlt med at pointere at han SKAL ændre sig og forstå, han er skilt. Og da jeg bød ind med, det sådan set ikke behøver ar være sådan, blev jeg bedt om at holde mig væk og lade være at trække mine særheder ned over hovedet på andre.

I synes, han handler forkert og skal ændre sig.

Jeg synes ikke at du skal holde dig væk. Men jeg synes godt du kan være ret fordømmende overfor folk der ikke lige synes din model lyder helt fantastisk. At folk så har alverdens halv-dårlige motiver, at de ikke respektere at sådan er det når det et børn, at de nærmest ødelægger tingene for børnene.
Forstå mig ret, det er da meget fint at I lever sådan, at det fungere for både børn, forælder og nye kærester hos jer. Men mindre kan jo altså også godt gøre det, uden at det er synd for de indblandede.
Selvom det fungere hos jer, er det trods alt de færreste der har lyst til deres kæreste bor med eksen, men det er jo også de færreste der har lyst til at bo sammen med deres eks, for så havde der da været mange flere der boede sammen i stedet for besværet med at flytte fra hinanden.

Jeg opfatter det i hvert fald som om at du er meget kritisk overfor andre hvis din måde at leve på overhovedet ikke tiltaler dem, særligt hvis de ikke selv har børn. Fordi det er ligesom om at hvis man et den barnløse så man ikke bede om hensyn.

[IrmaPigen]

Jeg har selv datet en mand med to børn og en kompliceret eks. Det var ikke altid nemt, og der er bare nogle piller, man må sluge i den forbindelse. Man må nogle gange strække sig og bide i sig, at det er guld værd med et godt samarbejde om børnene. At de kan være venskabelige og med overskud overfor hinanden. Eksen og ham. Prøv at huske på, at det nok mere handler om omsorg overfor børnenes mor og ikke hans tidligere kone. Jeg ville heller ikke synes at en overnatning ville være rar. Jeg ved ikke, hvordan man skal være rummelig der. Viske har jo ret til at føle som hun gør. Jeg tror bare, at man må acceptere, at når der er tale om tidligere forhold, hvor der er børn, så er der andre spilleregler. Jeg tvivler på, at han ville have gjort de samme ting, hvis de ikke havde haft børn. Så havde de nok ikke haft kontakt. Man skal bestemt ikke finde sig i alt, fordi de er ekser ig her børn, men jeg tror, viske, at du skal forberede dig på, at der nok er en lang række ting, hvor børnenes behov for samarbejdende forældre kommer først.

Man behøver da ikke sove sammen fordi man har børn sammen.

Med mindre det er meget alvorlig sygdom eller f.eks så høj feber at man ikke kan stå op, så ville der være en årsag til det.

Men er hun vitterlig så syg, så ville det da ærligt talt være bedst for både børn og hende, at han tog børnene hos sig selv og helt frigjorde hende for besværet.