Krølle skrev:Viskelæder skrev:Jeg hader, når mine veninder får børn, fordi det fylder alt, og jeg så skal lade som om jeg er interesseret i babyrelaterede ting
Jeg elsker det, fordi alle mine veninder med børn tilsyneladende kollektivt besluttede, at man ikke skal pligtinteressere sig for ungerne og i øvrigt ikke orker at tale om blemærker og mavekneb. På den måde er der ingen forventninger, og så tager jeg pludselig mig selv i at spørge til de ellers pligtagtige emner.
Det fede ved at have veninder uden børn er sgu da at man kan være sammen med dem uden at behøve at tale om børn
Jeg har den skønneste veninde som ingen børn har. Og det er vildt fedt at være sammen med hende
Hun har absolut ingen meninger om børn på det der forældre praktiske niveau. For "det ved jeg jo ikke en skid om". Hvilket er pisse fedt. Så slipper man for at skulle forholde sig til måde man nu gør det på også er den rigtige i forhold til hvad hun gør.
Hun er dog rigtig glad for børn og er vild med min datter. Som elsker at være sammen med hende. Fordi hun har et fantastisk tag på børn. Så hvis hun er på besøg hos os så må jeg pænt vente til de lige har fået snakket af, tjekket den seneste udvidelse af legetøjssortimentet osv