Singletråden

[Krølle]

Overvejer også lejlighed i byen-byen + sommerkolonihave på Amager. Det virker umiddelbart som bedste bud pt.

[Undtagelsen]

Overvejer også lejlighed i byen-byen + sommerkolonihave på Amager. Det virker umiddelbart som bedste bud pt.

Sådan en kolonihave med mulighed for at bo der i sommerhalvåret - årh, det gad jeg godt!

[Krølle]

Overvejer også lejlighed i byen-byen + sommerkolonihave på Amager. Det virker umiddelbart som bedste bud pt.

Sådan en kolonihave med mulighed for at bo der i sommerhalvåret - årh, det gad jeg godt!

Jeg ville elske det, hvis jeg havde mulighed for lejlighed + billig sommerkolonihave. Det ville være den perfekte kombi for mig

[KitKat]

Jeg er så træt i disse dage

Eksen og jeg er stadig gode venner, og ser nu begge to mere målrettet fremad end tilbage. Vi har været i Ikea sammen, og fundet diverse ting til hver vores hjem, og det virker som om han begynder at glæde sig til at indrette sit eget nu.

På papiret kan det simpelthen ikke være bedre, men jeg kan godt mærke at jeg giver meget af mig selv for husfreden og for "det gode brud", og det begynder så småt at tære på min energi. Der er kun 14 dage endnu, jeg har selv valgt min situation og jeg vælger også selv, aktivt, hver dag, at lægge mig i selen for at gøre det her så ordentligt som muligt.

Men nøj hvor jeg også glæder mig til at tage hul på marts måned, hvor jeg kan begynde at trække vejret frit igen, og gå i gang med at indrette mit hjem på ny

[Ally]

Under eftermiddagens træning med personlig træner fortæller jeg, at ønsker en særlig øvelse til vores EMOM for overkroppen, da jeg har brug for, at komme af med "aggressioner" over Tinder-gutten, der har droppet mig. PT'eren aer mig på armen og nævner, at gutten slet ikke har ret til at lære mig at kende, når han sådan vælger at afvise mig. På et tidspunkt under træningen får jeg en "følelsesmæssig hjerneblødning" over afvisningen og begynder næsten at tude

[FrøkenM]

Sød samarbejdspartner har inviteret mig til påskefrokost i april. Den dag skal jeg til møde og kommer minimum fire timer for sent da mødet er i KBH og påskefrokosten skal foregå 10 minutter fra min lejlighed. Jeg havde egentlig tænkt at melde pas selvom det ville være så ærgerligt

Hans respons til det var da bare "Jamen ikke noget problem. Vi sørger for at der er mad til dig og at du bliver hentet så snart du er i Aalborg. Dig vil jeg sgu helst ikke undvære"

At det så går ud over min date med en DmD koncert, er bare ærgerligt, for jeg skal åbenbart til påskefrokost selvom jeg vil være alt for sent på den

[FrøkenM]

Sød samarbejdspartner har inviteret mig til påskefrokost i april. Den dag skal jeg til møde og kommer minimum fire timer for sent da mødet er i KBH og påskefrokosten skal foregå 10 minutter fra min lejlighed. Jeg havde egentlig tænkt at melde pas selvom det ville være så ærgerligt

Hans respons til det var da bare "Jamen ikke noget problem. Vi sørger for at der er mad til dig og at du bliver hentet så snart du er i Aalborg. Dig vil jeg sgu helst ikke undvære"

At det så går ud over min date med en DmD koncert, er bare ærgerligt, for jeg skal åbenbart til påskefrokost selvom jeg vil være alt for sent på den

Det kan du heller ikke sige nej til

Nej. Jeg overvejede det. Skrev til ham at jeg ikke mente det var rimeligt at komme +4 timer for sent og så gik der cirka tre minutter inden han ringede og så... Ja ham kan jeg altså ikke sige nej til. Det er en af de ting, jeg ikke er ret god til

[Jydepigen]

Jeg skriver med denne mand, som bor 3 km fra mig. Han er 2 år yngre, har et barn og jeg synes han er ret spændende. Jeg har lagt mærke til ham på en fælles netværksside, men Tinder blev ligesom startskuddet til kontakt

Igår kontaktede jeg ham efter 2 dages stilhed. Jeg ville egentlig bare fornemme om han stadig var på. Han skrev kort, jeg lagde den ned, han tog den op igen
Snakken faldt så på at vise interesse. Han synes jeg er enorm svært at læse og snakker ofte udenom, når der forsøges at flirte eller snak om at ses/ses igen.

Jeg havde egentlig reflekterer over det i weekenden, hvorfor jeg ikke bare skrev. Jeg tror faktisk lidt jeg har mistet den der tro på, at det lykkes en dag. Altså det er det samme igen og igen - man skriver, mødes et par gange, og så opløses det, enten af dem eller mig selv.

Jeg orker det næsten ikke. Den følelse plejer at komme efter seancen er overstået, men nu er den allerede begyndt at snige sig ind, før jeg har mødt gutten. Jeg oooooorker ikke at skulle kende et menneske, lade dem kende mig, bruge tanker, følelser og energi på det, til sikkert ingen verdens nytte!
Jeg ved jeg i bund og grund bare lukker af, for at passe på mig selv. Men det ender man jo op ret single af

Kender I det?!? Og hvordan får man det vendt til en positiv tilgang?

(Er fra mobil, undskylder diverse stavefejl)

Kan fuldstændig følge dig
Har lukket fuldstændig af for dating. Orker ikke at skulle lære en ny mand at kende, blive vurderet, have en følelsesmæssig rutchetur, skulle leve op til en masse forventninger. Så er det nemmere at lukke af. Men som du siger, kommer prinsen på den hvide hest ikke ligefrem til dig ved at lukke sig selv inde. Så ku være rart med en anden positiv tilgang og oplevelse af dating.

Rammer de 30 år her om to dage - så følelsen af stadig at være single og alene rammer lige ekstra hårdt!

[Daine]

Jeg sidder og ser på mulige boliger, når vi ikke længere skal bo her. Freaking hell - jeg er i syv sind ift om det skal være med have eller en lejlighed på Frb/indre brokvarterer/Islands Brygge.

På den ene side er jeg bange for at blive en tiger i bur i en lejlighed (alt imens jeg hyler over at kattene bor med have hos eksen). Omvendt er der liv og muligheder omkring mig - og ingen risiko for at blive en helt sær ponydame-i-hus-uden-kontakt-til-mennesker

Ydrk, det er svært.

Er nogle af de der mini huse eller helårs kolonihaver i Sydhavnen en mulighed?

Ja - jeg har både kig på Amager (det er velkendt) og vestpå. Det er dog mest det med at være væk fra byen-byen som single. Jeg kommer næppe til at sige det højt andre steder, men jeg er bange for at blive ensom og sær

Hvad er der nu galt med at være ensom og sær? Det er da The Shit! ... ikke?



Eller ...






Nej

[ManicNinja]

Jeg skriver med denne mand, som bor 3 km fra mig. Han er 2 år yngre, har et barn og jeg synes han er ret spændende. Jeg har lagt mærke til ham på en fælles netværksside, men Tinder blev ligesom startskuddet til kontakt

Igår kontaktede jeg ham efter 2 dages stilhed. Jeg ville egentlig bare fornemme om han stadig var på. Han skrev kort, jeg lagde den ned, han tog den op igen
Snakken faldt så på at vise interesse. Han synes jeg er enorm svært at læse og snakker ofte udenom, når der forsøges at flirte eller snak om at ses/ses igen.

Jeg havde egentlig reflekterer over det i weekenden, hvorfor jeg ikke bare skrev. Jeg tror faktisk lidt jeg har mistet den der tro på, at det lykkes en dag. Altså det er det samme igen og igen - man skriver, mødes et par gange, og så opløses det, enten af dem eller mig selv.

Jeg orker det næsten ikke. Den følelse plejer at komme efter seancen er overstået, men nu er den allerede begyndt at snige sig ind, før jeg har mødt gutten. Jeg oooooorker ikke at skulle kende et menneske, lade dem kende mig, bruge tanker, følelser og energi på det, til sikkert ingen verdens nytte!
Jeg ved jeg i bund og grund bare lukker af, for at passe på mig selv. Men det ender man jo op ret single af

Kender I det?!? Og hvordan får man det vendt til en positiv tilgang?

(Er fra mobil, undskylder diverse stavefejl)

Kan fuldstændig følge dig
Har lukket fuldstændig af for dating. Orker ikke at skulle lære en ny mand at kende, blive vurderet, have en følelsesmæssig rutchetur, skulle leve op til en masse forventninger. Så er det nemmere at lukke af. Men som du siger, kommer prinsen på den hvide hest ikke ligefrem til dig ved at lukke sig selv inde. Så ku være rart med en anden positiv tilgang og oplevelse af dating.

Rammer de 30 år her om to dage - så følelsen af stadig at være single og alene rammer lige ekstra hårdt!

Rolig nu - jeg er 40.
Men okay - jeg har så heller aldrig drømt om børn, så for mig er det ikke så slemt som for en hel del andre, tror jeg ...

[Thestral]

Nå men selv om ham den spændende der stak hovedet i busken stadig spøger lidt har jeg sagt jatak til en kaffedate på fredag med endnu en Tindergut fra min egen by. Han virker ikke rigtig som en type for mig men jeg kommer jo ikke videre ved bare at sidde hjemme vel

[klumphen]

Jeg overvejer at give 475 euro til en udenlandsk kvinde, så hun kan bruge dem på upraktisk fodtøj... En eller anden giv mig venligst en verbal lussing!

[Stitch]

Jeg overvejer at give 475 euro til en udenlandsk kvinde, så hun kan bruge dem på upraktisk fodtøj... En eller anden giv mig venligst en verbal lussing!

Hvis du gerne vil give den slags til en dansk kvinde i stedet, siger du bare til

[Animi]

Jeg drømte i nat om min ekskæreste. At jeg så ham og konfronterede ham med alt det han gjorde i mod mig. At jeg så ham i øjnene og sagde "Hvordan har du det med, at du fuldkommen knækkede mig?"

Selvom jeg føler at jeg er 100% over ham, kan jeg efter sådanne drømme ikke lade være med at tænke på, om jeg ubevidst føler at jeg mangler at tage den konfrontation i virkeligheden. At jeg aldrig rigtig fik 'closure.'

Og det er irriterende, for der er ikke noget jeg kan gøre ved det nu.

Hvor er det egentlig også vildt, at det næsten er to år siden vi gik fra hinanden.

[klumphen]

Jeg overvejer at give 475 euro til en udenlandsk kvinde, så hun kan bruge dem på upraktisk fodtøj... En eller anden giv mig venligst en verbal lussing!

Stop dig selv!!

Jeg overvejer at give 475 euro til en udenlandsk kvinde, så hun kan bruge dem på upraktisk fodtøj... En eller anden giv mig venligst en verbal lussing!

Verbal lussing afsendt

Tak! Det er godt med noget moralsk støtte