Singletråden
- LadyFox
- Indlæg: 19643
- Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
- Kort karma: 2446
- Geografisk sted: Kbh
- Likede indlæg: 46284
Re: Singletråden
Jeg er virkelig bange for at få en kæreste på et tidspunkt, ikke at det er aktuelt eller noget, det er bare tanker.
De sidste par år af mit sidste forhold var jeg virkelig endt med at blive en person (i forholdet, ikke ellers) som jeg ikke kunne lide. Jeg var endt med at blive hende den sure, der altid skulle brokke sig, skælde ud og også på mange måder temmelig kontrollerende og den der type der altid troede at han ville træde forkert lige i næste sekund, og nærmest bare ventede på det. Det var meget sjældent jeg var den der cool, glade og sjove kæreste. Selvfølgelig er der alt mulig forhistorie til hvordan det var endt der, og jeg forstår godt hvorfor jeg var endt med at blive "hende den sure" - hvilket min eks også godt forstår. Men det skulle jo aldrig være nået der til, en af os skulle jo være gået inden det var nået så vidt. Uanset hvor stor en klaphat min eks var i relationen, og det VAR han helt bestemt, så var jeg ikke særlig sød, og det har kostet så meget energi og dårligdom for os begge. Og ja. Vi endte begge med at være kørt fuldstændigt ned af det.
Men.. Problemet er at det stod på så længe at jeg er begyndt at se det menneske, som den kæreste jeg er, som jeg ikke ønsker at være, for jeg kan ikke lide hende. Og jeg frygter virkelig at.. Ja, at hun vil følge mig, fordi det er hende jeg efterhånden identificere mig med når jeg tænker på mig selv i et forhold.
Det er ikke fordi jeg altid har været sådan, jeg har altid været en der godt kunne skændes, og jeg har altid godt kunne blive gal, og komme ud med det - og haft temperament. Men aldrig sådan at det på nogen måde har overskygget alle de der andre ret cool sider jeg har. Jeg har ellers altid først og fremmest været den gode, rummelige, lidt spøjse kæreste. Den kæreste kan jeg bare knap nok huske, og det skræmmer mig.
De sidste par år af mit sidste forhold var jeg virkelig endt med at blive en person (i forholdet, ikke ellers) som jeg ikke kunne lide. Jeg var endt med at blive hende den sure, der altid skulle brokke sig, skælde ud og også på mange måder temmelig kontrollerende og den der type der altid troede at han ville træde forkert lige i næste sekund, og nærmest bare ventede på det. Det var meget sjældent jeg var den der cool, glade og sjove kæreste. Selvfølgelig er der alt mulig forhistorie til hvordan det var endt der, og jeg forstår godt hvorfor jeg var endt med at blive "hende den sure" - hvilket min eks også godt forstår. Men det skulle jo aldrig være nået der til, en af os skulle jo være gået inden det var nået så vidt. Uanset hvor stor en klaphat min eks var i relationen, og det VAR han helt bestemt, så var jeg ikke særlig sød, og det har kostet så meget energi og dårligdom for os begge. Og ja. Vi endte begge med at være kørt fuldstændigt ned af det.
Men.. Problemet er at det stod på så længe at jeg er begyndt at se det menneske, som den kæreste jeg er, som jeg ikke ønsker at være, for jeg kan ikke lide hende. Og jeg frygter virkelig at.. Ja, at hun vil følge mig, fordi det er hende jeg efterhånden identificere mig med når jeg tænker på mig selv i et forhold.
Det er ikke fordi jeg altid har været sådan, jeg har altid været en der godt kunne skændes, og jeg har altid godt kunne blive gal, og komme ud med det - og haft temperament. Men aldrig sådan at det på nogen måde har overskygget alle de der andre ret cool sider jeg har. Jeg har ellers altid først og fremmest været den gode, rummelige, lidt spøjse kæreste. Den kæreste kan jeg bare knap nok huske, og det skræmmer mig.
2
...
Re: Singletråden
^
Det der kan jeg relatere til - og så alligevel vel ikke. Den jeg var ift min eks, vil jeg aldrig være igen. Heldigvis er jeg også sikker på, at det faktisk ikke er sådan jeg er, men det har godtnok taget år at få distanceret mig selv fra det og for alvor anerkende, at jeg faktisk er det stik modsatte af alt det nederen manager-agtige, jeg endte med i de sidste år. Hvis jeg altså får lov og ikke bliver presset max på både praktik og følelser i alt, alt for lang tid.
Det der kan jeg relatere til - og så alligevel vel ikke. Den jeg var ift min eks, vil jeg aldrig være igen. Heldigvis er jeg også sikker på, at det faktisk ikke er sådan jeg er, men det har godtnok taget år at få distanceret mig selv fra det og for alvor anerkende, at jeg faktisk er det stik modsatte af alt det nederen manager-agtige, jeg endte med i de sidste år. Hvis jeg altså får lov og ikke bliver presset max på både praktik og følelser i alt, alt for lang tid.
1
Re: Singletråden
Ally skrev:Oh well... Når Aalborgenseren ikke ser ud til at ville mig, er det godt, at der er andre, der vil Jeg besøgte et tidligere Tinder-match i går. Det var rart
Ally jeg beundrer din tilgang. At du formår at hygge dig med dem du vil, indtil den rette kommer forbi. Det må være lækkert at fungere på den måde.
5
- LadyFox
- Indlæg: 19643
- Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
- Kort karma: 2446
- Geografisk sted: Kbh
- Likede indlæg: 46284
Re: Singletråden
Krølle skrev:^
Det der kan jeg relatere til - og så alligevel vel ikke. Den jeg var ift min eks, vil jeg aldrig være igen. Heldigvis er jeg også sikker på, at det faktisk ikke er sådan jeg er, men det har godtnok taget år at få distanceret mig selv fra det og for alvor anerkende, at jeg faktisk er det stik modsatte af alt det nederen manager-agtige, jeg endte med i de sidste år. Hvis jeg altså får lov og ikke bliver presset max på både praktik og følelser i alt, alt for lang tid.
Mit problem er at før jeg forvandlede mig til hende der ville jeg jo heller ikke være hende, og jeg havde faktisk aldrig forestillet mig at jeg nogensinde kunne blive så helt igennem skrækkelig. For sådan et par har jeg altid sagt at jeg i hvert fald aldrig nogensinde skulle være halvdelen af.
Men det kunne jeg så godt, og jeg hadede jo også det menneske jeg var blevet til, mens jeg var det menneske, jeg kunne bare ikke stoppe.
Men rationelt, hvis vi fjerner angsten for både at være det menneske, og angsten for følelser generelt, så ved jeg jo godt af andre erfaringer, at det er jo ikke sådan jeg er hvis jeg føler mig tryg, respekteret, værdsat og får lov til at slappe af i relationen. Men det er sgu ikke så let at fortælle mig selvbillede.
0
...
- uptowngirl
- Indlæg: 125
- Tilmeldt: 5. feb 2017, 21:12
- Kort karma: 21
- Likede indlæg: 178
Re: Singletråden
LadyFox skrev:Krølle skrev:^
Det der kan jeg relatere til - og så alligevel vel ikke. Den jeg var ift min eks, vil jeg aldrig være igen. Heldigvis er jeg også sikker på, at det faktisk ikke er sådan jeg er, men det har godtnok taget år at få distanceret mig selv fra det og for alvor anerkende, at jeg faktisk er det stik modsatte af alt det nederen manager-agtige, jeg endte med i de sidste år. Hvis jeg altså får lov og ikke bliver presset max på både praktik og følelser i alt, alt for lang tid.
Mit problem er at før jeg forvandlede mig til hende der ville jeg jo heller ikke være hende, og jeg havde faktisk aldrig forestillet mig at jeg nogensinde kunne blive så helt igennem skrækkelig. For sådan et par har jeg altid sagt at jeg i hvert fald aldrig nogensinde skulle være halvdelen af.
Men det kunne jeg så godt, og jeg hadede jo også det menneske jeg var blevet til, mens jeg var det menneske, jeg kunne bare ikke stoppe.
Men rationelt, hvis vi fjerner angsten for både at være det menneske, og angsten for følelser generelt, så ved jeg jo godt af andre erfaringer, at det er jo ikke sådan jeg er hvis jeg føler mig tryg, respekteret, værdsat og får lov til at slappe af i relationen. Men det er sgu ikke så let at fortælle mig selvbillede.
Hvis det kan hjælpe, så var jeg også den type i et af mine tidligere forhold. Altid på nakken af min eks, sur og tvær. Han gjorde mig opmærksom på, hvor ubehageligt det var, at jeg nærmest stod på spring for at bebrejde ham hans fejl og jeg har formået at ændre det. Så jeg er ikke den sure kæreste længere, hverken i det forhold eller mit seneste Selvfølgelig kan man altid blive sur over et eller andet, men ikke på den der ubehagelige "jeg er din mor og skal minde dig om alting/tage styringen" hele tiden måde
1
Re: Singletråden
Så fik jeg taget min Tinder mødom med en hurtig lille Tinder date. Faktisk ganske hyggeligt hvor vi bare mødtes i byen til et par drinks.
Synes hun var en interessant person og snakken gik godt. Men på grund af afstand er det nok reelt håbløst. Altså hun er oprindelig her fra byen og har et sommerhus her. Men bor i dag i Århus og er professor på uni der. Så hendes job findes ikke her.
Men der er måske potentiale for noget venskab når hun er her i byen...
Synes hun var en interessant person og snakken gik godt. Men på grund af afstand er det nok reelt håbløst. Altså hun er oprindelig her fra byen og har et sommerhus her. Men bor i dag i Århus og er professor på uni der. Så hendes job findes ikke her.
Men der er måske potentiale for noget venskab når hun er her i byen...
6
Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!
- LadyFox
- Indlæg: 19643
- Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
- Kort karma: 2446
- Geografisk sted: Kbh
- Likede indlæg: 46284
Re: Singletråden
uptowngirl skrev:LadyFox skrev:Krølle skrev:^
Det der kan jeg relatere til - og så alligevel vel ikke. Den jeg var ift min eks, vil jeg aldrig være igen. Heldigvis er jeg også sikker på, at det faktisk ikke er sådan jeg er, men det har godtnok taget år at få distanceret mig selv fra det og for alvor anerkende, at jeg faktisk er det stik modsatte af alt det nederen manager-agtige, jeg endte med i de sidste år. Hvis jeg altså får lov og ikke bliver presset max på både praktik og følelser i alt, alt for lang tid.
Mit problem er at før jeg forvandlede mig til hende der ville jeg jo heller ikke være hende, og jeg havde faktisk aldrig forestillet mig at jeg nogensinde kunne blive så helt igennem skrækkelig. For sådan et par har jeg altid sagt at jeg i hvert fald aldrig nogensinde skulle være halvdelen af.
Men det kunne jeg så godt, og jeg hadede jo også det menneske jeg var blevet til, mens jeg var det menneske, jeg kunne bare ikke stoppe.
Men rationelt, hvis vi fjerner angsten for både at være det menneske, og angsten for følelser generelt, så ved jeg jo godt af andre erfaringer, at det er jo ikke sådan jeg er hvis jeg føler mig tryg, respekteret, værdsat og får lov til at slappe af i relationen. Men det er sgu ikke så let at fortælle mig selvbillede.
Hvis det kan hjælpe, så var jeg også den type i et af mine tidligere forhold. Altid på nakken af min eks, sur og tvær. Han gjorde mig opmærksom på, hvor ubehageligt det var, at jeg nærmest stod på spring for at bebrejde ham hans fejl og jeg har formået at ændre det. Så jeg er ikke den sure kæreste længere, hverken i det forhold eller mit seneste Selvfølgelig kan man altid blive sur over et eller andet, men ikke på den der ubehagelige "jeg er din mor og skal minde dig om alting/tage styringen" hele tiden måde
Hvor er det dejligt at du fik vendt det, og det holder ved
Hvis jeg sådan ser helt rationelt på det så tror jeg heller ikke helt oprigtigt at jeg ender der igen, i mit næste forhold, i hvert fald ikke i starten og jeg tror og håber at jeg har lært at gå før det når så vidt.
Dels er jeg fuldstændig klar over hvorfor jeg endte der hvor jeg gjorde, og det er bestemt ikke små ting vi kæmpede med, og de ting jeg blev sur over var ting, det på ingen måde var urimeligt at blive sur over - det urimelige (for os begge to) var mest at hænge ved i en situation hvor jeg var så presset hele tiden, velvidende om at det aldrig ville blive godt.
Så langt ud håber jeg virkelig aldrig jeg vil tillade mig selv at et forhold kommer igen. Nu har jeg prøvet det, og det var simpelthen så ensomt og ulykkeligt, og overhovedet ikke det værd.
Jeg synes bare det er ubehageligt, og skræmmende at jeg kan finde på at tillade mig selv at blive det menneske. Og det ved jeg ikke helt hvordan jeg skal deale med, for jeg tror jeg bliver nødt til at arbejde med det, også selvom jeg måske ikke tager det med videre, når mit næste forhold forhåbentlig ikke bliver SÅ svært. Det nytter jo ikke noget at rende rundt og se mig selv som et menneske jeg ikke kan lide.
0
...
Re: Singletråden
Jeg er ved at få sådan en "She's not that into"-vibe fra min flirt eller hvad man skal kalde hende. Hun kan være på og viser interesse i perioder, fx ved at skrive lange, engagerede og søde beskeder. Men det virker meget på hendes præmisser når hun har tid og lyst. Vi har ikke haft muligheden for at ses så meget pga. hendes travlhed med søn, arbejde og nu er hun på miniferie. Det er jo fint nok og fint at vi har forskelligt kommunikationsbehov, men det irriterer mig alligevel lidt at hun fx gled af på at svare på en spontan invitation en anden dag. Hun svarede først da det var for sent at hun ikke havde kunnet. Følte mig lidt holdt for nar at hun ikke bare skrev det med det samme frem for at lade mig hænge og selv lade mig finde ud af det. Derudover har jeg også ønsket hende en god miniferie, men det har hun slet ikke svaret på, selvom beskeden er læst og hun har været online flere gange siden. Ja, kan ikek undgå at kigge efter.
Jeg er med på at når man er på ferie så er man på ferie, men når hun alligevel er online relativt ofte, så irriterer det mig at hun ikke sender en lille hilsen. Og når der kan gå noget tid før vi overhovedet kan ses pga. hendes travlhed så undrer det mig at hun i det mindste ikke selv er interesseret i at holde "linien varm" ved at skrive sammen, endsige hør til hvordan det går med mig.
Jeg er med på at når man er på ferie så er man på ferie, men når hun alligevel er online relativt ofte, så irriterer det mig at hun ikke sender en lille hilsen. Og når der kan gå noget tid før vi overhovedet kan ses pga. hendes travlhed så undrer det mig at hun i det mindste ikke selv er interesseret i at holde "linien varm" ved at skrive sammen, endsige hør til hvordan det går med mig.
0
Re: Singletråden
Mit ungdoms-crush bliver gift i dag. Det er lidt svært, for nu får jeg ham jo helt sikkert aldrig. ... men. Ok. Tillykke alligevel Harry
11
Re: Singletråden
Jeg ser det engelske bryllup, da jeg er lidt skidtmas. Jeg er antiroyalist og et kirkebryllup siger mig intet. Men når jeg ser kærligheden og deres blikke til hinanden, så bliver jeg helt rørt. Det ligner slet ikke mig, så måske er der en del af en, der savner et eller andet. Gad vide hvad det er
Andre der ser det?
Andre der ser det?
1
Re: Singletråden
Jeg ser det også. Det er lidt selvpineri, men jeg er en sucker for royale begivenheder (selvom jeg egentlig principielt burde være republikaner, haha) og flotte kjoler og den slags. Men det stikker også lidt i maven og hjertet at se på så fin forelskelse, når jeg ikke føler mig overbevist om, at jeg nogensinde kommer til at opleve noget lignende (forelskelsen - ikke brylluppet )
2
Re: Singletråden
Muspel skrev:Mit ungdoms-crush bliver gift i dag. Det er lidt svært, for nu får jeg ham jo helt sikkert aldrig. ... men. Ok. Tillykke alligevel Harry
Ja han var ret lækker, en overgang. Han satte lidt skub i et crush for rødhårede fyre.
Lige nu tænker jeg mest, at han godt lige kunne have drible forbi en frisør i dagens anledning. Men jeg tror lidt han forsøger at skjule hans begyndende måne
1
Re: Singletråden
malou_43 skrev:Jeg ser det engelske bryllup, da jeg er lidt skidtmas. Jeg er antiroyalist og et kirkebryllup siger mig intet. Men når jeg ser kærligheden og deres blikke til hinanden, så bliver jeg helt rørt. Det ligner slet ikke mig, så måske er der en del af en, der savner et eller andet. Gad vide hvad det er
Andre der ser det?
Jeg ser det også naturligvis
1
Re: Singletråden
IrmaPigen skrev:Muspel skrev:Mit ungdoms-crush bliver gift i dag. Det er lidt svært, for nu får jeg ham jo helt sikkert aldrig. ... men. Ok. Tillykke alligevel Harry
Ja han var ret lækker, en overgang. Han satte lidt skub i et crush for rødhårede fyre.
Lige nu tænker jeg mest, at han godt lige kunne have drible forbi en frisør i dagens anledning. Men jeg tror lidt han forsøger at skjule hans begyndende måne
Ja. Hans hår er lidt uplejet til anledningen. Var det mig, han havde valgt, havde jeg lige hjulpet ham lidt der
1
Re: Singletråden
Lys skrev:Jeg ser det også. Det er lidt selvpineri, men jeg er en sucker for royale begivenheder (selvom jeg egentlig principielt burde være republikaner, haha) og flotte kjoler og den slags. Men det stikker også lidt i maven og hjertet at se på så fin forelskelse, når jeg ikke føler mig overbevist om, at jeg nogensinde kommer til at opleve noget lignende (forelskelsen - ikke brylluppet )
Jeg tænkte også "fuck sådan kommer en mand aldrig til at kigge på mig" - men så kigger jeg lige på min hund med logrende hale, det hjælper lidt med den slags kærlighed
4