Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
RavenClaw
Indlæg: 5400
Tilmeldt: 15. maj 2016, 17:27
Kort karma: 658
Geografisk sted: Fyyyn
Likede indlæg: 13927

Re: Singletråden

Indlægaf RavenClaw » 24. okt 2018, 08:58

Spjaerten skrev:
RavenClaw skrev:Hold kæft, hvor er jeg knust lige nu. Min mave slår knuder, jeg sidder nærmest og tuder hver tiende minut, og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg havde virkelig fornemmelsen af, at jeg havde mødt en mand, som for en gang skyld var reel over for mig, og derfor lod jeg også mig selv blive sårbar over for ham.

Lige nu og det meste af natten har jeg ikke tænkt på andet, end om det kunne have været anderledes. Da han kom hjem fra ferie, var han i en hel uge rigtig meget på, og det gik rigtig godt. Vi formåede at have rigtig meget kontakt på trods af forskellige arbejdstider mv. Så kom weekenden efter, han kom hjem, hvor han spurgte mig, om jeg ville med ud til et arrangement, bare os to. Jeg havde det virkelig dårligt den dag og måtte desværre takke nej af samme årsag, så vi endte med at være lidt alene om aftenen i stedet, hvor han også hentydede til, at han havde fortalt sin kammerat om mig, som han endte med at tage med i stedet. De efterfølgende to uger havde jeg dog så lidt overskud til noget andet, end bare at stå op, gå på arbejde, og gå hjem i seng igen, så jeg har ikke holdt kontakten til ham i de to uger. Ligeledes har jeg heller ikke hørt et pip fra ham. Jeg spørger så igen nu her i mandags, om han vil ses igen, og han siger faktisk ja til det. I går morges vågner jeg så til beskeden om, at han ses med en anden, som befinder sig på hans feriedestination, og han gerne vil noget mere med hende - og spørger faktisk, om jeg stadig har lyst til at ses alligevel. Og jeg er helt WTF?!. Jeg aner ikke, hvad der er sket, og det er, som om den melding kommer lige ud af det blå uden nogle former for advarselslamper. Jeg føler bare virkelig, at det kunne have været anderledes, hvis jeg havde givet ham opmærksomhed i de to uger, og det gør sindssygt ondt i maven at tænke på.

Jeg er gået med til at ses igen, mest af alt, fordi jeg gerne vil se manden i øjnene og spørge ham, om han uden at pakke det ind i vat vil fortælle mig, hvad der er sket. For jeg vil egentlig gerne vide det. Jeg vil gerne vide, om skæbnen bare ville, at han rendte ind i en fantastisk kvinde på sin ferie, eller om det er andet, der har gjort, at han har valgt hende frem for mig. Men er det en god idé? Jeg ved snart ikke mere, hvad der er godt og skidt i det her.


Fandme også en mærkelig opførsel og kan godt forstå du gerne vil vide hvad fanden der er sket.

Det lyder virkelig mærkeligt.
Men det må jo være en konstatering af han tænkte hun “gider” mig ikke så jeg kigger bare videre. Altså forstået på den måde at manglende overskud fra din side ledte ham til det. Og det er på ingen måde ok.


Det er nemlig det. Vi havde heller ingen kontakt, mens han var på ferie. Det var på den anden side af jordkloden, og så er jeg af den overbevisning, at der ikke er nogen grund til at bombardere hinanden med beskeder, når man er sammen med andre for at slappe af.

Jeg vil jo mest af alt gerne vide, hvorfor der er kommet den her kovending fra ham. Jeg tænker jo selv, at hvis han har mødt hende på ferien, så har hun jo også været interessant i ugen efter, han er kommet hjem, hvor han har været meget på over for mig.
0
Have you ever been so annoying you caused the reinvention of an entire literary genre?
Brugeravatar
RavenClaw
Indlæg: 5400
Tilmeldt: 15. maj 2016, 17:27
Kort karma: 658
Geografisk sted: Fyyyn
Likede indlæg: 13927

Re: Singletråden

Indlægaf RavenClaw » 24. okt 2018, 09:10

Zombie skrev:Jeg tænker, at giver det en afslutning er det super fint. Men spørgsmålet er, hvad du tænker du får ud af det.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at du får de svar du mangler, blot ved at kigge på hans handlinger. Han har jo ikke været vild *nok* med dig, når der ikke skal mere til for at aflede ham.
Og jeg må også sige, at de 2 uger hvor du ikke holdt kontakten - det er jo ikke udelukkende dit ansvar. Han meldte sig også ud, og det er ret træls, for hvad kan man bruge en mand uden arme til. Her i analogien at han intet gjorde selv. Det virker bare ikke super investeret, selv hvis der ikke var en anden kvinde i spil.

Jeg synes, du har fortjent en person, hvor der skal mere til at vippe dig af pinden hos dem, fordi de rent faktisk sætter pris på dig. Hvor, at hvis du ikke har tråden i 2 uger, så tager de teten og skriver i det mindste - er den, som tager det på sig at holde relationen kørende.


Freya skrev:Altså det kan jo sagtens være, at han har tænkt, du ikke var interesseret og derfor har været åben for at møde andre. Det kan også sagtens være, at han havde været åben for andre, selv om du havde været lige så meget på som vanligt. Det kan du nok aldrig rigtig få svar på. Under alle omstændigheder, har du så lyst til at være med en mand, der strejfer videre, hvis han ikke lige får en masse opmærksomhed i 14 dage?

Var det mig, ville jeg ikke mødes med ham. Jeg kan reelt set ikke bruge at vide hvorfor en mand vælger en anden frem for mig. Resultatet bliver jo det samme. Jeg er såret og det skal ikke være os. I værste fald vil det bare prikke til en selvværd, der måske ikke i forvejen er på sit højeste. Så jeg have givet ham svaret, at jeg var overrasket og såret og derfor ikke ønskede at se ham igen.


Jeg svarer jer lige samlet.

Jeg kan jo godt se, hvad I siger, når jeg læser det, og jeg er enig med jer i, at jeg har ikke bare fortjent bedre end det, men også har brug for bedre end det.

En anden ting i alt det her er, at jeg ved, jeg kommer til at se ham igen på et mere professionelt plan, hvis man kan kalde det det. Han skal overtage min post i vores naboforening, og jeg skal have kørt ham i stilling til det. Dumt, I know. Og derfor vil jeg jo gerne være i stand til at kunne være i nærheden af ham, uden at skulle blive forfærdelig ked af det eller vred på ham.

Når jeg lægger alle frustrationerne væk for et øjeblik, så synes jeg, at han er et godt menneske, og han bekymrer sig egentlig også om mig - bare ikke på det plan åbenbart. For mig handler det lige nu om, at jeg skal have noget at bearbejde for at kunne komme videre og for at kunne opretholde en relation til ham, som kommer os begge til gode. Det kommer til at blive forbandet hårdt i starten, men det er noget, jeg rigtig gerne vil sigte efter. Inderst inde ønsker jeg jo, at han skal være glad og lykkelig, og hvis det ikke skal være med mig, så er det sådan, det er. Præcis ligesom, at jeg skal finde min lykke uden ham - eller genfinde om man vil.
7
Have you ever been so annoying you caused the reinvention of an entire literary genre?
Brugeravatar
Freya
Indlæg: 660
Tilmeldt: 11. maj 2016, 12:42
Kort karma: 78
Likede indlæg: 1664

Re: Singletråden

Indlægaf Freya » 24. okt 2018, 10:10

Nu har jeg skrevet til manden, at jeg fornemmer, interesseren ikke er så gensidig som jeg kunne have foretrukket. Har ikke hørt fra ham siden hans smiley-svar i søndags, og jeg gider ikke det her "spil", hvor det er mig, der igen giver komplimenter og skal efterspørge en aftale. Det har ikke noget med kønsroller at gøre, jeg viser gerne en mand uforbeholdent at jeg vil ham. Men omvendt skal han også vise mig det samme. Det andet gør ikke noget godt for mig og mit selvværd. Jeg har nydt vores fredag aftener og senest også lørdag morgener, hvor jeg føler mig sat 100% i fokus. Men når man så derefter intet hører før man selv spørger - hey skal vi ikke gøre det igen - så føles det bare mere ensomt, end hvis jeg slet ikke have haft mine fredage. Giver det mening?
Senest rettet af Freya 24. okt 2018, 11:12, rettet i alt 1 gang.
11
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: Singletråden

Indlægaf Madam Pomfrey » 24. okt 2018, 11:08

Freya skrev:så føles det bare mere ensomt, end hvis jeg slet ikke have haft mine fredag. Giver det mening?


Det giver rigtig meget mening!

Håber det falder positivt ud, at han forstår budskabet og dit behov, og i lander et godt sted med det hele. Du virkede så glad for at se ham!
0
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Precaseptica
Indlæg: 845
Tilmeldt: 27. aug 2015, 10:07
Kort karma: 210
Likede indlæg: 1874

Re: Singletråden

Indlægaf Precaseptica » 24. okt 2018, 13:25

Zombie skrev:
Precaseptica skrev:
Zombie skrev:
Hvalpertineren skrev:@ Madame Pomfrey

Jeg synes, at du har et KÆMPE ansvar for tingenes tilstand. Du er udmærket klar over, at din ekskæreste stadig er forelsket i dig og håber på at komme tilbage i varmen (Come on - det VED du) og alligevel lader du ham svæve i et ondt ingenmandsland, fordi DU synes, at I skal være venner og fordi det er meget hyggeligt med hans (desperate) omsorg.
Nu hanker du kraftedeme op i egne bukser og holder op med at være en semi-narrefisse, fordi du "stadig gerne vil have ham i dit liv". Gu' vil du da ej, du luner dig bare ved, at han er der hele tiden og er en sær form for back up for dig. Og som menneske der kan se tingene klart, har man altså også et ansvar for at passe på andre menneskers følelser - og ikke bare lade dem være og nedbrænde på egen hånd.
Jeg bebrejder ikke eks-kæresten en skid. Men jeg bebrejder DIG - kan du SÅ komme igang med at tone rent flag overfor den stakkels mand, i stedet for at holde ham hen og flyde hyggeligt hen på mænds bekræftigelse. Du er et voksent menneske - bevis det! Lad ham gå og stop dit eget egotrip.


Jeg kan godt se, at de gange hun på en pæn måde har sagt, det ikke kommer til at ske, er at holde ham hen. At det, at han spiller hendes ven, når han ikke er det for en skid, og forstiller sig for at være tættere på hende, er hendes ansvar. Hans bedrag, for så vidt, når han igen og igen påstår, at han respekterer hendes udmelding men stadig forsøger at smiske sig ind på hende.

Det er sgu da ham, der er en slimet lusker, der udnytter deres venskab. Men hvor er det bare fucking typisk 2018 at give kvinden skylden for, hvad en mand foretager sig, for at komme i bukserne på hende.


Ærligt talt så har det da intet med kønsspørgsmålet at gøre. Der er tale om to voksne mennesker, og hvis man ved, at den anden crusher lidt på én, så har man da selv langt bedre vilkår for at træffe en fællesbeslutning. Uagtet om man er mand eller kvinde.

Det ER da egoistisk at forsøge at holde liv i et venskab, hvor man udmærket godt ved, at det er mere for den anden part.


Hey, læs mit indlæg igen. Jeg hiver kun deres køn frem i forbindelse med, at Hvalpertineren var enormt bebrejdende på Madam Pomfrey over, hvordan denne her eks-ven opfører sig. Og dét ER typisk. "Friendzoning" er et begreb opfundet af mænd til at beskrive ufrivillige venskaber med kvinder, de gerne ville mere med, ikke? :) At lingoen senere har foldet sig ud og engang imellem bruges til/om kvinder også, er en senere udvikling.

Selvfølgelig har man et ansvar over for hinanden. Men som jeg forstår situationen, så er det for relativt nyligt, at Madam Pomfrey har indset, at denne her eks-ven er en slimet lusker, der gerne vil mere. Hun HAR jo så forsøgt at tage hånd om situationen, ved gentagende gange at sige "Hey makker, det kommer ikke til at ske", hvor han så svarer, at ja og jo, det ved han godt og "sådan var det heller ikke ment".

Nu ved jeg ikke med dig, men jeg behandler ikke almindeligvis mine venner som retards. Så der ville også gå noget tid for mig, før jeg indså min spildte indsats, og før den andens signaler blev SÅ kraftige, at jeg decideret måtte træffe en beslutning om venskabets beståen.
Det er jo ikke normalt, at den ene part sender en blinke-smiley og den anden så siger: "SÅ! NU kan vi ikke være venner mere, farveller!". :P Det er gerne på baggrund af et mønster, at man vælger at trække en streg i sandet, men før der er et mønster, skal der være en gentaget handling. Det er der så nu og Madam Pomfrey selv skriver, at hun er kommet henad samme tanker som os... nemlig at det ikke er holdbart.

Jeg mener, der er to mennesker i det her, som må tage ansvar for hver deres. Og jeg mener, det er helt ude i hampen at skose den ene part, når vedkommende faktisk har gjort det RET klart og tydeligt, hvad rammerne for relationen indebærer. Det er den anden part, der ikke respekterer det/hende - og efterlader hende med opgaven og byrden at deale med HANS shit. For det er HANS shit, HANS manglende evne til at deale med realiteterne, som der skal gøres noget ved her.

Her kunne jeg starte en rant om kvinder, der skal rydde op i mænds følelsesliv, men jeg vil nok bare afslutte ved at sige: Jeg synes ikke, man er træls, fordi man giver sin ven en chance. Når vennen så ikke formår at respektere én, så synes jeg ikke, det er ens skyld.


Overordnet set er vi meget enige. Selvfølgelig skal vi være varsomme på hvor de outdatede kønsroller får lov at spille ind så ansvaret for fællesemner påfalder kvinden. Omvendt skal vi så heller ikke bilde os ind, at vi kan indgå i relationer, og være 100% fri af alle hensyn til hvorvidt den anden part fungerer under de givne regler. Igen uagtet kønsfordelingen i problematikken.

Mit indlæg kom som følge af, at jeg læste det indlæg du svarede på helt anderledes. Det er kulørt sprog der anvendes, det må man sige. Jeg havde aldrig selv skrevet det således. Men jeg kan ikke sige med sikkerhed, at der er tale om en holdning, der kun ser dagens lys fordi mand-kvinde forholdet er som det er i den givne situation. Nu har jeg læst og genlæst vedkommendes indlæg, og det står ikke klart, at der er tale om andet end en appel til revision i taktikken fordi man da er to om at tage ansvar for en relation. At man selv melder klart ud er et super godt udgangspunkt, men hvis det ikke virker på længere sigt, at man har lavet en aftale, så er man igen to om så at finde ud af hvad der så skal til. Ellers har man kun teknisk set sit på det rene. Og igen - det har intet at gøre med kønssammensætningen.

Friendzoning kender jeg ikke etymologien på, men jeg går ud fra at udtrykket kan bruges kønsneutralt, for det sker da også for kvinder, at man ender som ven(inde) med én man forsøgte at score. Og det er da surt, når det sker. Men så finder man som regel en løsning. Den er dog nok aldrig at man får lov at hænge i håbet.

Men som du også kommer ind på så lader det til at Pomfrey får afviklet situationen på ordentlig vis.
0
Brugeravatar
Precaseptica
Indlæg: 845
Tilmeldt: 27. aug 2015, 10:07
Kort karma: 210
Likede indlæg: 1874

Re: Singletråden

Indlægaf Precaseptica » 24. okt 2018, 13:29

Freya skrev:Nu har jeg skrevet til manden, at jeg fornemmer, interesseren ikke er så gensidig som jeg kunne have foretrukket. Har ikke hørt fra ham siden hans smiley-svar i søndags, og jeg gider ikke det her "spil", hvor det er mig, der igen giver komplimenter og skal efterspørge en aftale. Det har ikke noget med kønsroller at gøre, jeg viser gerne en mand uforbeholdent at jeg vil ham. Men omvendt skal han også vise mig det samme. Det andet gør ikke noget godt for mig og mit selvværd. Jeg har nydt vores fredag aftener og senest også lørdag morgener, hvor jeg føler mig sat 100% i fokus. Men når man så derefter intet hører før man selv spørger - hey skal vi ikke gøre det igen - så føles det bare mere ensomt, end hvis jeg slet ikke have haft mine fredage. Giver det mening?


Det giver så meget mening! Det kan ende med at komme dig personligt meget til gode, at du har givet en klar udmelding om, at du trænger til et højere engagement. Det kan man kun respektere dig for. Intet voksent menneske ville se på en enkelt smiley som værende tilstrækkelig feedback på en oprigtig henvendelse.

Jeg sidder faktisk i en lignende sitaution, hvor alt bare spiller, når man ses, men hvor kontakten så efterlader en hel del at savne imellem møderne. Det er en smule opslidende, og det gør helt klart, at jeg både mister lidt af interessen men faktisk også har lyst til at slippe resten af interessen. Man skal nok lidt have samme temperament til at gå ind i noget nyt og virkelig nyde det.
2
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 2772
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 432
Likede indlæg: 3056

Re: Singletråden

Indlægaf Thestral » 24. okt 2018, 15:03

Nå det var ikke et rigtig kram jeg fik igår men et virtuelt et af slagsen. Det kan også varme. Tak for de grønne :lun:
3
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 6644
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 1182
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 9550

Re: Singletråden

Indlægaf FrøkenM » 24. okt 2018, 17:01

Jeg befinder mig i et følelsesmæssigt kaos pt. Som nogen måske husker, havde jeg i går tid til kontrol og forundersøgelse hos min kirurg. Operationsdatoerne var bekræftet, vi var enige og han var også på min side ift. det smertehelvede jeg har befundet mig i de sidste mange måneder. Alligevel vurderer han, at timingen ift. en operation ikke er rigtig! Jeg var WTF?! da han sagde det, men sandheden er at jeg - på trods af meget korte achillesener - stadig umiddelbart er for "rask" til at være kandidat til operation. Det ER selvfølgelig en god ting. Selvfølgelig burde jeg bare være helt oppe i skyerne. Det er jeg bare ikke. Det føles sært at vente på at blive dårligere og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det så skal være for at det bliver "slemt nok"

Min søde, forstående og dygtige læge forstod godt frustrationen. Han mente bare risikoen for at forlænge for meget og dermed gøre skade, var for stor pt. Ikke dermed sagt, at jeg ikke på sigt får brug for operationen, men lige nu er jeg bare en tand for god. På den ene side er det selvfølgelig dejligt, men omvendt; Jeg var klar, jeg var afklaret og det hele var timet virkelig godt.

Nu har jeg prøvet at få Botox i den værste sene og så må vi se. Muligvis kommer mere Botox på tale og muligvis også en serie af forskellige gipsninger. Men det har jeg bare forsøgt, uden held. Og uret tikker. Han er en ældre herre og han bliver ikke ved med at være "min" kirurg for evigt.
0
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
Freya
Indlæg: 660
Tilmeldt: 11. maj 2016, 12:42
Kort karma: 78
Likede indlæg: 1664

Re: Singletråden

Indlægaf Freya » 24. okt 2018, 18:19

Hvad ville du have foretrukket, spurgte manden så. At du var lige så interesseret som jeg er da, svarede jeg. Og det besvarer han så med beskeden “har du haft en dejlig dag”.
I give up.
2
Brugeravatar
Freya
Indlæg: 660
Tilmeldt: 11. maj 2016, 12:42
Kort karma: 78
Likede indlæg: 1664

Re: Singletråden

Indlægaf Freya » 24. okt 2018, 19:04

Marioneta skrev:
Freya skrev:Hvad ville du have foretrukket, spurgte manden så. At du var lige så interesseret som jeg er da, svarede jeg. Og det besvarer han så med beskeden “har du haft en dejlig dag”.
I give up.


Hmm, har han glemt at anerkende dit svar, men bare gået videre til at vise interesse. Hvis du sætter et "okay" ind, så kunne det måske give lidt mening: "okay, du vil gerne jeg viser mere interesse, så det gør jeg ved at spørge ind til din dag." Vil det give mening ifølge samtalen?


Tænk, det havde jeg slet ikke overvejet. Tog det som at han fuldstændig negligerede min besked, som han gjorde med den jeg sendte i søndags. Men det er da muligt at vi kommunikerer totalt forskelligt og at han slet ikke forstår, at jeg med interesse mener, han skal vise han vil mig og han forstår det helt sort/hvidt. Ved slet ikke hvad jeg skal svare.
Senest rettet af Freya 25. okt 2018, 17:22, rettet i alt 2 gange.
0
Muspel
Indlæg: 3878
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 768
Likede indlæg: 10745

Re: Singletråden

Indlægaf Muspel » 24. okt 2018, 20:39

Jeg har matchet med en på tinder, som jeg faktisk kendte som barn, hvor vi havde samme fritidsinteresse. Vi har ikke set hinanden i 15 år, men er rørende enige om, at vi skal mødes. Snakken går godt på skrift - og umiddelbart tegner det godt. Et eller andet sted føles det sjovt trygt. Men. Jeg kan bekymre mig om, om vi vil kunne gå fra ‘nej, det var da sjovt’ til evt forholdspotentiale...
3
Muspel
Indlæg: 3878
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 768
Likede indlæg: 10745

Re: Singletråden

Indlægaf Muspel » 24. okt 2018, 21:06

Muspel skrev:Jeg har matchet med en på tinder, som jeg faktisk kendte som barn, hvor vi havde samme fritidsinteresse. Vi har ikke set hinanden i 15 år, men er rørende enige om, at vi skal mødes. Snakken går godt på skrift - og umiddelbart tegner det godt. Et eller andet sted føles det sjovt trygt. Men. Jeg kan bekymre mig om, om vi vil kunne gå fra ‘nej, det var da sjovt’ til evt forholdspotentiale...


Nå. Men jeg snakker lige lidt med mig selv. Han drejede samtalen over på sådan noget forhold noget. Og det er tydeligt, at han ser en ret god mulighed for, at det kunne blive til noget. :blush2:
6
Brugeravatar
Ally
Indlæg: 4693
Tilmeldt: 2. sep 2015, 18:25
Kort karma: 892
Likede indlæg: 7687

Re: Singletråden

Indlægaf Ally » 25. okt 2018, 06:50

Jeg tæller timerne til kl. 17 i eftermiddag, for deromkring kommer Sød-Mand-Der-Bor-Langt-Væk nemlig hjem til mig :lun: Jeg glæder mig meget til at se ham. Det bliver dejligt at kysse og kramme ham - OG blive kysset og krammet tilbage :love:
2
What if I fall? Oh, but my darling, what if you fly?
Brugeravatar
Tricolette
Indlæg: 1674
Tilmeldt: 7. sep 2015, 09:58
Kort karma: 390
Geografisk sted: Himmerland
Likede indlæg: 3883

Re: Singletråden

Indlægaf Tricolette » 25. okt 2018, 07:45

Er gået i tankeboksen omkring den søde fynbo.

De gange, vi har set hinanden, har været rigtig gode, dejlig og hyggelige.
Kommunikationen mellem os er fin, også imellem at vi ser hinanden.
Han får mig til at smile, som få har gjort.

Men....

Vi har meget svært ved at finde tid til at ses. Tror bare vi begge har for travlt pt., og timingen generelt er lidt uheldig i øjeblikket.
Og så gør afstanden på 200 km det heller ikke nemmere at ses. :gruble:
0
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: Singletråden

Indlægaf Madam Pomfrey » 25. okt 2018, 08:59

FrøkenM skrev:Jeg befinder mig i et følelsesmæssigt kaos pt. Som nogen måske husker, havde jeg i går tid til kontrol og forundersøgelse hos min kirurg. Operationsdatoerne var bekræftet, vi var enige og han var også på min side ift. det smertehelvede jeg har befundet mig i de sidste mange måneder. Alligevel vurderer han, at timingen ift. en operation ikke er rigtig! Jeg var WTF?! da han sagde det, men sandheden er at jeg - på trods af meget korte achillesener - stadig umiddelbart er for "rask" til at være kandidat til operation. Det ER selvfølgelig en god ting. Selvfølgelig burde jeg bare være helt oppe i skyerne. Det er jeg bare ikke. Det føles sært at vente på at blive dårligere og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det så skal være for at det bliver "slemt nok"


Æv hvor er det altså skide ærgerligt...
Self. er det dejligt at du er "for god" til at blive opereret.
Men problemet med de for korte scener går jo på ingen måde i sig selv, og lige nu bliver der jo bare symptombehandlet, og noget evt. forebyggende er på tegnebrædtet.

Min logik siger bare at du jo p.t. er rimelig ramt af smerter, og smerter belaster rigtig meget ifht overskud og energi, det handler både om evnen til at du passer din praktik og dit studie, men også om livskvalitet generelt, overskud og kræfter til at leve.

Og jeg har fornemmelsen af du netop håber at operationen kan gøre en forskel, så du ikke er så plaget af smerter, at du forhåbentligt oplever at være mindre udfordret i din hverdag end du har været det sidste stykke tid.
Og så er sådan en operation, formoder jeg - da jeg aldrig har prøvet den slags, noget man går og sætter sig op til ren psykisk, det bruger man jo også nogle kræfter og noget energi på.
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."

Tilbage til "Forhold og sex"