Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46095

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 9. aug 2018, 08:46

Jeg ser fordele og ulemper både ved at være i et parforhold og ved at være single - Sådan at begge dele i lige stor grad. Det kan også være irriterende. Når jeg har en kæreste bruger jeg energi på at savne alle goderne ved at være alene, og jeg synes ulemperne ved at være sammen med at andet menneske er belastende på mange måder. Men omvendt har jeg også et behov for at være noget, for nogen, og jeg er elsker der er nogen og jeg ER ret symbiotisk. Og jeg vil gerne elske og elskes. Så når jeg er single mangler jeg også noget, som jeg gerne vil have.
Uanset hvad, så kan jeg vist ikke rigtig være tilfreds med min situation uanset hvad. Måske det er fordi jeg aldrig har været sammen med nogen hvor vi passer sammen som en fod i en støvle. Men, det menneske tror jeg så heller ikke findes.
2
...
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 9. aug 2018, 08:47

SurSødSovs skrev:
Viskelæder skrev:Jeg bliver aldrig skuffet, når aftaler bliver aflyst, fordi jeg ELSKER at være alene. Selv hvis det var noget, jeg virkelig havde glædet mig til, så er det lige så dejligt at være alene, ofte endda bedre.
Så kan jeg tage nattøj på, se serier, spise slik, gå ture, gå i bio med mig selv, tage på eventyr.

Jeg kan dog self. blive skuffet, hvis det er samme person, der aflyser mange gange i træk. Men ellers ikke. For det meste tænker jeg bare: yay!

Jeg er mærkelig, jeg ved det godt. Jeg kan bare slet ikke genkende den der følelse af at være ked af det, fordi man er single/alene.

Jeg håber ikke det er ufølsomt at skrive. Der er jo mange andre ting, der kan gøre mig ked af det.


Jeg har det lige sådan. Bortset fra sex. Jeg har en svag mistanke om, hvorfor jeg aldrig har været alene før.

Jeg VIL virkelig være mig selv. Og alligevel overvejer jeg, om jeg skulle starte noget op... Fordi sex. Men nej. Det skal jeg ikke. For inden for en uge, tror jeg, jeg har fundet verdens bedste kæreste :stoned: Jeg gad godt kunne holde sex og følelser adskilt.


Det forstår jeg godt :D
Det er der, hvor jeg også er mærkelig på et andet punkt, nemlig at jeg ikke har et behov for/lyst til sex og nærhed, hvis ikke det er rettet mod en specifik person, jeg har følelser for. Så det rykker heller ikke i mig. Jeg kunne sagtens bare blive en virkelig sær gammel single dame, der sjældent så andre mennesker :D

Men samtidig elsker jeg selvfølgelig at tale og grine med mine venner og få gode oplevelser. Det er bare, for mig, lige så godt at gøre de ting alene.
0
Brugeravatar
Ghattner
Indlæg: 2502
Tilmeldt: 17. aug 2017, 12:27
Kort karma: 146
Likede indlæg: 6677

Re: Singletråden

Indlægaf Ghattner » 9. aug 2018, 08:47

Viskelæder skrev:
Spjaerten skrev:
Ghattner skrev:
Viskelæder skrev:Jeg bliver aldrig skuffet, når aftaler bliver aflyst, fordi jeg ELSKER at være alene. Selv hvis det var noget, jeg virkelig havde glædet mig til, så er det lige så dejligt at være alene, ofte endda bedre.
Så kan jeg tage nattøj på, se serier, spise slik, gå ture, gå i bio med mig selv, tage på eventyr.

Jeg kan dog self. blive skuffet, hvis det er samme person, der aflyser mange gange i træk. Men ellers ikke. For det meste tænker jeg bare: yay!

Jeg er mærkelig, jeg ved det godt. Jeg kan bare slet ikke genkende den der følelse af at være ked af det, fordi man er single/alene.

Jeg håber ikke det er ufølsomt at skrive. Der er jo mange andre ting, der kan gøre mig ked af det.


Hvorfor overhovedet lave aftaler når du har det sådan?


Viske prøver vist bare at sige hun vender det om til noget positivt hvis folk aflyser. Hun vil naturligvis gerne se folk/lave det der er aftalt men blir ikke mavesur over planerne ændrer sig.


Netop. Jeg kan godt lide at se folk, men jeg kan lige så godt, endda lidt mere, lide at være alene. Så mere alenetid er kun dejligt, især hvis jeg er inde i en presset periode :)


Jeg forstår godt det med alene-tid. For mig handler det også om hvem der aflyser og om jeg er inde i en periode med mange aftaler. Jeg har få tætte venner, men masser af bekendtskaber jeg sagtens kunnelave aftaler med hvis jeg keder mig. Men ofte vælger jeg faktisk at være alene, fordi jeg ofte skal bruge mere energi på at skulle ses med folk jeg ikke er så tætte på. Men med de tætte venner, hvor jeg ved at det altid er kvalitetstid med, så er en aflysning altid lidt værre.
Hvis det giver mening.
2
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 9. aug 2018, 08:51

Ghattner skrev:
Jeg forstår godt det med alene-tid. For mig handler det også om hvem der aflyser og om jeg er inde i en periode med mange aftaler. Jeg har få tætte venner, men masser af bekendtskaber jeg sagtens kunnelave aftaler med hvis jeg keder mig. Men ofte vælger jeg faktisk at være alene, fordi jeg ofte skal bruge mere energi på at skulle ses med folk jeg ikke er så tætte på. Men med de tætte venner, hvor jeg ved at det altid er kvalitetstid med, så er en aflysning altid lidt værre.
Hvis det giver mening.


Selvfølgelig, det giver rigtig god mening. Det var ikke for at gøre det, du skriver, forkert, for det er det på ingen måde. Jeg skriver netop, at jeg er lidt mærkelig, fordi det nok er lidt en usædvanlig måde at have det på. Jeg kan sagtens forstå, hvad du mener.

Jeg havde en af mine bedste veninder på weekend for nyligt, og hun endte med at tage fra mig en dag tidligere, end hun skulle, og det blev jeg ked af. Men det var, fordi jeg følte, at hun "droppede" mig lidt, og det gik på mine følelser for vores venskab. Ikke fordi jeg skulle være alene i min egen lejlighed og stirre ind i væggen. Det følte jeg egentligt glæde og lettelse over. Ved ikke om det giver mening.
4
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 9. aug 2018, 08:51

SurSødSovs skrev:
Jeg skynder mig bare at møde fantastisk mand at blive vild med :stoned:


Haha. Er det bare sådan en magnet, du har?
0
Brugeravatar
Ghattner
Indlæg: 2502
Tilmeldt: 17. aug 2017, 12:27
Kort karma: 146
Likede indlæg: 6677

Re: Singletråden

Indlægaf Ghattner » 9. aug 2018, 08:57

Viskelæder skrev:
Jeg havde en af mine bedste veninder på weekend for nyligt, og hun endte med at tage fra mig en dag tidligere, end hun skulle, og det blev jeg ked af. Men det var, fordi jeg følte, at hun "droppede" mig lidt, og det gik på mine følelser for vores venskab. Ikke fordi jeg skulle være alene i min egen lejlighed og stirre ind i væggen. Det følte jeg egentligt glæde og lettelse over. Ved ikke om det giver mening.


Det giver god mening.
Jeg har fx også en ven der for nylig blev far så kan godt mærke vores byture er blevet kortere pga. ham. Teknisk set gør det mig ikke noget at han tager hjem "allerede" kl. 23, for der kan jeg også være træt (hvor vi før var ude til 2-3 stykker om natten). Men jeg kan godt se det lidt som et tegn på at det går i en retning om at byture ikke er hvad de har været.
1
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 9. aug 2018, 09:03

Ghattner skrev:
Viskelæder skrev:
Jeg havde en af mine bedste veninder på weekend for nyligt, og hun endte med at tage fra mig en dag tidligere, end hun skulle, og det blev jeg ked af. Men det var, fordi jeg følte, at hun "droppede" mig lidt, og det gik på mine følelser for vores venskab. Ikke fordi jeg skulle være alene i min egen lejlighed og stirre ind i væggen. Det følte jeg egentligt glæde og lettelse over. Ved ikke om det giver mening.


Det giver god mening.
Jeg har fx også en ven der for nylig blev far så kan godt mærke vores byture er blevet kortere pga. ham. Teknisk set gør det mig ikke noget at han tager hjem "allerede" kl. 23, for der kan jeg også være træt (hvor vi før var ude til 2-3 stykker om natten). Men jeg kan godt se det lidt som et tegn på at det går i en retning om at byture ikke er hvad de har været.


Ja, følelsen af, at venskabet ikke er, som det plejer, eller at man bliver nedprioriteret. Det forstår jeg godt.
1
Brugeravatar
Ally
Indlæg: 4693
Tilmeldt: 2. sep 2015, 18:25
Kort karma: 892
Likede indlæg: 7687

Re: Singletråden

Indlægaf Ally » 9. aug 2018, 09:07

Planten skrev:Altså, jeg ved ikke, om jeg vil anbefale det... Han der skrev, at jeg var ret smuk, skrev også, at han gerne ville møde mig. Da jeg så spurgte om afstanden var et problem, slettede han uden kommentar matchet. Det er der ikke meget fedt ved :D

Lige netop dét gider jeg ikke. Altså, at få slettet match uden videre. Men jeg har afgjort med mig selv, at jeg ikke vender tilbage til Tinder. Lige gyldigt hvor fristende, sjovt og bekræftende det end kan være.
1
What if I fall? Oh, but my darling, what if you fly?
Lys
Indlæg: 5808
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10458

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 9. aug 2018, 09:09

Ghattner skrev:Kender I det når man har en længe ventet aftale med en ven der må aflyse pga. barnet er sløjt og med en beklagelig undskyldning som "Jeg havde ellers glædet mig så meget!". Ja, det havde jeg i den grad også, men du kan i det mindste være sammen med din kone og børn, hvor jeg kan ende med at tage hjem og kigge ind i væggen fordi jeg ikke lige havde en plan B og var sat op på at komme ud. Ok, det lyder mere bittert end det er :-). Men det kan godt være lidt frusterende som single at være mere "afhængig" af sociale aftaler end ens venner i forhold, hvor en aflysning ikke gør lige så ondt, for de har altid kæresten/konen i baghånden. Selvfølgelig afhængigt at om de har et godt forhold.

Samme ven kan sige; "Ihhn, jeg misunder altså din frihed hvor du kan tage til alle de koncerter du har lyst til". Jeg kunne så svare tilbage "Ja, men du misunder vel ikke det at komme hjem til en tom lejlighed og ikke have nogen at dele oplevelsen med."


Jeg oplever også frustration over, at blive mødt med misundelse fra personer i parforhold. For ja; du kunne da sikkert godt tænke dig at kunne sove længe hver søndag eller at have frihed til bare at gå ud, når du lyster eller til at tage på din første Tinderdate. Men det stikker jo aldrig så dybt, at nogen af dem reelt har lyst til at bytte deres ægtefælle og børn ud med muligheden for at stene serier på sofaen en hel søndag uden afbrydelser.

Min egen misundelse på faste parforhold og familier stikker i hvert fald dybere, og jeg føler mig næsten gjort grin med, når nogen forsøger at “trøste” mig med den slags bemærkninger.
2
Brugeravatar
Ghattner
Indlæg: 2502
Tilmeldt: 17. aug 2017, 12:27
Kort karma: 146
Likede indlæg: 6677

Re: Singletråden

Indlægaf Ghattner » 9. aug 2018, 09:14

Lys skrev:
Ghattner skrev:Kender I det når man har en længe ventet aftale med en ven der må aflyse pga. barnet er sløjt og med en beklagelig undskyldning som "Jeg havde ellers glædet mig så meget!". Ja, det havde jeg i den grad også, men du kan i det mindste være sammen med din kone og børn, hvor jeg kan ende med at tage hjem og kigge ind i væggen fordi jeg ikke lige havde en plan B og var sat op på at komme ud. Ok, det lyder mere bittert end det er :-). Men det kan godt være lidt frusterende som single at være mere "afhængig" af sociale aftaler end ens venner i forhold, hvor en aflysning ikke gør lige så ondt, for de har altid kæresten/konen i baghånden. Selvfølgelig afhængigt at om de har et godt forhold.

Samme ven kan sige; "Ihhn, jeg misunder altså din frihed hvor du kan tage til alle de koncerter du har lyst til". Jeg kunne så svare tilbage "Ja, men du misunder vel ikke det at komme hjem til en tom lejlighed og ikke have nogen at dele oplevelsen med."


Jeg oplever også frustration over, at blive mødt med misundelse fra personer i parforhold. For ja; du kunne da sikkert godt tænke dig at kunne sove længe hver søndag eller at have frihed til bare at gå ud, når du lyster eller til at tage på din første Tinderdate. Men det stikker jo aldrig så dybt, at nogen af dem reelt har lyst til at bytte deres ægtefælle og børn ud med muligheden for at stene serier på sofaen en hel søndag uden afbrydelser.

Min egen misundelse på faste parforhold og familier stikker i hvert fald dybere, og jeg føler mig næsten gjort grin med, når nogen forsøger at “trøste” mig med den slags bemærkninger.


Ja, præcis. At jeg tager til mange koncerter og festivaler er da netop blot et privilegie jeg tager mig fordi jeg ikke har familie og prøver at få det bedste ud af mit singleliv. Ja, det er da fedt at tage til koncerter og kunne have tømmermænd næste dag, men det er jo næppe en glæde der er så dyb som at have en familie man elsker og vice versa.
3
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Singletråden

Indlægaf Krølle » 9. aug 2018, 09:29

Uh-uh-uuuuh! Jeg får ordnet gulve allerede i næste uge :love:

Jeg glæde mig helt vildt. Tror det bliver sindssygt flot, og mentalt betyder det så meget, at der SKER noget. Desuden kan jeg reelt flytte ting herop, når det er fikset - ville ikke være muligt at rykke en 180 cm dobbeltseng inden.
7
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46095

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 9. aug 2018, 09:31

Lys skrev:
Ghattner skrev:Kender I det når man har en længe ventet aftale med en ven der må aflyse pga. barnet er sløjt og med en beklagelig undskyldning som "Jeg havde ellers glædet mig så meget!". Ja, det havde jeg i den grad også, men du kan i det mindste være sammen med din kone og børn, hvor jeg kan ende med at tage hjem og kigge ind i væggen fordi jeg ikke lige havde en plan B og var sat op på at komme ud. Ok, det lyder mere bittert end det er :-). Men det kan godt være lidt frusterende som single at være mere "afhængig" af sociale aftaler end ens venner i forhold, hvor en aflysning ikke gør lige så ondt, for de har altid kæresten/konen i baghånden. Selvfølgelig afhængigt at om de har et godt forhold.

Samme ven kan sige; "Ihhn, jeg misunder altså din frihed hvor du kan tage til alle de koncerter du har lyst til". Jeg kunne så svare tilbage "Ja, men du misunder vel ikke det at komme hjem til en tom lejlighed og ikke have nogen at dele oplevelsen med."


Jeg oplever også frustration over, at blive mødt med misundelse fra personer i parforhold. For ja; du kunne da sikkert godt tænke dig at kunne sove længe hver søndag eller at have frihed til bare at gå ud, når du lyster eller til at tage på din første Tinderdate. Men det stikker jo aldrig så dybt, at nogen af dem reelt har lyst til at bytte deres ægtefælle og børn ud med muligheden for at stene serier på sofaen en hel søndag uden afbrydelser.

Min egen misundelse på faste parforhold og familier stikker i hvert fald dybere, og jeg føler mig næsten gjort grin med, når nogen forsøger at “trøste” mig med den slags bemærkninger.

Når jeg savner at være single handler det meget lidt om frihed til at gå ud, eller at stene Netflix, det har jeg altid kunne, men mere om at jeg savner ting som ikke at gå på kompromis og jeg må indrømme at monogami også kan være lidt et dilemma for mig, jeg er hverken monogam eller ikke-monogam. Men kompromisserne et det jeg har det sværest med - og jeg må indrømme jeg både har droppet kærester som jeg var glad for fordi jeg var træt af kompromisser og her snakker vi ikke nødvendigvis store kompromisser. Jeg har også slået op fordi jeg gerne ville have sex med andre uden at være utro.
Så vi findes altså, os der kan finde på at forlade nogen fordi græsset er grønnere på den anden side. Problemet for mig er når det viser sig at græsset ikke er den rigtige grøn på nogen af siderne.

Men på trods af jeg selv har nogle problemer i forhold til ikke at synes det er så lyserødt at være i et forhold, så kunne jeg ikke finde på at bruge det som en trøst overfor en veninde der var virkelig ked af ikke at være i et forhold. Altså, det ændre jo ikke hendes situation.
Men jeg ville være ked af hvis jeg ikke kunne snakke med en veninde om at det er sådan jeg har det, og det også kan være en lorte måde at have det på, på lige fod med jeg altid vil snakke med mine veninder om at de har svært ved at være single. Men, det er heller ikke en single veninder der er enormt ked af at være single jeg ville kunne føle misundelse på, hendes situation ville jeg bestemt heller ikke synes om at side i.
1
...
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Singletråden

Indlægaf Madam Pomfrey » 9. aug 2018, 09:39

LaScrooge skrev:
Der er kontakt. Vi skriver sammen. Vi har skrevet hilsener til hinanden hver dag, på nær den dag han kom hjem fra sin udlandsrejse.
Vi ses ikke mere, fordi han havde en aftale søndag, og i denne uge havde han aftaler hver dag indtil søndag, så han overvejer at aflyse sin fredag, så han får lidt luft. Vi har jo faktisk set hinanden rigtig meget når vi begge har været i landet og siden vi begyndte at se hinanden i det hele taget.

Det er bare mig, der er fucked lige nu. Det ved jreg. Og en del af det at være fucked er at alle disse usikkerheder dukker op og jeg bliver i tvivl om jeg er elskværdig og om jeg fortjener eller kan forvente, at andre holder af mig og vil have mig, når jeg er ude af mig selv. En meget gammel usikkerhed, som jeg ikke har mærket så længe, at jeg havde glemt at jeg havde den.



jeg dumpede i denne sidste uge...
Den skriftlige kontakt var ikke særligt stor, og der blev svaret meget kort.
Tog en dyb vejrtrækning, og skrev at jeg egentligt ikke havde behov for at være needy og opmærksomhedskrævende, men at hans kommunikation forvirrede mig, at jeg følte jeg hang lidt, - idet en samtale på sms endte lidt sjovt, og uden en afrunding. Han svarede at jeg absolut ikke hang, andre steder end inde i hans hoved hele tiden, - at han godt kunne se hvad jeg mente, og det ville han da gøre sig umage med. Og da vi senere snakkede, blev det rundet virkelig fint.

Men blev dog også påvirket af kontrasten i at ekskæreste skriver (unødvendigt) meget til mig...
Hvilket jeg iøvrigt bumler lidt med. Det er hyggeligt at høre hvad der sker hos den anden, vende ting etc,-det betragter jeg som værende det venskabelige jeg rigtig gerne vil. Men han behøver sådan set ikke skrive godnat, og godmorgen. Der ligger helt klart nogle forventninger, ønsker, i hans kommunikation - som jeg VED jeg har meldt ud, ikke er en platform vi står på længere. Men så sent som i aftes blev der skrevet at nu var han hjemme fra job, havde fundet sig en kold cola, og så ville han game lidt. - helt ud af det blå, uden noget forgående.
I det hele taget et informationsniveau fra hans banehalvdel, der hele vejen igennem har været lige højt nok. Jeg er sådan set pisse ligeglad med om en mand har vasket tøj, støvsuget etc - det bliver sådan lidt "nårh hvor er du altså dygtig" agtig, og det gider jeg bare ikke. Det er lige tilbage til eksmand, der også kunne finde på at sende mig beskeder om hvad han havde præsteret af husligt arbejde. :træt:
Har mændene i jeres liv også gjort den slags? pralet over egen indsats og forventet ros/anerkendelse? Jeg bliver sgu ldit wtf over det - en periode valgte jeg at spejle min eksmand, og sende ham beskeder hver gang JEG havde ordnet praktisk arbejde hjemme, hvilket han syntes var virkeligt sært :lol: ekskæreste har jeg brugt lidt ironi, og spurgt om jeg skulle klappe af ham, hejse flaget eller andet.



jeg har indtil videre ikke hørt min fling nævne noget om nogen form for huslige præstationer, hvilket jeg indtil videre er ret stor fan af :lol: :lol: :lol: Især fordi jeg har fornemmelsen af at det har han faktisk helt styr på :)
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Singletråden

Indlægaf LaScrooge » 9. aug 2018, 09:54

Jeg savner heldigvis ikke en familie, men det er meget meningsfuldt for mig at have en partner. Jeg skriver 'heldigvis' fordi jeg kan forestille mig, at jeg ville være mere ulykkelig og måske desperat hvis jeg ønskede børn, - nok især fordi det i mine øjne stiller meget større krav til et parforhold, end et uden. Både ifht i hvilken retning livet kan gå og hvad det skal fyldes med, og fordi det for de fleste lægger pres på forholdet. Af de grunde ville jeg regne det for meget sværere at få opfyldt min drøm (i tide, jeg er 37), end jeg gør nu.

Jeg er privilegeret på den måde, at jeg har en del venner og veninder som ikke har børn og heller ikke har planer om at få dem. Og dem, jeg er tæt på som har - fx min førnævnte ven - er meget bevidste om, at de ikke ønsker at forstene som mennesker, først i en forælderrolle og senere, fordi deres omgangskreds er blevet begrænset til at indeholde de andre børnefamilier de praktisk fandt sammen med tidligere, fordi de har glemt at pleje sig selv som individer og har mistet de andre venner og forbindelser de havde. Det samarbejder vi om at forhindre sker. Men der er selvfølgelig ingen garantier for at mit netværk, som det er, består. Nogen kan beslutte sig for at flytte - til den anden ende af landet eller til udlandet, for den sags skyld. Derfor gør jeg også en del for at udvide mit netværk.

Jeg tror, at en partner for mig er en slags sikkerhed mod den potentielle alenehed, og altså udfylder den rolle, en nær, blodsbeslægtet familie ville gøre ifht samme. Menneskesammenslutninger plejer at gå således: familieenhed, partnerenhed, udvidet familie-sammenhold (som flok man tilhører), interessefællesskaber/faglige/professionelle fællesskaber, osv. Altså i prioritet og nærhed. Selvom en spændende karriere med stærke faglige fællesskaber ville tilfredsstille mig på mange måder, vil det ikke kunne erstatte det dybere, personlige kendskab man får til et menneske, man har fulgtes med i mange år. Partnerskabet har flere funktioner og én af dem er altså at have en at følges med, til døden os skiller. Selvom der ingen garantier er for det, ligesom der heller ingen garantier er for, at ens børn er der for én, når man bliver gammel.
0
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Singletråden

Indlægaf LaScrooge » 9. aug 2018, 10:09

Madam Pomfrey skrev:
LaScrooge skrev:
Der er kontakt. Vi skriver sammen. Vi har skrevet hilsener til hinanden hver dag, på nær den dag han kom hjem fra sin udlandsrejse.
Vi ses ikke mere, fordi han havde en aftale søndag, og i denne uge havde han aftaler hver dag indtil søndag, så han overvejer at aflyse sin fredag, så han får lidt luft. Vi har jo faktisk set hinanden rigtig meget når vi begge har været i landet og siden vi begyndte at se hinanden i det hele taget.

Det er bare mig, der er fucked lige nu. Det ved jreg. Og en del af det at være fucked er at alle disse usikkerheder dukker op og jeg bliver i tvivl om jeg er elskværdig og om jeg fortjener eller kan forvente, at andre holder af mig og vil have mig, når jeg er ude af mig selv. En meget gammel usikkerhed, som jeg ikke har mærket så længe, at jeg havde glemt at jeg havde den.



jeg dumpede i denne sidste uge...
Den skriftlige kontakt var ikke særligt stor, og der blev svaret meget kort.
Tog en dyb vejrtrækning, og skrev at jeg egentligt ikke havde behov for at være needy og opmærksomhedskrævende, men at hans kommunikation forvirrede mig, at jeg følte jeg hang lidt, - idet en samtale på sms endte lidt sjovt, og uden en afrunding. Han svarede at jeg absolut ikke hang, andre steder end inde i hans hoved hele tiden, - at han godt kunne se hvad jeg mente, og det ville han da gøre sig umage med. Og da vi senere snakkede, blev det rundet virkelig fint.

Men blev dog også påvirket af kontrasten i at ekskæreste skriver (unødvendigt) meget til mig...
Hvilket jeg iøvrigt bumler lidt med. Det er hyggeligt at høre hvad der sker hos den anden, vende ting etc,-det betragter jeg som værende det venskabelige jeg rigtig gerne vil. Men han behøver sådan set ikke skrive godnat, og godmorgen. Der ligger helt klart nogle forventninger, ønsker, i hans kommunikation - som jeg VED jeg har meldt ud, ikke er en platform vi står på længere. Men så sent som i aftes blev der skrevet at nu var han hjemme fra job, havde fundet sig en kold cola, og så ville han game lidt. - helt ud af det blå, uden noget forgående.
I det hele taget et informationsniveau fra hans banehalvdel, der hele vejen igennem har været lige højt nok. Jeg er sådan set pisse ligeglad med om en mand har vasket tøj, støvsuget etc - det bliver sådan lidt "nårh hvor er du altså dygtig" agtig, og det gider jeg bare ikke. Det er lige tilbage til eksmand, der også kunne finde på at sende mig beskeder om hvad han havde præsteret af husligt arbejde. :træt:
Har mændene i jeres liv også gjort den slags? pralet over egen indsats og forventet ros/anerkendelse? Jeg bliver sgu ldit wtf over det - en periode valgte jeg at spejle min eksmand, og sende ham beskeder hver gang JEG havde ordnet praktisk arbejde hjemme, hvilket han syntes var virkeligt sært :lol: ekskæreste har jeg brugt lidt ironi, og spurgt om jeg skulle klappe af ham, hejse flaget eller andet.



jeg har indtil videre ikke hørt min fling nævne noget om nogen form for huslige præstationer, hvilket jeg indtil videre er ret stor fan af :lol: :lol: :lol: Især fordi jeg har fornemmelsen af at det har han faktisk helt styr på :)


Hehe, det er sgu da også lidt sært. Men jeg tænker, om det mon kan være et udtryk for en kompensation for et livsvidne? Som single gør man det hele alene, mens man som par næsten konstant er i spejling med og af et andet menneske. Man kommunikerer mere eller mindre konstant om sig selv og får mere eller mindre konstant respons - hvad enten den er positiv eller negativ (fravær af respons er også kommunikation). Dét, at skrive til en ven eller veninde om trivielle dagligdagsting, KAN være et udtryk for savn af den type kommunikation, spejling og anerkendelse (ikke anerkendelse, som i: Hvor er du dog dygtig!, men anerkendelse af eksistens), som jeg tror er et meget fundamentalt menneskeligt behov.

Jeg læste en spændende artikel, faktisk, om forskellen på succesrige og fejlslagne parforhold, og den beskriver noget af det samme. At man overfor sin partner meget løbende og konstant udsender "bids", dvs. ønsker om at blive set, hørt og anerkendt af den anden, ved at den anden forholder sig til de små kommunikationsbidder man sender ud løbende: https://www.theatlantic.com/health/arch ... er/372573/

Jeg kender dog virkelig godt til det du skriver, faktisk. Jeg havde en beundrer som gennem meget lang tid, flere år, faktisk, sendte mig henvendelser om det ene og det andet, HELE TIDEN. Så jeg skulle hele tiden forholde mig til ham, selvom jeg slet ikke var interesseret i den form for kommunikation, og egentlig tænker den reserveret til mine nærmeste. Jeg giver gladeligt svar på alle mulige små ting, om ikke andet, så bare med en smiley, hvis mine venner eller familie henvender sig, men det er absolut anstrengende at skulle varetage en andens følelsesmæssige behov (og det bliver det jo til, eftersom et udeladt svar kan risikere at medføre skuffelse og tristhed hos modtageren), hvis det ikke er én, jeg er tæt på og som giver noget ønsket tilbage.
Jeg tror, hvis jeg var dig, at jeg ville undlade at svare på dem jeg fik om aftenen, og måske sende en smiley :) til godmorgenbeskederne, hvis jeg ellers havde energi jeg gerne ville bruge på det. Jeg tror faktisk roligt du kan praktisere den mængde og type af kommunikation du selv finder meningsfuld til ham. Fortsætter han sit eget, tænker jeg, at det er fordi han er tilfreds med en passiv modtager; gør han ikke, men retter sig efter dit niveau, har du haft held med det. Det er i al fald en dårlig idé at honorere uønskede beskeder med svar.
1
And we both know: I will be delicious

Tilbage til "Forhold og sex"