Singletråden

[LadyFox]

Min ekskæreste er blevet ked af at jeg har sagt til en anden at jeg aldrig vil være kærester med ham igen. Det komplicerer tingene helt vildt, jeg troede vi var cool, og enige om tingenes tilstand.
Nu føler jeg mig som en skidt person der udnytter folk det har følelser for mig, eller i det mindste fastholder dem i det...

Det er sgu lidt en bombe han smider der, og jeg har det så urart med det.

[Freya]

Det afhænger godt nok af, om man har skrevet. Har man det, så siger man tak for snakken, men interessen er der ikke. I hvert fald, hvis man er mig. Men jeg har erfaret, at sådan er virkeligheden ikke...

Det burde jeg havde skrevet - tak, Plante Ja, når man har skrevet og måske også har talt om at mødes...

Når man har lavet aftalen om at mødes, er det dårlig stil.
Jeg har dog selv gjort det en enkelt gang. Vi havde aftalen hvilken dag, vil skulle mødes. Han spurgte hvor, jeg kom med et forslag. Hans svar var, det er langt væk. Jeg svarede på den besked, og efter jeg ikke havde hørt noget i to dage, slettede jeg matchet.

[IrmaPigen]

Min ekskæreste er blevet ked af at jeg har sagt til en anden at jeg aldrig vil være kærester med ham igen. Det komplicerer tingene helt vildt, jeg troede vi var cool, og enige om tingenes tilstand.
Nu føler jeg mig som en skidt person der udnytter folk det har følelser for mig, eller i det mindste fastholder dem i det...

Det er sgu lidt en bombe han smider der, og jeg har det så urart med det.

Fuck da det.

Han må da selv stå til ansvar for hans egne følelser.

Med mindre du har lovet ham et forsøg på at blive kærester igen, så kan jeg virkelig ikke se du har en aktie i hans ked-af-det-hed.

[Freya]

Min ekskæreste er blevet ked af at jeg har sagt til en anden at jeg aldrig vil være kærester med ham igen. Det komplicerer tingene helt vildt, jeg troede vi var cool, og enige om tingenes tilstand.
Nu føler jeg mig som en skidt person der udnytter folk det har følelser for mig, eller i det mindste fastholder dem i det...

Det er sgu lidt en bombe han smider der, og jeg har det så urart med det.

Man kan godt være enige om, at man ikke skal være sammen mere. Lige indtil man oplever, at den anden er kommet videre. Enten fx i form af en ny kæreste eller i form af ordet aldrig mere. Og det kan gøre ondt. Men det gør dig ikke til en skidt person.

[IrmaPigen]

Min ekskæreste er blevet ked af at jeg har sagt til en anden at jeg aldrig vil være kærester med ham igen. Det komplicerer tingene helt vildt, jeg troede vi var cool, og enige om tingenes tilstand.
Nu føler jeg mig som en skidt person der udnytter folk det har følelser for mig, eller i det mindste fastholder dem i det...

Det er sgu lidt en bombe han smider der, og jeg har det så urart med det.

Fuck da det.

Han må da selv stå til ansvar for hans egne følelser.

Med mindre du har lovet ham et forsøg på at blive kærester igen, så kan jeg virkelig ikke se du har en aktie i hans ked-af-det-hed.

Du har aldrig oplevet, at andres følelser kan påvirke dig, selvom du selv er følelsesmæssigt afklaret?

Hvis hun ikke rigtig har gjort noget for det, kan jeg virkelig ikke se hvorfor hun skal gå rundt og føle skyld med skyld på.

I sådanne et tilfælde ville jeg ikke lade mig ikke påvirke i forhold til en eks, hvor tingene var ordentlig afsluttet (som Fox skriver, at de er)

[LadyFox]

Min ekskæreste er blevet ked af at jeg har sagt til en anden at jeg aldrig vil være kærester med ham igen. Det komplicerer tingene helt vildt, jeg troede vi var cool, og enige om tingenes tilstand.
Nu føler jeg mig som en skidt person der udnytter folk det har følelser for mig, eller i det mindste fastholder dem i det...

Det er sgu lidt en bombe han smider der, og jeg har det så urart med det.

Man kan godt være enige om, at man ikke skal være sammen mere. Lige indtil man oplever, at den anden er kommet videre. Enten fx i form af en ny kæreste eller i form af ordet aldrig mere. Og det kan gøre ondt. Men det gør dig ikke til en skidt person.

Jeg synes bare jeg har gjort det klart fra start, at aldrig mere.

Men, det gør jeg jo selvfølgelig ikke at han ikke har kunne have haft nogle forhåbninger alligevel. Det gør det bare svært for mig at være i, jeg vil jo ikke være venner med en der er venner med mig fordi at han håber på at det kan blive noget mere.

[LadyFox]

Min ekskæreste er blevet ked af at jeg har sagt til en anden at jeg aldrig vil være kærester med ham igen. Det komplicerer tingene helt vildt, jeg troede vi var cool, og enige om tingenes tilstand.
Nu føler jeg mig som en skidt person der udnytter folk det har følelser for mig, eller i det mindste fastholder dem i det...

Det er sgu lidt en bombe han smider der, og jeg har det så urart med det.

Fuck da det.

Han må da selv stå til ansvar for hans egne følelser.

Med mindre du har lovet ham et forsøg på at blive kærester igen, så kan jeg virkelig ikke se du har en aktie i hans ked-af-det-hed.

Du har aldrig oplevet, at andres følelser kan påvirke dig, selvom du selv er følelsesmæssigt afklaret?

Hvis hun ikke rigtig har gjort noget for det, kan jeg virkelig ikke se hvorfor hun skal gå rundt og føle skyld med skyld på.

I sådanne et tilfælde ville jeg ikke lade mig ikke påvirke i forhold til en eks, hvor tingene var ordentlig afsluttet (som Fox skriver, at de er)

For mig handler det ikke om jeg VIL lade det påvirke mig, for det gør det. Jeg synes ikke det er rart at såre personer jeg holder utrolig meget af, heller ikke selvom det ikke er noget jeg gør noget aktivt for.

Det er da klart det er svært at være venner med en der håber på noget mere, og hvor at det at man deltager i personens liv måske i virkeligheden gør dem mere skade end gavn.

Jeg ser ikke min eks som min eks, men derimod som min bedste ven, og det er i den kontekst at hans følelser og min rolle i dem komplicerer tingene en del, og påvirker mig på min medmenneskelighed, og omsorg. At relationen jo nok skal revurderes og ændres. Og jeg måske ikke har været så klar i spyttet om præmissen for relationen som jeg egentlig selv følte at jeg har været.

[DenBlødeJyde]

Jeg er sq sådan lidt i tvivl omkring ham jeg ser for tiden.

Han er jo egentlig en meget sød mand, men vi er bare meget forskellige. Jeg har besøgt ham ret tit, og hjulpet ham med at få ryddet lidt op og gjort rent derhjemme, da det halter lidt for ham.

Men jeg mærker bare ikke nogen taknemmelighed over at jeg kører 45 minutter for at se ham, hjælper ham derhjemme selvom jeg har rigeligt i mit eget eller lignende. Det er ikke fordi jeg forventer den store takketale, men et ”dejligt at se dig”, ” tak for hjælpen” ville da være rart.
Ellers kan jeg jo bare tage arbejde som hushjælp og få penge for det…

Desuden har han tendens til at drille. På sådan en lidt barnlig måde. Og i små mængder er det fint, men det bliver lidt meget engang i mellem, og det er som om han ikke kan acceptere når jeg beder ham om at stoppe.
Det kan være ting som at fx at holde fast i glasset/dåsen når jeg drikker, åbne munden hver gang jeg tager en bid for at spise.

Jeg kan ikke finde ud af, om han reelt er interesseret i mig, eller om jeg ”var den der lige kom forbi”.

Han fortalte også forleden, at han har ADD, hvilket egentlig ikke er et problem som sådan.
Vi har set hinanden i en måned, og han har aldrig givet udtryk for, at være glad for mig eller sådan.

Jeg ved jeg skal tale med ham om det… på den anden side gider jeg bare ikke ”starte forfra” mht. dating…

[Ally]

Når man har lavet aftalen om at mødes, er det dårlig stil.
Jeg har dog selv gjort det en enkelt gang. Vi havde aftalen hvilken dag, vil skulle mødes. Han spurgte hvor, jeg kom med et forslag. Hans svar var, det er langt væk. Jeg svarede på den besked, og efter jeg ikke havde hørt noget i to dage, slettede jeg matchet.

I dit tilfælde ville jeg også mene, at det er okay at slette matchet. Det ville jeg selv have gjort. Men - når man har skrevet sammen og aftalt at mødes og opdager, at matchet er slettet fra hans side, synes jeg, at det er dårlig stil.

[Patience]

Jeg er sq sådan lidt i tvivl omkring ham jeg ser for tiden.

Han er jo egentlig en meget sød mand, men vi er bare meget forskellige. Jeg har besøgt ham ret tit, og hjulpet ham med at få ryddet lidt op og gjort rent derhjemme, da det halter lidt for ham.

Men jeg mærker bare ikke nogen taknemmelighed over at jeg kører 45 minutter for at se ham, hjælper ham derhjemme selvom jeg har rigeligt i mit eget eller lignende. Det er ikke fordi jeg forventer den store takketale, men et ”dejligt at se dig”, ” tak for hjælpen” ville da være rart.
Ellers kan jeg jo bare tage arbejde som hushjælp og få penge for det…

Desuden har han tendens til at drille. På sådan en lidt barnlig måde. Og i små mængder er det fint, men det bliver lidt meget engang i mellem, og det er som om han ikke kan acceptere når jeg beder ham om at stoppe.
Det kan være ting som at fx at holde fast i glasset/dåsen når jeg drikker, åbne munden hver gang jeg tager en bid for at spise.

Jeg kan ikke finde ud af, om han reelt er interesseret i mig, eller om jeg ”var den der lige kom forbi”.

Han fortalte også forleden, at han har ADD, hvilket egentlig ikke er et problem som sådan.
Vi har set hinanden i en måned, og han har aldrig givet udtryk for, at være glad for mig eller sådan.

Jeg ved jeg skal tale med ham om det… på den anden side gider jeg bare ikke ”starte forfra” mht. dating…

Det er da langt bedre at "starte forfra" end at nøjes med en mand, som slet ikke får dig til at føle at han værdsætter dig. Og så så tidligt i relationen. Jeg ville ikke engang overveje at blive i det sådan som du beskriver det.
Hvad er godt i jeres relation?

[DenBlødeJyde]

Jamen det er jo rigtigt.. Jeg tager lige en snak med ham når jeg får mulighed for det.

[FrøkenM]

I forbindelse med min søgning efter en praktikplads har jeg (desværre) måttet erkende at handicap ikke er en fordel, uanset hvor velfungerende jeg så ellers er. Jeg har næsten opgivet hvis jeg skal være ærlig

Nu har jeg fået to virkelig fine referencer og venter på en mere, som jeg tænker, er super vigtige at have når man skal ud og søge så de kommer med i næste runde ansøgninger. En fra mit frivillige som er super, super god og én fra sød samarbejdspartner som gjorde mig
glad, stolt, rørt og som virkelig satte en fed streg under hans mening om mig. Kæft, den er god og som han skrev i mailen, så ville man være mere end heldig hvis man fik æren af at arbejde med mig hver dag. Ih altså

[Animi]

Lidt strøtanker jeg bare har brug for at skrive ned....

Det er op ad bakke, at have fået følelser for en, man godt ved ikke gengælder dem. Men egentlig er det også meget rart at vide, at det ER muligt for mig, at få følelser for andre. Uanset hvor fucked up forhold jeg har været i, og uanset hvor meget jeg nogen gange hader mænd, så har jeg ikke følelsesmæssigt lukket at for at blive forelsket igen. Det er da rart at vide.

Det er egentlig også rart at have lidt sommerfugle i maven igen. At blive helt elektrisk, til ud til fingerspidserne, hver gang jeg får en besked fra ham.
Jeg kan heller ikke lade være med at smile over, da jeg en dag på vej hjem fra byen mødte en veninde, der sagde at jeg bare så "helt vildt happy ud" da jeg kom gående i mine egne tanker. Og det var fordi jeg havde tænkt på ham. Det ér da skønt, at en person kan smilet frem på mine læber.

Lige i øjeblikket får jeg lov til at bruge rigtig meget tid sammen med ham. Og ærligt, det er da virkelig bare en gave at få lov til at bruge så meget tid med en person, man egentlig bare synes er skide skøn.

[Krølle]

Hvor godt timet er det lige at blive single i 2018, hvor sommeren varer evigt? Var det sket i 2017, hvor efteråret varede fra marts-december, var jeg da blevet hardcore deprimeret og trist

Ej men jeg er helt høj over sommer, brune ben og pæne mænd. Jeg skal luftes i dag sammen med skøn debatdame, så fra ca 17.00 tænker jeg, at Frb. er usikker zone for cute guys

Det tenderer faktisk pinligt så teenage/hormonbombe/pyntesyg/fjollet jeg er i dag

[Krølle]

Lidt strøtanker jeg bare har brug for at skrive ned....

Det er op ad bakke, at have fået følelser for en, man godt ved ikke gengælder dem. Men egentlig er det også meget rart at vide, at det ER muligt for mig, at få følelser for andre. Uanset hvor fucked up forhold jeg har været i, og uanset hvor meget jeg nogen gange hader mænd, så har jeg ikke følelsesmæssigt lukket at for at blive forelsket igen. Det er da rart at vide.

Det er egentlig også rart at have lidt sommerfugle i maven igen. At blive helt elektrisk, til ud til fingerspidserne, hver gang jeg får en besked fra ham.
Jeg kan heller ikke lade være med at smile over, da jeg en dag på vej hjem fra byen mødte en veninde, der sagde at jeg bare så "helt vildt happy ud" da jeg kom gående i mine egne tanker. Og det var fordi jeg havde tænkt på ham. Det ér da skønt, at en person kan smilet frem på mine læber.

Lige i øjeblikket får jeg lov til at bruge rigtig meget tid sammen med ham. Og ærligt, det er da virkelig bare en gave at få lov til at bruge så meget tid med en person, man egentlig bare synes er skide skøn.

Jeg tror, du har fat i en meget fornuftig og sund tilgang til det. Desuden tænker jeg, at det er virkelig positivt, at du kan være i det og nyde de gode elementer men samtidig ikke forsvinde i det og ende med at søbe rundt i den klassiske “men hvofåååååår vil han iiiiiikkeeeeee”-Bridget Jones-depri-tankegang. Giver det mening?