Singletråden

[Precaseptica]

Tinder match tikker ind i morges. Flot pige, spændende profil. Jeg skriver en kort besked og spørger ind til noget i hendes tekst. Hun svarer med det samme. Ping pong i en halv times tid imens jeg gør mig klar til at gå ud af døren. Det sidste jeg skriver er så, at hvis hun har lyst så kan vi da tage ud og drikke en kop whatever. Og så er der pludselig intet svar.

Nu har jeg en del matches efterhånden, hvor de bare ikke svarer, så her for lidt siden skrev jeg så, at et "nej tak" ville da være et ganske rimeligt og høfligt svar. Hun svarer så indenfor 5 minutter, at vi lige skulle have ro på, og at hun bare ikke havde haft tid til at svare... Jeg skriver så tilbage, at det er fair nok, og at det mest bare var for at afklare, fordi at jeg har oplevet en tendens til at det bare får lov at svæve. Hun svarer så, at det lyder rigtigt nok med den tendens. Og hun kommenterer stadig ikke på min invitation...

Altså. Nu skal jeg måske passe på hvad jeg siger, men havde jeg været lidt mere offensiv, så kunne jeg nok godt have fundet på at konkludere, at kvinder har det lige nemt nok, når det kommer til digital dating, hvis det her tæller som god opførsel. Jeg tager mig da selv tiden til at formulere den ene pæne og høflige besked efter den anden, og jeg prøver som regel at hive samtalen i gang, selv når jeg har meget lidt at gå efter. Og så er det altså lidt trist, at man får lov at hænge.

Er vi nået til et sted, hvor man lyder desperat, hvis man bare gerne vil have et svar på en henvendelse? Det er jo trods alt op til mig i 99% af tilfældene at skrive den første besked. Så kunne man vel svare den høflighed igen ved at takke ja eller nej. Jeg kan sagtens tage et nej og jeg siger altid tak for den tjeneste det er at få den udmelding.

PS: Det blev lidt af en rant. Kvinder er hverken dumme eller forkælede. Jeg er bare lidt træt af niveauet af engagement på Tinder.

[Lys]

Tinder match tikker ind i morges. Flot pige, spændende profil. Jeg skriver en kort besked og spørger ind til noget i hendes tekst. Hun svarer med det samme. Ping pong i en halv times tid imens jeg gør mig klar til at gå ud af døren. Det sidste jeg skriver er så, at hvis hun har lyst så kan vi da tage ud og drikke en kop whatever. Og så er der pludselig intet svar.

Nu har jeg en del matches efterhånden, hvor de bare ikke svarer, så her for lidt siden skrev jeg så, at et "nej tak" ville da være et ganske rimeligt og høfligt svar. Hun svarer så indenfor 5 minutter, at vi lige skulle have ro på, og at hun bare ikke havde haft tid til at svare... Jeg skriver så tilbage, at det er fair nok, og at det mest bare var for at afklare, fordi at jeg har oplevet en tendens til at det bare får lov at svæve. Hun svarer så, at det lyder rigtigt nok med den tendens. Og hun kommenterer stadig ikke på min invitation...

Altså. Nu skal jeg måske passe på hvad jeg siger, men havde jeg været lidt mere offensiv, så kunne jeg nok godt have fundet på at konkludere, at kvinder har det lige nemt nok, når det kommer til digital dating, hvis det her tæller som god opførsel. Jeg tager mig da selv tiden til at formulere den ene pæne og høflige besked efter den anden, og jeg prøver som regel at hive samtalen i gang, selv når jeg har meget lidt at gå efter. Og så er det altså lidt trist, at man får lov at hænge.

Er vi nået til et sted, hvor man lyder desperat, hvis man bare gerne vil have et svar på en henvendelse? Det er jo trods alt op til mig i 99% af tilfældene at skrive den første besked. Så kunne man vel svare den høflighed igen ved at takke ja eller nej. Jeg kan sagtens tage et nej og jeg siger altid tak for den tjeneste det er at få den udmelding.

PS: Det blev lidt af en rant. Kvinder er hverken dumme eller forkælede. Jeg er bare lidt træt af niveauet af engagement på Tinder.

Jeg kan godt blive lidt intimideret/overvældet af en lidt for hurtig invitation. Og jeg ville synes det var meget hurtigt inden for få timer. Jeg ville godt kunne have brug for lige at tænke mig om. For det er faktisk ikke særligt sjovt at svare, at man ikke ved, om man har lyst.

Ville du også have tænkt, det var skidt opførsel at hun havde været stille i samme periode, hvis du ikke havde foreslået at mødes, men blot havde spurgt hvad hun skulle lave i dag eller lignende?

Jeg forstår sagtens, at du er træt af opførslen på Tinder, men jeg synes du lige her har ret høje forventninger.

[Precaseptica]

Jeg kan godt blive lidt intimideret/overvældet af en lidt for hurtig invitation. Og jeg ville synes det var meget hurtigt inden for få timer. Jeg ville godt kunne have brug for lige at tænke mig om. For det er faktisk ikke særligt sjovt at svare, at man ikke ved, om man har lyst.

Ville du også have tænkt, det var skidt opførsel at hun havde været stille i samme periode, hvis du ikke havde foreslået at mødes, men blot havde spurgt hvad hun skulle lave i dag eller lignende?

Jeg forstår sagtens, at du er træt af opførslen på Tinder, men jeg synes du lige her har ret høje forventninger.

For min skyld kan vi sagtens tage det helt stille og roligt og skrive sammen længe. Men hvis samtalen kører lidt i hak på skrift, så tager jeg det som om at hun er typen man skal tale med mundtligt, og så skyder jeg som regel afsted med et oplæg til et møde. Jeg lægger så tryk på, at det bare er et kort møde for lige at se hinanden an, men jeg spørger dog.

I lige dette tilfælde er der dog tale om en tidsbegrænset stilling idet hun skal ud og rejse inden så længe, så det giver jo også lidt ekstra grund til ikke at skrive sammen i dagevis før vi får aftalt noget.

Når det så er sagt ville jeg være så ganske modtagelig for alle former for svar. Det ville også være helt fint, hvis hun skrev "jeg vil hellere lige lære dig lidt bedre at kende først".

Men så igen. Jeg er ikke ligefrem oprevet eller noget. Blot mildt irriteret. Og det er nok i virkeligheden bare hende, der fik en kommentar med, som følge af den summerede oplevelse jeg har haft den sidste måneds tid med Tinder.

[Precaseptica]

Hvis man selv skriver først som kvinde, får man heller ikke altid svar, så tvivler på, at det er så kønsbestemt.

Hvis du gerne vil møde folk til en kop kaffe baseret ud fra stort set ingenting, så tror jeg, at du skal finde en anden metode til at møde folk end online dating. Jeg har altid bedst kunnet lide at skrive med folk først og få en fornemmelse af, om de er interessante for mig. Jeg har ingen interesse i bare at mødes med en tilfældig mand, bare fordi han har et par pæne billeder. Så kunne jeg lige så godt møde folk på Strøget jo. Hvis man skriver lidt sammen først, så sorter man automatisk uden om dem, man slet ikke passer sammen med og spilder ikke sin tid på en masse random dates. Da jeg datede, plejede der at gå fra et par dage til et par uger, før man aftalte at mødes.

I øvrigt vil jeg også anbefale dig ikke at forsøge at “hive en samtale igennem”. Hvis der ikke er nogenlunde respons, er personen bare ikke interesseret.

De fleste er faktisk ret friske på at mødes relativt tidligt i forløbet i min erfaring. Men der givetvis nogen, der ikke lige er til det. Igen - det ville også være en fin udmelding. Hun kunne sådan set sige "ej det er jeg slet ikke til, og det tænder mig helt af på det her, at du spørger så tidligt" og jeg ville stadig sige fint og tage den med oprejst pande. At hun klapper i efter jeg spørger vil jeg mene er lidt uhøfligt. Man sætter jo selv selv "derud", og det gør jeg egentlig kun fordi, at jeg ved, at kvinderne ikke gør det og regner med at jeg spiller først ud.

Men nej, man skal da nok lade være med at prøve at tromme en samtale op på skrift, hvor den ikke findes. Men jeg må indrømme, at jeg går ud fra, at man gerne vil snakke med mig, hvis man swiper den vej på mig.

[Viskelæder]

Jeg har det helt, som JessicaD beskriver. Det tænder mig af, når en mand på den første dag (og faktisk også de næste par dage) spørger, om jeg vil mødes. Jeg føler mig som en gris på et samlebånd, og jeg gider ikke mødes med en mand, jeg overhovedet ikke kender eller har en fornemmelse af. Så kunne jeg lige så godt gå rundt på gaden og spørge vilkårlige mænd, om de vil på date.
Jeg er så træt af at blive spurgt om det konstant, når jeg er på Tinder, at jeg nogle gange også bare stopper med at svare.

[Lalana]

Hold op hvor er det bare SINDSSYGT koldt idag. Lige sådan en mandag her kunne der godt ligge en mand på min sofa til at varme mig - overvejer om en portvin kan gøre det samme.. eller om det egentlig gør mig lidt til en gammel dame at drikke portvin

[Lys]

Jeg kan godt blive lidt intimideret/overvældet af en lidt for hurtig invitation. Og jeg ville synes det var meget hurtigt inden for få timer. Jeg ville godt kunne have brug for lige at tænke mig om. For det er faktisk ikke særligt sjovt at svare, at man ikke ved, om man har lyst.

Ville du også have tænkt, det var skidt opførsel at hun havde været stille i samme periode, hvis du ikke havde foreslået at mødes, men blot havde spurgt hvad hun skulle lave i dag eller lignende?

Jeg forstår sagtens, at du er træt af opførslen på Tinder, men jeg synes du lige her har ret høje forventninger.

For min skyld kan vi sagtens tage det helt stille og roligt og skrive sammen længe. Men hvis samtalen kører lidt i hak på skrift, så tager jeg det som om at hun er typen man skal tale med mundtligt, og så skyder jeg som regel afsted med et oplæg til et møde. Jeg lægger så tryk på, at det bare er et kort møde for lige at se hinanden an, men jeg spørger dog.

I lige dette tilfælde er der dog tale om en tidsbegrænset stilling idet hun skal ud og rejse inden så længe, så det giver jo også lidt ekstra grund til ikke at skrive sammen i dagevis før vi får aftalt noget.

Når det så er sagt ville jeg være så ganske modtagelig for alle former for svar. Det ville også være helt fint, hvis hun skrev "jeg vil hellere lige lære dig lidt bedre at kende først".

Men så igen. Jeg er ikke ligefrem oprevet eller noget. Blot mildt irriteret. Og det er nok i virkeligheden bare hende, der fik en kommentar med, som følge af den summerede oplevelse jeg har haft den sidste måneds tid med Tinder.

Måske synes hun faktisk, at du var meget interessant og vil derfor ikke afvise dig, men synes du rykker for hurtigt. Min erfaring er, at sådan et “måske senere”-svar bliver opfattet meget negativt.

Jeg synes egentlig dit udgangspunkt om, at man gerne vil skrive sammen, hvis man swiper til højre på din profil, er fair nok. Jeg prøver da også at svare dem, der skriver til mig. Men det er jo ikke sikkert, at man har lyst til at blive ved med at skrive eller at skriveriet giver en lyst til at møde dig. Måske sker det modsatte. Jeg kommer til at tænke på, om du er opmærksom på, at mange (ikke alle!) kvinder lægger større vægt på indhold end indpakning, hvor det er mit indtryk, at mange (heller ikke alle!) mænd til en start har det omvendt. Dermed kan der opstå den her skævhed i forhold til, hvornår man har lyst til at mødes. (Alle forbehold for generaliseringer taget )

[Pyjamas]

Tinder match tikker ind i morges. Flot pige, spændende profil. Jeg skriver en kort besked og spørger ind til noget i hendes tekst. Hun svarer med det samme. Ping pong i en halv times tid imens jeg gør mig klar til at gå ud af døren. Det sidste jeg skriver er så, at hvis hun har lyst så kan vi da tage ud og drikke en kop whatever. Og så er der pludselig intet svar.

Nu har jeg en del matches efterhånden, hvor de bare ikke svarer, så her for lidt siden skrev jeg så, at et "nej tak" ville da være et ganske rimeligt og høfligt svar. Hun svarer så indenfor 5 minutter, at vi lige skulle have ro på, og at hun bare ikke havde haft tid til at svare... Jeg skriver så tilbage, at det er fair nok, og at det mest bare var for at afklare, fordi at jeg har oplevet en tendens til at det bare får lov at svæve. Hun svarer så, at det lyder rigtigt nok med den tendens. Og hun kommenterer stadig ikke på min invitation...

Altså. Nu skal jeg måske passe på hvad jeg siger, men havde jeg været lidt mere offensiv, så kunne jeg nok godt have fundet på at konkludere, at kvinder har det lige nemt nok, når det kommer til digital dating, hvis det her tæller som god opførsel. Jeg tager mig da selv tiden til at formulere den ene pæne og høflige besked efter den anden, og jeg prøver som regel at hive samtalen i gang, selv når jeg har meget lidt at gå efter. Og så er det altså lidt trist, at man får lov at hænge.

Er vi nået til et sted, hvor man lyder desperat, hvis man bare gerne vil have et svar på en henvendelse? Det er jo trods alt op til mig i 99% af tilfældene at skrive den første besked. Så kunne man vel svare den høflighed igen ved at takke ja eller nej. Jeg kan sagtens tage et nej og jeg siger altid tak for den tjeneste det er at få den udmelding.

PS: Det blev lidt af en rant. Kvinder er hverken dumme eller forkælede. Jeg er bare lidt træt af niveauet af engagement på Tinder.

Set fra din side forstår jeg virkelig godt, at du synes, det er irriterende, og at hun i det mindste kunne give dig et svar. For nej, selvfølgelig er det ikke sådan, at hun har masser af tid i en halv time, og pludselig tjekker hun ikke sin telefon i 8 timer, fordi hun har travlt.

Jeg kan føle mig lidt overrumplet, hvis en mand inviterer mig ud meget hurtigt. Nu kender jeg ikke jeres samtale, men jeg kan faktisk blive lidt skuffet, når jeg har gang i en god pingpong med en mand, og han så stopper det ved at invitere mig ud. Og måske jeg ville tænke, at du så ikke var anderledes end de andre mænd, jeg har skrevet med, og som også har inviteret ud hurtigt.
Når jeg lige tænker tilbage, så har jeg faktisk oftest mødtes med mænd, når jeg selv har fortalt, at jeg er ledig en dag, og det er efter dages skriverier. Sådan lidt "hvad skal du i weekenden?" "Fest lørdag, slappe af søndag. Hvad med dig?" "Også afslapning søndag. Vi kunne drikke en kop kaffe?" Selvfølgelig skrevet på en langt mere interessant måde
Hvis jeg bliver spurgt (for) tidligt, tænker jeg, at hans interesse ikke er opstået pga min fantastiske personlighed, men at han blot er interesseret i at komme på dates og hurtigt finde en kæreste. Og jeg gider ikke at være endnu en til samlingen af dates, hvilket det hurtigt kan føles som.

[Liou]

Det er interessant at se hvor mange der nu ikke vil være en af mange, når en mand vil på date. Og hvor mange, der var efter mig, da jeg skrev, jeg ikke ville date en, der så mig som en af mange

I er altså lidt dobbeltmoralske, de damer.

Indeed. Datingmarkedet er fyldt med dobbeltmoral.

At skrive sammen i et stykke tid inden man mødes kan da være fint nok og det hele, men der er grænser, og jeg synes man skal passe på med bare at antage, at hvis modparten gerne vil mødes hurtigt, jamen så er man da sikkert bare den næste i rækken. En af de bedste tinder dates jeg har været på, foregik indenfor under 24 timer efter at vi matchede. Nogle gange betaler det sig faktisk at være spontan. Faktum er, at man under alle omstændigheder ikke kan afgøre om folk er knalde eller kærestemateriale, før man rent faktisk mødes face to face. Der er så mange nuancer der bliver udeladt, når det hele foregår over tekst. Og personligt synes jeg det er værre at have brugt en måned på at skrive med nogen og så mødes kun for at opdage, at vedkommende er fuldkommen anderledes og ikke engang tæt på at være ligeså interessant, som det billede af dem, som du ud fra teksten og et par billeder havde konstrueret i dit hoved. Det vil ofte være resultatet, hvis man venter alt for længe, og det er et enormt spild af begge parters tid. Og er der noget mænd og kvinder kan finde fælles fodfæste om at hade, så er det at spilde deres tid.

Ikke at man nødvendigvis skal mødes samme dag eller endog inden for den første uge eller 2. Jeg siger bare, at jeg synes det er trist, at mange ikke tør springe ud i det - og endnu værre at modparten lidt skal mistænkes for ikke at have rent mel i posen eller i hvert fald at være for ivrig, bare fordi tanken om at mødes med et fremmed menneske hurtigt ikke skræmmer dem.

[Pyjamas]

Det er interessant at se hvor mange der nu ikke vil være en af mange, når en mand vil på date. Og hvor mange, der var efter mig, da jeg skrev, jeg ikke ville date en, der så mig som en af mange

I er altså lidt dobbeltmoralske, de damer.

Indeed. Datingmarkedet er fyldt med dobbeltmoral.

At skrive sammen i et stykke tid inden man mødes kan da være fint nok og det hele, men der er grænser, og jeg synes man skal passe på med bare at antage, at hvis modparten gerne vil mødes hurtigt, jamen så er man da sikkert bare den næste i rækken. En af de bedste tinder dates jeg har været på, foregik indenfor under 24 timer efter at vi matchede. Nogle gange betaler det sig faktisk at være spontan. Faktum er, at man under alle omstændigheder ikke kan afgøre om folk er knalde eller kærestemateriale, før man rent faktisk mødes face to face. Der er så mange nuancer der bliver udeladt, når det hele foregår over tekst. Og personligt synes jeg det er værre at have brugt en måned på at skrive med nogen og så mødes kun for at opdage, at vedkommende er fuldkommen anderledes og ikke engang tæt på at være ligeså interessant, som det billede af dem, som du ud fra teksten og et par billeder havde konstrueret i dit hoved. Det vil ofte være resultatet, hvis man venter alt for længe, og det er et enormt spild af begge parters tid. Og er der noget mænd og kvinder kan finde fælles fodfæste om at hade, så er det at spilde deres tid.

Ikke at man nødvendigvis skal mødes samme dag eller endog inden for den første uge eller 2. Jeg siger bare, at jeg synes det er trist, at mange ikke tør springe ud i det - og endnu værre at modparten lidt skal mistænkes for ikke at have rent mel i posen eller i hvert fald at være for ivrig, bare fordi tanken om at mødes med et fremmed menneske hurtigt ikke skræmmer dem.

Helt bestemt. Jeg er faktisk ikke uenig med dig.
Jeg tror dog grundlæggende, at det handler om, hvilken person man er. Jeg bliver fx kampnervøs, hvis jeg skal mødes med en mand, som jeg intet ved noget om, fordi jeg gerne inden mødet vil have på plads, hvad han hedder/arbejder med osv. Jeg er ikke typen, der tager på dates med mænd for at se, om de er noget for mig; jeg tager på dates, fordi de er noget for mig.
Jeg håber, jeg ikke er den eneste, der kan se forskellen
Og fordi jeg har det sådan, ser jeg gerne, at min date har det på samme måde, så jeg bliver ærgerlig over at støde ind i en, der fremstår som en, der samler på dates. Og denne mand synes jo sikkert, at jeg trækker det i langdrag, fordi han gerne vil mødes hurtigere, end jeg vil.

Jeg har til gode at se nogen herinde skrive, at de gerne skriver sammen i en måned, før de tager på dates. Jeg er dog stødt på en del på Tinder, der kører med "hej, hvad er du for en?" - "lyder hyggeligt, hvad arbejder du med?" - "jeg har lige vasket op. Har du lyst til at mødes en dag?" Meget karikeret Og i disse beskeder siger jeg nej, og så er jeg allerede loren ved at fortsætte.

[Liou]

Det er interessant at se hvor mange der nu ikke vil være en af mange, når en mand vil på date. Og hvor mange, der var efter mig, da jeg skrev, jeg ikke ville date en, der så mig som en af mange

I er altså lidt dobbeltmoralske, de damer.

Indeed. Datingmarkedet er fyldt med dobbeltmoral.

At skrive sammen i et stykke tid inden man mødes kan da være fint nok og det hele, men der er grænser, og jeg synes man skal passe på med bare at antage, at hvis modparten gerne vil mødes hurtigt, jamen så er man da sikkert bare den næste i rækken. En af de bedste tinder dates jeg har været på, foregik indenfor under 24 timer efter at vi matchede. Nogle gange betaler det sig faktisk at være spontan. Faktum er, at man under alle omstændigheder ikke kan afgøre om folk er knalde eller kærestemateriale, før man rent faktisk mødes face to face. Der er så mange nuancer der bliver udeladt, når det hele foregår over tekst. Og personligt synes jeg det er værre at have brugt en måned på at skrive med nogen og så mødes kun for at opdage, at vedkommende er fuldkommen anderledes og ikke engang tæt på at være ligeså interessant, som det billede af dem, som du ud fra teksten og et par billeder havde konstrueret i dit hoved. Det vil ofte være resultatet, hvis man venter alt for længe, og det er et enormt spild af begge parters tid. Og er der noget mænd og kvinder kan finde fælles fodfæste om at hade, så er det at spilde deres tid.

Ikke at man nødvendigvis skal mødes samme dag eller endog inden for den første uge eller 2. Jeg siger bare, at jeg synes det er trist, at mange ikke tør springe ud i det - og endnu værre at modparten lidt skal mistænkes for ikke at have rent mel i posen eller i hvert fald at være for ivrig, bare fordi tanken om at mødes med et fremmed menneske hurtigt ikke skræmmer dem.

Helt bestemt. Jeg er faktisk ikke uenig med dig.
Jeg tror dog grundlæggende, at det handler om, hvilken person man er. Jeg bliver fx kampnervøs, hvis jeg skal mødes med en mand, som jeg intet ved noget om, fordi jeg gerne inden mødet vil have på plads, hvad han hedder/arbejder med osv. Jeg er ikke typen, der tager på dates med mænd for at se, om de er noget for mig; jeg tager på dates, fordi de er noget for mig.
Jeg håber, jeg ikke er den eneste, der kan se forskellen
Og fordi jeg har det sådan, ser jeg gerne, at min date har det på samme måde, så jeg bliver ærgerlig over at støde ind i en, der fremstår som en, der samler på dates. Og denne mand synes jo sikkert, at jeg trækker det i langdrag, fordi han gerne vil mødes hurtigere, end jeg vil.

Jeg har til gode at se nogen herinde skrive, at de gerne skriver sammen i en måned, før de tager på dates. Jeg er dog stødt på en del på Tinder, der kører med "hej, hvad er du for en?" - "lyder hyggeligt, hvad arbejder du med?" - "jeg har lige vasket op. Har du lyst til at mødes en dag?" Meget karikeret Og i disse beskeder siger jeg nej, og så er jeg allerede loren ved at fortsætte.

Der er helt sikkert en grundlæggende forskel på, hvordan folk håndtere det der med at mødes, og hvornår de føler, at de er parate. Jeg tror dog, at det for de fleste mennesker er muligt at bevæge sig fra den ene kategori af persontype til den anden, hvis de ønsker det. Ikke at de behøver det selvfølgelig. Der er plads til at bruge appen som man lyster. Det er lidt mere bare det tragiske i at vi skal fejlbedømme hinandens hensigter, jeg ikke rigtig bryder mig om. Jeg går ud fra at vi hurtigt kan blive enige om, at du ALDRIG på forhånd kan vide, om en mand er noget for dig, før du rent faktisk har mødt ham. Ingen mængde af beskeder eller billeder, kan give dig den sikkerhed. Og netop derfor gav det i mine øjne til sidst bare god mening at få mødet overstået relativt hurtigt, så man kunne få afgjort om der var noget eller ej og så komme videre i teksten. Hvor han/hun arbejder, hvad de heder, familiær forhold, hans/hendes form for humor and so on... alle de ting følte jeg egentlig selv, at jeg havde tilstrækkelig styr på i løbet af dage snare end uger, forudsat at beskederne blev sendt med nogenlunde jævne mellemrum i løbet af de dage, det foregik på tinder. Desuden skal der jo også være noget at snakke om, når man endelig mødes og begge parter måske lige er en anelse nervøse første gang. Der er ikke noget rigtig eller forkert her. Hvis 2 menneskers udgangspunkt er så forskelligt, holder de næppe til date-fasen på tinder. Spørgsmålet er så selvfølgelig om begge parter i sidste ende snyder sig selv ved at skærer folk fra som ikke passer ind i deres tids-præferencer.

Og mht. måneds-korrespondancen... It happens - Jeg har prøvet det. Det var ikke særlig vellykket
Men hvis man skal skrive sammen i sådan virkelig lang tid, ender det jo nærmest automatisk ud i den slags snak til sidst, for næsten uanset hvor meget det slår gnister på tekst, kører den jo lidt død før eller siden... eller det gør den i hvert fald for mig. Betyder dog stadig ikke at kemien så ikke kan være der, når man mødes. Og det er jo så bare endnu en grund til at jeg tilhørte den anden kategori. Tekst er næsten ubrugelig til at afgøre om folk siger mig noget, når den første fase, hvor jeg lige danner mig et indtryk er overstået.

[Thestral]

Shit jeg er øm i kroppen idag og jeg mangler stadig rør og karme *suk* Min krop er bare ikke til fysisk arbejde selv om jeg elsker det af hele mit hjerte og nøj hvor det pyntede

Det med Tinder. Nogle rykker hurtigt, ikke fordi man er den næste i rækken men for at se om der overhovedet er kemi og grundlag for lange samtaler på messenger ol. Tit opstår der falske forventninger på skrift som så bliver til skuffelse når man mødes. Det har jeg ihf personligt prøvet ad flere omgange og har haft god erfaring med at mødes relativt hurtigt. Tilgengæld kan jeg ikke med at man planlægger at flytte sammen over skrift inden man overhovedet har mødt hinanden for man aner jo i virkeligheden ikke om man har kemi.

[Lys]

Shit jeg er øm i kroppen idag og jeg mangler stadig rør og karme *suk* Min krop er bare ikke til fysisk arbejde selv om jeg elsker det af hele mit hjerte og nøj hvor det pyntede

Det med Tinder. Nogle rykker hurtigt, ikke fordi man er den næste i rækken men for at se om der overhovedet er kemi og grundlag for lange samtaler på messenger ol. Tit opstår der falske forventninger på skrift som så bliver til skuffelse når man mødes. Det har jeg ihf personligt prøvet ad flere omgange og har haft god erfaring med at mødes relativt hurtigt. Tilgengæld kan jeg ikke med at man planlægger at flytte sammen over skrift inden man overhovedet har mødt hinanden for man aner jo i virkeligheden ikke om man har kemi.

Der er intet galt med at rykke hverken hurtigt eller langsomt eller midt imellem. Det kan bare være svært, hvis man har det meget forskelligt med det

[Ally]

Jeg har matchet med flere mænd på Tinder og selv om det er rart med opmærksomheden, så er min opmærksomhed rettet mod én mand. Den sidste uges tid har vi skrevet sammen dagligt, og vi har aftalt, at vi skal mødes i slutningen af næste uge.

[LaScrooge]

Tinder match tikker ind i morges. Flot pige, spændende profil. Jeg skriver en kort besked og spørger ind til noget i hendes tekst. Hun svarer med det samme. Ping pong i en halv times tid imens jeg gør mig klar til at gå ud af døren. Det sidste jeg skriver er så, at hvis hun har lyst så kan vi da tage ud og drikke en kop whatever. Og så er der pludselig intet svar.

Nu har jeg en del matches efterhånden, hvor de bare ikke svarer, så her for lidt siden skrev jeg så, at et "nej tak" ville da være et ganske rimeligt og høfligt svar. Hun svarer så indenfor 5 minutter, at vi lige skulle have ro på, og at hun bare ikke havde haft tid til at svare... Jeg skriver så tilbage, at det er fair nok, og at det mest bare var for at afklare, fordi at jeg har oplevet en tendens til at det bare får lov at svæve. Hun svarer så, at det lyder rigtigt nok med den tendens. Og hun kommenterer stadig ikke på min invitation...

Altså. Nu skal jeg måske passe på hvad jeg siger, men havde jeg været lidt mere offensiv, så kunne jeg nok godt have fundet på at konkludere, at kvinder har det lige nemt nok, når det kommer til digital dating, hvis det her tæller som god opførsel. Jeg tager mig da selv tiden til at formulere den ene pæne og høflige besked efter den anden, og jeg prøver som regel at hive samtalen i gang, selv når jeg har meget lidt at gå efter. Og så er det altså lidt trist, at man får lov at hænge.

Er vi nået til et sted, hvor man lyder desperat, hvis man bare gerne vil have et svar på en henvendelse? Det er jo trods alt op til mig i 99% af tilfældene at skrive den første besked. Så kunne man vel svare den høflighed igen ved at takke ja eller nej. Jeg kan sagtens tage et nej og jeg siger altid tak for den tjeneste det er at få den udmelding.

PS: Det blev lidt af en rant. Kvinder er hverken dumme eller forkælede. Jeg er bare lidt træt af niveauet af engagement på Tinder.

I matcher om morgenen og skriver inden I begge skal på arbejde. På vej ud af døren foreslår du at mødes. I mellemtiden, mens du venter på svar, er I begge på arbejde. Om eftermiddagen - dvs. inden fyraften (for de fleste)(hvis dit indlægs tidsstempel skal stå til troende, kl. 16-noget?) skriver du så en besked, som jeg ville opfatte som kommende fra en mand der bare VENTER på at blive afvist. Alt for bitter og alt for hurtig på aftrækkeren ifht at tolke min adfærd negativt.

Hvis du nu overvejer konteksten en smule og tænker over, hvordan folk er forskellige ifht brugen af sociale medier mens de er på arbejde og måske endda især det med at bruge dating-apps mens de er på arbejde, kan du så komme på en årsag til hendes tavshed, som IKKE gør hende til en af de nederen kvinder, der bare ghoster dig?

Jeg forstår udmærket godt, at de dårlige erfaringer hober sig op, men hvis man er nået til et punkt hvor man ikke er i stand til at forholde sig som minimum neutralt til andre mennesker, så tror jeg, at man skal træde et skridt tilbage.

Som denne tråd med al tydelighed viser, så har vi ALLE meget forskellige præferencer, turn-on's og turn-off's. Du ved ikke hvordan hun er skruet sammen og du kan ikke få det at vide ved at spørge herinde. Du aner ikke om hun er en der gerne vil lære dig at kende på skrift inden, eller om hun er en der gerne vil mødes hurtigt. Du ved ikke, om hun ikke svarer fordi hun skal tænke over det eller synes du går for hurtigt frem, eller om hun har siddet til møder hele dagen eller arbejder med en stram deadline. Eller om hendes arbejdsplads har en striks SoMe-politik. Du ANER det ikke. Og derfor er det mest interessante i denne sammenhæng DINE reaktioner; dine tanker og følelser. Ikke hende. Og du kommer absolut ingen vegne ved at lade dig fylde af frustration og lade denne frustration forpeste en relation, som ikke engang er etableret endnu.

Jeg forstår virkelig godt at det er pisse svært og kan være åndssvagt nederen at være i det her dating-game. Men med din nuværende tilgang, tror jeg, at du ødelægger det for dig selv