Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1659
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 362
Likede indlæg: 3337

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 2. jul 2018, 21:10

Smiling_Goat skrev:Jeg synes også umiddelbart, det virker ugennemtænkt og meget impulsivt. Han taler også om at skifte branche og måske blive maler i stedet nu. Han overvejer også at tage bilen og bare køre ud i verden - se hvad der sker, for der er jo ikke længere noget job til at stoppe ham.

Det lyder fuldstændig vanvittigt. Helt reelt og bogstaveligt lyder det skørt, synes jeg.

Oven i det siger han så også, at han ikke kan spå om fremtiden, men lige nu kan han ikke være i et forhold i hvert fald.. Og det gør mig bekymret for, om han virkelig ikke overvejer, at han ikke får en ny chance. At han ødelægger os permanent.

Jeg ved ikke, om jeg skal håbe, at han er en dør til at slå op og derfor siger en masse sårende og sære ting, eller om jeg skal håbe, at han slår op, fordi han er blevet vanvittig - men så i det mindste har haft de følelser han hidtil har sagt at han havde

Det er fand*** et sært brud det her


Det lyder jo nærmest som en midtvejskrise af en slags. Jeg kan godt forstå, at du føler, at selv hvis han skulle komme tilbage, at så er der ikke en fremtid sammen for jer. Al tillid er jo netop ødelagt, når han vender så brat.
4
LaScrooge
Indlæg: 2887
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 804
Likede indlæg: 7811

Re: Singletråden

Indlægaf LaScrooge » 3. jul 2018, 05:19

Smiling_Goat skrev:Jeg synes også umiddelbart, det virker ugennemtænkt og meget impulsivt. Han taler også om at skifte branche og måske blive maler i stedet nu. Han overvejer også at tage bilen og bare køre ud i verden - se hvad der sker, for der er jo ikke længere noget job til at stoppe ham.

Det lyder fuldstændig vanvittigt. Helt reelt og bogstaveligt lyder det skørt, synes jeg.

Oven i det siger han så også, at han ikke kan spå om fremtiden, men lige nu kan han ikke være i et forhold i hvert fald.. Og det gør mig bekymret for, om han virkelig ikke overvejer, at han ikke får en ny chance. At han ødelægger os permanent.

Jeg ved ikke, om jeg skal håbe, at han er en dør til at slå op og derfor siger en masse sårende og sære ting, eller om jeg skal håbe, at han slår op, fordi han er blevet vanvittig - men så i det mindste har haft de følelser han hidtil har sagt at han havde

Det er fand*** et sært brud det her


Smiling, jeg forstår dig godt. Det her er forfærdeligt, chokerende og meningsløst. Ud af det blå er det hele blevet vendt på hovedet, du har mistet den mand du elsker uden overhovedet at kunne finde hoved og hale i det. Jeg tror at det afspejler meget præcist at der reelt ER noget der er gået galt inde i ham. At han ikke er sig selv. Mennesker gør ikke bare pludselig ting der er totalt ukarakteristiske for dem og de ødelægger ikke bare ting, der er vigtige for dem, hvis alt er, som det skal være. Hvis du reelt ikke kan genkende ham i det, efter at have været så tæt på ham i så lang tid, tror jeg at det er fordi han reelt ikke er sig selv.

Hvis du skal tænke meget grundigt over det, har der så været de mindste tegn på, at det kunne ligge i hans karakter? Impulsivitet, sort-hvid-tænkning, dybtliggende manglende selvværd, tendens til ultimative tanker og handlinger? Et destruktivt aspekt, rettet mod ham selv?

Hvis ja, så kan du frygte, at det skulle ske igen hvis I fandt sammen igen. Hvis nej, så tænker jeg at det minder om en slags midlertidig psykose, eller det en anden beskrev som en "hjerneblødning", som er lidt det samme - intet af det skal forstås helt konkret, og selvom hende, der beskrev hjerneblødningen (undskyld jeg omtaler dig i tredje person på denne måde, kan ikke huske dit nick) beskriver det som et mønster i sig selv, så tror jeg heller ikke det skal forstås som et fast eller blivende element i personligheden.
Det kan være et formildende aspekt.
Mennesker er komplicerede skabninger. Vi kan træde ved siden af og gøre ting, som sårer og skader menneskene omkring os, fordi vi inderst inde ikke selv føler os værdige.
Det er en frygtelig ting, mest af alt for os selv. Som "pårørende", en, der bliver ramt, kan man enten smække døren i og lukke for al fremtidig kontakt, fordi vi ikke vil risikere at blive ramt igen. Hvilket er fair, for vi har alle mest af alt ansvar for os selv. Eller vi kan prøve at rumme og møde den lidelse, det udspringer af, med omsorg og et budskab om, at vi ikke dømmer hele deres person på én fejl, selvom vi i udgangspunktet er nødt til at trække os, indtil de får styr på dét, der har besat dem.

Mit budskab her er, at hvis dette reelt er ukarakteristisk for ham, ville jeg turde det sidste. Jeg ville skrive ham et brev, hvor budskabet var: "Jeg forstår ikke det, du gør, og jeg tror ikke på det. Jeg tror ikke på, at det er det du vil. Jeg elsker dig og du må gerne prøve at komme tilbage, når du har fundet ud af hvad fanden, der foregår, og derfor kan garantere, at det ikke sker igen."

Jeg ville turde give ham åbningen. Men jeg ville ikke vente på ham. Med denne tilgang ville du skulle tage hans ord for gode varer på overfladen, men åbne for, at der et eller andet sted i hans menneske-dybde er en stemme der skriger "NEJ!", som hjælpeløst betragter sig selv ødelægge det hele.

Giver det mening for dig?
3
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 2819
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1368
Likede indlæg: 10129

Re: Singletråden

Indlægaf Krølle » 3. jul 2018, 05:56

Min eks er for øvrigt et af de sejeste mennesker, jeg kender. Min udflugt var mildest talt spontan, og selvom han kender til eksistensen af relationen har der ikke ligefrem været tegn på, at jeg spontant ville stikke af på udflugt - og da slet ikke med overnatning.

Han hentede mig ved toget i går og pointerede af sig selv, at der ikke var nogen jalousi over at jeg var sammen med en anden mand. Han var bare glad på mine vegne. Jeg har ikke direkte sagt noget - der har heller ikke rigtig været noget at sige før - og kunne blot sige, at jeg endnu ikke aner, hvad det er, men at jeg er virkelig glad for måden, han håndterer det på.

Jeg tror og håber, jeg ville have det på samme måde, men det må da alligevel være lidt mærkeligt. At han håndterer det på den måde, synes jeg siger meget om ham som person og bekræfter, at han fortsat er familie.
13
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 2819
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1368
Likede indlæg: 10129

Re: Singletråden

Indlægaf Krølle » 3. jul 2018, 06:03

Altså - det er jo ikke fordi, det er kommet ud af det blå, og eks kender som sagt til relationen og har gjort siden starten. Faktisk så meget at han har pointerer at “det der lyder som noget scoreagtigt” :lol:

Det endte han jo sådan set med at få ret i, men det at der er gået noget tid, inden der reelt skete noget, har også forberedt ham på, at situationen kunne opstå. På samme måde har jeg hørt om en enkelt situation i hans liv, der lød som om, den kunne have potentiale til at være noget - der var jeg også den første til at foreslå, at de da skulle ses ifm det musikarrangement, de havde talt om.

Det lyder måske mærkeligt for andre, men jeg er virkelig glad for, at vi hver især kan rumme den slags uden følelser af jalousi og svigt. Det indikerer dels, at vi har gjort det helt rigtige ved at stoppe og dels at der er håb for en fremtidig relation, hvis kommende partnere bare er nogenlunde i stand til at forstå konceptet i, at der er tale om eks-der-nu-“bare”-er-familie.

Egentlig tror jeg, det her setup vil være sværere at forstå for resten af verden end for os :-D
11
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 670
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 60
Likede indlæg: 1047

Re: Singletråden

Indlægaf TinaW » 3. jul 2018, 08:36

DenBlødeJyde skrev:Jeg overvejer, at komme retur her til.

Jeg dater stadig landmanden, men er lidt i syv sind i forhold til om det er langtidsholdbart, men er samtidig hunderæd for at afslutte det :stoned:

Vores livssyn er ret forskellige, og jeg kan have svært ved at se, at hans liv kan give plads til mig og mit.

Når jeg sidder og funderer over det, i forhold til at få det ned i et indlæg her, så kan jeg godt se at det nok ikke kommer til at gå op i en højere enhed.

En af mine store issues er, at jeg slet ikke kan mærke om han er glad for mig, eller "bare" er glad for selskabet. Han har ikke fortalt NOGEN, at han dater en og vi har set hinanden siden starten af maj.
Han giver aldrig udtryk for, at jeg er dejlig, sød, rar. Han har skrevet, at "jeg er interessant og der er potentiale"... Men det er sq lidt for vagt for mig.

Da jeg igår spurgte, hvordan han havde det med mig, var hans svar, at han tager en dag af gangen. :træt3:

Jeg har hjulpet ham lidt med at rydde op, et par gange. Men da jeg kom igår lignede det en slagmark, med madrester og opvask over hele køkkenet. Og der skete der bare et eller andet i mig, jeg blev ked, sur og træt uden rigtigt at kunne forklare hvorfor.

Et andet af mine store hurdler er hans holdning til dyr, især katte som jeg har to af. Han bryder sig virkelig ikke om katte - og tror han går lidt med tanken om, når mine katte dør så skal jeg ikke have flere. Hvilket på ingen måde er tilfældet..

Årh, jeg ved jo godt hvad jeg skal gøre, men som skrevet først, så er jeg også en smule "bange" for at slutte det..


Det der lyder i hvert fald ikke ret holdbart.
I starten af min og min mands relation, kom han direkte fra kursus i Finland og over til mig/os, fordi han ikke ville spilde tid på, at tage hjem forbi først. Han kom altid direkte hjem til mig, når han endte sin turnus og selv om han af og til kan være en knudemand på følelsesområdet, så var jeg ikke i tvivl om, at han var glad for mig.
Mht. ikke at bryde sig om specifikke dyr, så er det jo en ærlig sag, men jeg er noget forbeholden over for mænd (mennesker i det hele taget) der ikke kan lide dyr eller i det mindste så da være okay med, at jeg gør.
Jeg havde en hund og to marsvin (min søns) da jeg lærte min mand at kende, i dag har vi tre hunde, to katte, to marsvin og en hest :fløjt:
0
Aragorn
Indlæg: 1355
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 321
Likede indlæg: 3418

Re: Singletråden

Indlægaf Aragorn » 3. jul 2018, 08:56

LaScrooge skrev:
Smiling_Goat skrev:Jeg synes også umiddelbart, det virker ugennemtænkt og meget impulsivt. Han taler også om at skifte branche og måske blive maler i stedet nu. Han overvejer også at tage bilen og bare køre ud i verden - se hvad der sker, for der er jo ikke længere noget job til at stoppe ham.

Det lyder fuldstændig vanvittigt. Helt reelt og bogstaveligt lyder det skørt, synes jeg.

Oven i det siger han så også, at han ikke kan spå om fremtiden, men lige nu kan han ikke være i et forhold i hvert fald.. Og det gør mig bekymret for, om han virkelig ikke overvejer, at han ikke får en ny chance. At han ødelægger os permanent.

Jeg ved ikke, om jeg skal håbe, at han er en dør til at slå op og derfor siger en masse sårende og sære ting, eller om jeg skal håbe, at han slår op, fordi han er blevet vanvittig - men så i det mindste har haft de følelser han hidtil har sagt at han havde

Det er fand*** et sært brud det her


Smiling, jeg forstår dig godt. Det her er forfærdeligt, chokerende og meningsløst. Ud af det blå er det hele blevet vendt på hovedet, du har mistet den mand du elsker uden overhovedet at kunne finde hoved og hale i det. Jeg tror at det afspejler meget præcist at der reelt ER noget der er gået galt inde i ham. At han ikke er sig selv. Mennesker gør ikke bare pludselig ting der er totalt ukarakteristiske for dem og de ødelægger ikke bare ting, der er vigtige for dem, hvis alt er, som det skal være. Hvis du reelt ikke kan genkende ham i det, efter at have været så tæt på ham i så lang tid, tror jeg at det er fordi han reelt ikke er sig selv.

Hvis du skal tænke meget grundigt over det, har der så været de mindste tegn på, at det kunne ligge i hans karakter? Impulsivitet, sort-hvid-tænkning, dybtliggende manglende selvværd, tendens til ultimative tanker og handlinger? Et destruktivt aspekt, rettet mod ham selv?

Hvis ja, så kan du frygte, at det skulle ske igen hvis I fandt sammen igen. Hvis nej, så tænker jeg at det minder om en slags midlertidig psykose, eller det en anden beskrev som en "hjerneblødning", som er lidt det samme - intet af det skal forstås helt konkret, og selvom hende, der beskrev hjerneblødningen (undskyld jeg omtaler dig i tredje person på denne måde, kan ikke huske dit nick) beskriver det som et mønster i sig selv, så tror jeg heller ikke det skal forstås som et fast eller blivende element i personligheden.
Det kan være et formildende aspekt.
Mennesker er komplicerede skabninger. Vi kan træde ved siden af og gøre ting, som sårer og skader menneskene omkring os, fordi vi inderst inde ikke selv føler os værdige.
Det er en frygtelig ting, mest af alt for os selv. Som "pårørende", en, der bliver ramt, kan man enten smække døren i og lukke for al fremtidig kontakt, fordi vi ikke vil risikere at blive ramt igen. Hvilket er fair, for vi har alle mest af alt ansvar for os selv. Eller vi kan prøve at rumme og møde den lidelse, det udspringer af, med omsorg og et budskab om, at vi ikke dømmer hele deres person på én fejl, selvom vi i udgangspunktet er nødt til at trække os, indtil de får styr på dét, der har besat dem.

Mit budskab her er, at hvis dette reelt er ukarakteristisk for ham, ville jeg turde det sidste. Jeg ville skrive ham et brev, hvor budskabet var: "Jeg forstår ikke det, du gør, og jeg tror ikke på det. Jeg tror ikke på, at det er det du vil. Jeg elsker dig og du må gerne prøve at komme tilbage, når du har fundet ud af hvad fanden, der foregår, og derfor kan garantere, at det ikke sker igen."

Jeg ville turde give ham åbningen. Men jeg ville ikke vente på ham. Med denne tilgang ville du skulle tage hans ord for gode varer på overfladen, men åbne for, at der et eller andet sted i hans menneske-dybde er en stemme der skriger "NEJ!", som hjælpeløst betragter sig selv ødelægge det hele.

Giver det mening for dig?


Det ville være særdeles klogt at handle ud fra mandens ord og handlinger, i stedet for at tilskrive ham motiver, ideer og følelser man ikke ved om han har, og tale om 'hjerneblødning', som om han må være fuldstændigt vanvittig, fordi han ønsker at bryde med sin kæreste.

Faktum er, at manden i en længere periode har signaleret, at han har det godt med at være alene, og have hende på afstand. Om det er rigtigt han har det bedre vides ikke, men det er i det mindste det eneste man faktuelt ved han har givet udtryk for.
11
Consider these questions:
What are you willing to live for?
Look deep inside
What are you willing to die for?
Examine your own reflection
Deliver a true confession
When flesh and blood are threatened
What are you willing to kill for?
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2496
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 626
Likede indlæg: 8069

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 3. jul 2018, 09:08


Det ville være særdeles klogt at handle ud fra mandens ord og handlinger, i stedet for at tilskrive ham motiver, ideer og følelser man ikke ved om han har, og tale om 'hjerneblødning', som om han må være fuldstændigt vanvittig, fordi han ønsker at bryde med sin kæreste.

Faktum er, at manden i en længere periode har signaleret, at han har det godt med at være alene, og have hende på afstand. Om det er rigtigt han har det bedre vides ikke, men det er i det mindste det eneste man faktuelt ved han har givet udtryk for.


For første gang i lang tid er jeg særdeles enig med Aragorn.

Jeg synes ikke, det lyder som en hjerneblødning. Han har spurgt om et cola-forhold og det har da betydet, at han har haft nogle tanker allerede inden sin fyring, om forholdets eventuelle fremtid.
Som Smiling Goat allerede dengang reflekterede over, var et sådan forhold svært foreneligt med de ting, hun så i deres fremtid og som de også indtil da, havde snakket om og haft enighed om.

Måske har fyringen fungeret som katalysator, men det virkede aldeles sundt, da Smiling Goat skrev, at det eneste hun reelt behøvede at vide, var at hendes kæreste ikke ville dem mere og nu var hun single.

En gammel talemåde hedder "Kryds broen når du kommer til den". Om Smiling Goat vil åbne en dør for sin eks igen senere, kan hun med fordel tage stilling til, hvis situationen opstår. Det virker som spild af tid og ressourcer at gøre sig den slags refleksioner nu, og selvom man siger, at man ikke vil vente - så er det pokkers svært at give rigtig, helt og holdent slip, hvis man tager en beslutning om at ville igen, hvis nu...

Manden er kommet med en meget klar udmelding om de 2 - alt andet væver han rundt i, men ikke lige dét. Der har også været en forudgående proces, det ved vi i kraft af hans refleksioner om cola-forhold. Og mere behøver Smiling Goat ikke vide, som hun selv er inde på.
5
LaScrooge
Indlæg: 2887
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 804
Likede indlæg: 7811

Re: Singletråden

Indlægaf LaScrooge » 3. jul 2018, 09:38

Zombie skrev:

Det ville være særdeles klogt at handle ud fra mandens ord og handlinger, i stedet for at tilskrive ham motiver, ideer og følelser man ikke ved om han har, og tale om 'hjerneblødning', som om han må være fuldstændigt vanvittig, fordi han ønsker at bryde med sin kæreste.

Faktum er, at manden i en længere periode har signaleret, at han har det godt med at være alene, og have hende på afstand. Om det er rigtigt han har det bedre vides ikke, men det er i det mindste det eneste man faktuelt ved han har givet udtryk for.


For første gang i lang tid er jeg særdeles enig med Aragorn.

Jeg synes ikke, det lyder som en hjerneblødning. Han har spurgt om et cola-forhold og det har da betydet, at han har haft nogle tanker allerede inden sin fyring, om forholdets eventuelle fremtid.
Som Smiling Goat allerede dengang reflekterede over, var et sådan forhold svært foreneligt med de ting, hun så i deres fremtid og som de også indtil da, havde snakket om og haft enighed om.

Måske har fyringen fungeret som katalysator, men det virkede aldeles sundt, da Smiling Goat skrev, at det eneste hun reelt behøvede at vide, var at hendes kæreste ikke ville dem mere og nu var hun single.

En gammel talemåde hedder "Kryds broen når du kommer til den". Om Smiling Goat vil åbne en dør for sin eks igen senere, kan hun med fordel tage stilling til, hvis situationen opstår. Det virker som spild af tid og ressourcer at gøre sig den slags refleksioner nu, og selvom man siger, at man ikke vil vente - så er det pokkers svært at give rigtig, helt og holdent slip, hvis man tager en beslutning om at ville igen, hvis nu...

Manden er kommet med en meget klar udmelding om de 2 - alt andet væver han rundt i, men ikke lige dét. Der har også været en forudgående proces, det ved vi i kraft af hans refleksioner om cola-forhold. Og mere behøver Smiling Goat ikke vide, som hun selv er inde på.


Jamen, jeg er enig med jer begge to, med det forbehold, at Smiling ikke havde set det komme og modsætningerne i hans udtalelser. Jeg synes ikke hun skal hænge og vente, men tage hans udmelding for gode varer. Dog behøver hun ikke miste tilliden til det menneske han er, i fald han skulle skifte mening FORDI alle mennesker ud af en selvdestruktiv impuls kan gøre ting, de fortryder bitterligt og dét kan være tilgiveligt. De behøver ikke være kendetegnende for deres karakter på en afgørende måde. Dét er pointen med mit indlæg.
1
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 10896
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1212
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 19838

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 3. jul 2018, 10:01

DenBlødeJyde skrev:Jeg overvejer, at komme retur her til.

Jeg dater stadig landmanden, men er lidt i syv sind i forhold til om det er langtidsholdbart, men er samtidig hunderæd for at afslutte det :stoned:

Vores livssyn er ret forskellige, og jeg kan have svært ved at se, at hans liv kan give plads til mig og mit.

Når jeg sidder og funderer over det, i forhold til at få det ned i et indlæg her, så kan jeg godt se at det nok ikke kommer til at gå op i en højere enhed.

En af mine store issues er, at jeg slet ikke kan mærke om han er glad for mig, eller "bare" er glad for selskabet. Han har ikke fortalt NOGEN, at han dater en og vi har set hinanden siden starten af maj.
Han giver aldrig udtryk for, at jeg er dejlig, sød, rar. Han har skrevet, at "jeg er interessant og der er potentiale"... Men det er sq lidt for vagt for mig.

Da jeg igår spurgte, hvordan han havde det med mig, var hans svar, at han tager en dag af gangen. :træt3:

Jeg har hjulpet ham lidt med at rydde op, et par gange. Men da jeg kom igår lignede det en slagmark, med madrester og opvask over hele køkkenet. Og der skete der bare et eller andet i mig, jeg blev ked, sur og træt uden rigtigt at kunne forklare hvorfor.

Et andet af mine store hurdler er hans holdning til dyr, især katte som jeg har to af. Han bryder sig virkelig ikke om katte - og tror han går lidt med tanken om, når mine katte dør så skal jeg ikke have flere. Hvilket på ingen måde er tilfældet..

Årh, jeg ved jo godt hvad jeg skal gøre, men som skrevet først, så er jeg også en smule "bange" for at slutte det..

Jeg synes det lyder mærkeligt at manden ikke kan komme med bare et eller andet personligt han godt kan lide ved dig. Sådan ja ja, han synes du er interessant og har potentiale, men hvis han synes det så må han vel have tænkt lidt over hvorfor han synes du er/har det. Og det kunne han da godt fortælle dig nu du spørger ham lige ud.

Jeg er selv en hat til det med at give komplimenter og tale om følelser, men altså vil man gerne have andre i sit liv på den måde er man da nødt til at give et eller andet på den konto - da især i en ret ny relation hvor alt let virker noget usikkert.
Jeg tænker også fremtiden let bliver svær og usikker, hvis han har tænkt sig bare at skære dig af med ting som at han tager en dag af gangen, når du prøver at finde ud af hvor du har ham henne.
Selv ville jeg tænke efter sådan en udmelding at manden ikke var særlig interesseret i mig, fordi det virker så tale uden om-agtigt, og det er svært at tolke noget positivt ud af udmeldingen.
3
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
paint
Indlæg: 5575
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 305
Likede indlæg: 12314

Re: Singletråden

Indlægaf paint » 3. jul 2018, 10:15

DenBlødeJyde skrev:Jeg overvejer, at komme retur her til.

Jeg dater stadig landmanden, men er lidt i syv sind i forhold til om det er langtidsholdbart, men er samtidig hunderæd for at afslutte det :stoned:

Vores livssyn er ret forskellige, og jeg kan have svært ved at se, at hans liv kan give plads til mig og mit.

Når jeg sidder og funderer over det, i forhold til at få det ned i et indlæg her, så kan jeg godt se at det nok ikke kommer til at gå op i en højere enhed.

En af mine store issues er, at jeg slet ikke kan mærke om han er glad for mig, eller "bare" er glad for selskabet. Han har ikke fortalt NOGEN, at han dater en og vi har set hinanden siden starten af maj.
Han giver aldrig udtryk for, at jeg er dejlig, sød, rar. Han har skrevet, at "jeg er interessant og der er potentiale"... Men det er sq lidt for vagt for mig.

Da jeg igår spurgte, hvordan han havde det med mig, var hans svar, at han tager en dag af gangen. :træt3:

Jeg har hjulpet ham lidt med at rydde op, et par gange. Men da jeg kom igår lignede det en slagmark, med madrester og opvask over hele køkkenet. Og der skete der bare et eller andet i mig, jeg blev ked, sur og træt uden rigtigt at kunne forklare hvorfor.

Et andet af mine store hurdler er hans holdning til dyr, især katte som jeg har to af. Han bryder sig virkelig ikke om katte - og tror han går lidt med tanken om, når mine katte dør så skal jeg ikke have flere. Hvilket på ingen måde er tilfældet..

Årh, jeg ved jo godt hvad jeg skal gøre, men som skrevet først, så er jeg også en smule "bange" for at slutte det..


Bemærkningen om at være "interessant og at der er potentiale". Det er sikkert noget en landmand ville kunne sige om en af sine malkekøer. Og 'at tage én dag af gangen', hvis man skal tage det for pålydende, lyder ikke som ret meget fremtid. Fremtiden består forhåbentlig af mere end én dag ;)
7
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 1938
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 202
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 3659

Re: Singletråden

Indlægaf Mistermor » 3. jul 2018, 10:16

DenBlødeJyde skrev:Jeg overvejer, at komme retur her til.

Jeg dater stadig landmanden, men er lidt i syv sind i forhold til om det er langtidsholdbart, men er samtidig hunderæd for at afslutte det :stoned:

Vores livssyn er ret forskellige, og jeg kan have svært ved at se, at hans liv kan give plads til mig og mit.

Når jeg sidder og funderer over det, i forhold til at få det ned i et indlæg her, så kan jeg godt se at det nok ikke kommer til at gå op i en højere enhed.

En af mine store issues er, at jeg slet ikke kan mærke om han er glad for mig, eller "bare" er glad for selskabet. Han har ikke fortalt NOGEN, at han dater en og vi har set hinanden siden starten af maj.
Han giver aldrig udtryk for, at jeg er dejlig, sød, rar. Han har skrevet, at "jeg er interessant og der er potentiale"... Men det er sq lidt for vagt for mig.

Da jeg igår spurgte, hvordan han havde det med mig, var hans svar, at han tager en dag af gangen. :træt3:

Jeg har hjulpet ham lidt med at rydde op, et par gange. Men da jeg kom igår lignede det en slagmark, med madrester og opvask over hele køkkenet. Og der skete der bare et eller andet i mig, jeg blev ked, sur og træt uden rigtigt at kunne forklare hvorfor.

Et andet af mine store hurdler er hans holdning til dyr, især katte som jeg har to af. Han bryder sig virkelig ikke om katte - og tror han går lidt med tanken om, når mine katte dør så skal jeg ikke have flere. Hvilket på ingen måde er tilfældet..

Årh, jeg ved jo godt hvad jeg skal gøre, men som skrevet først, så er jeg også en smule "bange" for at slutte det..


Mine advarselslamper lyser, fordi han ikke engang gider rydde op, når du skal komme.
Da jeg havde langdistanceforhold med min kæreste, havde han styrtet rundt og gjort rent og skiftet sengetøj, fordi jeg kom. Han var ganske vist ikke landmand, men medmindre det er lige i høst eller såtid, kan man altså godt få tid til almindelige gøremål, selvom man har et landbrug.

Jeg synes, det er direkte frækt at sige til nogen, at man har potentiale.... Det lyder næsten, som om man er med i opløbet i en eller anden konkurrence.

Til gengæld ville det ikke hjælpe, at han sagde, du var lækker; han gider jo ikke gøre en indsats. Du har fortjent bedre. :kram:
9
Brugeravatar
DenBlødeJyde
Indlæg: 891
Tilmeldt: 3. nov 2015, 09:59
Kort karma: 290
Likede indlæg: 3501

Re: Singletråden

Indlægaf DenBlødeJyde » 3. jul 2018, 10:19

Det er også derfor jeg nogle gange sidder med følelsen af, at jeg kunne være hvem som helst... Forstået på den måde, at det virker som om, at han er lidt ligeglad med om det er mig han dater eller om det var en anden...
8
IrmaPigen
Indlæg: 3384
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 336
Likede indlæg: 4049

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 3. jul 2018, 10:34

paint skrev:
DenBlødeJyde skrev:Jeg overvejer, at komme retur her til.

Jeg dater stadig landmanden, men er lidt i syv sind i forhold til om det er langtidsholdbart, men er samtidig hunderæd for at afslutte det :stoned:

Vores livssyn er ret forskellige, og jeg kan have svært ved at se, at hans liv kan give plads til mig og mit.

Når jeg sidder og funderer over det, i forhold til at få det ned i et indlæg her, så kan jeg godt se at det nok ikke kommer til at gå op i en højere enhed.

En af mine store issues er, at jeg slet ikke kan mærke om han er glad for mig, eller "bare" er glad for selskabet. Han har ikke fortalt NOGEN, at han dater en og vi har set hinanden siden starten af maj.
Han giver aldrig udtryk for, at jeg er dejlig, sød, rar. Han har skrevet, at "jeg er interessant og der er potentiale"... Men det er sq lidt for vagt for mig.

Da jeg igår spurgte, hvordan han havde det med mig, var hans svar, at han tager en dag af gangen. :træt3:

Jeg har hjulpet ham lidt med at rydde op, et par gange. Men da jeg kom igår lignede det en slagmark, med madrester og opvask over hele køkkenet. Og der skete der bare et eller andet i mig, jeg blev ked, sur og træt uden rigtigt at kunne forklare hvorfor.

Et andet af mine store hurdler er hans holdning til dyr, især katte som jeg har to af. Han bryder sig virkelig ikke om katte - og tror han går lidt med tanken om, når mine katte dør så skal jeg ikke have flere. Hvilket på ingen måde er tilfældet..

Årh, jeg ved jo godt hvad jeg skal gøre, men som skrevet først, så er jeg også en smule "bange" for at slutte det..


Bemærkningen om at være "interessant og at der er potentiale". Det er sikkert noget en landmand ville kunne sige om en af sine malkekøer. Og 'at tage én dag af gangen', hvis man skal tage det for pålydende, lyder ikke som ret meget fremtid. Fremtiden består forhåbentlig af mere end én dag ;)


Enig. Jeg ville være tilpas egoistisk og slutte relationen.
0
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 982
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 96
Likede indlæg: 1674

Re: Singletråden

Indlægaf Stitch » 3. jul 2018, 10:48

DenBlødeJyde skrev:Det er også derfor jeg nogle gange sidder med følelsen af, at jeg kunne være hvem som helst... Forstået på den måde, at det virker som om, at han er lidt ligeglad med om det er mig han dater eller om det var en anden...


Jeg synes ærlig talt at du fortjener bedre. Hvorfor skal du nøjes med de småkrummer han giver dig?
Lad vær med at vente på en, som faktisk viser, at han om ikke andet ikke helt synes du er det værd. Alle fortjener en der reelt vil dem.
2
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2496
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 626
Likede indlæg: 8069

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 3. jul 2018, 14:05

DenBlødeJyde skrev:Det er også derfor jeg nogle gange sidder med følelsen af, at jeg kunne være hvem som helst... Forstået på den måde, at det virker som om, at han er lidt ligeglad med om det er mig han dater eller om det var en anden...


Jeg tænker helt lavpraktisk, at du uanset ikke befinder dig vel med en mand, der melder så lidt ud som han gør. Er han stormende forelsket inden i, ændrer det jo ikke rigtig på, at du befinder dig dårligt i et forhold, hvor det udtrykkes så lidt.

Jeg har engang sagt, jeg aldrig kunne date en jyde, fordi jeg har brug for mere end "det er godt nok". Det er ment i spøg og baseret på en dum fordom om jyder og deres temperament, men jeg har brug for én, der verbalt og via små handlinger viser mig, at han synes jeg er fantastisk.
Min kæreste har ikke altid ordene, men jeg ved da godt hvad det betyder, hvis jeg kommer hjem og han har ryddet op, gjort rent og lavet lasagne, og ikke kan vente med at give et kram og kys til jeg har fået skoene af.

Det, snarere end hvad han føler eller ikke, synes jeg du skal overveje.
2

Tilbage til "Forhold og sex"