Singletråden

[Fru Sunshine]

Pip fra en lurer: jeg er lykkelig over, at min mand ikke har børn og heller intet ønske om at få nogen.
Vildt dobbeltmoralsk af mig som mor til to.

[Anne Droid]

Pip fra endnu en lurer: hvis jeg skulle blive single igen, så ville jeg også sortere fædrene fra. Jeg er ret glad for kærestens børn, den yngste brugte stadig ble da jeg mødte dem. Men jeg er glad for at vi er så gamle at vi ikke har skulle tage stilling til fællesbørn.
At være i forhold med en der har mindre børn, er både givende og opslidende. Det er ikke bare partnerne der skal have det til at fungere, det skal børnene også.

[Planten]

Jeg ville ikke sortere en mand fra, hvis han havde børn. Men jeg har gjort det nogle gange, hvis der har været et problematisk forhold til eksen. Eller hvis han havde børn med to forskellige mødre.

[Njord]

Jeg tager det nu ikke personligt som sådan...
Men er da nok en kende undrende...

Tænker da lidt at hvis ikke der er rummelighed til et barn fra tidligere er der 50% af tiden....
Det er (formodentligt) en mega vigtig person i din potentielt kærestes liv....
Og så ser jeg i øvrigt ingen problem i at ses mens junior er hos mig...
Forstå mig ret, det handler jo ikke om at han er indblandet fra dag 3...
Men efter man har haft tid og lejlighed til at føle lidt efter.. Så vil der da ikke være noget problem i at være sammen alle tre - fire osv.....

Anyway vi har alle vores prioriteter...

/ Njord

[DenBlødeJyde]

Jeg har efterhånden nået en alder, hvor rigtig mange af mine potentielle dates har børn. Og det har jeg det som udgangspunkt ok med. Dog med forbehold..

Jeg ønsker dog ikke, at han har mere end 1. Og så skal han ville have flere børn. Jeg vil ikke nøjes med at være stedmor for hans børn, jeg vil også have mine egne. Og som Zombie også nævner, så skal der være et godt samarbejde med barnets mor.
Jeg oplever alt for ofte den slags konflikter i mit arbejde, og jeg gider ikke at det også skal fylde i mit privatliv....

[Fru Sunshine]

Jeg tager det nu ikke personligt som sådan...
Men er da nok en kende undrende...

Tænker da lidt at hvis ikke der er rummelighed til et barn fra tidligere er der 50% af tiden....
Det er (formodentligt) en mega vigtig person i din potentielt kærestes liv....
Og så ser jeg i øvrigt ingen problem i at ses mens junior er hos mig...
Forstå mig ret, det handler jo ikke om at han er indblandet fra dag 3...
Men efter man har haft tid og lejlighed til at føle lidt efter.. Så vil der da ikke være noget problem i at være sammen alle tre - fire osv.....

Anyway vi har alle vores prioriteter...

/ Njord

I mit tilfælde ville det have betydet et brud, hvis vi ikke ønskede langdistance for evigt.
Og det gjorde vi ikke.

[Zombie]

Nå, men der er så faktisk en anden mand, der har meldt sig på banen nu. En fyr, jeg går på studie med endda. Han har været på orlov og har kun været med på min årgang siden sidste semester, så jeg har først lært ham at kende i løbet af foråret. Han er på udveksling lige nu, men vi har snakket lidt sammen over Messenger, og han flirter med mig, er jeg ret sikker på!

Her til aften småsludrede vi, hvor snakken af en eller anden grund faldt på bagværk. Han pralede lidt af sine evner som kagebager og bad mig derefter nævne min yndlingskage, "for så ville han bage den til mig, når han kom hjem!" Det sagde jeg selvfølgelig ja tak til, for jeg har sådan set haft et godt øje til ham siden før han tog afsted.

Der er sket den kedelige udvikling i sagen, at ham her fyren angiveligt har fået dame på. Det fortalte en fælles ven mig forleden - han sagde dog også, at han ikke vidste så meget om det. Jeg kan under alle omstændigheder ikke helt få det til at hænge sammen, for han flirter altså stadig med mig. Eller, det var jeg i hvert fald helt sikker på, at han gjorde, og jeg plejer altså ikke at tage fejl, synes jeg. Han sendte mig endda sit telefonnummer forleden, så vi også kan begynde at ringe lidt sammen. Måske er det ikke så alvorligt med hende damen, som min ven har fået indtryk af? Eller også er han bare en sjuft? Mystikken breder sig!

Sådan noget gider jeg bare ikke. Får sgu lange patter af det. Jeg havde spurgt lige ud. For ærligt: Jeg gider ikke være i den modsatte ende af det der. Og kan han gøre det MED mig, kan han gøre det MOD mig.

Folk skal sgu lære at comitte sig. Jeg er træt af det der halvfesne pis. Jeg har prøvet det af selv, og det var ok, men nej. Bare nej.

Men det kan lige så godt være venskabeligt. Hvis han har dame på, så har han ikke været hende utro. Så tilgiv mig, hvis jeg ikke spørger ligeud, "flirter du eller hvad?" Jeg har ikke behov for at gøre det mærkeligt mellem os fremover, da vi er en del af samme vennegruppe.

Synes ikke, du kan være bekendt at stoppe mit hate-train.

[Zombie]

Nej, det var også ubetænksomt af mig. Men jeg kan love dig for, at hvis han lægger an på mig, eller på anden måde agerer mere end (måske) venskabeligt flirtende, så bliver mit første spørgsmål, "...men har du ikke en kæreste?"

Hahaha, jaaarh. Det er SÅ sjovt at spille "dum" i de situationer, og bare læne sig tilbage og nyde synet af deres fjæs, der går fra alm. hudfarve til helt hvid til højrød ved det spørgsmål.
Selvf. ikke fedt for kæresten - men underholdende for os andre.

[Planten]

Jeg tager det nu ikke personligt som sådan...
Men er da nok en kende undrende...

Tænker da lidt at hvis ikke der er rummelighed til et barn fra tidligere er der 50% af tiden....
Det er (formodentligt) en mega vigtig person i din potentielt kærestes liv....
Og så ser jeg i øvrigt ingen problem i at ses mens junior er hos mig...
Forstå mig ret, det handler jo ikke om at han er indblandet fra dag 3...
Men efter man har haft tid og lejlighed til at føle lidt efter.. Så vil der da ikke være noget problem i at være sammen alle tre - fire osv.....

Anyway vi har alle vores prioriteter...

/ Njord

Jeg tror netop, du skal tænke på, at et barn (eller børn), er en vigtig person i en kærestes liv. Det vil sige at man kan forvente, at komme i anden række i de dage/den uge, barnet er hos kæresten. Og det er på en anden måde, end man ville være, hvis det var ens eget barn. Det er der intet unaturligt i, men det er ikke altid det, folk ønsker.
Det er i hvert fald den tanke, jeg også har i hovedet, når jeg har kontakt til en mand med børn.

[*smb*]

Jeg pipper også lige nu jeg lurer

Mht det med børn, nu har jeg en kæreste og to børn fra tidligere, manden har ingen børn og på nogen måder har jeg det anderledes, måske fordi det ham jeg har fundet.. men selv her 2 år efter er der stadig ting han ikke kan sætte sig ind i fordi han ikke selv har børn. Hvis det af en eller anden grund ikke skulle gå med mig og ham, så tror jeg faktisk jeg ville foretrække en med børn, som ser dem mere end mine børn ser deres far, fordi det måske så er nemmere at sætte sig ind i, at man ikke har de samme muligheder for lige at tænke totalt ego som man kan når man ikke har nogen børn... nu det så ikke aktuelt men igen det jo forskelligt hvad man har med af erfaring og derfor har af ønsker heldigvis da

[Njord]

/ Njord[/quote]
Jeg tror netop, du skal tænke på, at et barn (eller børn), er en vigtig person i en kærestes liv. Det vil sige at man kan forvente, at komme i anden række i de dage/den uge, barnet er hos kæresten. Og det er på en anden måde, end man ville være, hvis det var ens eget barn. Det er der intet unaturligt i, men det er ikke altid det, folk ønsker.
Det er i hvert fald den tanke, jeg også har i hovedet, når jeg har kontakt til en mand med børn.[/quote]

Jeg har selv haft fornøjelsen af at være bonus far til en dreng, han var 4 år da jeg mødte han første gang.... Og ser ham stadig selv om forholder til hans mor er forbi.
Personligt har jeg aldrig haft nogen problemer med ham, tvært imod, vi blev hurtigt tætte og er det også i dag 16-17 år efter...

Så personligt vil jeg ikke være bange for at en ny partner skulle have børn eller ej....
Nu er jeg så single og har min søn 7/7 og ser da ikke noget problem i at han bliver introduceret for en fremtidig kæreste...
Igen, ikke lige den første tid, men tror da det vil falde rimelig naturligt forholdsvis tidligt... Altså efter man lige har hafttid til at mærke efter om den nye kæreste nu også er den persom man håber / tror..

På samme måde vil det også være Ok for mig at blive introduceret for en ny kærestes eventuelle børn relativt tidligt.....

OK, jeg har rundet 50 så måske det er en del af min måde at se det på, men havde det jo på samme måde i starten af 30érne.. så den er egentligt ikke rykket gennem mange år.

På samme måde er det da enormt vigtigt for mig at en ny kæreste vil kunne rumme, ikke blot mig, men også min søn....

PT. har der ikke været nogen "ny kæreste" men det er da noget der begynder at kunne tegne sig i horisonten....
Ikke at der er en person, der tegner sig, men lysten til at være noget for en voksen kvinde.. og at nyde det voksne samvær...
Elsker min søn over alt.. men der er nu forskel på kærligheden til sine børn og mellem voksne...

/ Njord

[Njord]

Jeg pipper også lige nu jeg lurer

Mht det med børn, nu har jeg en kæreste og to børn fra tidligere,
Hvis det af en eller anden grund ikke skulle gå med mig og ham, så tror jeg faktisk jeg ville foretrække en med børn,
fordi det måske så er nemmere at sætte sig ind i, at man ikke har de samme muligheder for lige at tænke totalt ego som man kan når man ikke har nogen børn...

Det er lidt det jeg tænker... der skal da være rummelighed, ellers går det ikke med både egne og andres børn....

Vil igen understreg at jeg har et både godt og tæt forhold til min papsøn fra det tidligere forhold, også efter han er flyttet fra byen for at studere osv.. ser han stadig "som min egen".
hvilket måske også er lettere når de efterhånden selv er voksne...

/ Njord

[Planten]

Jeg pipper også lige nu jeg lurer

Mht det med børn, nu har jeg en kæreste og to børn fra tidligere,
Hvis det af en eller anden grund ikke skulle gå med mig og ham, så tror jeg faktisk jeg ville foretrække en med børn,
fordi det måske så er nemmere at sætte sig ind i, at man ikke har de samme muligheder for lige at tænke totalt ego som man kan når man ikke har nogen børn...

Det er lidt det jeg tænker... der skal da være rummelighed, ellers går det ikke med både egne og andres børn....

Vil igen understreg at jeg har et både godt og tæt forhold til min papsøn fra det tidligere forhold, også efter han er flyttet fra byen for at studere osv.. ser han stadig "som min egen".
hvilket måske også er lettere når de efterhånden selv er voksne...

/ Njord

Jamen Njord, vi kan jo ikke alle have samme præferencer og ønsker for livet. Jeg bliver fx nogle gange valgt fra, fordi jeg er tyk. Andre gange bliver jeg valgt til pga det. Nogle ønsker børn, andre gør ikke. Nogle kan rumme andres børn (og eks), andre kan ikke. Nogle synes, det er fedt bare at være hjemme sammen, andre vil ud.
Hurra for forskellighed Shit hvor ville det være kedeligt (men måske meget nemmere), hvis vi alle var ens og ville det samme

[Lys]

Jeg vil klart foretrække at møde en mand uden børn - men jeg kan godt lide børn og vil vildt gerne (snart) have børn. Jeg synes, det er et meget stort ansvar at gå ind i et forhold med en mand med børn, som jeg helst ikke vil påtage mig. Noget af det skyldes en form for egoisme - jeg vil gerne opleve ren tosomhed med en kæreste, rejse, gå ud, osv inden børn kommer på banen, og jeg har ikke lyst til at skulle koordinere sommerferie med min kærestes eks' nye kærestes eks (for nu at sætte det på spidsen ). Der er da også en romantisk drøm om, at det der med børn er noget vi oplever sammen for første gang.

Men det handler også om, at der er nogle børn, der fortjener ubetinget accept og engagement fra de voksne omkring dem og min tålmodighed med andres børn er altså ikke altid lige stor. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan gå ind i et forhold med særbørn på den måde, jeg synes, man skal.

Når det så er sagt, så er det jo ret uproblematisk at vælge mænd med børn fra på Tinder. Mødte jeg en mand med børn ude i virkeligheden, er det da ikke utænkeligt, at en forelskelse kunne trumfe min skepsis. Jeg har da også prøvet at falde for en mand med børn (han var så bare stadig gift, så det blev aldrig relevant at prøve af).

Det er jo bare et spørgsmål om præference

[Dobbeltkonfekt]

Efter at have luret herinde et stykke tid, melder jeg mig nu også på banen

Jeg har været single et års tid, og har en eks fra længere tilbage, der stadig spøger efter et langt, kompliceret og trættende forløb. I sommer besluttede jeg at tage en Tinder- og datingpause, for at forholde mig til mine følelser og min sorg over ikke at være sammen med ekskæresten fra længere tilbage. For en måneds tid siden blev jeg lokket tilbage på Tinder - pausen førte ikke rigtig noget positivt med sig. På en sommerhustur til den anden ende af landet matchede jeg med en fyr, som jeg på skrift havde den vildeste kemi med. Vi skrev sammen nonstop i halvanden uge og det endte med, han tog turen for at besøge mig. Vi havde verdens hyggeligste date på et døgns tid og efter han tog hjem, aftalte vi at jeg skulle besøge ham i weekenden. I går aftes skrev han så, at han blev nødt til at aflyse, fordi han ikke var så på, som han burde være og at det mindede ham om et tidligere forhold. Jeg blev totalt paf, for det var primært ham, der havde givet udtryk for, at han var på - jeg har dog gengældt hans komplimenter og kommentarer. Anyways, så følte han, at jeg var for på og han havde prøvet sådan et forhold før, hvor han ikke havde de samme følelser som modparten. Øv! Jeg havde slet ikke set det komme! 24 timer tidligere havde han skrevet, han syntes jeg var sød, at han glædede sig til at se mig og at jeg skulle blive så længe som muligt, når jeg kom på besøg. At man på under 24 timer kan gå fra, "Du er skide sød og vi har haft verdens bedste date!" til "Du er mere vild med mig end jeg er med dig, så vi skal aflyse" er mig en gåde. I det mindste havde det været fedt med et heads-up eller en udmelding om, at vi godt kunne ses, men at han nok var mindre på end mig. Eller i det mindste et opkald i stedet for en besked på Facebook. Om ikke andet havde det været fedt, han lige havde overvejet det, inden han sagde, jeg skulle købe billetter til at besøge ham. Øv! Jeg er så træt af, at føle mig fravalgt og ikke at blive behandlet ordentligt