Singletråden

[Skvatman]

Det med at man ikke giver hele “jeg” tilkende fra start, køber jeg ikke helt. Fint nok, man ikke deler alt fra ens liv af svære ting.
Men det grundlæggende kan man mærke. Lysten til at opleve - at være nysgerrig. Fantaserende, humoren, pyt-typen eller den principfaste. Legende og associerende igennem samtalen.
Hvis hun føler du ikke er snakkende - så er det (måske) forsi du taler videre i hendes sætninger og ikke bidrager med dine egne tanker og drømme. Man kan snakke meget, uden at sige noget.
Min ekskone kunne godt snakke med mig, men mest udfra hvad jeg bidrog med, faktisk aldrig med egen skæve eller fantastiske, dejlige eller svære input.
Man skal give noget af sig selv, for at tiltrække og ikke mindst bevare interessen.
Hvis det du søger er en levende person, skal man også selv kunne give tilsvarende.
Undskyld hvis det lyder hårdt, men sådan tolker jeg lidt din situation Nicolait. Man kan have nok sp meget st byde på, man hvis ikke man formår at lade der skinne igennem, så kommer der heller ikke til at udfolde sig i den grad du ved du måske indeholder.

[Nicolait]

Det med at man ikke giver hele “jeg” tilkende fra start, køber jeg ikke helt. Fint nok, man ikke deler alt fra ens liv af svære ting.
Men det grundlæggende kan man mærke. Lysten til at opleve - at være nysgerrig. Fantaserende, humoren, pyt-typen eller den principfaste. Legende og associerende igennem samtalen.
Hvis hun føler du ikke er snakkende - så er det (måske) forsi du taler videre i hendes sætninger og ikke bidrager med dine egne tanker og drømme. Man kan snakke meget, uden at sige noget.
Min ekskone kunne godt snakke med mig, men mest udfra hvad jeg bidrog med, faktisk aldrig med egen skæve eller fantastiske, dejlige eller svære input.
Man skal give noget af sig selv, for at tiltrække og ikke mindst bevare interessen.
Hvis det du søger er en levende person, skal man også selv kunne give tilsvarende.
Undskyld hvis det lyder hårdt, men sådan tolker jeg lidt din situation Nicolait. Man kan have nok sp meget st byde på, man hvis ikke man formår at lade der skinne igennem, så kommer der heller ikke til at udfolde sig i den grad du ved du måske indeholder.

Det er nok sådan hun ser det. Jeg er nok ikke enig i hendes udlægning, men det kan jeg ikke ændre på. Selvfølgelig er der nok ting, som jeg ville have gjort anderledes, men det er for sent nu.

[Ego81]

Det med at man ikke giver hele “jeg” tilkende fra start, køber jeg ikke helt. Fint nok, man ikke deler alt fra ens liv af svære ting.
Men det grundlæggende kan man mærke. Lysten til at opleve - at være nysgerrig. Fantaserende, humoren, pyt-typen eller den principfaste. Legende og associerende igennem samtalen.
Hvis hun føler du ikke er snakkende - så er det (måske) forsi du taler videre i hendes sætninger og ikke bidrager med dine egne tanker og drømme. Man kan snakke meget, uden at sige noget.
Min ekskone kunne godt snakke med mig, men mest udfra hvad jeg bidrog med, faktisk aldrig med egen skæve eller fantastiske, dejlige eller svære input.
Man skal give noget af sig selv, for at tiltrække og ikke mindst bevare interessen.
Hvis det du søger er en levende person, skal man også selv kunne give tilsvarende.
Undskyld hvis det lyder hårdt, men sådan tolker jeg lidt din situation Nicolait. Man kan have nok sp meget st byde på, man hvis ikke man formår at lade der skinne igennem, så kommer der heller ikke til at udfolde sig i den grad du ved du måske indeholder.

Det er nok sådan hun ser det. Jeg er nok ikke enig i hendes udlægning, men det kan jeg ikke ændre på. Selvfølgelig er der nok ting, som jeg ville have gjort anderledes, men det er for sent nu.

Har du hørt fra hende?

[Nicolait]

Det med at man ikke giver hele “jeg” tilkende fra start, køber jeg ikke helt. Fint nok, man ikke deler alt fra ens liv af svære ting.
Men det grundlæggende kan man mærke. Lysten til at opleve - at være nysgerrig. Fantaserende, humoren, pyt-typen eller den principfaste. Legende og associerende igennem samtalen.
Hvis hun føler du ikke er snakkende - så er det (måske) forsi du taler videre i hendes sætninger og ikke bidrager med dine egne tanker og drømme. Man kan snakke meget, uden at sige noget.
Min ekskone kunne godt snakke med mig, men mest udfra hvad jeg bidrog med, faktisk aldrig med egen skæve eller fantastiske, dejlige eller svære input.
Man skal give noget af sig selv, for at tiltrække og ikke mindst bevare interessen.
Hvis det du søger er en levende person, skal man også selv kunne give tilsvarende.
Undskyld hvis det lyder hårdt, men sådan tolker jeg lidt din situation Nicolait. Man kan have nok sp meget st byde på, man hvis ikke man formår at lade der skinne igennem, så kommer der heller ikke til at udfolde sig i den grad du ved du måske indeholder.

Det er nok sådan hun ser det. Jeg er nok ikke enig i hendes udlægning, men det kan jeg ikke ændre på. Selvfølgelig er der nok ting, som jeg ville have gjort anderledes, men det er for sent nu.

Har du hørt fra hende?

Hun skrev til mig i onsdag. Det var en længere besked, hvor hun gentog det, som hun tidligere havde sagt. Jeg skrev, at jeg selvfølgelig var trist over hendes beslutning, men at det var det, og det måtte jeg respektere.

Vi har ikke skrevet sammen siden, og det kommer vi heller ikke til.
Jeg har forsøgt at skyde det på afstand ved at fordybe mig i mit arbejde. Det er den bedste måde for mig at komme gennem ting.

[abcd]

Jeg har oplevet flere gange at hvis de har lukket det, og jeg bare har givet et ganske kort "okay, held og lykke med det hele"-svar uden spørgsmål eller forklaringer, at de så er vendt tilbage senere med at de er kommet i tvivl om det var en fejl, og om jeg vil prøve igen. Når de gør det, er det rigtige så selvfølgelig at sige at der ikke er fortrydelsesret i denne butik. Når man gør det, kan man risikere at det bliver dem der kommer med de lange forklaringer... Jaaaamen, det var også bare fordi jeg var et dårligt sted i sidste måned, og bla bla...

Kvinder kan sige hvad de vil, men indifference er ret effektfuldt over for dem. Man skal ikke behandle dem dårligt, men hun må gerne føle at hvis hun skrider i morgen, er du videre en halv time senere. Ikke på en ondskabsfuld og kold måde, men på en "mit liv er bare awesome, og du må gerne være med, jeg kan godt lide dig, men hvis du ikke vil, er det også helt fint"-måde". Så snart hun føler at du vil det mere end hun vil, så er hun ude på 3 sekunder. I hvert fald i opstartsfasen skal kvinden ville det mest, det er bedst.

Og så kan man mene at det er et spil. Men at opretholde en indifference er nok også ret sundt for ens egen mentale sundhed når man dater. Det er for omkostningsfuldt at være nedtrykt i væsentlig grad fordi man bliver droppet efter en håndfuld dates. Den magt må de bare ikke have, for den kommer også i vejen for at man kan udtrykke sit mest afslappede, troværdige og attraktive jeg. Mennesker der ikke føler de skal præstere eller har noget væsentligt på spil, er bare sjovere at være sammen med.

[Poell]

Jeg har set en mand 9 gange på to måneder. Han er sød og virker som et normalt og velfungerende menneske. Jeg hygger mig rigtig meget i hans selskab.

Jeg tænkte så at jeg ville tage snakken om vi datede andre, da jeg selv er en person, der kun fokuserer på en af gangen. Desuden er vi er gået fra, at bruge kondom til ikke at bruge det, så også meget rart at vide om jeg deler seng med andre.
Mit ord valg var: “jeg ved ikke om det er en selvfølge men nu hvor vi har set hinanden i to måneder, så synes jeg det kunne være rart hvis vi ikke datede andre”
Vi er åbenbart på bølgelængden, han har ikke set andre og fokuserer også kun på en af gangen. Så skulle man jo tro alt var godt meeeeen…….. han antog at jeg ville have en meget seriøst samtale og gik næsten helt i panik og han var i hvert fald slet ikke der, hvor han ville sætte labels på. Han havde brug for at tage det stille og roligt osv.
Jeg blev helt paf, det var jo slet ikke der jeg ville hen og jeg synes måske det er en lidt vild reaktion på et simpelt spørgsmål. Et spørgsmål hvor vi ellers er enige om svaret.

Jeg er så forvirret og har idag skrevet en besked hvor jeg lige i detaljer forklarede hvad jeg mente med samtalen og hvad jeg bestemt ikke mente. Nu må jeg så se om jeg er købt eller solgt, når han engang svare

[Contrast]

Jeg har set en mand 9 gange på to måneder. Han er sød og virker som et normalt og velfungerende menneske. Jeg hygger mig rigtig meget i hans selskab.

Jeg tænkte så at jeg ville tage snakken om vi datede andre, da jeg selv er en person, der kun fokuserer på en af gangen. Desuden er vi er gået fra, at bruge kondom til ikke at bruge det, så også meget rart at vide om jeg deler seng med andre.
Mit ord valg var: “jeg ved ikke om det er en selvfølge men nu hvor vi har set hinanden i to måneder, så synes jeg det kunne være rart hvis vi ikke datede andre”
Vi er åbenbart på bølgelængden, han har ikke set andre og fokuserer også kun på en af gangen. Så skulle man jo tro alt var godt meeeeen…….. han antog at jeg ville have en meget seriøst samtale og gik næsten helt i panik og han var i hvert fald slet ikke der, hvor han ville sætte labels på. Han havde brug for at tage det stille og roligt osv.
Jeg blev helt paf, det var jo slet ikke der jeg ville hen og jeg synes måske det er en lidt vild reaktion på et simpelt spørgsmål. Et spørgsmål hvor vi ellers er enige om svaret.

Jeg er så forvirret og har idag skrevet en besked hvor jeg lige i detaljer forklarede hvad jeg mente med samtalen og hvad jeg bestemt ikke mente. Nu må jeg så se om jeg er købt eller solgt, når han engang svare

Når man har set hinanden i to måneder, 9 gange, og har været intime sammen og endda uden kondom, så ville jeg betragte ham som decideret useriøs, hvis han ikke kan tage snakken om I ser andre. Det er jo ikke det samme som at I er kærester endnu. Jeg ville sige at så snart man har sex, er det mindste man kan forlange at man ikke ser andre. Jeg vil sige det er decideret respektløst at udsætte den anden for potentiel smittefare hvad sexsygdomme angår.

Jeg ville sætte foden ned og sætte som krav, at du forventer at han ikke ser andre, uden at han panikker og tror I er kærester. Det er det mindste man kan forvente efter så lang tid og intimitet.

[Poell]

Jeg har set en mand 9 gange på to måneder. Han er sød og virker som et normalt og velfungerende menneske. Jeg hygger mig rigtig meget i hans selskab.

Jeg tænkte så at jeg ville tage snakken om vi datede andre, da jeg selv er en person, der kun fokuserer på en af gangen. Desuden er vi er gået fra, at bruge kondom til ikke at bruge det, så også meget rart at vide om jeg deler seng med andre.
Mit ord valg var: “jeg ved ikke om det er en selvfølge men nu hvor vi har set hinanden i to måneder, så synes jeg det kunne være rart hvis vi ikke datede andre”
Vi er åbenbart på bølgelængden, han har ikke set andre og fokuserer også kun på en af gangen. Så skulle man jo tro alt var godt meeeeen…….. han antog at jeg ville have en meget seriøst samtale og gik næsten helt i panik og han var i hvert fald slet ikke der, hvor han ville sætte labels på. Han havde brug for at tage det stille og roligt osv.
Jeg blev helt paf, det var jo slet ikke der jeg ville hen og jeg synes måske det er en lidt vild reaktion på et simpelt spørgsmål. Et spørgsmål hvor vi ellers er enige om svaret.

Jeg er så forvirret og har idag skrevet en besked hvor jeg lige i detaljer forklarede hvad jeg mente med samtalen og hvad jeg bestemt ikke mente. Nu må jeg så se om jeg er købt eller solgt, når han engang svare

Når man har set hinanden i to måneder, 9 gange, og har været intime sammen og endda uden kondom, så ville jeg betragte ham som decideret useriøs, hvis han ikke kan tage snakken om I ser andre. Det er jo ikke det samme som at I er kærester endnu. Jeg ville sige at så snart man har sex, er det mindste man kan forlange at man ikke ser andre. Jeg vil sige det er decideret respektløst at udsætte den anden for potentiel smittefare hvad sexsygdomme angår.

Jeg ville sætte foden ned og sætte som krav, at du forventer at han ikke ser andre, uden at han panikker og tror I er kærester. Det er det mindste man kan forvente efter så lang tid og intimitet.

Tak det havde jeg brug for at høre. Det føles lidt som at jeg var for meget og alt for klistret, hvilket bare er enorm forvirret når de to linjer var det eneste jeg sagde. Der var ingen forventninger om at vi skulle være kærester.

Jeg ret sikker på, at hvis vi forsætter så ser han kun mig men jeg er i tvivl om samtalen gør, at han ikke længere vil ses, til trods for at vi jo er enige om ikke at se andre.

Ej jeg er bare så forvirret! Jeg føler han fuldstændig har misforstået mig og jeg kan slet ikke gennemskue hvordan.

[Vaniljestang]

Er der et mærkat mellem bollevenner og kærester? Og i så fald, hvad er det?

Hvis man ikke må se andre, er man vel kærester?
Hvis man må se andre, er man vel bollevenner eller kærester i et åbent forhold?

Jeg spørger oprigtigt.

[Poell]

Er der et mærkat mellem bollevenner og kærester? Og i så fald, hvad er det?

Hvis man ikke må se andre, er man vel kærester?
Hvis man må se andre, er man vel bollevenner eller kærester i et åbent forhold?

Jeg spørger oprigtigt.

Altså mærkatet hedder vel at date

Jeg kan personligt kun fokusere på en af gangen. Jeg kan ikke investere eller lære et menneske ordentlig at kender hvis jeg skal forholde mig til flere på en gang. Hvis jeg skulle have lyst til at se andre, så ved jeg også at det er et tegn på at den mand ikke er den rette for mig.
Derudover har jeg ikke lyst til at kæmpe mod andre kvinder i forhold til en mands interesse. Det tager lidt tid for mig at åbne op og være tryg nok til at vise hvem jeg er. Det kan godt blegne lidt i forhold til andre kvinder der er åbne og er gode til at shine med det samme.

Men hvis min date tænker som dig (selvom han sagde at han kun dater en af gangen) så giver det mere mening at han reagerede på den måde

[FrøkenM]

Er der et mærkat mellem bollevenner og kærester? Og i så fald, hvad er det?

Hvis man ikke må se andre, er man vel kærester?
Hvis man må se andre, er man vel bollevenner eller kærester i et åbent forhold?

Jeg spørger oprigtigt.

Jeg har set en i et godt stykke tid og vi er ikke kærester. Han sagde klart, at hvis jeg ville se andre var det OK, men at det ikke var et behov han havde. Det behov har jeg så heller ikke, så vi ser ikke andre. Da den snak var overstået blev vi testet og smed kondomet.

Vi er et sted midt imellem bollevenner og kærester tror jeg nok

I daglig tale er vi venner med fordele, sådan som vi selv definerer det. Sex og fysisk tiltrækning var og er en stor del af det, men det er ikke udelukkende det. Vi har fælles bekendte (som kender relationen), fælles værdier og så klinger vi supergodt på mange punkter.

Det er så heller ikke det klassiske parforhold hvor vi er forbundet i alle led af hinandens liv. Vi mener selv, at det er det bedste af begge verdener fordi vi har en person, som vi kan have alt det gode med og det er ret godt (for os), men det fungerer helt sikkert ikke for alle.

[Misantropen]

Hvordan forløb snakken da I aftalte at I fremover dyrker sex uden kondom? Var I slet ikke omkring det med om I ser/boller med andre?

Men mon ikke der bare er tale om en misforståelse. Det håber jeg. At have set hinanden 9 gange over 2 måneder er ikke lang tid at have kendt hinanden (i min verden), så hvis han har misforstået dig, eller du ikke har fået udtrykt dig klart ift. om det omhandlede at I er/skal være kærester, kan jeg godt forstå hvis han "stejlede". Hvordan fortsatte og afsluttede I samtalen?

[Poell]

Hvordan forløb snakken da I aftalte at I fremover dyrker sex uden kondom? Var I slet ikke omkring det med om I ser/boller med andre?

Men mon ikke der bare er tale om en misforståelse. Det håber jeg. At have set hinanden 9 gange over 2 måneder er ikke lang tid at have kendt hinanden (i min verden), så hvis han har misforstået dig, eller du ikke har fået udtrykt dig klart ift. om det omhandlede at I er/skal være kærester, kan jeg godt forstå hvis han "stejlede". Hvordan fortsatte og afsluttede I samtalen?

Den del skete faktisk bare lidt af sig selv.

Jamen jeg startede ud med at sige st det måske var en selvfølge men at når vi nu havde datet i to måneder synes jeg at det var rart hvis vi ikke så andre. Først blev han stille og så svarede at han havde ikke set andre i mens da han kun har energi til at ses med en. Han var slet ikke der hvor han ville sætte labels på, han tog det meget stille og roligt osv. Jeg svarede at jeg heller ikke var der hvor jeg ville sætte label på, det vr bare fordi jeg selv var en person der så en af gangen og at vi jo ikke brugte kondom, så derfor synes jeg også det var rart at vide om han så andre. Det kunne han så godt se. Så sagde han at kunne mærke der skete lidt for meget med nyt studie, arbejde, træning og familie i Jylland og at han Aller mest bare ville ligge på sofaen og se serie. Hvilket også forvirre mig, da han har taget super meget initiativ til at ses de sidste par uger. Derefter skiftede han hurtig emne

I min besked skrev jeg at det ikke var for at presse på, og det ikke var for at sætte labels på. Vi lære jo stadig bare hinanden at kende. Jeg ville bare gerne lære dig yderligere at kende, og vide om du så andre, da jeg selv er en person der kun kan fokusere på en af gangen (hvilket jeg nu godt ved, at du også er). Derudover var det jo også bare rart at vide, når vi ikke bruger kondom
Samtalen efterlod mig lidt forvirret, så jeg håber ikke jeg har skræmt dig væk

[Misantropen]

Hvordan forløb snakken da I aftalte at I fremover dyrker sex uden kondom? Var I slet ikke omkring det med om I ser/boller med andre?

Men mon ikke der bare er tale om en misforståelse. Det håber jeg. At have set hinanden 9 gange over 2 måneder er ikke lang tid at have kendt hinanden (i min verden), så hvis han har misforstået dig, eller du ikke har fået udtrykt dig klart ift. om det omhandlede at I er/skal være kærester, kan jeg godt forstå hvis han "stejlede". Hvordan fortsatte og afsluttede I samtalen?

Den del skete faktisk bare lidt af sig selv.

Jamen jeg startede ud med at sige st det måske var en selvfølge men at når vi nu havde datet i to måneder synes jeg at det var rart hvis vi ikke så andre. Først blev han stille og så svarede at han havde ikke så andre i mens da han kun har energi til at ses med en. Han var slet ikke der hvor han ville sætte labels på, han tog det meget stille og roligt osv. Jeg svarede at jeg heller ikke var der hvor jeg ville sætte label på, det vr bare fordi jeg selv var en person der så en af gangen og at vi jo ikke brugte kondom, så derfor synes jeg også det var rart at vide om han så andre. Det kunne han så godt se. Så sagde han at kunne mærke der skete lidt for meget med nyt studie, arbejde, træning og familie i Jylland og at han Aller mest bare ville ligge på sofaen og se serie. Hvilket også forvirre mig, da han har taget super meget initiativ til at ses de sidste par uger. Derefter skiftede han hurtig emne

I min besked skrev jeg at det ikke var for at presse på, og det ikke var for at sætte labels på. Vi lære jo stadig bare hinanden at kende. Jeg ville bare gerne lære dig yderligere at kende, og vide om du så andre, da jeg selv er en person der kun kan fokusere på en af gangen (hvilket jeg nu godt ved, at du også er). Derudover var det jo også bare rart at vide, når vi ikke bruger kondom
Samtalen efterlod mig lidt forvirret, så jeg håber ikke jeg har skræmt dig væk

Det lyder jo meget tilforladeligt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om det midt i jeres snak gik op for ham hvad det er I har gang i, og at det ikke bare kan fortsætte som nu i al uendelighed og at det måske slet ikke er/var dette han ville. Et stykke henad vejen er det måske nok uforpligtende, men det er det jo alligevel ikke når I har aftalt ikke at se andre, I dater/boller regelmæssigt osv. Så er han ikke fri af forpligtelser og forventninger, men er nødt til også at have dig med i baghovedet. Jeg tror ikke det handler om dig eller samtalen.

[Poell]

Hvordan forløb snakken da I aftalte at I fremover dyrker sex uden kondom? Var I slet ikke omkring det med om I ser/boller med andre?

Men mon ikke der bare er tale om en misforståelse. Det håber jeg. At have set hinanden 9 gange over 2 måneder er ikke lang tid at have kendt hinanden (i min verden), så hvis han har misforstået dig, eller du ikke har fået udtrykt dig klart ift. om det omhandlede at I er/skal være kærester, kan jeg godt forstå hvis han "stejlede". Hvordan fortsatte og afsluttede I samtalen?

Den del skete faktisk bare lidt af sig selv.

Jamen jeg startede ud med at sige st det måske var en selvfølge men at når vi nu havde datet i to måneder synes jeg at det var rart hvis vi ikke så andre. Først blev han stille og så svarede at han havde ikke så andre i mens da han kun har energi til at ses med en. Han var slet ikke der hvor han ville sætte labels på, han tog det meget stille og roligt osv. Jeg svarede at jeg heller ikke var der hvor jeg ville sætte label på, det vr bare fordi jeg selv var en person der så en af gangen og at vi jo ikke brugte kondom, så derfor synes jeg også det var rart at vide om han så andre. Det kunne han så godt se. Så sagde han at kunne mærke der skete lidt for meget med nyt studie, arbejde, træning og familie i Jylland og at han Aller mest bare ville ligge på sofaen og se serie. Hvilket også forvirre mig, da han har taget super meget initiativ til at ses de sidste par uger. Derefter skiftede han hurtig emne

I min besked skrev jeg at det ikke var for at presse på, og det ikke var for at sætte labels på. Vi lære jo stadig bare hinanden at kende. Jeg ville bare gerne lære dig yderligere at kende, og vide om du så andre, da jeg selv er en person der kun kan fokusere på en af gangen (hvilket jeg nu godt ved, at du også er). Derudover var det jo også bare rart at vide, når vi ikke bruger kondom
Samtalen efterlod mig lidt forvirret, så jeg håber ikke jeg har skræmt dig væk

Det lyder jo meget tilforladeligt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om det midt i jeres snak gik op for ham hvad det er I har gang i, og at det ikke bare kan fortsætte som nu i al uendelighed og at det måske slet ikke er/var dette han ville. Et stykke henad vejen er det måske nok uforpligtende, men det er det jo alligevel ikke når I har aftalt ikke at se andre, I dater/boller regelmæssigt osv. Så er han ikke fri af forpligtelser og forventninger, men er nødt til også at have dig med i baghovedet. Jeg tror ikke det handler om dig eller samtalen.

Det kan selvfølgelig godt være du har ret i det. Det beroliger mig dog ikke, for så er han jo nok stadig der hvor han vil slutte vores relation.

Men hvis det er det der er grunden, så er det selvfølgelig rart at vide at det ikke har noget med mig at gøre