Lalana skrev:Lys skrev:Jeg var på date i dag. Det var første date og bare til en kop kaffe. Det var ok hyggeligt, men jeg er også lidt skuffet... han havde forinden givet udtryk for, at glædede sig og var nysgerrig på mig, men jeg synes egentlig ikke, at han virkede så nysgerrig. Han talte meget selv og spurgte ikke så meget.
Jeg er nu ikke bleg for at tage ordet og fortælle, så det gjorde jeg jo bare. Men der var et eller andet ved ham, der var lidt træls. Og så var han samtidig meget sød og uhøjtidelig og besidder nogle familiære værdier, jeg godt kan lide. Jeg fornemmede, at han forsøgte at skabe lidt øjenkontakt undervejs og jeg fik også et lidt tættere kram og en hånd på lænden, da vi sagde farvel. I ved, små tegn.
Nu er vi så nået til "skal vi ses igen"-drøftelsen. Jeg har spurgt, om han har lyst, men det har han ikke svaret på...
Er sådan en gang "love at first sight" virkelig for meget forlangt
??
Love at first sight er dejligt... men sker nærmest aldrig for mig, så måske I også bare skal have lidt mere tid. Det der med ikke at spørge kan jeg altså også godt selv være lidt skyldig i tror jeg, uden at det betyder jeg ikke er nysgerrig på folk. Jeg kan bare godt lide samtaler hvor jeg ligesom fortæller og fortsætter de og så glider samtalen bare på en eller anden måde nemmere. Men hvis man sidder i stilhed er der selvfølgelig måske brug for nogle spørgsmål til at komme videre... håber du har hørt fra ham.
Jeg har bestemt ingen forventninger om kærlighed ved første blik, men jeg synes det er svært at holde fokus på det ene møde og på, om jeg har lyst til at se manden igen. Jeg øver mig og prøver ikke at tænke for meget i retning af, om jeg kan forestille mig at blive kæreste med eller bare kysse ham, jeg nu er på date med og i stedet bare være i situationen. Men det lykkes ikke altid.
Ham her har været rimelig meget "på" forud for i går, og det har selvsagt gjort det endnu sværere at holde fokus det rette sted.
Det er egentlig heller ikke et krav, at manden stiller spørgsmål - man kan vise interesse på mange måder, og jeg kan egentlig også godt lide den måde at samtale på, som du beskriver. Jeg kan ikke sætte fingeren præcist på, hvad det var ved ham, der irriterede mig lidt ... Så jeg vil prøve at fokusere på de ting, jeg godt kunne lide.
Hvis jeg altså får chancen - jeg har nemlig stadig ikke hørt fra ham i forhold til, om han har lyst til at ses... Men sker det ikke snart, så kommer han til at høre fra mig
Og det er da også ret irriterende, at noget der starter SÅ godt og får en til at tænke "det her kunne virkelig blive til noget" så bare går ned ad bakken derfra. For så kan man ikke engang stole på dét førstehåndsindtryk mere 
