Pomelo skrev:Der er da mange interessante ting, man kan spørge om, men oftest kommer sandhederne jo først på bordet, når folk går fra hinanden. Indtil da er det sjældent, at folk sådan rigtig lukker op for problemerne, med mindre man er meget tætte.
De kunne da fortælle om, hvordan det har påvirket deres forhold at få børn. Om de er stoppet med at knalde, om deres trælse svigermor, at de overvejer at gå fra manden osv. - alle de spørgsmål, som de stiller os andre. Jeg kan dog ikke få mig selv til at spørge om det direkte, men spørger mere åbent “hvordan går det med jer”, og så får jeg tit de kedelige svar. Men ja - måske fordi der vitterligt ikke ER noget spændende at fortælle Måske problemet lige så meget er, at jeg nogen gange føler, at jeg har delt for meget - og ikke at de deler for lidt. Synes ikke altid det er så spændende, når folk kommer flere mdr senere og spørger til et eller andet, som man for længst havde glemt og lagt bag sig. Især hvis man fortæller noget dårligt, så husker folk det for evigt. Måske derfor folk i lange forhold stopper med at fortælle!!
Jeg havde givet samme svar
Det er jo et ret ukonkret og overfladisk spørgsmål. Hvis du vil vide noget konkret bliver du nødt til at spørge om noget konkret. Men spørgsmålene skal selvfølgelig passe til relationen