DenSyngendeLussing skrev:Jeg er træt af mig selv.
Nogle af jer husker måske, at jeg gik rundt og var ulykkeligt forelsket i en mand i ret lang tid. Vi så lidt til hinanden på et tidspunkt, det var lidenskabeligt, men af forskellige grunde kan det aldrig blive til noget med denne her mand (den mest tungtvejende grund er en stor aldersforskel, at han har teenagebørn og at vi i det hele taget bare er på vidt forskellige stadier i vores liv).
Nå, men jeg tog mig sammen til sidst og begyndte at rykke videre. Det virkede. Han blev skubbet ud af mit hoved af andre mænd (blandt andet Hr. Afrika) og jeg har ikke tænkt på ham i efterhånden lang tid. Indtil i torsdags, hvor jeg vågnede til en besked fra ham på min telefon, som han havde skrevet klokken tre om natten. I beskeden gav han udtryk for, at han var småfuld, men at han var kommet til at tænke på mig, fordi en veninde havde bedt ham om at anbefale hende som radiovært på en landsdækkende kanal (han er sådan en slags "kulturpersonlighed" og kender nærmest alle, der er værd at kende, blandt andet folkene bag programmet). I beskeden skriver han så også, at han meget hellere ville anbefale mig til jobbet (jeg er færdiguddannet journalist lige om lidt), fordi jeg "havde mere brains end alle de andre tilsammen" og en noget andet om, hvor super jeg åbenbart er - og om han ikke bare skulle gøre det, hvis jeg altså havde lyst?
Nå. Det slog mig lidt ud af kurs, at der pludselig var en besked fra ham. Jeg vidste overhovedet heller ikke, hvad jeg skulle svare, så i første omgang lod jeg bare være. Op ad eftermiddagen fik jeg så en besked mere fra ham, hvor han skrev, "at nu var han blevet ædru, men tilbuddet stod stadig ved magt."
Så faldt jeg i og svarede, at jeg ikke lige havde overvejet en karriere som radiovært, men at jeg da ville tænke over det, og at det var sødt af ham at tænke på mig. I løbet af nul komma fem røg vi tilbage i vores gamle flirtemønster, og nu er jeg nærmest tilbage ved status quo, hvor jeg hele tiden tænker på ham og tjekker min telefon for at se, om der mon ligger en besked fra ham.
Hvorfor er jeg så svag? Øv, hvor er jeg træt af det.
Det er ikke svagt at have et svagt punkt for en mand. Slet ikke når han kontakter dig med en kæmpe kompliment.
Kan du selv se, om det reelt handler om, at du har uafklarede følelser for ham? Eller handler det ligeså meget om, at der ikke lige er en anden mand, der fylder din hjernes "mandecenter"* op lige nu?
*Mandecenteret er den afgrænsede del af hjernen, der er reserveret til at tænke på mænd. Der er kun en vis mængde plads og centeret vil helst være aktivt hele tiden, så hvis der ikke er en specifik flirt eller kæreste i ens liv, tænker hjernecenteret på gamle flirts.