Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
sortkaffe
Indlæg: 838
Tilmeldt: 11. maj 2016, 20:55
Kort karma: 145
Likede indlæg: 1008

Re: Singletråden

Indlægaf sortkaffe » 21. nov 2016, 22:50

altså, dårligt forklaret..jeg blev bare helt uf i hele kroppen af at læse det.
0
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19609
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46088

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 21. nov 2016, 22:55

sortkaffe skrev:
LadyFox skrev:
Lys skrev:Hvordan har du det med det, Ladyfox? Mest ked eller mest lettet? (Ok, det er virkelig forsimplet, det ved jeg godt).

Når jeg læser din beskrivelse som udenforstående, virker det egentlig som en lille ting, så jeg får tanken, om det er en konflikt, I har bygget op til i længere tid, og at dette så var den berømte dråbe? Eller at det i hvert fald handler om noget mere/andet, end at du ikke tror på matematik og fik udtrykt dig på en måde om hans tro, som han misforstod?

Ked af det, gal - snart hjemløs.
Jeg synes jo egentlig også det er en lille ting, forstået som at det er opstået af noget der for mig er ubetydeligt. Det er mere at det skal trækkes så langt ud, at der skal være dårlig stemning i flere dage, at ligegyldige ting skal forsvares ud i det evige, at der skal trækkes personlige svinere ind, at der menes at man ikke har et ansvar i forholdet fordi at der er e konflikt, at der bare skal være en gennemsyret dårlig stemning, at man hellere vil holde fast i sin opfattelse end at prøve at lytte og forstå, at det skal forlanges at jeg anerkender at jeg er racist og sådan nogle ting er ikke små ting for mig. Jeg synes mange af tingene er vildt problematiske. Og jeg gider ikke at en konflikt skal have lov til at fylde over flere dage, fordi at den ene part vil rende rundt og være gal og bare gøre hvad det passer personen og nægte lige at sætte sig ned for at snakke. Jeg synes det er vildt kujonagtigt at gå hver gang ens kæreste prøver at snakke eller tage konflikten så den kan komme ud af verden. Det har jeg slet ikke psyken til.


Uanset hvad det så var I havde diskuteret/skændes om, så synes jeg virkelig ikke det er en fair behandling du har fået.
Det minder rigtig meget om noget jeg kender fra sidste forhold, hvor der KUN findes EEN måde og EEN mening. Hans naturligvis.
Uf altså

Jeg kan selv være lidt "mig alene vide" agtig, og også ret umulig, det er slet ikke det. Men altså, på et eller andet tidspunkt må man også kunne begrave stridsøksen, og i det mindste kunne blive enige om at være uenige - eller et eller andet. Man må da i hvert prøve, og det kræver jo et eller andet sted at man prøver at snakke om det. Jeg synes jeg har strukket mig rigeligt ved at sige t jeg godt kan leve med han synes jeg er racistisk, men jeg ikke kommer til at undskylde det, for jeg er ikke enig. Så synes jeg kun det er rimeligt at han beslutter om han kan leve med det - i stedet for insisterer på endnu flere dages drama. Altså, han bliver jo allugevel nødt til at deale med det før eller siden.
2
...
Brugeravatar
sortkaffe
Indlæg: 838
Tilmeldt: 11. maj 2016, 20:55
Kort karma: 145
Likede indlæg: 1008

Re: Singletråden

Indlægaf sortkaffe » 21. nov 2016, 22:57

LadyFox skrev:Jeg kan selv være lidt "mig alene vide" agtig, og også ret umulig, det er slet ikke det. Men altså, på et eller andet tidspunkt må man også kunne begrave stridsøksen, og i det mindste kunne blive enige om at være uenige - eller et eller andet. Man må da i hvert prøve, og det kræver jo et eller andet sted at man prøver at snakke om det. Jeg synes jeg har strukket mig rigeligt ved at sige t jeg godt kan leve med han synes jeg er racistisk, men jeg ikke kommer til at undskylde det, for jeg er ikke enig. Så synes jeg kun det er rimeligt at han beslutter om han kan leve med det - i stedet for insisterer på endnu flere dages drama. Altså, han bliver jo allugevel nødt til at deale med det før eller siden.

netop , i stedet for det der drama pis. Forstår godt hvad du mener :)
1
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19609
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46088

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 21. nov 2016, 23:01

sortkaffe skrev:
LadyFox skrev:Jeg kan selv være lidt "mig alene vide" agtig, og også ret umulig, det er slet ikke det. Men altså, på et eller andet tidspunkt må man også kunne begrave stridsøksen, og i det mindste kunne blive enige om at være uenige - eller et eller andet. Man må da i hvert prøve, og det kræver jo et eller andet sted at man prøver at snakke om det. Jeg synes jeg har strukket mig rigeligt ved at sige t jeg godt kan leve med han synes jeg er racistisk, men jeg ikke kommer til at undskylde det, for jeg er ikke enig. Så synes jeg kun det er rimeligt at han beslutter om han kan leve med det - i stedet for insisterer på endnu flere dages drama. Altså, han bliver jo allugevel nødt til at deale med det før eller siden.

netop , i stedet for det der drama pis. Forstår godt hvad du mener :)

Det er jeg glad for. :) Det betyder faktisk noget. Selvom det selvfølgelig bare er min version af situationen, hans ville jo nok lyde anderledes. Og jeg indrømmer gerne jeg heller ikke selv har være ufejlbarlig. :)
0
...
IrmaPigen
Indlæg: 7785
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12438

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 21. nov 2016, 23:46

LadyFox skrev:
Lys skrev:Hvordan har du det med det, Ladyfox? Mest ked eller mest lettet? (Ok, det er virkelig forsimplet, det ved jeg godt).

Når jeg læser din beskrivelse som udenforstående, virker det egentlig som en lille ting, så jeg får tanken, om det er en konflikt, I har bygget op til i længere tid, og at dette så var den berømte dråbe? Eller at det i hvert fald handler om noget mere/andet, end at du ikke tror på matematik og fik udtrykt dig på en måde om hans tro, som han misforstod?

Ked af det, gal - snart hjemløs.
Jeg synes jo egentlig også det er en lille ting, forstået som at det er opstået af noget der for mig er ubetydeligt. Det er mere at det skal trækkes så langt ud, at der skal være dårlig stemning i flere dage, at ligegyldige ting skal forsvares ud i det evige, at der skal trækkes personlige svinere ind, at der menes at man ikke har et ansvar i forholdet fordi at der er e konflikt, at der bare skal være en gennemsyret dårlig stemning, at man hellere vil holde fast i sin opfattelse end at prøve at lytte og forstå, at det skal forlanges at jeg anerkender at jeg er racist og sådan nogle ting er ikke små ting for mig. Jeg synes mange af tingene er vildt problematiske. Og jeg gider ikke at en konflikt skal have lov til at fylde over flere dage, fordi at den ene part vil rende rundt og være gal og bare gøre hvad det passer personen og nægte lige at sætte sig ned for at snakke. Jeg synes det er vildt kujonagtigt at gå hver gang ens kæreste prøver at snakke eller tage konflikten så den kan komme ud af verden. Det har jeg slet ikke psyken til.


I min optik opfører han sig også som en forkælet 5 årig dreng, der ikke får sin vilje.

Jeg var sq nok smuttet for længst. Men jeg er også ret hård, hvis der er noget grundlæggende galt.
2
IrmaPigen
Indlæg: 7785
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12438

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 21. nov 2016, 23:54

Dikus skrev:
IrmaPigen skrev:Jeg er rimelig Tinderdoven pt.

Måske Tinderdate foreslår stort set kun at ses på hjernedøde tidspunkter. Som i lørdag aften sent, hvor han vidste jeg var til julefrokost. Han foreslog så at ses søndag, men jeg var træt og tømmermændsramt. Så foreslog han mandag eller tirsdag, hvilket åbenbart var hans eneste muligheder i løbet af den børnefrie uge. Jeg skrev jeg at mandag kunne jeg ikke men at tirsdag kunne jeg godt. Så skrev han retur, at nånej, han havde lige glemt han skulle have gæster.

På et eller andet niveau er det med manden står på en eller anden bar, cafe whatever i weekenden kl. Lort om aftenen/natten og foreslår jeg skal troppe op og møde ham bare lidt for teenagtigt til mig. Og det lugter sq lidt af han mest er ude efter fisse. Manden er par og fyrre.

Nu gider jeg ikke at forsøge at koordinere mere, og jeg overvejer kraftigt at slette ham som match. Han har faktisk kun bekræftet mine fordomme om hvad folk med en 7/7 ordning realistisk set har tid til.


Æv hvor træls.

Det lyder også til, du har et ret stramt program - så vil det jo være svært at få det til at gå op med en, der også er hængt op.

I går besøgte jeg f.eks. først min ven klokken otte, da han var retur fra besøg hos eks og børnene. Og den uge, han havde børnene, mødtes vi til frokost. Vi snor os. Begge to.


Jeg er også lidt ophængt pt., det erkender jeg gerne.

Imidlertid kunne jeg fredag aften i sidste uge og så tirsdag-torsdag aften i denne uge. Såmænd også fredag, men der får han vist sine børn igen. Og jeg havde på forhånd meldt ud min lørdag i sidste uge var optaget af en julefrokost og at jeg nok ikke var til meget dagen efter.
0
Lys
Indlæg: 5807
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10456

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 22. nov 2016, 06:30

LadyFox skrev:
Lys skrev:Hvordan har du det med det, Ladyfox? Mest ked eller mest lettet? (Ok, det er virkelig forsimplet, det ved jeg godt).

Når jeg læser din beskrivelse som udenforstående, virker det egentlig som en lille ting, så jeg får tanken, om det er en konflikt, I har bygget op til i længere tid, og at dette så var den berømte dråbe? Eller at det i hvert fald handler om noget mere/andet, end at du ikke tror på matematik og fik udtrykt dig på en måde om hans tro, som han misforstod?

Ked af det, gal - snart hjemløs.
Jeg synes jo egentlig også det er en lille ting, forstået som at det er opstået af noget der for mig er ubetydeligt. Det er mere at det skal trækkes så langt ud, at der skal være dårlig stemning i flere dage, at ligegyldige ting skal forsvares ud i det evige, at der skal trækkes personlige svinere ind, at der menes at man ikke har et ansvar i forholdet fordi at der er e konflikt, at der bare skal være en gennemsyret dårlig stemning, at man hellere vil holde fast i sin opfattelse end at prøve at lytte og forstå, at det skal forlanges at jeg anerkender at jeg er racist og sådan nogle ting er ikke små ting for mig. Jeg synes mange af tingene er vildt problematiske. Og jeg gider ikke at en konflikt skal have lov til at fylde over flere dage, fordi at den ene part vil rende rundt og være gal og bare gøre hvad det passer personen og nægte lige at sætte sig ned for at snakke. Jeg synes det er vildt kujonagtigt at gå hver gang ens kæreste prøver at snakke eller tage konflikten så den kan komme ud af verden. Det har jeg slet ikke psyken til.


Det var præcist det, jeg mente; at konflikten opstår af meget lidt. Jeg ville også synes, at konflikten i sig selv og hans måde at håndtere den på var meget problematisk. Men som Bad Samaritan skriver, så kan det næsten ikke komme fra ingenting, og det var også derfor jeg tænkte, om du kunne være lettet over at "slippe af med" en kæreste, der på den måde kører en lille ting så langt ud (og måske gør det tit?). Jeg vil ikke digte mig frem til jeres historie, men det var sådan jeg tænkte, da jeg læste dit indlæg.
1
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19609
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46088

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 22. nov 2016, 09:23

Bad Samaritan skrev:
LadyFox skrev:
Dikus skrev:
LadyFox skrev:Og så blev jeg vist single.. Jeg ved ikke om det er det rigtige at slå op i vrede, jeg ved ikke om jeg kommer til at fortryde det. Men lige nu er jeg fucking træt af pis, og kujon-agtig opførsel. Jeg er træt af selektiv hørelse, og selvynk, og troen på at man bare kan skide på alt fordi man men synes man er blevet uretfærdigt behandlet, og alt så er godt fordi man sikkert kommer hjem dagen efter og har fortrudt, og er bange for at miste. Jeg er fucking træt af det lige nu.


Hvad er der dog sket :ae:

I går morges ville han forklare mig et eller andet med noget kvantemekanisme-noget han havde set i en eller anden dokumentar - og jeg fortalte ham så at den udlægning af det han kom med havde jeg ret svært ved at tro på, det lød rimelig syret. Det snakker vi så lidt om indtil han skal ned til hans venner i kiosken - 4 timer efter er han ikke kommet hjem, vi havde aftalt at handle sammen den dag, fordi vi kun handler om søndagen - da han så kommer hjem og jeg tror at NU skal vi ud og handle for klokken var ved at være mange, såhar han besluttet at NU ville han gå en laaaang tur med hunden, og så kunne jeg da bare handle selv. :nerve: Da jeg så har handlet og slæbt for en uge selv og han kommer hjem er jeg lidt "WTF, jeg har siddet og ventet hele dagen fordi du ikke lige gad at fortælle at du ikke gad overholde vores aftale, det synes jeg ikke helt fair" så viser det sig at han har gået og været sur hele dagen, fordi jeg var langt ude og ikke troede på matematik, og kloge hoveder - og så skulle jeg så sidde og forsvare det. Det køre så rimelig langt ud, og til sidst var jeg sådan lidt "Og hvad så hvis jeg ikke tror på matematik, det er vel mig egen sag" men det var det ikke. Så efter noget til havde jeg sådan fået rimelig meget nok og sige (indrømmet lidt udiplomatisk) at "jeg synes det var sjovt at i form af han selv var asatroende var det utroligt at han ikke var mere rummelig overfor hvad jeg troede og ikke troede på" - ikke ment som i at det var dumt han var religiøs, men ment som at jeg synes det var mærkeligt når han troede på noget som mange ikke forstår at han så ikke var mere rummelig overfor at jeg ikke troede på noget (dog i en anden kontekst) som lå andre lige for. Fordi jeg egentlig synes at han burde have forståelse for at vi ikke alle sammen ser ens på udeffinerbare ting, og det ikke kan være rigtigt at man skal side og forsvare tingene helt vildt fordi man ikke har den samme opfattelse, lidt som at man vel har lov at tro at jorden er flad, eller på bigbang, eller alverdens guder eller hvad man har lyst til uden at skulle skammes ud. OG så synes han at jeg havde krænket ham helt vildt, jeg var bare lige som Donald Trump. Den er så også kørt ud hele dagen i dag - ha synes jeg er racistisk overfor hans tro, og jeg meldte ud at det var ikke min hensigt, eller det jeg mente, men jeg ville ikke undskylde og anerkende hans racisme-anklager for noget jeg var. Så nu er han holdt sig væk det meste af dagen, når jeg har ringet til ham har han skabte sig helt vildt, jo mere jeg forklarede jeg angreb han urummelighed og ikke hans religion jo mere fastlåst blev han på at han var kænket og jo mere synes han han skulle råbe og skrige. Til sidst kom han dog hjem og gik en tur med hunden - i fire timer. Ved 21.00 ringer jeg til ham or at høre hvad han havde tænkt sig - men han tog ikke telefonen, og jeg blev ved at ringe fordi "hey, jeg skal op og i skole i morgen"
Til sidst for jeg fat på ham, og han siger at ha kommer op med hunden, for så at smutte ud med nogle venner noget af/eller hele natten, måske. Jeg siger at det synes jeg er lidt sent at komme og sige fordi vi egentlig har nogle aftaler om den slags, og at det høre weekenderne til, og eller kan man sgu lige sige det lidt tidligere så jeg kan finde ud af noget for mig selv, hvor jeg kan få noget søvn, for jeg kan ikke falde i søvn igen hvis man vækker mig om natten - og hey, jeg har snart eksamener og jeg er stresset. Han synes så det er mit eget problem fordi jeg kunne have ringet og spurgt om noget før. Som om det er mig der skal ringe og spørge ham om ting, i stedet for han selv lige fortæller hvad fuck han har tænkt sig.
Jeg spørger ham inden han går hvad han egentlig har tænkt sig at gøre ved at han synes jeg er en racist, om det er noget han kan leve med, om det er noget han har tænkt sig at være nedern over for evigt - men det synes han ikke rigtig at han kunne tage stilling til - og så fortalte jeg ham at det synes jeg egentlig an blev nødt til. Og så fortalte jeg ham at jeg egentlig at jeg ikke synes han bare kunne flygte fra en konflikt på den måde i flere dage. Det synes han godt jeg kunne og jg kunne jo bare ringe hvis jeg på et tidspukt fik noget fornuftigt at sige, og ellers skulle jeg egentlig bare lade ham være. Også fortlte jeg ham at hvis det var sådan det var, så så jeg ikke rigtig så meget at bygge et forhold på.

Det var den meget lange forklaring.


... og mit nok noget kortere svar efter at have laest det der er, at du i dit forrige indlaeg egentlig giver den bedste forklaring paa, hvad det lige praecist var der skete:

Du var "fucking traet af pis og kujon-agtig opfoersel - af selektiv hoerelse og selvynk og troen paa at man bare kan skide paa alt, fordi man synes man er blevet uretfaerdigt behandlet", og at det hele saadan dybest set kan koges ned til at manden ikke gider staa til ansvar for de ting, han siger og/eller goer (hvis jeg har forstaaet ret)... Remember? Og saa er 1000 kr-spoergsmaalet jo bare, om det mon ikke har vaeret saadan gennem laengere tid, og denne episode ikke bare var den, der fik lavinen til at rulle?

Det skal jeg saa ikke kloge mig paa. Men jeg synes i hvert fald ikke noget af det, du forventer af ham, er urimeligt overhovedet. Hverken foer eller efter jeres noget banale skaenderi. Til gengaeld synes jeg, at han lyder som en kaempeidiot paa flere punkter end jeg ville gide at taelle, hvis jeg absolut skulle bruge kraefter paa ham - og hvis han om end blot tilnaermelsesvist besidder en eller anden grad af perspektiveringsevne - bare en lille smule dannelse - eller hvis nogen af vennerne i det der 'manhood', han saa soeger tilflugt i som et lille stykke anskudt vildt, ellers har stenene til at fortaelle ham, hvor meget han faktisk lyder som en hysterisk kaelling, saa ville han staa med en buket blomster og en uforbeholden undskyldning dagen efter.

Anything less, og jeg ville betragte sagen for grundigt lukket. Som i: totalt... men jeg kan godt se det er noget ged - ogsaa naar der er bolig involveret og den slags. Det er bare saadan lidt: Jeg proever virkelig at forestille mig, hvordan historien ville lyde fra hans side - og jeg kan slet ikke engang tilnaermelsesvist forestille mig, hvordan alt det der whineri om hans religion, hans kraenkethed og din... oehm... Trump-agtige racisme? (Ej, sorry :lol: )... nogensinde skulle kunne tages serioest af... well... nogen som helst? Det lyder lidt som om respekten er gaaet totalt floejten efter alt for lang tids dansen om den varme groed - for jer begge to, egentlig - og jeg tror den bliver virkelig svaer at genfinde, naar nu du foerst HAR proevet at vaagne op ved siden af den lille pige med svovlstikkerne.

Skulle der rent faktisk vaere en forklaring paa den der adfaerd, som interesserer, saa har det bare at vaere en god een. Ikke som i: "Ej sorry det er ogsaa bare alt det med ham Trump der", men som i "Jeg befinder mig i en eksistentiel krise" eller "Jeg har en kaempe knude i nummi, og jeg er bange for at faa det tjekket". Men altsaa, der er laeger man kan faa til at kigge paa begge dele, istedet for at overfalde kaeresten, saa igen... :sarkasme:

Jeg er egentlig ret enig, efterover fem år, hvor det jo den langt det meste af tiden jo er godt og rart, så er det jo bare ikke skide nemt. Jeg elsker jo manden, alligevel. Det er skide træls, og det gør fandens ondt. Jeg har virkelig svært ved at rumme det.
Men altså, hvordan fanden skulle vi alligevel kunne komme videre her fra, det ville jeg ikke kunne se. Jeg kan ikke bruge det der med at føle sig ramt, blive bombastisk og så bare selv skride fra den synkende skude, og regne med den er til at redde flere dage efter til en skid.
Jeg føler mig bare så ødelagt, jeg er slet ikke et sted i mit liv hvor jeg har plads til at alt det her. Det sucks. :'(

Og ironisk nok er han lige blevet opereret for en byld i røven i sidste uge - det er bare ikke min fucking skyld.
0
...
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 22. nov 2016, 10:11

LadyFox skrev:Jeg er egentlig ret enig, efterover fem år, hvor det jo den langt det meste af tiden jo er godt og rart, så er det jo bare ikke skide nemt. Jeg elsker jo manden, alligevel. Det er skide træls, og det gør fandens ondt. Jeg har virkelig svært ved at rumme det.
Men altså, hvordan fanden skulle vi alligevel kunne komme videre her fra, det ville jeg ikke kunne se. Jeg kan ikke bruge det der med at føle sig ramt, blive bombastisk og så bare selv skride fra den synkende skude, og regne med den er til at redde flere dage efter til en skid.
Jeg føler mig bare så ødelagt, jeg er slet ikke et sted i mit liv hvor jeg har plads til at alt det her. Det sucks. :'(

Og ironisk nok er han lige blevet opereret for en byld i røven i sidste uge - det er bare ikke min fucking skyld.


Jeg er ret enig med Bad Samaritan.

Altså, det handler jo ikke en skid om emnet. Det er hans metode til at være uenig, der sutter max. Det er for ustabilt og utrygt - meget umodent. Hvad hvis I havde børn? Skal de så leve med fars vægelsind, at han bærer nag i flere dage, at han bare skrider og dropper aftaler osv.
Helt ærligt, det ville fucke et barn helt op, det der... og der er intet at sige til, at det også fucker dig op.

Det er op ad bakke, hvis han ikke engang selv kan se problemet i sin måde at deale med det.
6
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 22. nov 2016, 10:38

LadyFox:

Da jeg læste dine replikker i går, tænkte jeg, at konflikten ikke handler det mindste om racisme, tro eller ikke-tro osv.

For mig at se drejer den sig om jeres evne til - sammen - at tackle og arbejde jer ud af en konflikt. Det er endnu en gang blevet tydeligt, at din kæreste, når han føler sig lidt presset sådan set bare kaster det hele fra sig, som var det en varm gryde, han brænder sig på og ikke aner, hvad han skal stille op med. Og så må nogen andre sgu rydde op og gøre rent efter "uheldet". Det dér med ansvar beskæftiger han sig ikke lige med, når tingene bliver bare den mindste smule svært.

Og jeg synes at huske at jeg flere gange i tidens løb har kunnet læse mig til, at han ligesom nu ikke gør det fjerneste for at samarbejde: Han skrider bare. Efterlader dig uden besked. Tager ikke ansvar for en skid. Forsøger ikke engang.

Det kan du jo ikke bruge til noget. Hvordan skal du finde tryghed i det? Tillid? Respekt? Du bliver helt tydeligt både stresset, utryg og tror, du ene mand skal tage ansvar for at løse det hele. Det er sgu ikke i orden, du havner dér! Men det bliver ikke ham, der kommer til at skåne dig for det. Den grænse skal du selv markere!

Jeg bliver træt og stresset bare af at læse dine indlæg. Og jeg opfatter helt klart, at du står alt for alene i de her situationer. Alene over for et pattebarn. Og undskyld, jeg ved om nogen, at det kan være svært at give slip, når man desværre holder af sådan en gut. Men det ER bare ikke godt nok, at han måske er et dejligt menneske ellers.

Jeg synes faktisk noget af det vigtigste at kunne som par er at kunne tackle konflikter. Både at give hinanden plads, men fandeme også at den, der så har mest tendens til at trække sig (for der er jo altid én af parterne i et forhold, der er mest tilbøjelig til at vælge dén løsning), kan tænke lidt længere end sin egen egocentrerede snude og så alligevel nærme sig den anden og sige: "Nå, skulle vi snakke?"og også kan give en melding inden en lille pause i kontakten: "Jeg er ikke konstruktiv lige nu. Jeg vender tilbage om et par timer. Skal nok give lyd"-agtigt.

Jeg tror, du bliver gladest i det lange løb ved at holde fast i at gå. Et forhold, som kun en del af tiden fungerer, og hvor du så ofte mærker, at nu er almindelige spilleregler åbenbart ophævet, og du står IGEN alene er da ikke værd at samle på.
3
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19609
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46088

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 22. nov 2016, 11:46

Lys skrev:
LadyFox skrev:
Lys skrev:Hvordan har du det med det, Ladyfox? Mest ked eller mest lettet? (Ok, det er virkelig forsimplet, det ved jeg godt).

Når jeg læser din beskrivelse som udenforstående, virker det egentlig som en lille ting, så jeg får tanken, om det er en konflikt, I har bygget op til i længere tid, og at dette så var den berømte dråbe? Eller at det i hvert fald handler om noget mere/andet, end at du ikke tror på matematik og fik udtrykt dig på en måde om hans tro, som han misforstod?

Ked af det, gal - snart hjemløs.
Jeg synes jo egentlig også det er en lille ting, forstået som at det er opstået af noget der for mig er ubetydeligt. Det er mere at det skal trækkes så langt ud, at der skal være dårlig stemning i flere dage, at ligegyldige ting skal forsvares ud i det evige, at der skal trækkes personlige svinere ind, at der menes at man ikke har et ansvar i forholdet fordi at der er e konflikt, at der bare skal være en gennemsyret dårlig stemning, at man hellere vil holde fast i sin opfattelse end at prøve at lytte og forstå, at det skal forlanges at jeg anerkender at jeg er racist og sådan nogle ting er ikke små ting for mig. Jeg synes mange af tingene er vildt problematiske. Og jeg gider ikke at en konflikt skal have lov til at fylde over flere dage, fordi at den ene part vil rende rundt og være gal og bare gøre hvad det passer personen og nægte lige at sætte sig ned for at snakke. Jeg synes det er vildt kujonagtigt at gå hver gang ens kæreste prøver at snakke eller tage konflikten så den kan komme ud af verden. Det har jeg slet ikke psyken til.


Det var præcist det, jeg mente; at konflikten opstår af meget lidt. Jeg ville også synes, at konflikten i sig selv og hans måde at håndtere den på var meget problematisk. Men som Bad Samaritan skriver, så kan det næsten ikke komme fra ingenting, og det var også derfor jeg tænkte, om du kunne være lettet over at "slippe af med" en kæreste, der på den måde kører en lille ting så langt ud (og måske gør det tit?). Jeg vil ikke digte mig frem til jeres historie, men det var sådan jeg tænkte, da jeg læste dit indlæg.

Det forstår jeg godt. :)
Det er ikke noget han gør tit,det er nok mig der er den mest dramatiske i forholdet - han er mere en der spare op. Jeg kan godt leve med der er lidt drama her og der, og at tonerne kan gå lidt højt, jeg kan bare ikke med det der med at tingene skal ind under gulvtæppet i lang tid, ind til det heleligesom eksploderer og det skal ud i sådan et overdrev hvor det bare bliver håbløst at se enden på tingene. Jeg er rimelig rummelig med sådan noget som konflikter, også de dumme af dem. Men ikke på den her måde, hvor det bliver så utilregneligt, og det hele pludselig ikke giver mening, fordi jeg ikke kan gennemskue det, og hvor det virker umuligt at kommer tilbage igen.
0
...
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19609
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46088

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 22. nov 2016, 11:51

Zombie skrev:
LadyFox skrev:Jeg er egentlig ret enig, efterover fem år, hvor det jo den langt det meste af tiden jo er godt og rart, så er det jo bare ikke skide nemt. Jeg elsker jo manden, alligevel. Det er skide træls, og det gør fandens ondt. Jeg har virkelig svært ved at rumme det.
Men altså, hvordan fanden skulle vi alligevel kunne komme videre her fra, det ville jeg ikke kunne se. Jeg kan ikke bruge det der med at føle sig ramt, blive bombastisk og så bare selv skride fra den synkende skude, og regne med den er til at redde flere dage efter til en skid.
Jeg føler mig bare så ødelagt, jeg er slet ikke et sted i mit liv hvor jeg har plads til at alt det her. Det sucks. :'(

Og ironisk nok er han lige blevet opereret for en byld i røven i sidste uge - det er bare ikke min fucking skyld.


Jeg er ret enig med Bad Samaritan.

Altså, det handler jo ikke en skid om emnet. Det er hans metode til at være uenig, der sutter max. Det er for ustabilt og utrygt - meget umodent. Hvad hvis I havde børn? Skal de så leve med fars vægelsind, at han bærer nag i flere dage, at han bare skrider og dropper aftaler osv.
Helt ærligt, det ville fucke et barn helt op, det der... og der er intet at sige til, at det også fucker dig op.

Det er op ad bakke, hvis han ikke engang selv kan se problemet i sin måde at deale med det.


Børn skal jeg ikke have :) Så det er jo heldigvis os selv det går udover. Men det er lige præcis det - jeg mener uanset man må tage stilling til hvor man selv står i konflikten - og man bliver nødt til at være i den, man kan ikke bare indgå i den, og så skride fra det hele når man længere føler man kan håndterer det - og så skide højt og flot på forholdet, eller det kan man godt, men så synes jeg selv man må afslutte det.

Han kan så godt se det fra min side, og han er flov og skammer sig - og alt det jazz. Men det er bare skide sent, det er bare stadig urimeligt. Og neden.
0
...
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19609
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46088

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 22. nov 2016, 12:01

ManicNinja skrev:LadyFox:

Da jeg læste dine replikker i går, tænkte jeg, at konflikten ikke handler det mindste om racisme, tro eller ikke-tro osv.

For mig at se drejer den sig om jeres evne til - sammen - at tackle og arbejde jer ud af en konflikt. Det er endnu en gang blevet tydeligt, at din kæreste, når han føler sig lidt presset sådan set bare kaster det hele fra sig, som var det en varm gryde, han brænder sig på og ikke aner, hvad han skal stille op med. Og så må nogen andre sgu rydde op og gøre rent efter "uheldet". Det dér med ansvar beskæftiger han sig ikke lige med, når tingene bliver bare den mindste smule svært.

Og jeg synes at huske at jeg flere gange i tidens løb har kunnet læse mig til, at han ligesom nu ikke gør det fjerneste for at samarbejde: Han skrider bare. Efterlader dig uden besked. Tager ikke ansvar for en skid. Forsøger ikke engang.

Det kan du jo ikke bruge til noget. Hvordan skal du finde tryghed i det? Tillid? Respekt? Du bliver helt tydeligt både stresset, utryg og tror, du ene mand skal tage ansvar for at løse det hele. Det er sgu ikke i orden, du havner dér! Men det bliver ikke ham, der kommer til at skåne dig for det. Den grænse skal du selv markere!

Jeg bliver træt og stresset bare af at læse dine indlæg. Og jeg opfatter helt klart, at du står alt for alene i de her situationer. Alene over for et pattebarn. Og undskyld, jeg ved om nogen, at det kan være svært at give slip, når man desværre holder af sådan en gut. Men det ER bare ikke godt nok, at han måske er et dejligt menneske ellers.

Jeg synes faktisk noget af det vigtigste at kunne som par er at kunne tackle konflikter. Både at give hinanden plads, men fandeme også at den, der så har mest tendens til at trække sig (for der er jo altid én af parterne i et forhold, der er mest tilbøjelig til at vælge dén løsning), kan tænke lidt længere end sin egen egocentrerede snude og så alligevel nærme sig den anden og sige: "Nå, skulle vi snakke?"og også kan give en melding inden en lille pause i kontakten: "Jeg er ikke konstruktiv lige nu. Jeg vender tilbage om et par timer. Skal nok give lyd"-agtigt.

Jeg tror, du bliver gladest i det lange løb ved at holde fast i at gå. Et forhold, som kun en del af tiden fungerer, og hvor du så ofte mærker, at nu er almindelige spilleregler åbenbart ophævet, og du står IGEN alene er da ikke værd at samle på.

Du har helt ret. Til dagligt, er han skide sød og dejlig, og bakker helt ekstremt op om mig - og hjælper mig, støtter mig, altså han har min ryg skide meget. Det vil jeg gerne anerkende og rose ham for. Alt andet er ikke fair.
Men konflikter det er han ikke god til, og han er enormt konfliktsky, og derfor gemmer han tingene væk - indtil han får nok -og det kan jeg godt forstå han gør (altså for nok), for jeg er IKKE nem, men jeg synes bare at så må man sgu tage tingene når de sker, når man føler dem første gang - ikke flere måneder efter når man har sparet så meget op at man trækker si selv så langt op i en krog at man ikke kan se vejen tilbage. For min skyld må vi hjertens gerne være uvenner, det skal bare ikke der ud hvor at det hele virker så ultimativt, og voldsomt, og ingen kan være i det. Det er så skide ukonstruktivt.
Han må hjertens gerne lige gå en tur og trække lidt luft og tænke, det har jeg opfordret ham til flere gange - jeg skal bare kunne regne med at han kommer tilbage, inden for en rimelig tid, regne med at han faktisk gider at lytte i stedet for bare at antage jeg er ligeglad og vil ham ondt.
For så kommer vi ingen vegne.
0
...
Brugeravatar
KitKat
Indlæg: 1127
Tilmeldt: 15. sep 2015, 05:43
Kort karma: 351
Geografisk sted: Vestjylland
Likede indlæg: 3262
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf KitKat » 22. nov 2016, 12:19

Det har ikke rigtig noget med dating at gøre, men jeg synes alligevel det hører til her :)

Jeg ved ikke om I kan huske for noget tid siden, jeg skrev lidt om en fyr fra Tinder som var ret interessant, men som desværre ikke kunne forholde sig til at være sammen med en der lavede nøgenbilleder?
Han nåede frem til, at det var for svært for ham at rumme, så kæreste-muligheden var ligesom lukket der men vi har bevaret kontakten som venner.

I går var jeg forbi ham til en kop kaffe, og se lige hvad han havde støvet internettet tyndt for at finde og bestille hjem til mig :love:
(det kan godt være han ikke gider være kærester, men han er godt nok sød alligevel :lun: )
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
15
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 22. nov 2016, 12:43

LadyFox skrev:Du har helt ret. Til dagligt, er han skide sød og dejlig, og bakker helt ekstremt op om mig - og hjælper mig, støtter mig, altså han har min ryg skide meget. Det vil jeg gerne anerkende og rose ham for. Alt andet er ikke fair.
Men konflikter det er han ikke god til, og han er enormt konfliktsky, og derfor gemmer han tingene væk - indtil han får nok -og det kan jeg godt forstå han gør (altså for nok), for jeg er IKKE nem, men jeg synes bare at så må man sgu tage tingene når de sker, når man føler dem første gang - ikke flere måneder efter når man har sparet så meget op at man trækker si selv så langt op i en krog at man ikke kan se vejen tilbage. For min skyld må vi hjertens gerne være uvenner, det skal bare ikke der ud hvor at det hele virker så ultimativt, og voldsomt, og ingen kan være i det. Det er så skide ukonstruktivt.
Han må hjertens gerne lige gå en tur og trække lidt luft og tænke, det har jeg opfordret ham til flere gange - jeg skal bare kunne regne med at han kommer tilbage, inden for en rimelig tid, regne med at han faktisk gider at lytte i stedet for bare at antage jeg er ligeglad og vil ham ondt.
For så kommer vi ingen vegne.



Men er "til dagligt" godt nok til dig?

Når han hver gang I har en konflikt bare trækker sig og overhovedet ikke går ind i, hvordan I kan løse det, eller hvad I i øvrigt kan gøre, men helt åbenlyst bare gør det, der i situationen er nemmest for ham (mens du sidder og tænker på forholdet), og så kan du ellers sidde dér og være i underligt limbo-standby de næste par døgn ... Opvejer det virkelig "til dagligt er det godt"? Og har du lyst at være i et forhold, der jævnligt er så ubehageligt for dig, at du er nødt til at tænke i (for det gør du, kan jeg mærke), om det gode opvejes af det dårlige?

De her sammenstød og - pga hans barnligt egoistiske adfærd - laaaangtrukne stress-uvisheds-bølgegangs-situationer kan jo ikke undgå på længere sigt også at påvirke, hvordan du ellers har det med ham. De "gode stunder" bliver efterhånden betinget af, at du er nødt til at fortrænge, hvor meget han - rent ud sagt - skider på dig ellers (det vil sige, når ting ikke bare er nemme og glider). På den måde fortrænger du også dine egne grænser. Ved at acceptere hans adfærd i de her konfliktsituationer accepterer du på en eller anden måde også hans præmis om, at du er sådan én, han ikke behøver at respektere (ved fx ikke at give dig besked om, at han bliver væk hele natten osv). Det er jo noget, I har diskuteret rigtigt meget - alligevel gentager han sin adfærd. Er det respekt og forståelse?

Undskyld, nu bliver jeg meget direkte: Men du finder dig i lort, og du lader dig nøje med meget lidt. Hvis man gør det, er der normalt rigtigt gode grunde i éns bagage. Tit har man nogle erfaringer med sig, der går på, at det er man "nødt til" for at få blot en smule af den smule (!) kærlighed, der er til rådighed. Man har tidligt lært at nøjes og at føje sig og indpasse sig efter nogle helt elendige, følelsesmæssigt fattige omstændigheder. Og derfor virker det ikke specielt urimeligt at blive ved med det, når man selv kaster sig ud i det dér med parforhold. Men at det er det, man engang lærte sig (som en overlevelsesmekanisme i en kontekst, hvor man ikke havde så meget andet valg, fordi man var barn) betyder ikke, at det er en sund og god løsning resten af livet.

Hvis jeg var dig, ville jeg se at komme væk og så undersøge rigtigt, rigtigt grundigt, hvorfor du har syntes, at et forhold, hvor tryghed og respekt helt tydeligt ikke kan tages som en selvfølge, men fra det ene øjeblik til det andet pludselig er vendt på hovedet, er godt nok og i orden. Et forhold, hvor du i dén grad er underlagt hans luner (fx i forhold til hvornår der skal være kontakt efter en konflikt). Jeg synes helt ærligt, at noget af det, du beskriver, ligner psykisk vold.

Og jeg er ked af, hvis jeg sårer eller provokerer dig nu. For det er meget oprigtigt ikke min mening. Men jeg kan ikke lade være med at blive skarp her. Fordi jeg er dybt taknemmelig for, at kloge og behjertede mennesker for år tilbage i en situation meget lig din sagde noget lignende til mig.
3
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill

Tilbage til "Forhold og sex"