canoodle skrev:Hej med jer herinde
Jeg pipper lige herinde, fordi jeg for første gang i mit 1,5 år som single er havnet lige lukt i den der med at man møder en som man bare klikker med. Bruger en hel dag sammen efter natten hvor vi mødtes, har den bedste lørdag nogensinde, knalder, siger farvel og vi ses. Så er der sommerfugle i maven, fordi vi åbnede os meget i vores samtale, fordi vi puttede hele dagen, grinede, drillede hinanden, kyssede hele tiden, var nøgne det meste af tiden og snakkede om fremtid, drømme, familiehistorier og fejl vi havde lært af i livet.
Nu sidder jeg i saksen. Sommerfuglene har myldret rundt i maven i dag, og igen blev jeg lige mindet om den der følelse af at blive needy og sårbar, fordi man bare lukkede op for sluserne og tillod sig at nyde og være. Tanker om man har ødelagt det ved ikke at spille kostbar, tanker om han nogensinde giver lyd igen, og selvfølgelig om det nu var skide dumt at skrive tak for sidst, og at man altså godt gider ses igen. Især når min telefon er hånligt stille. Selvfølgelig havde jeg lykkelig glemt alt om at det er derfor det er så skide hårdt at være single, og hvordan man kan gå fra at være glad for sit liv som single og bare have det skægt, til at blive en needy MOFO der hele tiden skuler til sin telefon. FML, altså.
Og tak for at jeg lige får lov at rable lidt. Ahhh...
Kender det alt for godt. Er lidt i samme situation, som er pisse irriterende. Jeg hader den der usikkerhed, når man ikke kan finde ud af om den anden part reelt set er interesseret.
Det er også derfor jeg har besluttet mig for at næste gang jeg ser min fyr, så gør jeg det klart for ham at hvis han er interesseret i mig og i at se mig, så gider jeg ikke det der med at der går flere dage i mellem at jeg hører fra ham og flere dage før han kan finde ud af at vende tilbage med en dag hvor han har tid til at ses. Han er pisse sød og dejlig, men jeg gider bare heller ikke spilde min tid på en hvor det allerede nu er op ad bakken med kontakten. Så må han finde ud af hvad han vil, og om han kan overkomme mine "krav."
For nogle måneder siden sad jeg sammen med en veninde og fik lidt drinks efter en god film. Vi sad og snakkede om brudekjoler, af en eller anden årsag, og jeg har da godt nok været gift to gange, den ene gang i det helt store skrud, men jeg har altid været fed. Det er jeg ikke mere og jeg kunne faktisk godt tænke mig at se, hvordan jeg ville tage mig ud i en kropsnær sag med hele pivtøjet. Vupti - fra den tanke havde vi ti minutter senere aftalt en dato og en slagplan.
