Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 4283
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 1042
Likede indlæg: 7228

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 6. dec 2016, 20:31

TwoFace skrev:
Lys skrev:
TwoFace skrev:Okay, hvis man begynder lige så forsigtigt at overveje at begynde at date igen, hvor ville det så være et godt sted at kigge? Hvad kan I anbefale?


Jeg kan egentlig godt lide både Tinder og Happn. Det er nemt at få kontakt med folk og det er ikke helt så bestillingsliste-agtigt, som jeg har oplevet traditionelle datingsider, hvor man kender alt fra skostørrelse til partifarve. Men det går omvendt meget stærkt og man skal ikke forvente kontakt med alle, man matcher med.

Lige præcis de to har jeg også overvejet. De er svære at komme udenom :-D Jeg ved bare ikke helt hvordan jeg har det med, at det er baseret på udseende i så høj en grad som det lyder til at være :genert:

Jeg tænker, at det er lidt som i byen. Der er det jo også udseendet initialt, der tiltrækker :)
1
Lys
Indlæg: 5808
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10458

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 6. dec 2016, 20:45

Planten skrev:
TwoFace skrev:
Lys skrev:
TwoFace skrev:Okay, hvis man begynder lige så forsigtigt at overveje at begynde at date igen, hvor ville det så være et godt sted at kigge? Hvad kan I anbefale?


Jeg kan egentlig godt lide både Tinder og Happn. Det er nemt at få kontakt med folk og det er ikke helt så bestillingsliste-agtigt, som jeg har oplevet traditionelle datingsider, hvor man kender alt fra skostørrelse til partifarve. Men det går omvendt meget stærkt og man skal ikke forvente kontakt med alle, man matcher med.

Lige præcis de to har jeg også overvejet. De er svære at komme udenom :-D Jeg ved bare ikke helt hvordan jeg har det med, at det er baseret på udseende i så høj en grad som det lyder til at være :genert:

Jeg tænker, at det er lidt som i byen. Der er det jo også udseendet initialt, der tiltrækker :)


Helt enig! Og det er jo heller ikke mere baseret på udseende, end man selv gør det til. Udseende er jo også et skønt smil eller et blik i øjnene. Og der er jo alle typer, så sikkert også nogen for dig - og vice versa!
2
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 4283
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 1042
Likede indlæg: 7228

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 6. dec 2016, 20:49

Lys skrev:
Planten skrev:
TwoFace skrev:
Lys skrev:
TwoFace skrev:Okay, hvis man begynder lige så forsigtigt at overveje at begynde at date igen, hvor ville det så være et godt sted at kigge? Hvad kan I anbefale?


Jeg kan egentlig godt lide både Tinder og Happn. Det er nemt at få kontakt med folk og det er ikke helt så bestillingsliste-agtigt, som jeg har oplevet traditionelle datingsider, hvor man kender alt fra skostørrelse til partifarve. Men det går omvendt meget stærkt og man skal ikke forvente kontakt med alle, man matcher med.

Lige præcis de to har jeg også overvejet. De er svære at komme udenom :-D Jeg ved bare ikke helt hvordan jeg har det med, at det er baseret på udseende i så høj en grad som det lyder til at være :genert:

Jeg tænker, at det er lidt som i byen. Der er det jo også udseendet initialt, der tiltrækker :)


Helt enig! Og det er jo heller ikke mere baseret på udseende, end man selv gør det til. Udseende er jo også et skønt smil eller et blik i øjnene. Og der er jo alle typer, så sikkert også nogen for dig - og vice versa!

Lige præcis :) jeg plejer at sige ja til alle dem, jeg ikke siger hell No til...
3
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 7. dec 2016, 10:47

Kæft, mit ego er stort og irriterende. :D

Fyren, jeg skal på date med, skriver måske 1 gang om dagen eller sådan noget, og kan godt være 24 timer om at svare.
Og selvom jeg jo ikke er interesseret i, at han skal være head over heels med mig, så irriterer det mig, at han bare ikke er mere investeret end det.

Jeg tænker at skære kontakten ned til et minimum. Så kan han være den, der venter og så er vi ikke all talked out til vores date.
Men come on. Jeg er fantastisk, hvor vover han. :lol:
4
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
NLeth
Indlæg: 176
Tilmeldt: 1. maj 2016, 19:54
Kort karma: 39
Likede indlæg: 465

Re: Singletråden

Indlægaf NLeth » 7. dec 2016, 12:03

Muspel skrev:
Wunder8 skrev:
Muspel skrev:
Wunder8 skrev:Ejmen f***, hvor synes jeg, det er forvirrende ligenu. Jeg ser jo den her fyr, som jeg skrev om i sidste uge. Hvor jeg valgte at lægge ham lidt på is for at mærke, at han kom til mig. Det virkede så relativt effektivt, for han blev ret opsøgende i forhold til at ville snakke og ses, og vi endte med at ses i weekenden, hvor vi havde en virkeligt hyggelig aften/nat.

Men altså. Jeg ved sgu ikke, hvor længe jeg kan blive ved med at ses uden at vi rigtigt ER kærester. Det er som sådan ikke labellet, der er så vigtigt for mig. Det er mere følelsen af, at han satser 100% på mig. Vi ser ikke andre og vi opfører os ret meget som kærester, og han har også sagt, at han synes, vi er på vej derhen (jeg har ikke sagt direkte til ham, at jeg gerne vil være kærester, men det kan han nok godt regne ud). På den ene side har jeg en god mavefornemmelse omkring ham og tænker, vi lader forholdet gå sin naturlige gang (og det så kan ende med det ene eller det andet), på den anden side har jeg lyst til bare at sige "fuck it" og stoppe det, fordi jeg har lyst til at sætte en grænse/markere mig selv eller hvad man nu skal sige. Jeg er virkeligt i syv sind, for jeg er også bare fucking forelsket i ham :nej:


Måske har jeg ikke fulgt ordentligt med, men hvad er det, der får dig til at have lyst til at droppe ham?

Du skriver at han nok kan regne ud, at du gerne vil være kærester ... er du HELT sikker på det? Mange mænd er altså lidt langsomme på forståelsen af det, man ikke bøjer i neon for dem. Kan han tænke som dig?

Hvad vil du risikere ved at sige 'halløj Preben- jeg bliver usikker, og egentligt vil jeg gerne, at vi går all in på det her. Er du med?'

Er han så ikke med- så ved du det. Men spørger du ikke lyder det på mig som om, at du kunne komme til at droppe en, der faktisk gerne vil dig?


Jeg forstår godt, at du spørger :)

Min usikkerhed/følelse af at være blevet "afvist" kommer af, at vi havde den her snak, som opstod ud af en mindre diskussion (og vores første af slagsen) - summa summarum, så var det et lidt dumt og negativt udgangspunkt. Men her spurgte jeg ham, om han kunne forestille sig, at vi blev kærester, hvilket han svarede ja til. Og så sagde han, det var dér, han så os på vej hen, og at han stadig kun havde lyst til at være sammen med mig, at han var rigtigt glad for mig og at han havde det rigtigt godt, når han var sammen med mig. Altså gode ting. Men der var også nogle "mellemregninger" i snakken, hvor han sagde, at han syntes, der stadig var meget vi ikke vidste om hinanden - underforstået, at man skal være lidt tættere på hinanden/kende hinanden lidt dybere før man bliver rigtigt kærester. Han virkede ret trykket/ked af det over at have snakken, understregede at han gerne ville blive ved med at ses, ville gerne have, vi blev "gode venner" igen, og ville også gerne have, at vi brugte aftenen sammen efterfølgende. Kunne mærke, der ligesom var et eller andet, der gik ham på - og så åbnede han op for nogle meget personlige ting omkring sig selv, og det virkede som om, det betød ret meget for ham at fortælle dét. Det hele endte så med, at vi faktisk havde en rigtigt god aften sammen.

Efterfølgende følte jeg mig bare afvist, fordi 1) Han ikke synes, vi "er der" endnu - jeg forstår det nok bare ikke helt, og 2) Han åbenbart ikke synes, vi kender hinanden godt nok, hvor jeg omvendt synes, vi har brugt virkeligt meget (kvalitets)tid sammen. Kan mærke, jeg er blevet ekstremt selvbevidst omkring os og mit kompas er slået helt ud af kurs, fordi jeg på den ene side har en god mavefornemmelse omkring ham og hans intentioner, men på den anden side ikke forstår, han ikke bare siger "lad os være kærester" nu.

Min usikkerhed har så ført til, at jeg nu har trukket mig lidt fra det hele, fordi jeg virkeligt har behov for, at han kommer til mig (hvilket han så også har gjort). Men generelt så ved jeg bare ikke rigtigt, hvad jeg skal stille op :mellow:


Ok, ja det kan jeg godt forstå er en svær situation. Måske I lægger noget forskelligt i ordet 'kærester' ? For mig betyder det, at man satser på hinanden og tror på en fremtid sammen - men at man selvfølgelig ikke kan live noget. Men det lyder som om, det er sådan en meget stor beslutning for ham?

Jeg ville nok tage det op med ham og sætte ord på, at det er derfor du trækker dig. Og evt prøve at snakke om jeres forhold uden lige kæresteordet. Er I fx enige om at være eksklusive? Er I Igang med at møde hinandens venner? Tager I del i hinandens liv? Naive mig tror - at I måske ikke er så forskellige på de parametre?

Og kram. Gid man bare kunne bestemme over egne følelser og lade være med at panikke. Selvfølgelig kan du ikke det. Der er jo følelser på spil.


Jeg er på muspels hold her, og synes virkelig, du skal slappe af (og ved godt, at det er lettere sagt end gjort).

For mig er kærester ikke bare noget man er med hvemsomhelst super hurtigt. Det er en ret alvorlig ting; en "nu er jeg i det her for good"-erklæring. Og for at kunne give den, skal jeg føle, at jeg grundlæggende kender den anden person. Jeg synes han virker fornuftig og velovervejet, din date dér, og der er, ud fra det du fortæller, så vidt jeg kan, se ingen grund til panik eller alarmklokkeringen.

Slap af og nyd det, du kan alligevel ikke gøre hverken fra eller til i sidste ende. Man kan ikke rushe den slags. Og hvorfor skulle man dog også. :)
5
Muspel
Indlæg: 3878
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 768
Likede indlæg: 10745

Re: Singletråden

Indlægaf Muspel » 7. dec 2016, 13:10

NLeth skrev:
Muspel skrev:
Wunder8 skrev:
Muspel skrev:
Wunder8 skrev:Ejmen f***, hvor synes jeg, det er forvirrende ligenu. Jeg ser jo den her fyr, som jeg skrev om i sidste uge. Hvor jeg valgte at lægge ham lidt på is for at mærke, at han kom til mig. Det virkede så relativt effektivt, for han blev ret opsøgende i forhold til at ville snakke og ses, og vi endte med at ses i weekenden, hvor vi havde en virkeligt hyggelig aften/nat.

Men altså. Jeg ved sgu ikke, hvor længe jeg kan blive ved med at ses uden at vi rigtigt ER kærester. Det er som sådan ikke labellet, der er så vigtigt for mig. Det er mere følelsen af, at han satser 100% på mig. Vi ser ikke andre og vi opfører os ret meget som kærester, og han har også sagt, at han synes, vi er på vej derhen (jeg har ikke sagt direkte til ham, at jeg gerne vil være kærester, men det kan han nok godt regne ud). På den ene side har jeg en god mavefornemmelse omkring ham og tænker, vi lader forholdet gå sin naturlige gang (og det så kan ende med det ene eller det andet), på den anden side har jeg lyst til bare at sige "fuck it" og stoppe det, fordi jeg har lyst til at sætte en grænse/markere mig selv eller hvad man nu skal sige. Jeg er virkeligt i syv sind, for jeg er også bare fucking forelsket i ham :nej:


Måske har jeg ikke fulgt ordentligt med, men hvad er det, der får dig til at have lyst til at droppe ham?

Du skriver at han nok kan regne ud, at du gerne vil være kærester ... er du HELT sikker på det? Mange mænd er altså lidt langsomme på forståelsen af det, man ikke bøjer i neon for dem. Kan han tænke som dig?

Hvad vil du risikere ved at sige 'halløj Preben- jeg bliver usikker, og egentligt vil jeg gerne, at vi går all in på det her. Er du med?'

Er han så ikke med- så ved du det. Men spørger du ikke lyder det på mig som om, at du kunne komme til at droppe en, der faktisk gerne vil dig?


Jeg forstår godt, at du spørger :)

Min usikkerhed/følelse af at være blevet "afvist" kommer af, at vi havde den her snak, som opstod ud af en mindre diskussion (og vores første af slagsen) - summa summarum, så var det et lidt dumt og negativt udgangspunkt. Men her spurgte jeg ham, om han kunne forestille sig, at vi blev kærester, hvilket han svarede ja til. Og så sagde han, det var dér, han så os på vej hen, og at han stadig kun havde lyst til at være sammen med mig, at han var rigtigt glad for mig og at han havde det rigtigt godt, når han var sammen med mig. Altså gode ting. Men der var også nogle "mellemregninger" i snakken, hvor han sagde, at han syntes, der stadig var meget vi ikke vidste om hinanden - underforstået, at man skal være lidt tættere på hinanden/kende hinanden lidt dybere før man bliver rigtigt kærester. Han virkede ret trykket/ked af det over at have snakken, understregede at han gerne ville blive ved med at ses, ville gerne have, vi blev "gode venner" igen, og ville også gerne have, at vi brugte aftenen sammen efterfølgende. Kunne mærke, der ligesom var et eller andet, der gik ham på - og så åbnede han op for nogle meget personlige ting omkring sig selv, og det virkede som om, det betød ret meget for ham at fortælle dét. Det hele endte så med, at vi faktisk havde en rigtigt god aften sammen.

Efterfølgende følte jeg mig bare afvist, fordi 1) Han ikke synes, vi "er der" endnu - jeg forstår det nok bare ikke helt, og 2) Han åbenbart ikke synes, vi kender hinanden godt nok, hvor jeg omvendt synes, vi har brugt virkeligt meget (kvalitets)tid sammen. Kan mærke, jeg er blevet ekstremt selvbevidst omkring os og mit kompas er slået helt ud af kurs, fordi jeg på den ene side har en god mavefornemmelse omkring ham og hans intentioner, men på den anden side ikke forstår, han ikke bare siger "lad os være kærester" nu.

Min usikkerhed har så ført til, at jeg nu har trukket mig lidt fra det hele, fordi jeg virkeligt har behov for, at han kommer til mig (hvilket han så også har gjort). Men generelt så ved jeg bare ikke rigtigt, hvad jeg skal stille op :mellow:


Ok, ja det kan jeg godt forstå er en svær situation. Måske I lægger noget forskelligt i ordet 'kærester' ? For mig betyder det, at man satser på hinanden og tror på en fremtid sammen - men at man selvfølgelig ikke kan live noget. Men det lyder som om, det er sådan en meget stor beslutning for ham?

Jeg ville nok tage det op med ham og sætte ord på, at det er derfor du trækker dig. Og evt prøve at snakke om jeres forhold uden lige kæresteordet. Er I fx enige om at være eksklusive? Er I Igang med at møde hinandens venner? Tager I del i hinandens liv? Naive mig tror - at I måske ikke er så forskellige på de parametre?

Og kram. Gid man bare kunne bestemme over egne følelser og lade være med at panikke. Selvfølgelig kan du ikke det. Der er jo følelser på spil.


Jeg er på muspels hold her, og synes virkelig, du skal slappe af (og ved godt, at det er lettere sagt end gjort).

For mig er kærester ikke bare noget man er med hvemsomhelst super hurtigt. Det er en ret alvorlig ting; en "nu er jeg i det her for good"-erklæring. Og for at kunne give den, skal jeg føle, at jeg grundlæggende kender den anden person. Jeg synes han virker fornuftig og velovervejet, din date dér, og der er, ud fra det du fortæller, så vidt jeg kan, se ingen grund til panik eller alarmklokkeringen.

Slap af og nyd det, du kan alligevel ikke gøre hverken fra eller til i sidste ende. Man kan ikke rushe den slags. Og hvorfor skulle man dog også. :)


Jeg prøvede ellers at gå i mod 'slap af' holdningen. Det er ikke 'mit hold' :). Jeg er helt uenig her - Man kan altså ikke bare bare bestemme sig for at slappe af. Men man kan prøve at sætte ord på usikkerheden.
0
Brugeravatar
NLeth
Indlæg: 176
Tilmeldt: 1. maj 2016, 19:54
Kort karma: 39
Likede indlæg: 465

Re: Singletråden

Indlægaf NLeth » 7. dec 2016, 13:57

Muspel skrev:
Jeg prøvede ellers at gå i mod 'slap af' holdningen. Det er ikke 'mit hold' :). Jeg er helt uenig her - Man kan altså ikke bare bare bestemme sig for at slappe af. Men man kan prøve at sætte ord på usikkerheden.


Det var heller ikke dét hold, jeg hoppede på. Jeg skriver også i første linje, at det med at slappe af er lettere sagt end gjort. Jeg forsøgte at understøtte din tese om, at det virker til at han tager kærestetitlen alvorligt med min egen tilgang til samme.
0
Wunder8
Indlæg: 553
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 117
Likede indlæg: 1463

Re: Singletråden

Indlægaf Wunder8 » 7. dec 2016, 15:30

IrmaPigen skrev:
Wunder8 skrev:
Muspel skrev:
Wunder8 skrev:Ejmen f***, hvor synes jeg, det er forvirrende ligenu. Jeg ser jo den her fyr, som jeg skrev om i sidste uge. Hvor jeg valgte at lægge ham lidt på is for at mærke, at han kom til mig. Det virkede så relativt effektivt, for han blev ret opsøgende i forhold til at ville snakke og ses, og vi endte med at ses i weekenden, hvor vi havde en virkeligt hyggelig aften/nat.

Men altså. Jeg ved sgu ikke, hvor længe jeg kan blive ved med at ses uden at vi rigtigt ER kærester. Det er som sådan ikke labellet, der er så vigtigt for mig. Det er mere følelsen af, at han satser 100% på mig. Vi ser ikke andre og vi opfører os ret meget som kærester, og han har også sagt, at han synes, vi er på vej derhen (jeg har ikke sagt direkte til ham, at jeg gerne vil være kærester, men det kan han nok godt regne ud). På den ene side har jeg en god mavefornemmelse omkring ham og tænker, vi lader forholdet gå sin naturlige gang (og det så kan ende med det ene eller det andet), på den anden side har jeg lyst til bare at sige "fuck it" og stoppe det, fordi jeg har lyst til at sætte en grænse/markere mig selv eller hvad man nu skal sige. Jeg er virkeligt i syv sind, for jeg er også bare fucking forelsket i ham :nej:


Måske har jeg ikke fulgt ordentligt med, men hvad er det, der får dig til at have lyst til at droppe ham?

Du skriver at han nok kan regne ud, at du gerne vil være kærester ... er du HELT sikker på det? Mange mænd er altså lidt langsomme på forståelsen af det, man ikke bøjer i neon for dem. Kan han tænke som dig?

Hvad vil du risikere ved at sige 'halløj Preben- jeg bliver usikker, og egentligt vil jeg gerne, at vi går all in på det her. Er du med?'

Er han så ikke med- så ved du det. Men spørger du ikke lyder det på mig som om, at du kunne komme til at droppe en, der faktisk gerne vil dig?


Jeg forstår godt, at du spørger :)

Min usikkerhed/følelse af at være blevet "afvist" kommer af, at vi havde den her snak, som opstod ud af en mindre diskussion (og vores første af slagsen) - summa summarum, så var det et lidt dumt og negativt udgangspunkt. Men her spurgte jeg ham, om han kunne forestille sig, at vi blev kærester, hvilket han svarede ja til. Og så sagde han, det var dér, han så os på vej hen, og at han stadig kun havde lyst til at være sammen med mig, at han var rigtigt glad for mig og at han havde det rigtigt godt, når han var sammen med mig. Altså gode ting. Men der var også nogle "mellemregninger" i snakken, hvor han sagde, at han syntes, der stadig var meget vi ikke vidste om hinanden - underforstået, at man skal være lidt tættere på hinanden/kende hinanden lidt dybere før man bliver rigtigt kærester. Han virkede ret trykket/ked af det over at have snakken, understregede at han gerne ville blive ved med at ses, ville gerne have, vi blev "gode venner" igen, og ville også gerne have, at vi brugte aftenen sammen efterfølgende. Kunne mærke, der ligesom var et eller andet, der gik ham på - og så åbnede han op for nogle meget personlige ting omkring sig selv, og det virkede som om, det betød ret meget for ham at fortælle dét. Det hele endte så med, at vi faktisk havde en rigtigt god aften sammen.

Efterfølgende følte jeg mig bare afvist, fordi 1) Han ikke synes, vi "er der" endnu - jeg forstår det nok bare ikke helt, og 2) Han åbenbart ikke synes, vi kender hinanden godt nok, hvor jeg omvendt synes, vi har brugt virkeligt meget (kvalitets)tid sammen. Kan mærke, jeg er blevet ekstremt selvbevidst omkring os og mit kompas er slået helt ud af kurs, fordi jeg på den ene side har en god mavefornemmelse omkring ham og hans intentioner, men på den anden side ikke forstår, han ikke bare siger "lad os være kærester" nu.

Min usikkerhed har så ført til, at jeg nu har trukket mig lidt fra det hele, fordi jeg virkeligt har behov for, at han kommer til mig (hvilket han så også har gjort). Men generelt så ved jeg bare ikke rigtigt, hvad jeg skal stille op :mellow:


Jeg synes egentlig bare du skal tage det roligt, og lære at slappe af i det. Manden vil dig jo gerne, I bevæger jer bare ikke i samme tempo. Det er ikke hans skyld. Det er ikke din skyld. Det er ikke nogens skyld, I er blot to forskellige mennesker.

Hvis du spørger mig, er det nu du skal vise ham, at du kan rumme ham. Også når han ikke lige har det præcis som du har det.


Tak for din kommentar. Jeg tror, du rammer hovedet rimeligt meget på sømmet i forhold til at bevæge sig i forskelligt tempo. Men det er stadig en lidt svær situation at håndtere, synes jeg - den dér balance mellem at være rationel og rumme den anden, og så samtidig være lidt i sine følelsers vold :genert:
1
Wunder8
Indlæg: 553
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 117
Likede indlæg: 1463

Re: Singletråden

Indlægaf Wunder8 » 7. dec 2016, 15:37

Muspel skrev:
Wunder8 skrev:
Muspel skrev:
Wunder8 skrev:Ejmen f***, hvor synes jeg, det er forvirrende ligenu. Jeg ser jo den her fyr, som jeg skrev om i sidste uge. Hvor jeg valgte at lægge ham lidt på is for at mærke, at han kom til mig. Det virkede så relativt effektivt, for han blev ret opsøgende i forhold til at ville snakke og ses, og vi endte med at ses i weekenden, hvor vi havde en virkeligt hyggelig aften/nat.

Men altså. Jeg ved sgu ikke, hvor længe jeg kan blive ved med at ses uden at vi rigtigt ER kærester. Det er som sådan ikke labellet, der er så vigtigt for mig. Det er mere følelsen af, at han satser 100% på mig. Vi ser ikke andre og vi opfører os ret meget som kærester, og han har også sagt, at han synes, vi er på vej derhen (jeg har ikke sagt direkte til ham, at jeg gerne vil være kærester, men det kan han nok godt regne ud). På den ene side har jeg en god mavefornemmelse omkring ham og tænker, vi lader forholdet gå sin naturlige gang (og det så kan ende med det ene eller det andet), på den anden side har jeg lyst til bare at sige "fuck it" og stoppe det, fordi jeg har lyst til at sætte en grænse/markere mig selv eller hvad man nu skal sige. Jeg er virkeligt i syv sind, for jeg er også bare fucking forelsket i ham :nej:


Måske har jeg ikke fulgt ordentligt med, men hvad er det, der får dig til at have lyst til at droppe ham?

Du skriver at han nok kan regne ud, at du gerne vil være kærester ... er du HELT sikker på det? Mange mænd er altså lidt langsomme på forståelsen af det, man ikke bøjer i neon for dem. Kan han tænke som dig?

Hvad vil du risikere ved at sige 'halløj Preben- jeg bliver usikker, og egentligt vil jeg gerne, at vi går all in på det her. Er du med?'

Er han så ikke med- så ved du det. Men spørger du ikke lyder det på mig som om, at du kunne komme til at droppe en, der faktisk gerne vil dig?


Jeg forstår godt, at du spørger :)

Min usikkerhed/følelse af at være blevet "afvist" kommer af, at vi havde den her snak, som opstod ud af en mindre diskussion (og vores første af slagsen) - summa summarum, så var det et lidt dumt og negativt udgangspunkt. Men her spurgte jeg ham, om han kunne forestille sig, at vi blev kærester, hvilket han svarede ja til. Og så sagde han, det var dér, han så os på vej hen, og at han stadig kun havde lyst til at være sammen med mig, at han var rigtigt glad for mig og at han havde det rigtigt godt, når han var sammen med mig. Altså gode ting. Men der var også nogle "mellemregninger" i snakken, hvor han sagde, at han syntes, der stadig var meget vi ikke vidste om hinanden - underforstået, at man skal være lidt tættere på hinanden/kende hinanden lidt dybere før man bliver rigtigt kærester. Han virkede ret trykket/ked af det over at have snakken, understregede at han gerne ville blive ved med at ses, ville gerne have, vi blev "gode venner" igen, og ville også gerne have, at vi brugte aftenen sammen efterfølgende. Kunne mærke, der ligesom var et eller andet, der gik ham på - og så åbnede han op for nogle meget personlige ting omkring sig selv, og det virkede som om, det betød ret meget for ham at fortælle dét. Det hele endte så med, at vi faktisk havde en rigtigt god aften sammen.

Efterfølgende følte jeg mig bare afvist, fordi 1) Han ikke synes, vi "er der" endnu - jeg forstår det nok bare ikke helt, og 2) Han åbenbart ikke synes, vi kender hinanden godt nok, hvor jeg omvendt synes, vi har brugt virkeligt meget (kvalitets)tid sammen. Kan mærke, jeg er blevet ekstremt selvbevidst omkring os og mit kompas er slået helt ud af kurs, fordi jeg på den ene side har en god mavefornemmelse omkring ham og hans intentioner, men på den anden side ikke forstår, han ikke bare siger "lad os være kærester" nu.

Min usikkerhed har så ført til, at jeg nu har trukket mig lidt fra det hele, fordi jeg virkeligt har behov for, at han kommer til mig (hvilket han så også har gjort). Men generelt så ved jeg bare ikke rigtigt, hvad jeg skal stille op :mellow:


Ok, ja det kan jeg godt forstå er en svær situation. Måske I lægger noget forskelligt i ordet 'kærester' ? For mig betyder det, at man satser på hinanden og tror på en fremtid sammen - men at man selvfølgelig ikke kan live noget. Men det lyder som om, det er sådan en meget stor beslutning for ham?

Jeg ville nok tage det op med ham og sætte ord på, at det er derfor du trækker dig. Og evt prøve at snakke om jeres forhold uden lige kæresteordet. Er I fx enige om at være eksklusive? Er I Igang med at møde hinandens venner? Tager I del i hinandens liv? Naive mig tror - at I måske ikke er så forskellige på de parametre?

Og kram. Gid man bare kunne bestemme over egne følelser og lade være med at panikke. Selvfølgelig kan du ikke det. Der er jo følelser på spil.


Tak :kys: Vi har snakket om at være eksklusive (altså ikke at se andre), og der var han ret sådan "øh, selvfølgelig er vi det"-agtig. Vi har ikke mødt hinandens venner, men derudover vil jeg mene, vi er ret meget "en del" af hinandens liv. Vi taler om både stort og småt, ved hvad hinanden laver, og engagerer os i hinandens hverdag. Hans venner ved også godt, hvem jeg er og at vi ses, så det er ikke fordi, jeg føler mig "hemmelig". Men jeg tror du har ret i, at han lægger noget andet i ordet, at kærester er noget man bliver, når man ligesom HAR mødt hinandens venner og familie, ved en helt masse om hinanden etc., hvor rækkefølgen for mig sagtens kan være omvendt. Og det er jo så dét, jeg skal se, om jeg kan acceptere på sigt - altså at vi bevæger os i forskelligt tempo. Jeg vil gerne tage snakken op igen, men vil gerne lige give det et par uger. Og nej, det er sgu umuligt ikke at blive revet med til en vis grad, når ens følelser er involveret. Sådan ER det jo bare, men det kan sgu også være lidt opslidende :ninja:
1
Wunder8
Indlæg: 553
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 117
Likede indlæg: 1463

Re: Singletråden

Indlægaf Wunder8 » 7. dec 2016, 15:42

NLeth skrev:
Muspel skrev:
Wunder8 skrev:
Muspel skrev:
Wunder8 skrev:Ejmen f***, hvor synes jeg, det er forvirrende ligenu. Jeg ser jo den her fyr, som jeg skrev om i sidste uge. Hvor jeg valgte at lægge ham lidt på is for at mærke, at han kom til mig. Det virkede så relativt effektivt, for han blev ret opsøgende i forhold til at ville snakke og ses, og vi endte med at ses i weekenden, hvor vi havde en virkeligt hyggelig aften/nat.

Men altså. Jeg ved sgu ikke, hvor længe jeg kan blive ved med at ses uden at vi rigtigt ER kærester. Det er som sådan ikke labellet, der er så vigtigt for mig. Det er mere følelsen af, at han satser 100% på mig. Vi ser ikke andre og vi opfører os ret meget som kærester, og han har også sagt, at han synes, vi er på vej derhen (jeg har ikke sagt direkte til ham, at jeg gerne vil være kærester, men det kan han nok godt regne ud). På den ene side har jeg en god mavefornemmelse omkring ham og tænker, vi lader forholdet gå sin naturlige gang (og det så kan ende med det ene eller det andet), på den anden side har jeg lyst til bare at sige "fuck it" og stoppe det, fordi jeg har lyst til at sætte en grænse/markere mig selv eller hvad man nu skal sige. Jeg er virkeligt i syv sind, for jeg er også bare fucking forelsket i ham :nej:


Måske har jeg ikke fulgt ordentligt med, men hvad er det, der får dig til at have lyst til at droppe ham?

Du skriver at han nok kan regne ud, at du gerne vil være kærester ... er du HELT sikker på det? Mange mænd er altså lidt langsomme på forståelsen af det, man ikke bøjer i neon for dem. Kan han tænke som dig?

Hvad vil du risikere ved at sige 'halløj Preben- jeg bliver usikker, og egentligt vil jeg gerne, at vi går all in på det her. Er du med?'

Er han så ikke med- så ved du det. Men spørger du ikke lyder det på mig som om, at du kunne komme til at droppe en, der faktisk gerne vil dig?


Jeg forstår godt, at du spørger :)

Min usikkerhed/følelse af at være blevet "afvist" kommer af, at vi havde den her snak, som opstod ud af en mindre diskussion (og vores første af slagsen) - summa summarum, så var det et lidt dumt og negativt udgangspunkt. Men her spurgte jeg ham, om han kunne forestille sig, at vi blev kærester, hvilket han svarede ja til. Og så sagde han, det var dér, han så os på vej hen, og at han stadig kun havde lyst til at være sammen med mig, at han var rigtigt glad for mig og at han havde det rigtigt godt, når han var sammen med mig. Altså gode ting. Men der var også nogle "mellemregninger" i snakken, hvor han sagde, at han syntes, der stadig var meget vi ikke vidste om hinanden - underforstået, at man skal være lidt tættere på hinanden/kende hinanden lidt dybere før man bliver rigtigt kærester. Han virkede ret trykket/ked af det over at have snakken, understregede at han gerne ville blive ved med at ses, ville gerne have, vi blev "gode venner" igen, og ville også gerne have, at vi brugte aftenen sammen efterfølgende. Kunne mærke, der ligesom var et eller andet, der gik ham på - og så åbnede han op for nogle meget personlige ting omkring sig selv, og det virkede som om, det betød ret meget for ham at fortælle dét. Det hele endte så med, at vi faktisk havde en rigtigt god aften sammen.

Efterfølgende følte jeg mig bare afvist, fordi 1) Han ikke synes, vi "er der" endnu - jeg forstår det nok bare ikke helt, og 2) Han åbenbart ikke synes, vi kender hinanden godt nok, hvor jeg omvendt synes, vi har brugt virkeligt meget (kvalitets)tid sammen. Kan mærke, jeg er blevet ekstremt selvbevidst omkring os og mit kompas er slået helt ud af kurs, fordi jeg på den ene side har en god mavefornemmelse omkring ham og hans intentioner, men på den anden side ikke forstår, han ikke bare siger "lad os være kærester" nu.

Min usikkerhed har så ført til, at jeg nu har trukket mig lidt fra det hele, fordi jeg virkeligt har behov for, at han kommer til mig (hvilket han så også har gjort). Men generelt så ved jeg bare ikke rigtigt, hvad jeg skal stille op :mellow:


Ok, ja det kan jeg godt forstå er en svær situation. Måske I lægger noget forskelligt i ordet 'kærester' ? For mig betyder det, at man satser på hinanden og tror på en fremtid sammen - men at man selvfølgelig ikke kan live noget. Men det lyder som om, det er sådan en meget stor beslutning for ham?

Jeg ville nok tage det op med ham og sætte ord på, at det er derfor du trækker dig. Og evt prøve at snakke om jeres forhold uden lige kæresteordet. Er I fx enige om at være eksklusive? Er I Igang med at møde hinandens venner? Tager I del i hinandens liv? Naive mig tror - at I måske ikke er så forskellige på de parametre?

Og kram. Gid man bare kunne bestemme over egne følelser og lade være med at panikke. Selvfølgelig kan du ikke det. Der er jo følelser på spil.


Jeg er på muspels hold her, og synes virkelig, du skal slappe af (og ved godt, at det er lettere sagt end gjort).

For mig er kærester ikke bare noget man er med hvemsomhelst super hurtigt. Det er en ret alvorlig ting; en "nu er jeg i det her for good"-erklæring. Og for at kunne give den, skal jeg føle, at jeg grundlæggende kender den anden person. Jeg synes han virker fornuftig og velovervejet, din date dér, og der er, ud fra det du fortæller, så vidt jeg kan, se ingen grund til panik eller alarmklokkeringen.

Slap af og nyd det, du kan alligevel ikke gøre hverken fra eller til i sidste ende. Man kan ikke rushe den slags. Og hvorfor skulle man dog også. :)


Tak for din kommentar. Det er virkeligt rart at få andres øjne på det, og jeg er så glad for at kunne "læsse af" herinde :kys: Jeg prøver jo virkeligt at slappe af, men det holder sgu lidt hårdt. Synes dog det går OK ligenu, men det er nok også fordi, vi var sammen igår, og min usikkerhed på én eller anden måde altid bliver manet til jorden, når vi ses.
2
Brugeravatar
klumphen
Indlæg: 1682
Tilmeldt: 1. jan 2016, 17:57
Kort karma: 288
Likede indlæg: 3217

Re: Singletråden

Indlægaf klumphen » 7. dec 2016, 18:38

Er der nogen der kan fortælle mig hvad :3 betyder? Jeg er med på at <3 er et hjerte, men den første der kan jeg ikke helt greje.
Jeg vil gerne undgå at virke alt for blank :genert: ved at skulle spørge hvad afsenderen mener.
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 7. dec 2016, 19:05

klumphen skrev:Er der nogen der kan fortælle mig hvad :3 betyder? Jeg er med på at <3 er et hjerte, men den første der kan jeg ikke helt greje.
Jeg vil gerne undgå at virke alt for blank :genert: ved at skulle spørge hvad afsenderen mener.


Æhm. Er ikke sikker. Men er det ikke noget med, at den smiley oprindeligt betød kat/kanin/indsæt selv såkaldt nuttet kælekrammedyr, og så siden er gået over til mere at være en smiley, man bruger til at signalere, at man siger noget på en kær måde eller om en kær person?

Det er mit bedste bud.
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Mangoness
Indlæg: 6486
Tilmeldt: 10. jan 2016, 18:04
Kort karma: 630
Likede indlæg: 14372

Re: Singletråden

Indlægaf Mangoness » 7. dec 2016, 20:26

klumphen skrev:Er der nogen der kan fortælle mig hvad :3 betyder? Jeg er med på at <3 er et hjerte, men den første der kan jeg ikke helt greje.
Jeg vil gerne undgå at virke alt for blank :genert: ved at skulle spørge hvad afsenderen mener.


Det er et sødt dyre-ansigt :)

:3 er et meget sødt ansigt, som også kan skrives som =3 . Tit får anime og manga-karakterer (folk fra japanske tegnefilm og tegneserier) også et katte-ansigt, når de siger noget klogt, er kække, sarkastiske, søde, sjove og lignende (det kan have mange betydninger alt efter sammenhængen). Men i bund og grund er det et katte-ansigt, som er lidt cute/goofy.

Det er umiddelbart mit bud :genert:

Billede

Billede

Billede

Billede
5
Jeg elsker dig lille sølvpapirshat-smiley :love:

Billede

Persnikedy skrev:Hvis jeg en dag føler at mine fødder er løg så skal de da være løg :lol:


Cheese Billede
Brugeravatar
klumphen
Indlæg: 1682
Tilmeldt: 1. jan 2016, 17:57
Kort karma: 288
Likede indlæg: 3217

Re: Singletråden

Indlægaf klumphen » 8. dec 2016, 00:39

Det giver bestemt mening hvis det skal tolkes som noget lidt skørt/sjovt. En hel del mere mening end det krøllede overskæg jeg troede det var :D
2
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Singletråden

Indlægaf Animi » 8. dec 2016, 10:01

Har haft endnu en skøn aften (og morgen) med sød fyr :lun: Jeg synes også det var et godt tegn, at vores samtaler gik fra det mere overfladiske, til lidt dybere fortroligere ting.

Det er også bare utrolig hyggeligt synes jeg, at ligge og lytte til at han gør sig klar om morgen, mens jeg ligger i sengen. Og så er det bestemt heller ikke dårligt, at vågne med et stks nøgen mand ved siden af sig :slem:

Jeg har dog måtte anskaffe mig et par ørepropper, da den mand fandme snorker højere end en bjørn :lol: Og det fungerer bare ikke særlig godt, når han er ligeså glad for at ligge og putte som jeg er :lol:
5
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.

Tilbage til "Forhold og sex"