malou_43 skrev:Jeg kommer ikke til at sælge den...
Jeg tror min ide er, at når den skal smides ud, føler jeg intet for manden. Det kunne være et halstørklæde, en tandbørste, whatever.
Lige nu har jeg en masse indebrændte følelser om en svag mand, der har tabt guld på gaden. Når jeg om noget tid smider den ud, vil jeg gerne have en følelse af at have sluppet disse følelser og det savn, jeg alligevel stadig har. Hans tandbørste, hans shampoo, hans gave er smidt ud
Lingeriet kan jeg heldigvis bruge på en anden heldig mand en dag
Jeg kan sagtens forstå dig
At det lige er sådan et aggregat til at lave en pik-kopi tænker jeg faktisk bare skal ses som en detalje der på et tidspunkt i din fremtid bliver morsom.
Da jeg var helt ung og boede i min første lejlighed, havde en ekskæreste glemt en 20’er hos mig, eller tabt den ud af lommen eller whatever. Den 20’er blev også et fysisk symbol for mig. Jeg lagde den i sådan en lille æske med englemotiv på låget, jeg havde stående i min vindueskarm, og selvom jeg var fattig studerende, ville jeg i lang tid hellere sælge pant, end bruge den skide 20’er. Jeg tror, den lå i æsken i mere end et år, før min lillebror en dag sendte en besked “Hey søs, var forbi, men du var ikke hjemme, så jeg låste mig bare ind. Fandt en 20’er i smykkeskrinet, lånte den til en pizzaslice”
Han havde lige ville forbi efter lidt penge, men da jeg ikke var hjemme, havde han bare lige kigget de oplagte steder, om jeg måske havde efterladt en mønt
Først gav det lige sådan et sug i maven fordi den åndssvage mønt havde fået den der affektionsværdi, men efter få minutter var det bare sådan lidt “Nå ja, så er den da fornuftigt brugt og måske var tidspunktet også fint
”
Livet er så dynamisk, du udvikler dig. Lad den der ting blive liggende, om et år eller to er du måske endda der hvor det kunne være sjovt at bruge den på en anden mand, who knows? Jeg tror uanset hvad ikke det er helt så tosset at have den slags håndgribelige affekter, der lissom kan fungerer som en slags måleenheder ift. egen udvikling.