Singletråden

[LanaDelRey]

Og så har jeg lige opdaget at de billeder / selfies han har taget som han har sendt til mig på fb / messenger, er "forwarded"
der er f.eks. et billede af en kasse han skulle vise mig som er sendt direkte fra tlf, men alle hans selfies og billeder af ham er "forwarded"....

[Animi]

Og så har jeg lige opdaget at de billeder / selfies han har taget som han har sendt til mig på fb / messenger, er "forwarded"
der er f.eks. et billede af en kasse han skulle vise mig som er sendt direkte fra tlf, men alle hans selfies og billeder af ham er "forwarded"....

Det forstår jeg ikke helt. Hvad betyder det?

[Zombie]

Og så har jeg lige opdaget at de billeder / selfies han har taget som han har sendt til mig på fb / messenger, er "forwarded"
der er f.eks. et billede af en kasse han skulle vise mig som er sendt direkte fra tlf, men alle hans selfies og billeder af ham er "forwarded"....

Det forstår jeg ikke helt. Hvad betyder det?

At de har været sendt til andre og derfra er videresendt til hende.

[Animi]

Og så har jeg lige opdaget at de billeder / selfies han har taget som han har sendt til mig på fb / messenger, er "forwarded"
der er f.eks. et billede af en kasse han skulle vise mig som er sendt direkte fra tlf, men alle hans selfies og billeder af ham er "forwarded"....

Det forstår jeg ikke helt. Hvad betyder det?

At de har været sendt til andre og derfra er videresendt til hende.

Ah. Det vidste jeg slet ikke at man kunne se på Messenger

[Freya]

Og så har jeg lige opdaget at de billeder / selfies han har taget som han har sendt til mig på fb / messenger, er "forwarded"
der er f.eks. et billede af en kasse han skulle vise mig som er sendt direkte fra tlf, men alle hans selfies og billeder af ham er "forwarded"....

Det forstår jeg ikke helt. Hvad betyder det?

At de har været sendt til andre og derfra er videresendt til hende.

Ah. Det vidste jeg slet ikke at man kunne se på Messenger

Heller ikke mig. Hvordan ser man det??

[Aragorn]

Jeg fik svar fra ham i dag efter 2 dages tavshed, men han giver ikke rigtig en dato eller gøre det nemmere for mig? Skal jeg virkelig synke så lavt at jeg nu også skal foreslå en dag?

Min sms: Hey, jeg har fri i næste uge, så hvis det er kan vi ses:) men hvordan ser det ud for dig og kan du?

Han skrev: Hmm, jeg tror ikke jeg skal så meget i næste uge.

Det er SÅ meget op af bakke det der! Og jeg kan godt forstå du synes det er svært og forvirrende, og følelsen af at "synke lavt" ved at være den der foreslår en dag. Jeg synes dog ikke det er at synke lavt, men bevidstheden om at være den der bærer diaglog og initiativ, den skal du tage alvorligt.

Jeg ville selv vælge at agere på usikkerheden, og spørge hvad det egentligt er der sker, smide bolden over på hans banehalvdel, og lade ham tage ansvar for enten at sige nej tak, eller komme back on track.

Well, altså, én af de to parter skal jo starte med at foreslå en dag. Er det lavt at synke at foreslå en dag? Jeg kan godt se der er andre problemer med manden, men er det i sig selv et problem at skulle 'synke ned til at foreslå en dag'? Kan man overhovedet sige sådan? Lige dén del er en forrykt tankegang i mine øjne - når man ser bort fra at manden tilsyneladende er tung at danse med derudover.

[LanaDelRey]

Jeg fik svar fra ham i dag efter 2 dages tavshed, men han giver ikke rigtig en dato eller gøre det nemmere for mig? Skal jeg virkelig synke så lavt at jeg nu også skal foreslå en dag?

Min sms: Hey, jeg har fri i næste uge, så hvis det er kan vi ses:) men hvordan ser det ud for dig og kan du?

Han skrev: Hmm, jeg tror ikke jeg skal så meget i næste uge.

Det er SÅ meget op af bakke det der! Og jeg kan godt forstå du synes det er svært og forvirrende, og følelsen af at "synke lavt" ved at være den der foreslår en dag. Jeg synes dog ikke det er at synke lavt, men bevidstheden om at være den der bærer diaglog og initiativ, den skal du tage alvorligt.

Jeg ville selv vælge at agere på usikkerheden, og spørge hvad det egentligt er der sker, smide bolden over på hans banehalvdel, og lade ham tage ansvar for enten at sige nej tak, eller komme back on track.

Well, altså, én af de to parter skal jo starte med at foreslå en dag. Er det lavt at synke at foreslå en dag? Jeg kan godt se der er andre problemer med manden, men er det i sig selv et problem at skulle 'synke ned til at foreslå en dag'? Kan man overhovedet sige sådan? Lige dén del er en forrykt tankegang i mine øjne - når man ser bort fra at manden tilsyneladende er tung at danse med derudover.

Fordi jeg har gjort det så mange gange og han aldrig rigtig giver mig et svar/en dato. Så føler jeg mig virkelig utilpas hvis jeg nu igen skal foreslå en dag. For jeg ved allerede hvad svaret er.

[Madam Pomfrey]

Jeg fik svar fra ham i dag efter 2 dages tavshed, men han giver ikke rigtig en dato eller gøre det nemmere for mig? Skal jeg virkelig synke så lavt at jeg nu også skal foreslå en dag?

Min sms: Hey, jeg har fri i næste uge, så hvis det er kan vi ses:) men hvordan ser det ud for dig og kan du?

Han skrev: Hmm, jeg tror ikke jeg skal så meget i næste uge.

Det er SÅ meget op af bakke det der! Og jeg kan godt forstå du synes det er svært og forvirrende, og følelsen af at "synke lavt" ved at være den der foreslår en dag. Jeg synes dog ikke det er at synke lavt, men bevidstheden om at være den der bærer diaglog og initiativ, den skal du tage alvorligt.

Jeg ville selv vælge at agere på usikkerheden, og spørge hvad det egentligt er der sker, smide bolden over på hans banehalvdel, og lade ham tage ansvar for enten at sige nej tak, eller komme back on track.

Well, altså, én af de to parter skal jo starte med at foreslå en dag. Er det lavt at synke at foreslå en dag? Jeg kan godt se der er andre problemer med manden, men er det i sig selv et problem at skulle 'synke ned til at foreslå en dag'? Kan man overhovedet sige sådan? Lige dén del er en forrykt tankegang i mine øjne - når man ser bort fra at manden tilsyneladende er tung at danse med derudover.

Hvis du læste hvad jeg skriver, så ville du formodentligt erfare at vi er sådan set er enige.
Jeg skriver jo netop at det ikke er at synke lavt! og jeg har endda sat formuleringen i " - " jeg anerkender blot de følelser LanaDelRey beskriver i hendes problematik, som jo lige præcis er at manden er rigtig tung at danse med, i form af ændret kommunikation, og halve svar.

[Aragorn]

Jeg fik svar fra ham i dag efter 2 dages tavshed, men han giver ikke rigtig en dato eller gøre det nemmere for mig? Skal jeg virkelig synke så lavt at jeg nu også skal foreslå en dag?

Min sms: Hey, jeg har fri i næste uge, så hvis det er kan vi ses:) men hvordan ser det ud for dig og kan du?

Han skrev: Hmm, jeg tror ikke jeg skal så meget i næste uge.

Det er SÅ meget op af bakke det der! Og jeg kan godt forstå du synes det er svært og forvirrende, og følelsen af at "synke lavt" ved at være den der foreslår en dag. Jeg synes dog ikke det er at synke lavt, men bevidstheden om at være den der bærer diaglog og initiativ, den skal du tage alvorligt.

Jeg ville selv vælge at agere på usikkerheden, og spørge hvad det egentligt er der sker, smide bolden over på hans banehalvdel, og lade ham tage ansvar for enten at sige nej tak, eller komme back on track.

Well, altså, én af de to parter skal jo starte med at foreslå en dag. Er det lavt at synke at foreslå en dag? Jeg kan godt se der er andre problemer med manden, men er det i sig selv et problem at skulle 'synke ned til at foreslå en dag'? Kan man overhovedet sige sådan? Lige dén del er en forrykt tankegang i mine øjne - når man ser bort fra at manden tilsyneladende er tung at danse med derudover.

Hvis du læste hvad jeg skriver, så ville du formodentligt erfare at vi er sådan set er enige.
Jeg skriver jo netop at det ikke er at synke lavt! og jeg har endda sat formuleringen i " - " jeg anerkender blot de følelser LanaDelRey beskriver i hendes problematik, som jo lige præcis er at manden er rigtig tung at danse med, i form af ændret kommunikation, og halve svar.

Det er fuldstændigt rigtigt - det var mere det udtryk i det hele taget, og så at LanaDelRey brugte det, der fik mig til også at citere dig. Men du har ikke sagt sådan, det er rigtigt.

[Aragorn]

Jeg fik svar fra ham i dag efter 2 dages tavshed, men han giver ikke rigtig en dato eller gøre det nemmere for mig? Skal jeg virkelig synke så lavt at jeg nu også skal foreslå en dag?

Min sms: Hey, jeg har fri i næste uge, så hvis det er kan vi ses:) men hvordan ser det ud for dig og kan du?

Han skrev: Hmm, jeg tror ikke jeg skal så meget i næste uge.

Det er SÅ meget op af bakke det der! Og jeg kan godt forstå du synes det er svært og forvirrende, og følelsen af at "synke lavt" ved at være den der foreslår en dag. Jeg synes dog ikke det er at synke lavt, men bevidstheden om at være den der bærer diaglog og initiativ, den skal du tage alvorligt.

Jeg ville selv vælge at agere på usikkerheden, og spørge hvad det egentligt er der sker, smide bolden over på hans banehalvdel, og lade ham tage ansvar for enten at sige nej tak, eller komme back on track.

Well, altså, én af de to parter skal jo starte med at foreslå en dag. Er det lavt at synke at foreslå en dag? Jeg kan godt se der er andre problemer med manden, men er det i sig selv et problem at skulle 'synke ned til at foreslå en dag'? Kan man overhovedet sige sådan? Lige dén del er en forrykt tankegang i mine øjne - når man ser bort fra at manden tilsyneladende er tung at danse med derudover.

Fordi jeg har gjort det så mange gange og han aldrig rigtig giver mig et svar/en dato. Så føler jeg mig virkelig utilpas hvis jeg nu igen skal foreslå en dag. For jeg ved allerede hvad svaret er.

Jeg forstår. Så giver det mening.

[Muspel]

Her går det godt med den søde mand - min usikkerhed stikker sit grimme hovede frem nu og da. Men aldrig mens vi er sammen. Det tager jeg som et godt tegn.

Ih han er skøn! I går talte vi om ‘hvad nu hvis og hvordan gør vi’ i forhold til at møde hans børn (han er alene med dem, så det er ikke så ligetil at få dem passet hver gang vi ses) det er slet ikke endnu. Men dejligt at han også tænker over det.

Den søde mand har spurgt om jeg kunne have lyst til at komme lørdag mens børnene er vågne - ikke introduceret som kæreste men kollega/ven/something ... de er vant til mange forskellige mennesker i huset, så de ville ikke studse over det. Og den ældste er 9, så de ville næppe selv lægge to og to sammen.

jeg kan ikke helt bestemme mig for om det er klogt at gøre... noget i mig tænker ‘klart nok - selvfølgelig’! Og jeg bliver glad for at han spørger- men min angst løber også lidt af med mig godt nok. Hvad hvis det hele så bare ender helt galt?

Hvad ville I gøre?

[Madam Pomfrey]

Her går det godt med den søde mand - min usikkerhed stikker sit grimme hovede frem nu og da. Men aldrig mens vi er sammen. Det tager jeg som et godt tegn.

Ih han er skøn! I går talte vi om ‘hvad nu hvis og hvordan gør vi’ i forhold til at møde hans børn (han er alene med dem, så det er ikke så ligetil at få dem passet hver gang vi ses) det er slet ikke endnu. Men dejligt at han også tænker over det.

Den søde mand har spurgt om jeg kunne have lyst til at komme lørdag mens børnene er vågne - ikke introduceret som kæreste men kollega/ven/something ... de er vant til mange forskellige mennesker i huset, så de ville ikke studse over det. Og den ældste er 9, så de ville næppe selv lægge to og to sammen.

jeg kan ikke helt bestemme mig for om det er klogt at gøre... noget i mig tænker ‘klart nok - selvfølgelig’! Og jeg bliver glad for at han spørger- men min angst løber også lidt af med mig godt nok. Hvad hvis det hele så bare ender helt galt?

Hvad ville I gøre?

Jeg tænker han har helt ret i at børnene ikke vil lægge 2 og 2 sammen, så længe i ikke er "romantiske"
Mine 2 yngste, der var 6 og knap 8, da jeg kærestede med min gamle kollega, og selvom vi var på flere hyggeture sammen, så havde de overhoved ikke den tanke. Den yngste lurede den lidt til sidst, men der var jeg heller ikke nær så påpasselig, og jeg var klar til at fortælle dem at vi var kærester.
Havde bl.a. fortalt at vi skulle ud og fiske, og at han skulle sove her bagefter, i min seng (det skete så aldrig...) - hvilket nok var årsag til at han lurede den, men det var ikke noget der fyldte....


Nu kunne jeg så give mine unger en årsag til at jeg ikke sås med S mere, at jeg var vred og sur over at han havde brændt os af, og vores aftalte fisketur ikke blev til noget. Men jeg tror ikke de ville ha tænkt specielt meget over at vi ikke længere sås.

For børn er det bare et menneske mor/far kender, og de er ret tillidsfulde og trygge i at forældrene fortæller sandheden, og at der er styr på det hele.
Så personligt ville jeg da nok takke ja, og tage den derfra Det er jo for dig, også en del af helhedsbilledet, ifht den relation du er ved at skabe til en mand, for han er og bliver en pakkeløsning.

[Muspel]

Her går det godt med den søde mand - min usikkerhed stikker sit grimme hovede frem nu og da. Men aldrig mens vi er sammen. Det tager jeg som et godt tegn.

Ih han er skøn! I går talte vi om ‘hvad nu hvis og hvordan gør vi’ i forhold til at møde hans børn (han er alene med dem, så det er ikke så ligetil at få dem passet hver gang vi ses) det er slet ikke endnu. Men dejligt at han også tænker over det.

Den søde mand har spurgt om jeg kunne have lyst til at komme lørdag mens børnene er vågne - ikke introduceret som kæreste men kollega/ven/something ... de er vant til mange forskellige mennesker i huset, så de ville ikke studse over det. Og den ældste er 9, så de ville næppe selv lægge to og to sammen.

jeg kan ikke helt bestemme mig for om det er klogt at gøre... noget i mig tænker ‘klart nok - selvfølgelig’! Og jeg bliver glad for at han spørger- men min angst løber også lidt af med mig godt nok. Hvad hvis det hele så bare ender helt galt?

Hvad ville I gøre?

Jeg tænker han har helt ret i at børnene ikke vil lægge 2 og 2 sammen, så længe i ikke er "romantiske"
Mine 2 yngste, der var 6 og knap 8, da jeg kærestede med min gamle kollega, og selvom vi var på flere hyggeture sammen, så havde de overhoved ikke den tanke. Den yngste lurede den lidt til sidst, men der var jeg heller ikke nær så påpasselig, og jeg var klar til at fortælle dem at vi var kærester.
Havde bl.a. fortalt at vi skulle ud og fiske, og at han skulle sove her bagefter, i min seng (det skete så aldrig...) - hvilket nok var årsag til at han lurede den, men det var ikke noget der fyldte....


Nu kunne jeg så give mine unger en årsag til at jeg ikke sås med S mere, at jeg var vred og sur over at han havde brændt os af, og vores aftalte fisketur ikke blev til noget. Men jeg tror ikke de ville ha tænkt specielt meget over at vi ikke længere sås.

For børn er det bare et menneske mor/far kender, og de er ret tillidsfulde og trygge i at forældrene fortæller sandheden, og at der er styr på det hele.
Så personligt ville jeg da nok takke ja, og tage den derfra Det er jo for dig, også en del af helhedsbilledet, ifht den relation du er ved at skabe til en mand, for han er og bliver en pakkeløsning.

Tak for dit svar. Jeg tænker selv nogle af de samme ting. Og helt sikkert til helhedsbilledet. Og omvendt er det jo også helt vildt vigtigt for ham, at jeg kommer godt ud af det med børnene - så jeg kan også godt forstå, at han gerne vil opleve os sammen.

Mest af alt, er det, der holder mig tilbage nok, at jeg i så fald indrømmer både for mig og ham, at jeg gerne vil det her sådan helt alvorligt. Og det plejer at være sådan, at når jeg gør det - så går mine forhold op i røg kort tid efter. Så snart paraderne er nede. Men. Det er jo noget pjat. Det er jo ikke pga sænkede parader at noget går op i røg.

[Madam Pomfrey]

Tak for dit svar. Jeg tænker selv nogle af de samme ting. Og helt sikkert til helhedsbilledet. Og omvendt er det jo også helt vildt vigtigt for ham, at jeg kommer godt ud af det med børnene - så jeg kan også godt forstå, at han gerne vil opleve os sammen.

Mest af alt, er det, der holder mig tilbage nok, at jeg i så fald indrømmer både for mig og ham, at jeg gerne vil det her sådan helt alvorligt. Og det plejer at være sådan, at når jeg gør det - så går mine forhold op i røg kort tid efter. Så snart paraderne er nede. Men. Det er jo noget pjat. Det er jo ikke pga sænkede parader at noget går op i røg.

tør du sige det til ham??
Jeg tænker det er super ærligt, og tillidsfuldt, at fortælle at det er sådan du har det, at du bekymrer sig, at det tricker din usikkerhed sådan generelt.
Og samtidig spørge ind til hans tanker og hensigt med at du møder dem, så du ved hvad hans udgangspunkt er.

Går det op i røg, så gør det jo det, uanset hvad - og uanset om du melder ud, eller beder ham om at det samme.

Men ud fra det du skriver lyder det til at han virkelig gerne vil dig!

[Muspel]

Tak for dit svar. Jeg tænker selv nogle af de samme ting. Og helt sikkert til helhedsbilledet. Og omvendt er det jo også helt vildt vigtigt for ham, at jeg kommer godt ud af det med børnene - så jeg kan også godt forstå, at han gerne vil opleve os sammen.

Mest af alt, er det, der holder mig tilbage nok, at jeg i så fald indrømmer både for mig og ham, at jeg gerne vil det her sådan helt alvorligt. Og det plejer at være sådan, at når jeg gør det - så går mine forhold op i røg kort tid efter. Så snart paraderne er nede. Men. Det er jo noget pjat. Det er jo ikke pga sænkede parader at noget går op i røg.

tør du sige det til ham??
Jeg tænker det er super ærligt, og tillidsfuldt, at fortælle at det er sådan du har det, at du bekymrer sig, at det tricker din usikkerhed sådan generelt.
Og samtidig spørge ind til hans tanker og hensigt med at du møder dem, så du ved hvad hans udgangspunkt er.

Går det op i røg, så gør det jo det, uanset hvad - og uanset om du melder ud, eller beder ham om at det samme.

Men ud fra det du skriver lyder det til at han virkelig gerne vil dig!

Helt ærligt - så tør jeg ikke sige det til ham - fordi jeg tror endnu mere på at DET jinxer det.

Hans hensigt er først og fremmest at have mulighed for at være mest muligt sammen med mig. Og da han er alene med børnene - så vil det uanset komme relativt tidligt det skridt - og som han siger ‘altså jeg synes jo du er sød- det ændrer sig jo ikke af at der går en måned mere’ - så du har ret. Det vil han åbenbart.

Åh. Hvis det bare det ikke var så svært at tro på!