Santopia skrev:
hehe du beskriver de faser der så godt. Synes jeg har svunget meget imellem dem alle (det er ca 2 måneder siden bruddet nu), men efter vi har været sammen og kommunikationen er genoptaget er jeg godt nok gået nogle skridt tilbage Så du har fuldstændig ret i, at jeg får det bedste ud af at cutte kontakten igen. Så det vil jeg gøre (og det er svært, så det er godt, at man kan komme herind og få noget fornuft banket ind i hovedet ) Jeg vil dog lige sige, at jeg tror ikke, at grunden til han ikke har overholdt mit ønske om ingen kontakt er, at han ikke respekterer mig. Jeg tror egentlig bare, at det er fordi, at han også savner mig rigtigt meget, og har svært ved at lade være. Men det hjælper jo stadig ikke på, at han ikke vil mig nok, og det gør heller ikke kontakten til en god ide.
- Flere på DD og herinde har ved flere lejligheder banket fornuft ind i hatten på mig. Nu må det være min tur til også at dele lidt ud
Hvad angår respekt - han sætter i hvert fald sit eget behov (for kontakt med dig) over, hvad du har udtrykt ønske om. Det synes jeg ikke er særligt respektfuldt. Min erfaring er at klare grænser, hvor "ja" betyder ja og "nej" betyder nej følges fantastisk ad med et sundt selvværd. Såååå ... det er et sted at starte. At kunne holde fast i de grænser, man sætter. Og så også acceptere andres.
Nå, du ved jo godt alt det her. Og du lyder også, som om du har den helt rigtige tilgang, hvor du også accepterer, at ind imellem går det frem - og så går det tilbage. Og sådan er det sgu nok bare. Så længe du ved, hvad du selv kan gøre, for at det samlet set går mest frem ...
Jeg håber, du har noget god familie og nogle gode venner at snakke med, "when the going gets rough". Den slags er bare GULD værd!