SurSødSovs skrev:Øhhh altså. For god ordens skyld. Min eksmand har altid fejret min fødselsdag. Men rigtigt meget for min skyld. Ikke bare med umiddelbar glæde over fødselsdagen. Det kan man jo ikke fremtvinge
Det har mere været en gennemført fødselsdag for at vise, jeg var vigtig og han forstod, det betød noget for mig. Hvilket jo ER virkelig sødt.
Men tanken om en, der tænker iiiiiiiihhhh du har fødselsdag om min fødselsdag
Det får mig til at blive helt trist over, jeg aldrig har oplevet det
Jeg ELSKER at give gode gaver, fejre folk og i det hele taget huske små ting om andre mennesker, der er udtryk for betænksomhed - min eks havde det slet ikke på samme måde, og selvom det piner mig at indrømme, påvirkede det mig i en retning, hvor jeg lige så langsomt holdt op med de ting.
Ikke fordi betænksomhed er en noget-for-noget-ting, det er det på ingen måde, men fordi det blev en konstant reminder om, at han ikke gik op i og gjorde de der små ting, som for mig viser, at den anden er noget særligt.
Jeg kan mærke det komme retur i mig, og jeg elsker det! Ikke-eks var god til det ift gaver, og det gik (pardon my French) lige i både hjernen og trusserne på mig
De mange ting, der har relation til ham, minder mig dagligt om, at det er en nødvendighed for mig at blive set og udvist omtanke i det daglige. Det synes jeg er en meget fin ting at tage med fra en relation, der måske ikke endte videre elegant men forhåbentlig gav os begge noget med ift læring om os selv.