FrøkenM skrev:LadyFox skrev:FrøkenM skrev:LadyFox skrev:Selvfølgelig skulle praktik nævnes.
Jeg starter i praktik på mandag.. Og jeg er skide nervøs, alt den tro på mig selv jeg ellers plejer at have er forsvundet, og pludselig tvivler jeg på at jeg besidder alle mulige personlige kompetencer. Jeg er virkelig Min egen værste fjende, og ingen af dem jeg normalt plejer at ringe til når jeg bilder mig selv ind at jeg er håbløs er utilgængelige lige nu.
At jeg så på samme tid er emotionelt ustabil på grund af menstruation gør ikke sagen bedre.
Det er lidt ensomt.
Det skal nok gå
Jeg tænker, at det måske vil være en god ide at nævne overfor praktikstedet at du er lidt nervøs. Det tager de som regel godt imod. Den første uge var hård, jeg var bombet med info og skulle ind i alt det nye, men allerede nu er det bedre.
Jeg er sikker på du får et godt praktikophold
Jeg snakkede med den uddannelsesansvarlige derude i sidste uge, og der spurgte hun hvad jeg tænkte jeg kunne have svært ved, og der nævnte jeg at jeg godt kan være ret usikker første gang jeg står med en opgave selv, også selvom jeg har udført opgaven mange gange sammen med en anden. Det tog hun i hvert fald godt imod, og det var hun sikker på at min praktikvejleder og jeg sagtens skulle kunne arbejde med. Det virker som et rigtig godt sted, det er i hvert fald min indtryk.
Mavefornemmelsen er så vigtig og førstehåndsindtrykket af praktikstedet ligeledes. Jeg har hele tiden været ret sikker på at at jeg er havnet det helt rigtige sted, men jeg har haft en del skrupler omkring den diagnose, jeg slæber rundt med. Det har vi fået italesat og de havde også talt om det på forhånd både inden opstart og inden vi skrev kontrakt, så de var helt klar på "hele pakken". Det har virkelig overrasket mig positivt. Jeg sidder i en HR og strategi afdeling og jeg kommer med rundt mange steder. Ikke én gang er min diagnose blevet nænvt som værende noget negativt. Nærmest tværtimod.
Jeg tror og så det kan være rigtig godt at spille med åbne kort. - især for ens egen skyld, så det synes jeg er et rigtig godt udgangspunkt at du allerede fra starten bare meldte ud.
Hos os der bliver man bare ansat som elev hos regionen eller kommunen, og så finder de ens praktik steder for en. Så vi har hverken kunne sige fra eller til og er bare placeret lidt tilfældigt et sted der passer til den praktik Vi er ved. Så det tror jeg måske også spiller lidt ind i min nervøsitet, at stedet ikke selv har haft mig til samtale og valgt mig til, men at de har været tvunget til at tage mig, uanset hvad de så synes om mig.
Jeg har så været ekstremt heldig at få en praktikplads inden for mit interesseområde, men min praktik bliver dog så til gengæld lidt anderledes end mine studiekammeraters, og det er nogle andre udfordringer jeg skal deale med, som jeg personligt synes er mere udfordrende.
Men altså, før jeg blev hamrende nervøs synes jeg virkelig ikke jeg kunne være kommet et bedre sted hen - taget i betragtning af hvor vi er henne i forløbet.
Jeg læser Social og Sundhedsassistent, og lige nu er vi ved plejecentre/hjemmepleje og ældreområdet i sig selv siger mig ikke rigtig noget. Så ja, jeg er ekstremt heldig, det burde jeg nok blive ved at minde mig selv om.