Deligracy skrev:En mega-lækker-fyr tilføjet mig på fb for en uge siden og HAN tog intiativ allerede på det tidspunkt til at ses over et glas vin men jeg afviste ham da jeg ikke havde det godt med at mødes med en jeg ikke kender.
Han blev dog ved med at skrive til mig og havde lyst til at "pin me down". Men jeg takkede pænt nej.
Jeg ombestemte mig for et par dage siden og fik inviteret ham til en kop kaffe istedet, han tilbød at betale for kaffe, han kysset mig på kinden både starten af daten og slutningen.. Men er lidt i tvivl om han er interesseret i mig? Vi hyggede os, snakkede i 3 timer, fik kaffe og fik gået en tur osv.
Jeg skrev så en sms for et par timer siden at det var hyggeligt at møde ham, og fik takket ham for kaffen, han svarede så tilbage:
Selv tak, det var hyggeligt at lære dig at kende og du må have en god aften 
Øv altså - jeg håbede han ville skrive noget mer... men han er også 46 år og måske ikke lige en "chat-over-sms-type" - men tror I jeg stadig har en chance i og med han kysset mig på kinden mod slutningen af daten?
Eller virker det mere som en pity kiss? - du er sød, men nej tak kys...
Du har alt at vinde ved at spørge om han har lyst til at ses igen
Er det noget, du kunne være modig nok til at gøre? Bedre at finde ud af det nu, fremfor at vente, for ventetiden kan nærmest være det værste, fordi man kan bruge så meget tanke-energi på det.
Jeg har meget spontant været på date idag. Fordi jeg har haft en frenzy på to dating-apps, er jeg endt op med en del matches, jeg ikke helt ved, hvad jeg skal stille op med. Jeg kan mærke at jeg ikke har lyst til at ses med nogle, bare for at få dækket mit fysiske behov. Jeg er gået ind i en fase, hvor jeg søger noget fast og det udtrykker jeg også klart.
Nå, men jeg havde egentlig en dag, hvor jeg bare ville gå mig en tur, men så foreslår denne dude at gøre mig selskab og jeg overkommer mine rigide tanker om at turen var for mig selv og ikke andre, så jeg siger ja til det. Og det gik jo godt. Så godt at vi genoptog den senere med aftensmad sammen.
Men han er næsten 10 år ældre end mig og jeg føler mig som et lillebitte lam, selvom jeg er en voksen kvinde. Men jeg føler mig også lidt intimideret, fordi han er forsker indenfor et meget vanskeligt felt, så jeg har en indre oplevelse af at komme intellektuelt til kort, selvom jeg da udmærket ved, at det er mit eget mindreværd, der lige kommer i spil.
Jeg er ret sikker på, at han lagde an til et kys, da jeg skulle gå, men jeg gik i panik (kender i det?!)på et splitsekund og krammede skævt. Nok fordi jeg synes netop dén situation kan være ualmindeligt akavet, hvis jeg misforstår signalerne og tror, at de vil kysse og så dodger ens date lige een
) 