canoodle skrev:Jeg er i et dilemma. Hr. Crush og jeg er stadig i kontakt, og han har nu spurgt om jeg skal til Tinderbox. Jeg havde overvejet det, da det ligger i en børnefri weekend hvor jeg alligevel ikke kan være i min lejlighed. MEN han skal afsted med nogle andre, ved jeg. Og han har stadig en kæreste, en han sandsynligvis har med. Desuden mangler jeg en at tage derhen med. Alligevel lokker tanken om lækker festival i solen, dejlige omgivelser, musik og glade, festende mennesker. Jeg vil jo så gerne se ham og mærke efter
Og så kan du stå dér og sukke over, hvor dejlig han er og blive mere og mere hooked, alt imens han STADIG ikke er gået fra sin kæreste ...
Godt være, jeg er kedelig, men du har altså ikke helt solgt den til mig, må jeg tilstå. Han må lige se at få afsluttet det dér forhold. Før da ville jeg virkelig ikke begynde at "mærke efter noget som helst", hvis det var mig. Ville heller ikke risikere at ende i den dér position, som hende, der igennem længere tid, bliver "lovet" af en mand, at han nooook skal gå fra kæresten. Han skal bare lige ...
Ville være så led og ked af allerede dér at være forelsket. Så bliver det hele sgu svært. Så hellere vente med det hele, at ses og at mærke osv til der er helt fri bane, og han har lagt handling bag ordene om at ville gå fra hende. Ingen gråzoner. De er sgu så trættende og drænende, gråzonerne. Især for os tænksomme væsener.
Ja, jeg ser nok spøgelser. Eller husker detaljer i din historie helt forkert. Men jeg synes, du er bedre værd end at gå ind på den dér præmis!