LadyFox skrev:Krølle skrev:Emma The Mermaid skrev:Krølle:
Det kommer an på om du kan holde ud at bo midt i en stor by og på 3. Sal.
Er det et sted du kan se dig selv de næste fem-ti år?
Jeg ved ikke hvor svært det er at sælge den slags lejligheder igen.
Den kan sælges (eller byttes) på et splitsekund. Skal jeg i lejlighed som single, er den nærmest perfekt. Spørgsmålet er vidt, om det er lejlighed eller have, det skal være.
Hvad med kattene? Der det meningen at de skal bo hos din eks? Ellers tænker jeg at det kan være et problem hvis de er vandt til at være ude at de ikke har adgang til have.
Udover manglende have er kattene min hovedanke ved lejlighed. Jeg kan ikke tage dem med - navnlig hankatten, der mest er "min", er udekat med STORT tryk på ude. Selvom han nærmest med garanti ville tilpasse sig, vil jeg ikke lukke ham inde, så e der jeg i lejlighed, rykker begge katte med min eks.
Jeg har højt og helligt lovet diverse veninder, at jeg ikke køber et hus pga kattene (alene), men det fylder alligevel - selvfølgelig - meget for mig. De vil have det skønt hos min eks, men jeg vil savne dem helt vildt - jeg har set dem vokse op, har brugt oceaner af tid på at socialisere dem godt, de har fulgt mig i tykt og tyndt og min søde, bamsede hankat kommer altid løbende, når jeg fløjter ham hjem. De var faktisk min "præmie" efter første omgang kemo for to år siden; så snart droppene var taget ud, kørte vi direkte ud på internatet og så dem første gang. Ikke skide smart med et ikke-eksisterende immunforsvar, men jeg var ubøjelig
De er på den måde mere end "bare" katte for mig - de er mine vidner til de uger/måneder, hvor jeg havde det værst fysisk og utrætteligt holdt skifteholdsvagt hos mig i sofaen
Ej. Nu sidder jeg og bliver helt rørstrømsk over to pelsdyr. Huset? Sælg. Kattene? Oh nooooes!