Juki skrev:FrøkenM skrev:Jeg kan godt mærke at jeg har haft et behov for at fylde den her uge op med alt muligt så jeg ikke har behøvet at tænke for meget over alt det, der skete i fredags til min venindes fest. Jeg ved godt, at jeg i teorien ikke gjorde noget galt, jeg anede ikke han havde kæreste men i praksis var jeg altså stadig meget, meget tæt på at være sammen med en andens kæreste. Det har jeg det faktisk ret skidt med
Min veninde har været virkelig sød og endte faktisk også med at tage en snak med ham i går, for hun følte, at det var lidt som Elefanten i rummet hver eneste gang de var på vagt sammen. Hun vidste jo godt at der var sket noget, og han vidste at hun vidste det. Hun gjorde ham klart at hun ikke ønskede at blande sig. Hun ønskede ikke at komme i klemme og det samme gælder for mig. Men samtidig gjorde hun ham klart, at hun også muligvis forstod hans handlinger men at hun mente at han skyldte alle at deale med sit elendige forhold, hvis det var det.
Den havde han taget pænt, siger hun - og han skrev det samme til mig. Jeg er glad for at de i det mindste fik snakket for jeg er slet ikke i tvivl om at det har været vildt træls imellem dem den sidste uge.
Jeg kan sagtens nikke genkendende til dine følelser! Jeg har desværre oplevet det du står i flere gange.
Man føler sig sådan lidt udnyttet på en måde Også selvom man ikke gør det med onde hensigter eller kunne finde på det hvis man på forhånd vidste fyren var optaget.
Jeg får altid så ondt af kæresten, på sådan en "vi står sammen som søstre" agtig måde Og det er altid et dilemma om man skal fortælle det til kæresten eller ej, og om det er for ens egen samvittighed man gør det eller ej.
Du kan ikke gøre noget der forhindre ham i at være utro. Hvis han vil så gør han det jo tydeligvis. Havde det ikke været dig så havde det måske været en anden. Det synes jeg næsten er det værste at tænke på. Om man skal/bør blande sig i andres forhold på den måde. Og igen, er det for ens egen samvittigheds skyld eller fordi man tror det vil ændre noget?
Jeg ved 100% at det der skal siges til hende må komme fra ham. Om han vil vælge at fortælle hende hvad han har lavet må han selv om. Jeg har gjort det meget klart at jeg ikke skal involveres i bruddet når det kommer dertil. Det er ikke et spørgsmål om hvis, men når det sker.
Min veninde er af den opfattelse, at han ikke "bare" vil have den nemme vej ud - og det tror jeg som sådan heller ikke. Men derfor er jeg stadig ramt af den dårlige samvittighed overfor kæresten. Han siger ting, skriver ting og jeg er slet ikke i tvivl om at han står ved det. Men alligevel er det hende, han sover ved siden af. Det synes jeg er svært.