Singletråden

[Grissebassen]

I forhold til den der klumme, så tror jeg ikke, at jeg er enig.
For mig er det ret meget en balancegang, hvor jeg er bevidst om, at jeg ville have nemmere ved at få en kæreste, hvis jeg var tyndere, smukkere osv, fordi jeg simpelthen ville appellere til en bredere skare af mænd og skulle bruge mindre tid på at aflure, om han synes jeg er attraktiv. Og der dør logikken lidt i klummen for mig, for jeg tænker det ikke som om, at jeg derfor har dårligt selvværd og ikke kan finde den rigtige. Jeg tænker, at jeg netop så kan finde den rigtige, for den rigtige for mig, er en, der falder for min personlighed og ikke for mit udseende. Selvfølgelig trækker jeg maven lidt ind på første date, ligesom jeg heller ikke tager joggingtøj på og fortæller om mine ekser, eller tisser med åben dør første gang han er på besøg hos mig. Jeg kan af åbenlyse årsager da ikke vide i starten, om han synes jeg er god nok til ham. For jeg tager aldrig sådan noget for givet, og man kan ikke kende folks præferencer på forhånd. Men hey - det er sgu da også hans opgave at overbevise mig om, at han gerne vil mig.

Jeg bryder mig heller ikke om definitionen på selvværd i klummen.
Selvværd handler for mig ikke kun om at hvile i sig selv. Det handler også om at kunne vende tvivlen "er jeg god nok til ham?" om til "er han god nok til mig?". For hvis han er det, så er han ligeglad med, om jeg er tyk, og så efterlader han ingen tvivl hos mig om, at han synes jeg the shit.

Hvis definitionen på selvværd er ikke at tvivle sig selv, så bryder jeg mig egentlig slet ikke om mennesker med højt selvværd. Personligt finder jeg ikke mennesker attraktive, hvis de bare tromler derud af og ikke kigger ind ad en gang imellem og lige overvejer, hvordan det kører for dem. Det, jeg synes selvværd her handler om, at man er i stand til at tage kontrol over den tvivl man har og bruge den til noget konstruktivt, og ikke et spørgsmål om, hvorvidt tvivlen er der til at starte med. For selvfølgelig er den det. Jeg kender i hvert fald ingen mennesker, der ikke får den der tvivl på sig selv, når de er sårbare. Og det bliver man jo ikke ved med at være i en ny relation, hvis den er rigtig. Derfor synes jeg ikke, at man kan bruge argumentet, at man bliver en jaloux og usikker kæreste, hvis man tvivler på sig selv.

For at bruge et eksempel: Jeg har fået et nyt job. Jeg vil gerne gøre det godt, og er derfor nervøs over, om jeg kan præstere, så jeg evaluerer løbende min egen indsats og sparrer med kolleger for at sikre mig, at jeg er på rette spor. Hvis der efter lidt tid er tilfredsstillelse på min arbejdsplads med mit arbejde, og jeg får ros, så forsvinder usikkerheden. Samme princip må da gøre sig gældende for en ny partner. Selvfølgelig er der usikkerhed i starten. Men hvis han er en fin fyr, der er vild med mig, så skal den der usikkerhed nok forsvinde ret hurtigt.

Jeg synes det er helt naturligt at tvivle på sig selv, når man er sårbar. Så pointen er nok, at tvivl i visse tilfælde kan være sundt, fordi det er et tegn på, at man kigger indad, reflekterer, er selvbevidst og forholder sig kritisk til sig selv og sine omgivelser. Og jeg synes ikke rigtigt det har noget at gøre med, om man hviler i sig selv. Måske tværtimod kan det i nogle tilfælde være tegn på, at man hviler nok i sig selv til at kunne gøre sig sårbar, selvom man oplever usikkerhed.

[Mangoness]

[LadyFox]

I forhold til den der klumme, så tror jeg ikke, at jeg er enig.
For mig er det ret meget en balancegang, hvor jeg er bevidst om, at jeg ville have nemmere ved at få en kæreste, hvis jeg var tyndere, smukkere osv, fordi jeg simpelthen ville appellere til en bredere skare af mænd og skulle bruge mindre tid på at aflure, om han synes jeg er attraktiv. Og der dør logikken lidt i klummen for mig, for jeg tænker det ikke som om, at jeg derfor har dårligt selvværd og ikke kan finde den rigtige. Jeg tænker, at jeg netop så kan finde den rigtige, for den rigtige for mig, er en, der falder for min personlighed og ikke for mit udseende. Selvfølgelig trækker jeg maven lidt ind på første date, ligesom jeg heller ikke tager joggingtøj på og fortæller om mine ekser, eller tisser med åben dør første gang han er på besøg hos mig. Jeg kan af åbenlyse årsager da ikke vide i starten, om han synes jeg er god nok til ham. For jeg tager aldrig sådan noget for givet, og man kan ikke kende folks præferencer på forhånd. Men hey - det er sgu da også hans opgave at overbevise mig om, at han gerne vil mig.

Jeg bryder mig heller ikke om definitionen på selvværd i klummen.
Selvværd handler for mig ikke kun om at hvile i sig selv. Det handler også om at kunne vende tvivlen "er jeg god nok til ham?" om til "er han god nok til mig?". For hvis han er det, så er han ligeglad med, om jeg er tyk, og så efterlader han ingen tvivl hos mig om, at han synes jeg the shit.

Hvis definitionen på selvværd er ikke at tvivle sig selv, så bryder jeg mig egentlig slet ikke om mennesker med højt selvværd. Personligt finder jeg ikke mennesker attraktive, hvis de bare tromler derud af og ikke kigger ind ad en gang imellem og lige overvejer, hvordan det kører for dem. Det, jeg synes selvværd her handler om, at man er i stand til at tage kontrol over den tvivl man har og bruge den til noget konstruktivt, og ikke et spørgsmål om, hvorvidt tvivlen er der til at starte med. For selvfølgelig er den det. Jeg kender i hvert fald ingen mennesker, der ikke får den der tvivl på sig selv, når de er sårbare. Og det bliver man jo ikke ved med at være i en ny relation, hvis den er rigtig. Derfor synes jeg ikke, at man kan bruge argumentet, at man bliver en jaloux og usikker kæreste, hvis man tvivler på sig selv.

For at bruge et eksempel: Jeg har fået et nyt job. Jeg vil gerne gøre det godt, og er derfor nervøs over, om jeg kan præstere, så jeg evaluerer løbende min egen indsats og sparrer med kolleger for at sikre mig, at jeg er på rette spor. Hvis der efter lidt tid er tilfredsstillelse på min arbejdsplads med mit arbejde, og jeg får ros, så forsvinder usikkerheden. Samme princip må da gøre sig gældende for en ny partner. Selvfølgelig er der usikkerhed i starten. Men hvis han er en fin fyr, der er vild med mig, så skal den der usikkerhed nok forsvinde ret hurtigt.

Jeg synes det er helt naturligt at tvivle på sig selv, når man er sårbar. Så pointen er nok, at tvivl i visse tilfælde kan være sundt, fordi det er et tegn på, at man kigger indad, reflekterer, er selvbevidst og forholder sig kritisk til sig selv og sine omgivelser. Og jeg synes ikke rigtigt det har noget at gøre med, om man hviler i sig selv. Måske tværtimod kan det i nogle tilfælde være tegn på, at man hviler nok i sig selv til at kunne gøre sig sårbar, selvom man oplever usikkerhed.

Jeg synes så også der er forskel på at tvivle på sig selv, og så ikke at kunne lide sig selv eller være overbevist om at man ikke er god nok.
For mig er det hvis man grundlæggende har en følelse af man ikke et god nok til at et andet menneske kan finde en attraktiv enten på udseende eller personlighed, en indikation på at det godt kan være svært at finde sig en partner, og hvis man finder en så man let lader sig nøjes "for det er heldigt der overhovedet er nogle der gider holde mig i hånden".
For de fleste er en person det ender med at være en kæmpe undskyldning for sig selv ikke særlig attraktivt.

Men at tvivle på sig selv, det gør vi jo alle sammen i en eller anden grad - og jeg opfatter det ikke som om at det er det klummen handler om. Man kan jo godt tvivle på sig selv og stadig mene at man har en værdi og en masse at byde et andet menneske.

[Grissebassen]

I forhold til den der klumme, så tror jeg ikke, at jeg er enig.
For mig er det ret meget en balancegang, hvor jeg er bevidst om, at jeg ville have nemmere ved at få en kæreste, hvis jeg var tyndere, smukkere osv, fordi jeg simpelthen ville appellere til en bredere skare af mænd og skulle bruge mindre tid på at aflure, om han synes jeg er attraktiv. Og der dør logikken lidt i klummen for mig, for jeg tænker det ikke som om, at jeg derfor har dårligt selvværd og ikke kan finde den rigtige. Jeg tænker, at jeg netop så kan finde den rigtige, for den rigtige for mig, er en, der falder for min personlighed og ikke for mit udseende. Selvfølgelig trækker jeg maven lidt ind på første date, ligesom jeg heller ikke tager joggingtøj på og fortæller om mine ekser, eller tisser med åben dør første gang han er på besøg hos mig. Jeg kan af åbenlyse årsager da ikke vide i starten, om han synes jeg er god nok til ham. For jeg tager aldrig sådan noget for givet, og man kan ikke kende folks præferencer på forhånd. Men hey - det er sgu da også hans opgave at overbevise mig om, at han gerne vil mig.

Jeg bryder mig heller ikke om definitionen på selvværd i klummen.
Selvværd handler for mig ikke kun om at hvile i sig selv. Det handler også om at kunne vende tvivlen "er jeg god nok til ham?" om til "er han god nok til mig?". For hvis han er det, så er han ligeglad med, om jeg er tyk, og så efterlader han ingen tvivl hos mig om, at han synes jeg the shit.

Hvis definitionen på selvværd er ikke at tvivle sig selv, så bryder jeg mig egentlig slet ikke om mennesker med højt selvværd. Personligt finder jeg ikke mennesker attraktive, hvis de bare tromler derud af og ikke kigger ind ad en gang imellem og lige overvejer, hvordan det kører for dem. Det, jeg synes selvværd her handler om, at man er i stand til at tage kontrol over den tvivl man har og bruge den til noget konstruktivt, og ikke et spørgsmål om, hvorvidt tvivlen er der til at starte med. For selvfølgelig er den det. Jeg kender i hvert fald ingen mennesker, der ikke får den der tvivl på sig selv, når de er sårbare. Og det bliver man jo ikke ved med at være i en ny relation, hvis den er rigtig. Derfor synes jeg ikke, at man kan bruge argumentet, at man bliver en jaloux og usikker kæreste, hvis man tvivler på sig selv.

For at bruge et eksempel: Jeg har fået et nyt job. Jeg vil gerne gøre det godt, og er derfor nervøs over, om jeg kan præstere, så jeg evaluerer løbende min egen indsats og sparrer med kolleger for at sikre mig, at jeg er på rette spor. Hvis der efter lidt tid er tilfredsstillelse på min arbejdsplads med mit arbejde, og jeg får ros, så forsvinder usikkerheden. Samme princip må da gøre sig gældende for en ny partner. Selvfølgelig er der usikkerhed i starten. Men hvis han er en fin fyr, der er vild med mig, så skal den der usikkerhed nok forsvinde ret hurtigt.

Jeg synes det er helt naturligt at tvivle på sig selv, når man er sårbar. Så pointen er nok, at tvivl i visse tilfælde kan være sundt, fordi det er et tegn på, at man kigger indad, reflekterer, er selvbevidst og forholder sig kritisk til sig selv og sine omgivelser. Og jeg synes ikke rigtigt det har noget at gøre med, om man hviler i sig selv. Måske tværtimod kan det i nogle tilfælde være tegn på, at man hviler nok i sig selv til at kunne gøre sig sårbar, selvom man oplever usikkerhed.

Jeg synes så også der er forskel på at tvivle på sig selv, og så ikke at kunne lide sig selv eller være overbevist om at man ikke er god nok.
For mig er det hvis man grundlæggende har en følelse af man ikke et god nok til at et andet menneske kan finde en attraktiv enten på udseende eller personlighed, en indikation på at det godt kan være svært at finde sig en partner, og hvis man finder en så man let lader sig nøjes "for det er heldigt der overhovedet er nogle der gider holde mig i hånden".
For de fleste er en person det ender med at være en kæmpe undskyldning for sig selv ikke særlig attraktivt.

Men at tvivle på sig selv, det gør vi jo alle sammen i en eller anden grad - og jeg opfatter det ikke som om at det er det klummen handler om. Man kan jo godt tvivle på sig selv og stadig mene at man har en værdi og en masse at byde et andet menneske.

Jeg er helt enig! Det er ikke attraktivt at være en undskyldning for sig selv.
Jeg er generelt bare træt af den smøre med, at man ikke kan få en partner, med mindre man elsker sig selv. For der er imo ret langt fra at tvivle på sit eget værd og til, at være en undskyldning for sig selv. Kærlighed og tiltrækning opstår så vilkårligt, og det er alt andet lige nemmere at elske sig selv, hvis man også har en oplevelse af, at andre gør det.

[Aragorn]

Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om den klumme. Der er da nogle ting i den der giver sig selv og er ret åbenlyse, så det er ikke ligefrem fordi jeg får en åbenbaring over de vise sten.

Måske er jeg også bare farvet af at jeg generelt synes hun er irriterende

Jeg søgte faktisk efter et billede af en klog sten, fordi jeg syntes det kunne have været morsomt at poste (viseS sten) men det kunne jeg ikke finde.

Nej man finder ikke dyb visdom i en klumme. Nietzsche og Carl Jung er til gengæld nogle smukke men ekstremt irriterende intellekter, der med én enkelt sætning kan få en til at tænke i 14 dage over betydningen og når man indser betydningen så ændres man ganske enkelt som menneske, fordi man ser noget dybere, og er nødt til at revurdere sine forudindtagede holdninger.

Jung skrev eksempelvis 'religion er et forsvar mod at opleve det guddommelige'.

Det er en hård én.

[Aragorn]

Og naturligvis kan man få en kæreste uden at være sikker på sig selv. Utallige mennesker har kærester netop fordi de er rædselsslagne ved tanken om at være alene.

Det resulterer selvfølgelig i forfærdelige, opslidende og sygelige forhold uden kærlighed, men det er jo et forhold uanset hvad.

[Ally]

Jeg kunne virkelig godt have brugt en kæreste i nat - fordi jeg frøs, da jeg skulle sove. Løsningen blev, at jeg sov med to dyner. Smart, ikke?

Jeg er med på samme løsning

[Planten]

Jeg kunne virkelig godt have brugt en kæreste i nat - fordi jeg frøs, da jeg skulle sove. Løsningen blev, at jeg sov med to dyner. Smart, ikke?

Jeg er med på samme løsning

Det er skide smart, men shit hvor jeg svedte, da jeg vågnede

[Ally]

Jeg kunne virkelig godt have brugt en kæreste i nat - fordi jeg frøs, da jeg skulle sove. Løsningen blev, at jeg sov med to dyner. Smart, ikke?

Jeg er med på samme løsning

Det er skide smart, men shit hvor jeg svedte, da jeg vågnede

Jeps, det oplever jeg også af og til.

[Daine]

Jeg kunne virkelig godt have brugt en kæreste i nat - fordi jeg frøs, da jeg skulle sove. Løsningen blev, at jeg sov med to dyner. Smart, ikke?

Jeg er med på samme løsning

Hvor åndssvagt. Jeg hundefrøs i nat, men ikke ét sekund tænkte jeg over at nuppe den ekstradyne jeg har liggende i skabet lige ved siden af min seng Den fejl bliver rettet til i nat, for godt nok er min papfigur af Eddie fantastisk, men særlig varm er han sgu ikke

[Planten]

Jeg kunne virkelig godt have brugt en kæreste i nat - fordi jeg frøs, da jeg skulle sove. Løsningen blev, at jeg sov med to dyner. Smart, ikke?

Jeg er med på samme løsning

Hvor åndssvagt. Jeg hundefrøs i nat, men ikke ét sekund tænkte jeg over at nuppe den ekstradyne jeg har liggende i skabet lige ved siden af min seng Den fejl bliver rettet til i nat, for godt nok er min papfigur af Eddie fantastisk, men særlig varm er han sgu ikke

Det fede er, at de to dyner vejer lidt mere, så kan man jo lade lidt (bare en lille smule) som om, det er en mand, der tynger

[Daine]

Jeg kunne virkelig godt have brugt en kæreste i nat - fordi jeg frøs, da jeg skulle sove. Løsningen blev, at jeg sov med to dyner. Smart, ikke?

Jeg er med på samme løsning

Hvor åndssvagt. Jeg hundefrøs i nat, men ikke ét sekund tænkte jeg over at nuppe den ekstradyne jeg har liggende i skabet lige ved siden af min seng Den fejl bliver rettet til i nat, for godt nok er min papfigur af Eddie fantastisk, men særlig varm er han sgu ikke

Det fede er, at de to dyner vejer lidt mere, så kan man jo lade lidt (bare en lille smule) som om, det er en mand, der tynger

Jeg føler mig slet ikke dum lige nu Jeg glææææder mig til at komme i seng i aften, gudskelov har jeg en veludviklet fantasi, så dén dyne kan hurtigt blive til en mand

[Planten]

Jeg kunne virkelig godt have brugt en kæreste i nat - fordi jeg frøs, da jeg skulle sove. Løsningen blev, at jeg sov med to dyner. Smart, ikke?

Jeg er med på samme løsning

Hvor åndssvagt. Jeg hundefrøs i nat, men ikke ét sekund tænkte jeg over at nuppe den ekstradyne jeg har liggende i skabet lige ved siden af min seng Den fejl bliver rettet til i nat, for godt nok er min papfigur af Eddie fantastisk, men særlig varm er han sgu ikke

Det fede er, at de to dyner vejer lidt mere, så kan man jo lade lidt (bare en lille smule) som om, det er en mand, der tynger

Jeg føler mig slet ikke dum lige nu Jeg glææææder mig til at komme i seng i aften, gudskelov har jeg en veludviklet fantasi, så dén dyne kan hurtigt blive til en mand

En god fantasi er ikke at foragte

[Daine]

Jeg kunne virkelig godt have brugt en kæreste i nat - fordi jeg frøs, da jeg skulle sove. Løsningen blev, at jeg sov med to dyner. Smart, ikke?

Jeg er med på samme løsning

Hvor åndssvagt. Jeg hundefrøs i nat, men ikke ét sekund tænkte jeg over at nuppe den ekstradyne jeg har liggende i skabet lige ved siden af min seng Den fejl bliver rettet til i nat, for godt nok er min papfigur af Eddie fantastisk, men særlig varm er han sgu ikke

Det fede er, at de to dyner vejer lidt mere, så kan man jo lade lidt (bare en lille smule) som om, det er en mand, der tynger

Jeg føler mig slet ikke dum lige nu Jeg glææææder mig til at komme i seng i aften, gudskelov har jeg en veludviklet fantasi, så dén dyne kan hurtigt blive til en mand

En god fantasi er ikke at foragte

Bestemt ikke

[DenBlødeJyde]

Jeg sorterer strømper... lever bare det vilde singleliv