Singletråden

[Lys]

Jeg kan også godt se hvad du mener, Smiling_Goat, men jeg synes stadig at det er vildt at jeg endnu ikke (i de tre år jeg har været single) har oplevet bare det mindste held med mænd og jeg tror desværre, at det har påvirket mig så meget, at dating for mig er ødelagt i fremtiden, hvis jeg skulle tabe mig. Jeg ville aldrig kunne tro på, at en mand ville mig for den person jeg er. For indtil videre vil de det jo ikke. Af alle mulige forskellige grunde og da jeg ikke er en usympatisk person, spiller udseende højst sandsynlig en stor rolle i mange af tilfældene.

Hvor mange mænd har du mødt i den periode?

Det er lidt i sjov, men en af mine veninder plejer at sige, at man skal igennem 100 nye dates, før det lykkes... Efterhånden tror jeg på, at der er noget om snakken...

[FrkRød]

Jeg har indtil for nylig været single i 5 år. Og selvom det sjældent nåede til mere end et par dates, er jeg ret sikker på at det hverken er mit udseende, min overvægt eller min personlighed jeg blev valgt fra på. I de allerfleste tilfælde vil jeg gætte på manglende kemi, i et enkelt tilfælde ved jeg at det var det faktum at jeg har min datter på fuld tid, og ellers spillede mit manglende selvværd sikkert også ind.

Ja, dating kan være overfladisk, og jeg droppede det faktisk også ret tidligt i mit singleliv. Til gengæld mødte jeg for et halvt års tid siden den skønneste mand ude i virkligheden - og han kan se både forbi deller og knap så højt selvværd

[IrmaPigen]

Det med succesraten var indenfor de tre år jeg har datet (står der også). Ja, jeg har haft en kæreste i 11 år, som jeg mødte for snart 15 år siden. Han kunne godt se forbi min overvægt og der må da være mænd derude, der kan. Jeg synes bare at det er vildt, at jeg på tre år ikke har mødt en endnu. Jeg kan ikke undgå at tænke, at mænd er mere overfladiske end da jeg datede for 15 år siden. Sådan generelt.

Jeg har ikke fået en kæreste på 5,5 år. Jeg er 165 høj og vejer ca 53 kilo. Jeg ser sådan generelt rimelig okay ud med store blå øjne og tykt naturkrøllet hår.

Dem jeg finder interessante, viser ikke interesse for mig.

[Puffi]

Jeg har date med sprød, ung mand (han er 27!) om en halv time og jeg er så nervøs og spændt. Jeg vil nødig jinxe det, men han er så sød og pæn og rar og lækker og virker som en virkelig god mand.

Han er studerende ( ), men arbejder her i sommerferien, og han kører bogstavelig talt lige forbi mig, så han kommer ind og får en kop kaffe og så ser vi om kemien på skrift er lige så god irl.

Kryds lige fingre for mig?



Nordmand er hjemme i Norge og jeg har ikke hørt fra ham i næsten to uger. Det er faktisk nok til at den er helt død for mig. Jeg kan i hvert fald ikke arbejde med at jeg bare er luft så længe han er hjemme. Spurgte ham inden han tog hjem om vi så ville have kontakt imens og det sagde han, at vi ville - bare ikke så meget. Så egentlig har han vel ikke gjort noget galt, det er bare slet ikke mig - og det ved han sådan set også godt. Med andre ord, uanset hvordan daten i dag går (eller andre evt dates med ham eller andre), så kan jeg ikke pt se hvad nordmand kan gøre, der giver mig lyst til at se ham når han kommer tilbage til DK.

[Patience]

Marioneta, jeg synes simpelthen det er så ærgerligt at du giver din overvægt skylden for din manglende succes med dating, for jeg må indrømme, at jeg tror din vægt har meget lidt med det at gøre. Se dig omkring - der er jo virkelig mange overvægtige mennesker der har kærester - mon de allesammen var slanke da de mødte deres partner?
Jeg selv vejede 30 kg for meget da jeg mødte min kæreste. Jeg har altid været mere eller mindre overvægtig og jeg har aldrig manglet hverken sex eller kærester. Og jeg kender mange for hvem det samme gør sig gældende.
Jeg køber simpelthen ikke præmissen at det er din vægt der gør at du bliver afvist - jo selvfølgelig af nogen - det er da helt sikkert en dealbreaker for nogen. Men ikke for alle!
Jeg tror snarere at du simpelthen på en eller anden måde ikke får vist dine dates hvilket sødt og dejligt og fantastisk menneske du er pga alle de komplekser du slæber rundt med.
Og så længe du giver din overvægt skylden så får du jo ikke gjort noget ved det som i virkeligheden spænder ben for dig og det synes jeg simpelthen er så ærgerligt.
For du virker som om du har meget at byde på og faktisk er en rigtig skøn kvinde!
Undskyld hvis jeg er for personlig om noget jeg ikke ved noget om - hvis du mener jeg skyder helt ved siden af, så bare ignorer mig.

[Planten]

Marioneta, jeg ved, vi har været omkring det før, men her i tråden, taler du ofte dig selv ned og giver på forhånd mændene undskyldninger for at afvise dig. Hvis det også gør sig gældende, når du dater, så skinner det altså igennem og så har nogle mænd svært ved at ville date mere. Det kræver styrke mentalt at være kæreste med en, der hele tiden virker træt af sig selv.
Og hvis det ikke er tilfældet for dig, så bare ignorer mit indlæg

Jeg har desuden en fantastisk veninde. Hun er slank, veltrænet på den ikke muskuløse måde, hofter, rumpe, bryster har en fin, feminin facon, langt, lyst hår, store fine øjne, dejligt grin og humør, kan tale med alle, men hun har aldrig haft en kæreste. Sådan rigtigt.
Og det her var bare lige for at beskrive, at man ikke bare får en kæreste, fordi man er slank.

[Animi]

Jeg er begyndt at crushe lidt på en mand. Det er lidt fjollet egentlig, for jeg kender ham ikke og har aldrig mødt ham, men han er leder for noget frivilligt arbejde jeg overvejer at søge, og derigennem fandt jeg ham på de sociale medier hvor han er meget aktiv. Og det er så ud fra det han skriver og lægger op, at jeg synes han virker ret sød Ret fjollet, men også lidt hyggeligt egentligt, og dejligt at vide at jeg trods alt kan finde interesse for andre mænd, ift alt det jeg lige har gennemgået med min eks.

Jeg er egentlig også overraskende hurtigt kommet over alt det med min eks. Jo, jeg kan stadigvæk blive lidt trist når jeg tænker over det, men overordnet set er jeg glad igen og føler at jeg bare skal videre. Jeg tror det var godt at jeg havde de her fjorten dage hvor jeg bare gav mig selv lov til at græde og sørge og bare have det ad helvedes til, uden at lukke det inde. Jeg tror at det har gjort at jeg har fået det ud af systemet og nu kan se fremad.
Jeg glæder mig også til at starte på studie igen og nyt job og bare få lidt mere struktur på hverdagen

[Puffi]

Okay. Han var lige så sød, som han er på skrift. Men... Ih. Han har simpelthen så feminine bevægelser og mimik og udtale. I ved godt hvad jeg mener, ikke?

Han sagde, da han gik at "vi jo skrives ved - gør vi ikke?" Og jo, det gør vi bestemt. Jeg vil også gerne se ham igen, jeg ved bare ikke om jeg kan abstrahere fra det feminine - kan jeg tænde på en mand, der er så "blød" i sine bevægelser? Ej, jeg lyder frygtelig, nu bliver jeg helt ked af det

[Rapfisk]

Okay. Han var lige så sød, som han er på skrift. Men... Ih. Han har simpelthen så feminine bevægelser og mimik og udtale. I ved godt hvad jeg mener, ikke?

Han sagde, da han gik at "vi jo skrives ved - gør vi ikke?" Og jo, det gør vi bestemt. Jeg vil også gerne se ham igen, jeg ved bare ikke om jeg kan abstrahere fra det feminine - kan jeg tænde på en mand, der er så "blød" i sine bevægelser? Ej, jeg lyder frygtelig, nu bliver jeg helt ked af det

Det lyder bestemt som om, der er basis for en date mere. Kærlighed er som bekendt blind, og jeg har oplevet at blive meget forelsket i mænd, jeg først slet ikke kunne se mig selv med pga. bestemte træk eller et ydre. Hvis du godt kan lide ham på så mange andre planer, skylder du dig selv at lære ham bedre at kende (hvilket det også lader til, du har tænkt dig).

[Puffi]

Nå, jeg snappede ham lige, "du er sød" på en selfie. Får en snap tilbage med at jeg også var sød at snakke med

[Rapfisk]

Nå, jeg snappede ham lige, "du er sød" på en selfie. Får en snap tilbage med at jeg også var sød at snakke med

Så føler man sig lige friendzoned

Ikke, at det nødvendigvis var intentionen. Måske ville han bare gerne skrive noget andet end dig og noget andet end "i lige måde".

[Puffi]

Jeg tror bare, jeg venter på, han skriver

[Nipsting]

Nu I skriver om at være den eneste single til en parfest - oplever nogle af jer, som jeg, at mænd, som er i forhold, på en måde tror, at det er okay at "gå" efter jer? Jeg oplever nogle gange, at blive komplimenteret, lagt an på og sågar en gang forsøgt kysset på. Og det er da fint med opmærksomhed. Men det virker til at mændene tror, at man bare synes, det er fint? Og det synes jeg så ikke.

I høj grad!
En overgang var den nærmest sikker ved hver eneste fest, jeg gik til, hvor der var alle de hersens monogame par, hvor mindst den ene var i panik ved tanken om aldrig at skulle kneppe med andre end den anden halvdel nogensinde igen. Jeg mistede ret meget lysten til at gå til fest ... Hver gang var der en eller anden optaget og sært desperat stodder, der lagde åbenlyst an på mig, Når jeg så meget tydeligt sagde fra og "nej tak" og somme tider "er det i øvrigt ikke også din kone, der sidder dérovre?", var den nærmest så sikker som regn i løbet af en dansk sommer: "Jamen, vi har et åbent forhold!"

Mig i røven, altså! Det handlede tydeligvis ikke om mine behov eller ønsker på nogen måde. Eller de her gutter kunne i hvert fald åbenbart ikke forestille sig, at jeg ikke bare var skidesmigret og taknemmelig over, at netop de gerne ville stikke pikken op i mig.
Hvorfor er det i øvrigt aldrig lækre mænd, der gør sådan? Har nu og da overvejet, om det er, fordi lækkerhed går af én, i samme øjeblik man opfører sig sådan. Eller ...

Nåmmen ...Jeg udviklede i den periode et svar, der lød: "Hør her - JEG er i et meget LUKKET forhold. Med mig selv". Jeg brugte det helt seriøst flere gange. Christ!

Jeg ville have taget ham i hånden og gået over til konen og sige: din mand siger i har et åbent forhold, så nu går vi en tur
Måske forholdet ikke er så åbent alligevel

[Rapfisk]

Her går det i øvrigt stadig forrygende, i hvert fald på datingfronten. Afrikamanden kom ud til mig i går aftes for at lege sygepasser. Jeg ligner mildest talt en ulykke, blandt andet hoster jeg så voldsomt, at et blodkar i mit højre øje er bristet - halvdelen af mit øje er blodrødt! Han så helt forfærdet ud, da jeg åbnede døren og udbrød, "ej, jamen søde lille skat dog!" og så blev jeg ellers lagt i solid krammelås resten af aftenen og natten.

Hvor er det dejligt at læse om

Hvor meget er Afrikamanden i Afrika?

[IrmaPigen]

Her går det i øvrigt stadig forrygende, i hvert fald på datingfronten. Afrikamanden kom ud til mig i går aftes for at lege sygepasser. Jeg ligner mildest talt en ulykke, blandt andet hoster jeg så voldsomt, at et blodkar i mit højre øje er bristet - halvdelen af mit øje er blodrødt! Han så helt forfærdet ud, da jeg åbnede døren og udbrød, "ej, jamen søde lille skat dog!" og så blev jeg ellers lagt i solid krammelås resten af aftenen og natten.

Pas på dig selv, ikk. Husk HIV er ret almindeligt i Afrika. Just saying.