Singletråden

[MOGA]

Jeg lister lige så stille ind igen...for tre uger siden havde jeg en mand, hvor vi var lige ved at være der, hvor vi kaldte os kærester - og så gik han i panik. Så over et par dage blev jeg single igen. Jeg er ikke ovre ham. Jeg prøvede at lave savner/savner ikke listen efter at have læst om den herinde, men jeg savner stadig alt for meget, så det virker ikke. Derudover sender han en del modsatrettede signaler, der forvirrer mig. Suk.

Jeg skal faktisk på date i morgen. Det er måske ikke helt fair over for vedkommende, men som en af mine veninder sagde, så er det måske det, der skal til for at jeg kommer videre...(også selvom jeg stadig håber på, at den anden kommer tilbage).

Så længe du selv har lyst, er der ikke noget i vejen med at møde nye mennesker og have nogle gode timer. Måske kan daten også være med til gradvist at flytte vægten for savner/savner ikke-listen. Det er helt klart en svær øvelse, når man kun nåede den første forelskelse. Måske er det bedre for dig at skrive listen over, hvad du leder efter, og se, at det ikke var det, han kunne give dig - i hvert fald ikke nu.

Lyst og lyst....jeg har det fint med andre mennesker, men jeg ved ikke om jeg kan finde dét frem. Giver det mening?

Omkring listen, så tror jeg oprigtigt, at han kunne give både mig og sig selv det vi begge ønsker. Hvis han turde.

[FrøkenM]

Jeg har brugt fredagen i familiens skød så hvad skal man med de der mandfolk

Først en spontan hygge-kaffe aftale med min farmor i morges og så en tur på min absolutte favorit italiener restaurant her til aften sammen med min far og tante. Det var hyggeligt og jeg er stopmæt

[ManicNinja]

Jeg lister lige så stille ind igen...for tre uger siden havde jeg en mand, hvor vi var lige ved at være der, hvor vi kaldte os kærester - og så gik han i panik. Så over et par dage blev jeg single igen. Jeg er ikke ovre ham. Jeg prøvede at lave savner/savner ikke listen efter at have læst om den herinde, men jeg savner stadig alt for meget, så det virker ikke. Derudover sender han en del modsatrettede signaler, der forvirrer mig. Suk.

Jeg skal faktisk på date i morgen. Det er måske ikke helt fair over for vedkommende, men som en af mine veninder sagde, så er det måske det, der skal til for at jeg kommer videre...(også selvom jeg stadig håber på, at den anden kommer tilbage).

Så længe du selv har lyst, er der ikke noget i vejen med at møde nye mennesker og have nogle gode timer. Måske kan daten også være med til gradvist at flytte vægten for savner/savner ikke-listen. Det er helt klart en svær øvelse, når man kun nåede den første forelskelse. Måske er det bedre for dig at skrive listen over, hvad du leder efter, og se, at det ikke var det, han kunne give dig - i hvert fald ikke nu.

Lyst og lyst....jeg har det fint med andre mennesker, men jeg ved ikke om jeg kan finde dét frem. Giver det mening?

Omkring listen, så tror jeg oprigtigt, at han kunne give både mig og sig selv det vi begge ønsker. Hvis han turde.

Ikke at turde er vel også på sin vis ikke at kunne, tænker jeg ...?

[MOGA]

Jeg lister lige så stille ind igen...for tre uger siden havde jeg en mand, hvor vi var lige ved at være der, hvor vi kaldte os kærester - og så gik han i panik. Så over et par dage blev jeg single igen. Jeg er ikke ovre ham. Jeg prøvede at lave savner/savner ikke listen efter at have læst om den herinde, men jeg savner stadig alt for meget, så det virker ikke. Derudover sender han en del modsatrettede signaler, der forvirrer mig. Suk.

Jeg skal faktisk på date i morgen. Det er måske ikke helt fair over for vedkommende, men som en af mine veninder sagde, så er det måske det, der skal til for at jeg kommer videre...(også selvom jeg stadig håber på, at den anden kommer tilbage).

Så længe du selv har lyst, er der ikke noget i vejen med at møde nye mennesker og have nogle gode timer. Måske kan daten også være med til gradvist at flytte vægten for savner/savner ikke-listen. Det er helt klart en svær øvelse, når man kun nåede den første forelskelse. Måske er det bedre for dig at skrive listen over, hvad du leder efter, og se, at det ikke var det, han kunne give dig - i hvert fald ikke nu.

Lyst og lyst....jeg har det fint med andre mennesker, men jeg ved ikke om jeg kan finde dét frem. Giver det mening?

Omkring listen, så tror jeg oprigtigt, at han kunne give både mig og sig selv det vi begge ønsker. Hvis han turde.

Ikke at turde er vel også på sin vis ikke at kunne, tænker jeg ...?

Ja, det kan du egentlig have ret i.

[MOGA]

Jeg lister lige så stille ind igen...for tre uger siden havde jeg en mand, hvor vi var lige ved at være der, hvor vi kaldte os kærester - og så gik han i panik. Så over et par dage blev jeg single igen. Jeg er ikke ovre ham. Jeg prøvede at lave savner/savner ikke listen efter at have læst om den herinde, men jeg savner stadig alt for meget, så det virker ikke. Derudover sender han en del modsatrettede signaler, der forvirrer mig. Suk.

Jeg skal faktisk på date i morgen. Det er måske ikke helt fair over for vedkommende, men som en af mine veninder sagde, så er det måske det, der skal til for at jeg kommer videre...(også selvom jeg stadig håber på, at den anden kommer tilbage).

Så længe du selv har lyst, er der ikke noget i vejen med at møde nye mennesker og have nogle gode timer. Måske kan daten også være med til gradvist at flytte vægten for savner/savner ikke-listen. Det er helt klart en svær øvelse, når man kun nåede den første forelskelse. Måske er det bedre for dig at skrive listen over, hvad du leder efter, og se, at det ikke var det, han kunne give dig - i hvert fald ikke nu.

Lyst og lyst....jeg har det fint med andre mennesker, men jeg ved ikke om jeg kan finde dét frem. Giver det mening?

Omkring listen, så tror jeg oprigtigt, at han kunne give både mig og sig selv det vi begge ønsker. Hvis han turde.

Sådan har jeg det med min eks. Tro mig. Hellere tre måneder end et år. Jeg er faktisk bitter.

Tja, tjo. Allerhelst ville jeg jo helst have, at han ikke var gået i panik. Giver det mening? Og så vidt jeg husker, er du nærmest blevet holdt skjult? Det er jeg ikke...det handler om en mand, som har levet alene i mange år, og som pludselig fik kolde fødder ved på sigt at skulle være i et forhold, hvor der også er to børn.

[ManicNinja]

Jeg lister lige så stille ind igen...for tre uger siden havde jeg en mand, hvor vi var lige ved at være der, hvor vi kaldte os kærester - og så gik han i panik. Så over et par dage blev jeg single igen. Jeg er ikke ovre ham. Jeg prøvede at lave savner/savner ikke listen efter at have læst om den herinde, men jeg savner stadig alt for meget, så det virker ikke. Derudover sender han en del modsatrettede signaler, der forvirrer mig. Suk.

Jeg skal faktisk på date i morgen. Det er måske ikke helt fair over for vedkommende, men som en af mine veninder sagde, så er det måske det, der skal til for at jeg kommer videre...(også selvom jeg stadig håber på, at den anden kommer tilbage).

Så længe du selv har lyst, er der ikke noget i vejen med at møde nye mennesker og have nogle gode timer. Måske kan daten også være med til gradvist at flytte vægten for savner/savner ikke-listen. Det er helt klart en svær øvelse, når man kun nåede den første forelskelse. Måske er det bedre for dig at skrive listen over, hvad du leder efter, og se, at det ikke var det, han kunne give dig - i hvert fald ikke nu.

Lyst og lyst....jeg har det fint med andre mennesker, men jeg ved ikke om jeg kan finde dét frem. Giver det mening?

Omkring listen, så tror jeg oprigtigt, at han kunne give både mig og sig selv det vi begge ønsker. Hvis han turde.

Ikke at turde er vel også på sin vis ikke at kunne, tænker jeg ...?

Ja, det kan du egentlig have ret i.

Altså, jeg ved godt, det måske kan lyde skidenedslående, når jeg siger som ovenfor. Og jeg ved SÅ godt, hvor frustrerende din situation er! For det er jo fucking uforståeligt! Man sidder jo og tænker: "Jamen, hvad sker der for dig, mand!? Du tager fejl - det hele var lige så godt. Hvad fanden er det egentlig, du vrøvler om? Har du overhovedet tænkt dig om, eller smider du bare den varme gryde på gulvet for en sikkerheds skyld? Ved du egentlig selv, hvad din umodne hyggepanik handler om?"

Og så er vi dér, hvor nogle mænd kalder det: "Jeg kan ikke overskue det. Jeg er vildt stresset med min eks-kone og kamp om børnene/mit 60 timers job som Jordens frelser/at sidde og glo ind i min vaskemaskine, mens den centrifugerer etc-blah-etc-blah". Men sandheden er jo, at er hun interessant nok, hende dér damen, så har han tiden. Eller prøver at have tiden. Og så ender det måske med at blive hende, der kommer og siger: "Øh? Sku' vi prøve med tid sammen også evt.? Èn gang om ugen er altså lidt lidt for mig ellers tror jeg sgu, det slutter her". Det bliver ikke ham, der siger: "Nå, nej jeg er også for stresset og travl til at have et forhold med dig, selv om du er skidelækker, jeg føler mig som en verdensmester i cirka alt, når vi er sammen, og du laver jordens bedste frikadeller". Not gonna happen. For han er jo interesseret.

Med andre ord: Det er sgu nok gået hen og blevet lidt af en kæphest for mig (forgive me): Men det er noget skidt, at vi kvinder (jo, jeg siger kvinder, for jeg synes som oftest, at det er hos kvinder, jeg ser den her adfærd) har det med at bruge den dér: Han "tør ikke", når en mand ikke vil os nok eller ikke kan. For jo, der er mænd, der ikke kan. Ikke fordi de skal noget den dag, men de kan ikke. Som i "er ikke i stand til". Pisse være med HVORFOR de ikke kan. Nogle kan slet ikke forhold, andre kan ikke forhold med mig. Nogle kvinder kan helt sikkert heller ikke. Dem har jeg bare ikke så megen erfaring med.

Det her er intet mod dig personligt på nogen måde - betragt det som en eftertænksom opsang til "kvinder som sådan". Og det kan sgu sagtens være, at ham her, som nu er gået fra dig, rent faktisk ikke HAR modet og dermed ikke tør. Når jeg alligevel har så meget imod det ordvalg, så er det, fordi det tit er vores fortvivlede måde at holde fast i et ... nåja ... håbløst håb på. For hvis nu det reelt handler om manglende mod og ikke om manglende lyst eller forelskelse eller følelser eller whatnot. Så vil han jo kunne overtales. Eller ... han vil, hvis bare man venter længe nok, indse, at han godt tør. Hvis et brud handler om, at en mand ikke tør, så er bruddet måske ikke endegyldigt. Hvis det skyldes, at han er stresset, så skal han baaaaare lige ud af sin stress, og så virker det hele etc. Jeg tror, du kan se, hvor jeg vil hen ... Måske skal vi lade de dér mænd træffe de her for os uforståelige valg og så forsøge at leve med, at vi ikke kan ændre på dem, ændre beslutningen, endsige måske komme til at forstå den. Men bare lade den tale for sig selv: "Om han så KOM tilbage og ville prøve? Gider jeg sådan noget utrygt pis som det her - egentlig?"

Jeg synes, det er den mest drænende og aldeles unødvendige vildfarelse at karte rundt i, når man er blevet dumpet. Det gør sgu ondt nok i forvejen. Nej, hurtigt af med plasteret i stedet! Så hvis de dér mænner, de ikke kan finde ud af at forklare sig og ligeud sige: "Jeg er sgu ikke lun nok på dig til at fortsætte", så må vi sørge for selv at turde kigge på bruddet med helt nøgterne øjne: "Okay, han gik. Ergo: Han var ikke interesseret (nok)."

Mænd, der så laver tricket med at komme tilbage igen nogle uger eller måneder senere ... Don't get me started - heldigvis betyder den mere nøgterne tilgang som regel, at man hurtigere får lagt dem væk og dermed heller ikke er modtagelig efterfølgende. Er den lukket, er den lukket.

Ved ikke, om du kan bruge dette til noget som helst. Tror bare, mange af os kunne hjælpe os selv, vores ranke rygge og vores nattesøvn ved at droppe ordet 'tør' i sammenhænge som denne og ikke opstille hundredesytten håbløse undskyldninger for en adfærd, fordi vi ikke forstår den og ikke magter at håndtere ked af det hed'en ...

[MOGA]

Jeg lister lige så stille ind igen...for tre uger siden havde jeg en mand, hvor vi var lige ved at være der, hvor vi kaldte os kærester - og så gik han i panik. Så over et par dage blev jeg single igen. Jeg er ikke ovre ham. Jeg prøvede at lave savner/savner ikke listen efter at have læst om den herinde, men jeg savner stadig alt for meget, så det virker ikke. Derudover sender han en del modsatrettede signaler, der forvirrer mig. Suk.

Jeg skal faktisk på date i morgen. Det er måske ikke helt fair over for vedkommende, men som en af mine veninder sagde, så er det måske det, der skal til for at jeg kommer videre...(også selvom jeg stadig håber på, at den anden kommer tilbage).

Så længe du selv har lyst, er der ikke noget i vejen med at møde nye mennesker og have nogle gode timer. Måske kan daten også være med til gradvist at flytte vægten for savner/savner ikke-listen. Det er helt klart en svær øvelse, når man kun nåede den første forelskelse. Måske er det bedre for dig at skrive listen over, hvad du leder efter, og se, at det ikke var det, han kunne give dig - i hvert fald ikke nu.

Lyst og lyst....jeg har det fint med andre mennesker, men jeg ved ikke om jeg kan finde dét frem. Giver det mening?

Omkring listen, så tror jeg oprigtigt, at han kunne give både mig og sig selv det vi begge ønsker. Hvis han turde.

Ikke at turde er vel også på sin vis ikke at kunne, tænker jeg ...?

Ja, det kan du egentlig have ret i.

Altså, jeg ved godt, det måske kan lyde skidenedslående, når jeg siger som ovenfor. Og jeg ved SÅ godt, hvor frustrerende din situation er! For det er jo fucking uforståeligt! Man sidder jo og tænker: "Jamen, hvad sker der for dig, mand!? Du tager fejl - det hele var lige så godt. Hvad fanden er det egentlig, du vrøvler om? Har du overhovedet tænkt dig om, eller smider du bare den varme gryde på gulvet for en sikkerheds skyld? Ved du egentlig selv, hvad din umodne hyggepanik handler om?"

Og så er vi dér, hvor nogle mænd kalder det: "Jeg kan ikke overskue det. Jeg er vildt stresset med min eks-kone og kamp om børnene/mit 60 timers job som Jordens frelser/at sidde og glo ind i min vaskemaskine, mens den centrifugerer etc-blah-etc-blah". Men sandheden er jo, at er hun interessant nok, hende dér damen, så har han tiden. Eller prøver at have tiden. Og så ender det måske med at blive hende, der kommer og siger: "Øh? Sku' vi prøve med tid sammen også evt.? Èn gang om ugen er altså lidt lidt for mig ellers tror jeg sgu, det slutter her". Det bliver ikke ham, der siger: "Nå, nej jeg er også for stresset og travl til at have et forhold med dig, selv om du er skidelækker, jeg føler mig som en verdensmester i cirka alt, når vi er sammen, og du laver jordens bedste frikadeller". Not gonna happen. For han er jo interesseret.

Med andre ord: Det er sgu nok gået hen og blevet lidt af en kæphest for mig (forgive me): Men det er noget skidt, at vi kvinder (jo, jeg siger kvinder, for jeg synes som oftest, at det er hos kvinder, jeg ser den her adfærd) har det med at bruge den dér: Han "tør ikke", når en mand ikke vil os nok eller ikke kan. For jo, der er mænd, der ikke kan. Ikke fordi de skal noget den dag, men de kan ikke. Som i "er ikke i stand til". Pisse være med HVORFOR de ikke kan. Nogle kan slet ikke forhold, andre kan ikke forhold med mig. Nogle kvinder kan helt sikkert heller ikke. Dem har jeg bare ikke så megen erfaring med.

Det her er intet mod dig personligt på nogen måde - betragt det som en eftertænksom opsang til "kvinder som sådan". Og det kan sgu sagtens være, at ham her, som nu er gået fra dig, rent faktisk ikke HAR modet og dermed ikke tør. Når jeg alligevel har så meget imod det ordvalg, så er det, fordi det tit er vores fortvivlede måde at holde fast i et ... nåja ... håbløst håb på. For hvis nu det reelt handler om manglende mod og ikke om manglende lyst eller forelskelse eller følelser eller whatnot. Så vil han jo kunne overtales. Eller ... han vil, hvis bare man venter længe nok, indse, at han godt tør. Hvis et brud handler om, at en mand ikke tør, så er bruddet måske ikke endegyldigt. Hvis det skyldes, at han er stresset, så skal han baaaaare lige ud af sin stress, og så virker det hele etc. Jeg tror, du kan se, hvor jeg vil hen ... Måske skal vi lade de dér mænd træffe de her for os uforståelige valg og så forsøge at leve med, at vi ikke kan ændre på dem, ændre beslutningen, endsige måske komme til at forstå den. Men bare lade den tale for sig selv: "Om han så KOM tilbage og ville prøve? Gider jeg sådan noget utrygt pis som det her - egentlig?"

Jeg synes, det er den mest drænende og aldeles unødvendige vildfarelse at karte rundt i, når man er blevet dumpet. Det gør sgu ondt nok i forvejen. Nej, hurtigt af med plasteret i stedet! Så hvis de dér mænner, de ikke kan finde ud af at forklare sig og ligeud sige: "Jeg er sgu ikke lun nok på dig til at fortsætte", så må vi sørge for selv at turde kigge på bruddet med helt nøgterne øjne: "Okay, han gik. Ergo: Han var ikke interesseret (nok)."

Mænd, der så laver tricket med at komme tilbage igen nogle uger eller måneder senere ... Don't get me started - heldigvis betyder den mere nøgterne tilgang som regel, at man hurtigere får lagt dem væk og dermed heller ikke er modtagelig efterfølgende. Er den lukket, er den lukket.

Ved ikke, om du kan bruge dette til noget som helst. Tror bare, mange af os kunne hjælpe os selv, vores ranke rygge og vores nattesøvn ved at droppe ordet 'tør' i sammenhænge som denne og ikke opstille hundredesytten håbløse undskyldninger for en adfærd, fordi vi ikke forstår den og ikke magter at håndtere ked af det hed'en ...

Jeg tror nok jeg kan følge med

Jeg har hørt alverdens dårlige undskyldninger før, dem er jeg ret immun overfor egentlig.
Men det her er mandens egne ord...han har været single længere end jeg har været voksen, og jeg tror bare - nej, jeg ved, for det sagde han jo - at det ukendte blev for meget. Det handlede ikke om tid, prioriteringer, ønske om at være sammen eller andet. Måske er det også derfor jeg håber på, at han kommer til fornuft og kommer tilbage? Så kan man mene hvad man vil om lige den del, men han er jo ikke en dårlig mand. Tværtimod, faktisk.

[MOGA]

Det kan også være, at jeg bare er naiv.
Men det føles ikke sådan. Vi har kommunikeret for godt, simpelthen.
Det har ikke været noget med, at den ene ville den anden mere, det har bare været nemt. Lige indtil det gik op for os, at vi nok var ved at være kærester. Ikke på grund af det, selvfølgelig, men på grund af de forpligtelser, der følger med mit liv. Man kunne selvfølgelig godt sige, at han er en skiderik at smutte af den årsag, men det synes jeg faktisk ikke han er. Dels kan jeg godt forstå, at det er overvældende, dels tror jeg mest af alt at det er en hurdle at skulle over for ham.

[avdotja]

@MOGA: Men spørgsmålet er om der er så stor forskel på undskyldningen "jeg har for travlt" og så undskyldningen "det blev for uoverskueligt"?

Ikke at jeg synes det er dårlige undskyldninger - det er kun naturligt at man prioritere folk forskelligt alt efter hvor meget de betyder for en og den samme ting kan virke skræmmende med en person, men god og rigtig (eller i det mindste som noget man er villig til at acceptere) med en anden. Men jeg er ret meget med ManicNinja her (bortset fra at jeg ikke synes der er noget galt i at komme med en konkret grund/undskyldning :-P): uanset hvad grunden er, så er det faktiske budskab "jeg er ikke interesseret (nok)".

[avdotja]

Det kan også være, at jeg bare er naiv.
Men det føles ikke sådan. Vi har kommunikeret for godt, simpelthen.
Det har ikke været noget med, at den ene ville den anden mere, det har bare været nemt. Lige indtil det gik op for os, at vi nok var ved at være kærester. Ikke på grund af det, selvfølgelig, men på grund af de forpligtelser, der følger med mit liv. Man kunne selvfølgelig godt sige, at han er en skiderik at smutte af den årsag, men det synes jeg faktisk ikke han er. Dels kan jeg godt forstå, at det er overvældende, dels tror jeg mest af alt at det er en hurdle at skulle over for ham.

DET synes jeg så overhovedet ikke man er. Det er helt fair ikke at ville fortsætte noget godt, uanset årsagen. og andres børn kan være en stor mundfuld (især hvis man altid har været vant til at bo alene og få det hele på sin måde), det er ikke noget man på nogen måde bør være tvunget til at kunne håndtere.

[ManicNinja]

Jeg tror nok jeg kan følge med

Jeg har hørt alverdens dårlige undskyldninger før, dem er jeg ret immun overfor egentlig.
Men det her er mandens egne ord...han har været single længere end jeg har været voksen, og jeg tror bare - nej, jeg ved, for det sagde han jo - at det ukendte blev for meget. Det handlede ikke om tid, prioriteringer, ønske om at være sammen eller andet. Måske er det også derfor jeg håber på, at han kommer til fornuft og kommer tilbage? Så kan man mene hvad man vil om lige den del, men han er jo ikke en dårlig mand. Tværtimod, faktisk.

Jeg mente egentlig bare, at uanset om de så siger, de er bange eller de har for travlt eller det nu er. Så tror jeg, det er vigtigt (for éns egen skyld) at respektere det nej, der ligger i det, selv om man måske ikke kan respektere præmissen eller begrundelsen.

Sé - jeg KAN formulere mig kortere

[MOGA]

Jeg tror nok jeg kan følge med

Jeg har hørt alverdens dårlige undskyldninger før, dem er jeg ret immun overfor egentlig.
Men det her er mandens egne ord...han har været single længere end jeg har været voksen, og jeg tror bare - nej, jeg ved, for det sagde han jo - at det ukendte blev for meget. Det handlede ikke om tid, prioriteringer, ønske om at være sammen eller andet. Måske er det også derfor jeg håber på, at han kommer til fornuft og kommer tilbage? Så kan man mene hvad man vil om lige den del, men han er jo ikke en dårlig mand. Tværtimod, faktisk.

Jeg mente egentlig bare, at uanset om de så siger, de er bange eller de har for travlt eller det nu er. Så tror jeg, det er vigtigt (for éns egen skyld) at respektere det nej, der ligger i det, selv om man måske ikke kan respektere præmissen eller begrundelsen.

Sé - jeg KAN formulere mig kortere

Jeg har selvfølgelig respekteret nej'et i forhold til ham.

[ManicNinja]

@MOGA: Men spørgsmålet er om der er så stor forskel på undskyldningen "jeg har for travlt" og så undskyldningen "det blev for uoverskueligt"?

Ikke at jeg synes det er dårlige undskyldninger - det er kun naturligt at man prioritere folk forskelligt alt efter hvor meget de betyder for en og den samme ting kan virke skræmmende med en person, men god og rigtig (eller i det mindste som noget man er villig til at acceptere) med en anden. Men jeg er ret meget med ManicNinja her (bortset fra at jeg ikke synes der er noget galt i at komme med en konkret grund/undskyldning :-P): uanset hvad grunden er, så er det faktiske budskab "jeg er ikke interesseret (nok)".

For en god ordens skyld: Der er ikke det fjerneste galt med at komme med nogle konkrete grunde. Det er bare vigtigt, at enten afsender eller modtager eller (bedst) begge lige får afstemt, at "når jeg giver dig de her grunde som vægtige årsager til, at vi ikke skal være sammen, så er det ikke det samme som at vi bare lige skal fikse de dér knaster, og så kan vi være sammen igen".
Om man så selv kan sørge for at lukke døren, hvis man fx har fået en meget vævende, konfliktsky omgang bullshit som breakup talk. Eller der er tale om en bedre kommunikerende og måske knap så konfliktsky mand, der kan "hjælpe lidt" til, at man får nemmere ved at lukke døren, lukke for håbet ... Dét er så sagen.

[MOGA]

@MOGA: Men spørgsmålet er om der er så stor forskel på undskyldningen "jeg har for travlt" og så undskyldningen "det blev for uoverskueligt"?

Ikke at jeg synes det er dårlige undskyldninger - det er kun naturligt at man prioritere folk forskelligt alt efter hvor meget de betyder for en og den samme ting kan virke skræmmende med en person, men god og rigtig (eller i det mindste som noget man er villig til at acceptere) med en anden. Men jeg er ret meget med ManicNinja her (bortset fra at jeg ikke synes der er noget galt i at komme med en konkret grund/undskyldning :-P): uanset hvad grunden er, så er det faktiske budskab "jeg er ikke interesseret (nok)".

Måske er der ikke forskel? Men alligevel synes jeg der er.
Hvis man bliver droppet med "jeg har for travlt", så er det jo et ret tydeligt vink med en vognstang. Sådan er det ikke her, og der er også nogle ting, der får mig til at tænke, at han slet ikke er afklaret. Men det er måske lidt for personligt at skrive her.

[ManicNinja]

Jeg tror nok jeg kan følge med

Jeg har hørt alverdens dårlige undskyldninger før, dem er jeg ret immun overfor egentlig.
Men det her er mandens egne ord...han har været single længere end jeg har været voksen, og jeg tror bare - nej, jeg ved, for det sagde han jo - at det ukendte blev for meget. Det handlede ikke om tid, prioriteringer, ønske om at være sammen eller andet. Måske er det også derfor jeg håber på, at han kommer til fornuft og kommer tilbage? Så kan man mene hvad man vil om lige den del, men han er jo ikke en dårlig mand. Tværtimod, faktisk.

Jeg mente egentlig bare, at uanset om de så siger, de er bange eller de har for travlt eller det nu er. Så tror jeg, det er vigtigt (for éns egen skyld) at respektere det nej, der ligger i det, selv om man måske ikke kan respektere præmissen eller begrundelsen.

Sé - jeg KAN formulere mig kortere

Jeg har selvfølgelig respekteret nej'et i forhold til ham.

Okay - jeg læste bare noget med nogle "blandede signaler", han stadig sendte osv. Og må indrømme, jeg tænkte, at det ikke lød, som om du havde sørget for at lukke døren, men stadig holdt et håb kørende. Og dét hører for mig også under at respektere et nej. At man tager det for pålydende og ikke tror, det ændrer sig.

Men det kan godt være, jeg misforstod dig.