Skralde skrev:JessicaD skrev:Ej, hvad, Skralde - er det hans måde at sige, at han kun vil være bollevenner? Det er da en pænere måde at sige det på, bevares, men stadig. Ej altså! Ihh. Vil du ud med, hvad du selv fejler, og hvad han fejler, siden det åbenbart er så stort et problem?
Jeg er på ressourceforløb pga. angst det meste af mit liv og lige nu i arbejdsprøvning. Jeg har det ret fint for det meste og er blevet ret godt til at mestre det, men selvfølgelig er det jo en del af mig. Han virkede bare overhovedet ikke påvirket af det da vi talte om det. Han har selv lige fået konstateret ADHD og hans søster har borderline.
Jeg skrev at jeg ikke søgte en bolleven, men en kæreste - han svarede (bl.a.) at det nu ikke var en bolleven han mente, men han forstod mig fuldt ud. Jeg ønskede ham held og lykke fremover og han lige så og så var det da.
Lige nu kører hjernen derudaf og jeg overvejer at tage til takke med dét han kan tilbyde og drømmer om at det alligevel kunne udvikle sig til mere. Men det er naivt at tro, ikke?
Det er jo ikke umuligt, at et uforpligtende forhold ville kunne udvikle sig, og det ville give ham mulighed for at se jeres udfordringer over tid - altså om det reelt er et problem. Men det kan ligeså godt ende sådan, at du bliver forelsket, og det ikke er gensidigt. Det ville selvfølgelig altid kunne være resultatet, men hvis I ikke går ind i det på lige vilkår, er risikoen nok større.
Og du risikerer også, at du ligesom bliver optaget i forhold til at møde en anden - altså at du får tilfredsstillet dine behov for fysisk nærhed og mandeselskab lige akkurat nok til at du ikke opsøger andre.
Jeg forstår dig dog fuldt ud - jeg var meget tæt på at gøre fuldstændigt det samme tidligere i år. Og jeg har adskillige gange haft lyst til at ringe til ham og foreslå at ses til lidt hygge
. Men jeg holder stand, fordi det aldrig bliver os. Vi har dog lidt venskabelig kontakt (og det er muligvis også lidt dumt
)