Debatten

Dikus skrev:

Lys skrev:

Dikus skrev:Nogen! Hjælp mig

Hvorfor får jeg en besked på min app til Tinder, der viser, at jeg har fået et super like... men der er intet, når jeg åbner den?

Du skal swipe dig frem til den

Men der er ingen at swipe af. Den er tom...

Ok, så kan jeg ikke hjælpe. Men tillykke med at du har gennemført Tinder

Lys skrev:Jeg mødtes i dag med en, jeg tidligere datede, til en venskabelig kaffe... Jeg vil gerne beholde ham i mit liv som ven, for han er en god mand, men jeg ved ikke rigtigt, om det er godt for mig - eller om jeg stadig har en snert af håb om, at han ændrer mening og alligevel gerne vil mig som kæreste. Det kommer næppe til at ske - det VED jeg godt. Og han er heller ikke perfekt, så der ville være et par issues, der skulle afklares, hvis det skulle være

Og så alligevel; vi talte mest om everyday life - job, ferieplaner, familien og den slags. Ikke noget dybere - vel mest fordi jeg ikke turde bringe emnet om "os" op. Der er egentlig nogle ting om vores relation, jeg gerne ville tale med ham om. Men så tænker jeg, om det er et signal om, at jeg holder fast i noget helt umuligt, der måske forhindrer mig i at møde en anden??

Ih, jeg er lidt forvirret, så det er måske lidt rodet.

Personligt vil jeg aldrig holde fast i en person som jeg har romantiske følelser for, hvor det ikke er gengældt. Jeg ville få det dårligt ved at se vedkommende med andre, så det vil jeg ikke byde mig selv.

DenBlødeJyde skrev:Så er jeg 100 pct tilbage i tråden.. jeg har kun pippet lidt herinde, fordi jeg sås rimelig fast med en i et par måneder. Vi skulle ses i morgen, men han har så lidt skrevet for 15 minutter siden, at han ikke synes vi skal ses i morgen fordi han har været på et par dates med en anden pige, og ikke synes vi skal fortsætte... jamen tak...

Ret skal være ret, jeg har haft mine tvivl og har kunnet mærke, at min interesse ikke lige var helt hvor den skulle være.. men derfor sutter det alligevel, når han er det tætteste på, at have en kæreste jeg har været i lang tid...

Øv, det er ikke i orden at afslutte på den måde, uanset om du så selv havde tænkt tanken...

Jeg er løbet tør for mænd i min Tinder....

Animi skrev:Jeg er løbet tør for mænd i min Tinder....

Det synes jeg sker jævnligt, og så går der en time eller en dag, og så er der nye.

MOGA skrev:

Animi skrev:Jeg er løbet tør for mænd i min Tinder....

Det synes jeg sker jævnligt, og så går der en time eller en dag, og så er der nye.

Så er der da håb forude

Det er alligevel lidt deprimerende at den ene af mine hele 5 matches er min ex

Dikus skrev:I Nuuk gennemføres tinder hurtigt

Troede, jeg havde afvist faren til min datters klassekammerat så brutalt, så jeg ikke hørte mere. Men nej. Han skriver igen i dag

Og nej. Jeg lader ikke bare være med at svare. Jeg kan ikke være bevidst uhøflig

Så skriv, at du har en kæreste?

JessicaD skrev:

Zombie skrev:
Mellem forrige og sidste forhold gik nogle måneder, hvilket var ok fordi det forrige forholdkun var et års tid og helt ærligt var et rebound forhold efter et langt, seriøst forhold.

Eks'en og jeg gik fra hinanden i marts, men det blev ikke officielt eller egentlig "eksekveret" før maj. Som nævnt er jeg bevidst om, at jeg ikke er klar til et forhold og jeg dater også andre.
Jeg dater ikke målrettet efter en kæreste, men rettere for at møde nye mennesker og få nogle gode oplevelser. Hvis jeg så møder en sød fyr, er jeg ikke afvisende for at lade det udvikle sig stille og roligt. Skulle det komme dertil, må jeg håndtere det ift min ven. Indtil nu har det ikke ført længere end anden date, hvorefter det er stoppet af forskellige årsager.

Når jeg skriver "en periode for sig selv", så mener jeg virkelig for mig selv. Alene. Dvs. ingen bollevenner, dates eller lign, men en periode helt fri fra al den slags, hvor man lige kan få styr på følelserne og bliver helt "nulstillet" inden i. Mine perioder har varet omkring et halvt år +/-, og det har været rigtig dejligt. Du skal jo selvfølgelig gøre det, du selv føler, er rigtigt, jeg kunne bare ikke lade være med at nævne det, om du så kan bruge det til noget eller ej. Folk har forskellige måder at komme videre på, og det er jo fint nok.

Jeg brugte et par måneder.
Jeg ved ikke.

Når jeg ikke er sammen med min ven, så er jeg for mig selv det meste af tiden. Det er faktisk ret sigende for, hvornår jeg tænker på ham, når jeg skriver herinde. Resten af tiden har jeg fokus på andre ting. Jeg er god til at putte ting i kasser og tage kasserne frem, når det virker relevant.
Ellers kunne jeg eks. heller ikke date andre - det ville jo være sært, hvis jeg tænkte på ham samtidig.

Jeg tror, at jeg er et sted lige nu, hvor jeg har givet slip. De sidste mange år har de fleste relationer, også venskaber, været frygteligt forcerede. Nu lader jeg dem udfolde sig som de nu engang gør, uden at forsøge at bremse det eller fodre det.

Hvad der sker, sker. Agtigt.

Hvor er jeg dog træt af dating allerede. Jeg har for nylig besluttet at begynde at date igen efter en lang pause. Og det har indtil videre ikke været nogen succes. De to dates jeg har været på en til videre, har jeg allerede skrevet om her i tråden. Her i går matchede jeg på Tinder med en fyr, der så ret lovende ud. Han så sød ud, og hans profiltekst var lige i skabet. Han startede med at skrive en fin besked, der omhandlede nogle af de åbenlyse fællesinteresser, der kommer til udtryk på begge vores beskeder. Jeg svarede pænt tilbage, og spurgte nysgerrig ind til ham. Derefter kommer der så en besked der lyder: "Nå, men jeg er lige blevet single og kunne godt bruge noget sex. Er det noget for dig?". Jeg er bare virkelig dårlig til ikke at lade mig påvirke af røvhullerne, og jeg kan mærke allerede nu, at jeg ikke rigtigt gider skrive med nogen fra Tinder, fordi jeg ligesom bare forventer, at de er nogle røvhuller.
Hvordan håndterer I andre det, når I mister respekten for det modsatte køn?

Jeg overvejede at skrive til min eks. Overvejede at prøve at få en eller anden samtale i gang. Jeg bliver ved med at sige til mig selv "Han sagde jo vi var venner, så måske kan vi rent faktisk være det..."
Så læste jeg et indlæg af Spasserinde, i en anden tråd. At så længe der stadigvæk er følelser i det, så kan man aldrig være venner. At det er en undskyldning for at holde fast i et forhold, der er afsluttet.

Og det er jo simpelthen så rigtigt! Uanset hvor meget jeg siger til mig selv at vi måske kan være venner, så VED jeg jo godt inderst inde, at det jo ikke er det jeg håber. Tværtimod, så ved jeg jo godt at det jeg håber er at, hvis vi bliver "venner" så kan det være at han indser hvor fantastisk jeg er, og at han elsker mig og gerne vil være sammen med mig. Men det vil han jo ikke, for jeg kender ham nok til at vide at hvis han ville det, havde han selv taget initiativet til det.

Alt hvad jeg gør ift ham, er jo bare et håb om at få en reaktion. Jeg slettede ham på facebook, fordi tænkte at han måske ville skrive og spørge hvorfor. Selvom jeg siger at jeg likede ham på Tinder af nysgerrighed, ved jeg jo godt selv at 70% af det, var fordi jeg håbede han så ville skrive. Nu hvor han så skrev, men jeg ikke hørte mere, overvejer jeg at skrive igen, fordi jeg er desperat for noget kontakt. Fordi det at vi ikke er en del af hinandens liv mere, gør så ondt, at jeg bare så gerne vil høre fra ham igen.
Men jeg ved jo også godt, at jo mere jeg strækker det, jo mere jeg hører fra ham, jo længere tid går der, før jeg er over ham. Jeg piner jo bare mig selv.

I sidste ende ville det jo egentlig også være tarveligt overfor ham. Fordi han kunne sikkert godt tro, at jeg gerne ville være venner. Han har ingen følelser i klemme, så han kunne sikkert godt bibeholde et venskab med mig. Men jeg ved jo godt, at det sikkert ville ende mig at jeg bebrejder ham for at holde en kontakt, hvis han alligevel ikke vil være sammen med mig. For i mine øjne, burde han jo vide at jeg rent faktisk bare gerne vil være sammen med ham

Årh altså... den kærlighed er sgu hård.

Grissebassen skrev:Hvor er jeg dog træt af dating allerede. Jeg har for nylig besluttet at begynde at date igen efter en lang pause. Og det har indtil videre ikke været nogen succes. De to dates jeg har været på en til videre, har jeg allerede skrevet om her i tråden. Her i går matchede jeg på Tinder med en fyr, der så ret lovende ud. Han så sød ud, og hans profiltekst var lige i skabet. Han startede med at skrive en fin besked, der omhandlede nogle af de åbenlyse fællesinteresser, der kommer til udtryk på begge vores beskeder. Jeg svarede pænt tilbage, og spurgte nysgerrig ind til ham. Derefter kommer der så en besked der lyder: "Nå, men jeg er lige blevet single og kunne godt bruge noget sex. Er det noget for dig?". Jeg er bare virkelig dårlig til ikke at lade mig påvirke af røvhullerne, og jeg kan mærke allerede nu, at jeg ikke rigtigt gider skrive med nogen fra Tinder, fordi jeg ligesom bare forventer, at de er nogle røvhuller.
Hvordan håndterer I andre det, når I mister respekten for det modsatte køn?

Mener du, hvad vi svarer, eller hvordan vi reagerer indeni?

Selv ville jeg blive irriteret på en type som ham dér, der pakker lysten til et skrald fisse ind i alt muligt andet (med sød og sjov profiltekst og hvaharvi). Sådan noget pjat hvis det bare er sex, han er ude efter. Og spild af tid for både ham selv og modparten.

Min reaktion udadtil havde nok bare været at lade være med at svare. Alternativt sådan lidt sarkastisk: "Nej tak. Det dér med sex bruger jeg ikke."

Hvis modparten opfører sig dumt, ser jeg ingen grund til selv at gøre mig umage.

Som ham, der forsøgte sig med at kommentere, at jeg havde en lang profiltekst: "Jøsses, er der flere ord tilbage indeni dig?"
Mit svar: "Det tror jeg sgu ikke, du ...".

Animi skrev:Jeg overvejede at skrive til min eks. Overvejede at prøve at få en eller anden samtale i gang. Jeg bliver ved med at sige til mig selv "Han sagde jo vi var venner, så måske kan vi rent faktisk være det..."
Så læste jeg et indlæg af Spasserinde, i en anden tråd. At så længe der stadigvæk er følelser i det, så kan man aldrig være venner. At det er en undskyldning for at holde fast i et forhold, der er afsluttet.

Og det er jo simpelthen så rigtigt! Uanset hvor meget jeg siger til mig selv at vi måske kan være venner, så VED jeg jo godt inderst inde, at det jo ikke er det jeg håber. Tværtimod, så ved jeg jo godt at det jeg håber er at, hvis vi bliver "venner" så kan det være at han indser hvor fantastisk jeg er, og at han elsker mig og gerne vil være sammen med mig. Men det vil han jo ikke, for jeg kender ham nok til at vide at hvis han ville det, havde han selv taget initiativet til det.

Alt hvad jeg gør ift ham, er jo bare et håb om at få en reaktion. Jeg slettede ham på facebook, fordi tænkte at han måske ville skrive og spørge hvorfor. Selvom jeg siger at jeg likede ham på Tinder af nysgerrighed, ved jeg jo godt selv at 70% af det, var fordi jeg håbede han så ville skrive. Nu hvor han så skrev, men jeg ikke hørte mere, overvejer jeg at skrive igen, fordi jeg er desperat for noget kontakt. Fordi det at vi ikke er en del af hinandens liv mere, gør så ondt, at jeg bare så gerne vil høre fra ham igen.
Men jeg ved jo også godt, at jo mere jeg strækker det, jo mere jeg hører fra ham, jo længere tid går der, før jeg er over ham. Jeg piner jo bare mig selv.

I sidste ende ville det jo egentlig også være tarveligt overfor ham. Fordi han kunne sikkert godt tro, at jeg gerne ville være venner. Han har ingen følelser i klemme, så han kunne sikkert godt bibeholde et venskab med mig. Men jeg ved jo godt, at det sikkert ville ende mig at jeg bebrejder ham for at holde en kontakt, hvis han alligevel ikke vil være sammen med mig. For i mine øjne, burde han jo vide at jeg rent faktisk bare gerne vil være sammen med ham

Årh altså... den kærlighed er sgu hård.

Jeg hører hvad du siger - men har du helt alvorligt nogensinde mødt nogen som var på Tinder for at få venner? Han ved da godt, hvorfor du er på Tinder. Det er muligt, at han har liket dig af nysgerrighed, og det kan da også være, at han gør det fordi han tror I skal være venner. Men det kan også være fordi han tror det er en nem måde at få sex på.

Animi skrev:Jeg overvejede at skrive til min eks. Overvejede at prøve at få en eller anden samtale i gang. Jeg bliver ved med at sige til mig selv "Han sagde jo vi var venner, så måske kan vi rent faktisk være det..."
Så læste jeg et indlæg af Spasserinde, i en anden tråd. At så længe der stadigvæk er følelser i det, så kan man aldrig være venner. At det er en undskyldning for at holde fast i et forhold, der er afsluttet.

Og det er jo simpelthen så rigtigt! Uanset hvor meget jeg siger til mig selv at vi måske kan være venner, så VED jeg jo godt inderst inde, at det jo ikke er det jeg håber. Tværtimod, så ved jeg jo godt at det jeg håber er at, hvis vi bliver "venner" så kan det være at han indser hvor fantastisk jeg er, og at han elsker mig og gerne vil være sammen med mig. Men det vil han jo ikke, for jeg kender ham nok til at vide at hvis han ville det, havde han selv taget initiativet til det.

Alt hvad jeg gør ift ham, er jo bare et håb om at få en reaktion. Jeg slettede ham på facebook, fordi tænkte at han måske ville skrive og spørge hvorfor. Selvom jeg siger at jeg likede ham på Tinder af nysgerrighed, ved jeg jo godt selv at 70% af det, var fordi jeg håbede han så ville skrive. Nu hvor han så skrev, men jeg ikke hørte mere, overvejer jeg at skrive igen, fordi jeg er desperat for noget kontakt. Fordi det at vi ikke er en del af hinandens liv mere, gør så ondt, at jeg bare så gerne vil høre fra ham igen.
Men jeg ved jo også godt, at jo mere jeg strækker det, jo mere jeg hører fra ham, jo længere tid går der, før jeg er over ham. Jeg piner jo bare mig selv.

I sidste ende ville det jo egentlig også være tarveligt overfor ham. Fordi han kunne sikkert godt tro, at jeg gerne ville være venner. Han har ingen følelser i klemme, så han kunne sikkert godt bibeholde et venskab med mig. Men jeg ved jo godt, at det sikkert ville ende mig at jeg bebrejder ham for at holde en kontakt, hvis han alligevel ikke vil være sammen med mig. For i mine øjne, burde han jo vide at jeg rent faktisk bare gerne vil være sammen med ham

Årh altså... den kærlighed er sgu hård.

Sejt at du er så ærlig. Det synes jeg. Nu gælder det "bare" om at holde fast i ikke at kontakte eks'en og håndtere smerten. Så skal det nok gå. Fordi du ér klar over, at kontakt ikke fører til andet end smerte.

Hvis jeg var dig, ville jeg forsøge ikke at tænke over, hvorfor han nu havde liket dig på Tinder, og hvad der mon lå i det. Du ved, han ikke ønsker at være kærester. Og det er vel det centrale her.

MOGA skrev:Jeg hører hvad du siger - men har du helt alvorligt nogensinde mødt nogen som var på Tinder for at få venner? Han ved da godt, hvorfor du er på Tinder. Det er muligt, at han har liket dig af nysgerrighed, og det kan da også være, at han gør det fordi han tror I skal være venner. Men det kan også være fordi han tror det er en nem måde at få sex på.

Ja, han ved godt hvorfor jeg er på Tinder - at det er det rene egoboost for mig Så nej, jeg er ret sikker på at han ikke har liket mig pga han vil have nem sex, for så kunne han jo bare have skrevet til mig på sms eller facebook.
Overstående jeg har skrevet, har egentlig heller ikke så meget at gøre med Tinderliket, men mere at jeg skal lade være med at finde på alle mulige undskyldninger for at kontakte ham

Grissebassen skrev:Hvor er jeg dog træt af dating allerede. Jeg har for nylig besluttet at begynde at date igen efter en lang pause. Og det har indtil videre ikke været nogen succes. De to dates jeg har været på en til videre, har jeg allerede skrevet om her i tråden. Her i går matchede jeg på Tinder med en fyr, der så ret lovende ud. Han så sød ud, og hans profiltekst var lige i skabet. Han startede med at skrive en fin besked, der omhandlede nogle af de åbenlyse fællesinteresser, der kommer til udtryk på begge vores beskeder. Jeg svarede pænt tilbage, og spurgte nysgerrig ind til ham. Derefter kommer der så en besked der lyder: "Nå, men jeg er lige blevet single og kunne godt bruge noget sex. Er det noget for dig?". Jeg er bare virkelig dårlig til ikke at lade mig påvirke af røvhullerne, og jeg kan mærke allerede nu, at jeg ikke rigtigt gider skrive med nogen fra Tinder, fordi jeg ligesom bare forventer, at de er nogle røvhuller.
Hvordan håndterer I andre det, når I mister respekten for det modsatte køn?

Jeg synes det er fair nok at være ærlig om ens formål rimelig hurtigt inden man har skrevet for meget frem og tilbage. Det synes jeg bestemt ikke gør ham til et røvhul (det skriver du så heller ikke direkte; men jeg tolker din tekst sådan, så ret mig hvis jeg tager fejl). Han giver jo netop dig muligheden for ret hurtigt at vælge fra. Det synes jeg faktisk er bundhæderligt.